Se på kortet
Joca prevoz, Savski trg, Beograd, Serbien
Læs om byen
Den serbiske hovedstad Beograd ligger smukt ved floderne Donau og Sava, og derfor blandes naturen med byens historie og dejlige atmosfære til en cocktail af Serbien og det kosmopolitiske perspektiv, der er en af byens oplevelser.
Mange folkeslag har regeret her gennem århundreder og har sat deres præg på det gadebillede og den kultur, man oplever i dag, og det kan ses på nogle af de spændende vandreture, man kan tage på for fx at opleve nogle af Balkans mest imponerende kirker; med Sankt Sava Katedral som den nok mest indtryksrige.
I Beograd oplever man en lang række Imponerende bygningsværker, smuk arkitektur, grønne oaser og brede boulevarder, som præger bybilledet. Som en af Balkans metropoler og historiske centre er der naturligvis også både god shopping og gastronomiske oplevelser i byen.
Tæt på Beograds centrum ligger rekreative områder med mulighed for fx sejlture, badning og spadsereture. Ikke langt fra byen ligger blandt andet parker med kongeslotte bjerge med fornemme udsigter, spændende byer og historiske monumenter. Der er derved uforglemmelige oplevelser både i og omkring byen.
Andre seværdigheder
- Sejren/Победник: Monumentet Sejren blev rejst som minde over Slaget ved Cer, der gav serbisk sejr over de tyrkiske osmannere under Den Første Balkankrig. Statuen blev udarbejdet af kunstneren Ivan Meštrović.
- Prins Mikael Gade/Улица кнез Михаилова: Prins Mikael Gade er Beograds strøggade. Her er en fornem atmosfære mellem de mange elegante og imponerende bygninger fra slutningen af 1800-tallet.
- Nebojša Tårn/Кула Небојша: Fæstningstårnet Nebojša står mod nordvest på Kalemegdan, og det er det eneste bevarede middelaldertårn i området. Tårnet er en del af Beograds store borganlæg.
- Nationalmuseet/Народни музеј: Dette nationalmuseum er Serbiens ældste museum. Det blev grundlagt i 1844, og de rige samlinger tæller utallige effekter, der på forskellig vis skildrer Serbiens historie og kultur.
- Beograd Nationalteater/Народно позориште у Београду: Beograds smukke nationalteater blev opført i 1869 efter Alexander Bugarskis tegninger. Repertoiret er meget alsidigt med opførelse af både skuespil, ballet og opera.
- Belgrade Waterfront/Београд на води: Belgrade Waterfront er et storstilet byudviklingsprojekt, der omdanner tidligere jernbanearealer og anden jord langs floden Sava til en ny bydel.
- Serbiens Nationalforsamling/Народна скупштина Србије: Den serbiske parlamentsbygning blev opført i perioden 1906-1936. Stilen er monumental klassicistisk med elementer i renæssance, og bygningsværket vurderes som et hovedværk inden for nyere serbiske opførelser.
- Det Gamle Palads/Стари Двор: Det Gamle Palads blev opført af Aleksandar Bugarski 1882-1884. Det blev bygget som kongeslot for Obrenović-dynastiet. I dag er den imponerende bygning byens rådhus.
- Blomsterhuset/Кућа цвећа: Blomsterhuset er navnet på mausoleet for den jugoslaviske statsleder, Josip Broz Tito, der døde den 4. maj 1980. Han havde gennem årtier været leder af landet og symbolet på den jugoslaviske politik.
- Kongepaladset/Краљевски двор: Kongepaladset er et residenspalæ, der blev bygget i årene 1924-1929 i en stil, der var inspireret af serbisk-byzantinsk arkitektur. I dag bor efterkommere af Jugoslaviens sidste konge her.
Historisk overblik
Beograd er en af Europas ældste byer. Den første bosættelse er grundlagt her på det strategisk vigtige sted ved Savas udmunding i Donau cirka år 7.000 f.Kr. Forløberen for det nuværende Beograd er Singidunum, der blev grundlagt i 200-tallet f.Kr. af en keltisk stamme. Byen blev hurtigt forskanset og levede under lokalt herredømme de første århundreder.
Romerne erobrede Singidunum kort efter år 0. Også det nuværende Zemun var en romersk by, med navnet Taurunum, og begge byer udgjorde vigtige romerske militære grænseposter. Singidunum var områdets vigtigste by, og med ankomsten af Flavus’ fjerde legion i år 86 blev det første stenfort bygget på højdedraget Kalemegdan ud mod begge byens store floder. De følgende århundreder blev byens status højnet, og den blev til en romersk provins.
Senere i byens romerske tid blev den områdets religiøse centrum, hvor blandt andet den senere romerske kejser Flavius Jovianus blev født. Det var i denne tid, byen blev etableret som et af Balkans vigtigste moderne trafikknudepunkter. Transportvejene fra Romerrigets centrum til de mange provinser over hele Balkan gik gennem Singidunum.
Ved Romerrigets opsplitning i 395, blev Singidunum en vigtig østromersk/byzantinsk grænseby mod nord. 400-tallet blev hårdt for byen, der blev angrebet flere gange. I 441 erobrede hunnerne den og lagde den stort set totalt i ruiner. Efter den begivenhed var der ikke flere romere i byen.
Singidunum blev igen byzantinsk i 454, men faldt igen i blandt andet østgoternes hænder, før den igen kom under Konstantinopel i 488. Under kejser Justinian I blev Singidunum i 535 genopbygget og stærkere befæstet. Der var også tiden, hvor de første slaviske stammer kom til området; de første serbere omkring 630.
Byen nævnes igen i 800-tallet, denne gang som Beograd, den hvide by – et navn, der menes at stamme fra bymurene, der var opført i lyse limsten.
Gennem de følgende 200 år skiftede herredømmet over Beograd adskillige gange. Frankere, bulgarere, ungarere og endeligt byzantinere erobrede byen, der således endnu en gang blev byzantinsk grænseby.
Serberne fik magten over Beograd, der blev residensby i 1284, da den serbiske kong Dragutin blev indsat. Samtidigt steg den serbisk-ortodokse kirkes magt, og den nybyggede katedral blev et symbol på den serbiske styrke. Den serbiske opblomstring blev dog kort. I 1319 ødelagde ungarerne nærmest byen totalt, og resterne blev en ungarsk grænsepost mod serbisk ekspansion fra syd.
De osmanniske tyrker rykkede senere frem, og ungarerne lod Beograd genopføre som et forsvar mod dem. Beograd oplevede 1403-1427 en kolossal vækst. Byen var ny serbisk hovedstad ledet af despoten Stefan Lazarević, der havde modtaget adelstitlen despot af den byzantinske kejser i 1402. Året efter gjorde han Beograd til sin hovedstad, og i 1404 måtte han acceptere at være vasalstat til Ungarn.
Den manglende totale selvstændighed forhindrede dog ikke byens opblomstring. Beograd blev kulturelt og økonomisk centrum. Nye bygninger skød op i byen, der voksede til omkring 50.000 indbyggere.
Tyrkerne ankom med 100.000 soldater til Beograd i 1440. Byen var nu den mægtigste kristne bastion mod syd i det ungarske rige. Serbien faldt til de tyrkiske osmanneres angreb i 1459, men Beograd faldt først efter hårde kampe i 1521. De kommende 150 år var der ingen kampe i byen, da den ikke længere var grænseby.
I starten af 1700-tallet kæmpede tyrkerne og østrigerne om Beograd, og 1717-1739 var byen under østrigsk herredømme, før den igen blev erobret af tyrkerne. I 1806 overvandt serberne tyrkerne og etablerede et selvstændigt Serbien, der dog kun var en realitet til 1813. Tyrkerne kom tilbage, og på trods af markant øget serbisk indflydelse, trak tyrkerne sig først tilbage fra Kalemegdan-fortet i 1867.
Mihailo Obrenović blev serbisk konge i det nye Serbien. Det blev samtidigt starten på en eksplosiv opblomstring og byggeaktivitet i Beograd, der varede omkring 50 år. Efter 1. Verdenskrig blev Beograd hovedstad for serbere, kroater og slovenere i Jugoslavien. Gennem 2. Verdenskrig blev byen stærkt beskadiget.
Efter krigen startede genopbygning under ledelse af den mangeårige jugoslaviske statsleder Josip Broz Tito. Efter en økonomisk vækstperiode i Jugoslavien blev landets grænser gentagne gange ændret gennem 1990erne og til 2006, hvor Beograd blev hovedstad for Serbien.
