Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Beograd er Serbiens hovedstad, og det er en by, der ligger smukt ved floderne Donau og Sava. Derfor blandes naturen med byens historie og dejlige atmosfære til en cocktail af Serbien og det kosmopolitiske perspektiv, der er en af byens oplevelser.

Mange folkeslag har regeret her gennem århundreder og har sat deres præg på det gadebillede og den kultur, man oplever i dag, og det kan ses på nogle af de spændende vandreture, man kan tage på for fx at opleve nogle af Balkans mest imponerende kirker; med Sankt Sava Katedral som den nok mest indtryksrige.

I Beograd oplever man en lang række Imponerende bygningsværker, smuk arkitektur, grønne oaser og brede boulevarder, som præger bybilledet. Som en af Balkans metropoler og historiske centre er der naturligvis også både god shopping og gastronomiske oplevelser i byen.

Tæt på Beograds centrum ligger rekreative områder med mulighed for fx sejlture, badning og spadsereture. Ikke langt fra byen ligger blandt andet parker med kongeslotte bjerge med fornemme udsigter, spændende byer og historiske monumenter. Der er derved uforglemmelige oplevelser både i og omkring byen.

Topseværdigheder

    Kalemegdan, Beograd

    Kalemegdan
    Калемегдан

    Kalemegdan er betegnelsen for det store fæstnings- og parkanlæg, der ligger mellem Beograds centrum og sammenløbet af floderne Sava og Donau. Ordet kalemegdan stammer fra det tyrkiske ord for borgplads, hvilket ses tydeligt med Beograd Borg, der ligger øverst på områdets bakke og derved hævet over byens gader.

    Det tidlige Beograd lå i det nuværende Kalemegdan, som bestod af flere dele. De vigtigste var den øvre og den nedre by, der under despot Stefan Lazarević begge fik mure bygget omkring sig i 1400-tallet.

    Kalemegdan rummer i dag en del historiske fæstningsværker samt parkanlæg med fine udsigter over den serbiske hovedstad og dens to store floder. Selve parken blev anlagt og beplantet 1873-1875 og løbende udvidet til at dække dele af den øvre by.

    Rundt om i den smukke park kan man se mange monumenter og seværdigheder som blandt andet mindesmærket for Frankrigs hjælp til Serbien i 1. Verdenskrig samt stedet, hvor Beograd Borg blev overdraget fra tyrkerne til Serbien i 1867. Man kan med fordel gå en tur rundt i det store område i borgen og foran den langs Sava og Donau.

     

    Ærkeenglen Michael Katedral
    Саборна Црква Св. Архангела Михаила
    Saborna Crkva Sv. Arhangela Mihaila

    Sankt Michael Katedral er navnet på Beograds ortodokse domkirke. Den kaldes også blot for katedralen og blev opført 1837-1840. Den var dog ikke den første kirkebygning på dette sted over for patriarkatet.

    Det var prins Miloš Obrenović, der lod arkitekten Adam Friedrich Kwerfeld opføre katedralen som en klassicistisk kirke med barokke stilelementer. Inden for kan man se en række værdifulde ikoner og guldarbejder. Den smukke og rigt dekorerede ikonostas blev lavet af Dimitrije Petrović, mens maleren Dimitrije Avramović stod bag mange af kunstværkerne i kirkerummet.

    Katedralen rummer desuden flere relikvier, og i krypten ligger regenterne Milan, Milos og Mihailo fra dynastiet Obrenović begravet.

     

    Kalemegdan Borg, Beograd

    Beograd Borg
    Београдске тврђава
    Beogradske Tvrđava

    Beograd Borg blev bygget strategisk godt ved floden Savas udmunding i Donau. Der blev allerede fra år 75 f.Kr. etableret forsvarsværker på stedet som en militærlejr for en romersk legion.

    I 300-400-tallene angreb goter og hunner romerne, og stedet måtte flere gange genopbygges. I 476 blev Beograd grænseby mellem Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige, og i 535 forstærkede den byzantinske kejser Justinian I fæstningen. 600-tallet blev århundredet, hvor serbere og andre slaver i større stil kom til og bosatte sig i egnen, og i 1000-tallet fik serbere fortet af den ungarske kong Béla I.

    Ved Slaget på Sorsortesletten i 1389 faldt det serbiske rige som selvstændig stat, men først i 1521 erobrede de tyrkiske osmanner Beograd Borg, der lå over den by, den gennem tiden var vokset frem langs flodernes bredder.

    I 1700-tallets start blev der igen bygget på området. I den tyrkisk-østrigske krig blev Beograd Borg gennem århundredet forstærket til et af Europas mest solide fæstningsanlæg. Nogle dele blev dog igen nedrevet, før borgen fik sit endelige udseende kort før år 1800.

     

    Skadarlija
    Скадарлија

    Skadarlija er Beograds bohemekvarter, der fra dets etablering i 1830erne blev kendt som sigøjnerområdet, idet sigøjnere var de første til at slå sig ned i det, der dengang lå uden for byens forsvarslinjer.

    I 1872 fik kvarterets hovedgade det nuværende navn, Skadarska/Скадарckа, som kommer fra den albanske by Skadar, der på albansk kendes som Shkodër. I slutningen af 1800-tallet flyttede mange forfattere, skuespillere og andre kunstnere til de mange kroer og herberger, der var opstået her, og det fik indflydelse på atmosfæren og på daglig- og kulturlivet.

    I 1968 satte man en renovering i gang, og i dag er kvarteret Skadarlija og gaden Skadarska med mange restauranter og butikker et velbesøgt sted i Beograd. Der er gode steder at spise her, men man kan også blot nyde en spadseretur mellem de lave bygninger.

     

    Skt. Sava Katedral, Beograd

    Sankt Sava Kirke
    Храм светог Саве
    Hhram Svetog Save

    Beograds Sankt Sava Kirke er en af verdens største kirkebygninger inden for de kristne-ortodokse trosretninger. Det blev indviet til Sankt Sava, der var grundlægger af den serbisk-ortodokse kirke, og opført på netop det sted, hvor Sankt Savas rester menes brændt i 1595 af den tyrkiske visir Sinan Pasha. Den monumentale bygning er en kirke, men kaldes undertiden også for katedral. Den er dog ikke sæde for en biskop og har derfor ikke denne status officielt.

    Kirken har en central kuppel på 70 meter i højden, og oven på kuplen er der et 12 meter højt kors. Grundplanet måler 91x81 meter og er opbygget som et græsk kors. De store rammer giver plads til 10.000 mennesker i kirken, og der kan alene være 800 sangere i kirkens kor.

    300 år efter afbrændingen af Sankt Sava, i 1895, blev et selskab stiftet med det formål at rejse en kirke på netop dette sted. I 1905 og igen i 1926 blev konkurrencer om designet udskrevet, og i 1935 blev byggeriet igangsat. Den senere serbiske patriark, biskop Gavrilo Dožić-Medenica, lagde grundstenen. Inden 2. Verdenskrig var fundamentet blevet færdigt, og væggene stod i op til 11 meters højde, da krigen standsede arbejdet.

    I 1958 bragte patriarken German byggeriet frem igen, og efter mange bud, blev det besluttet at videreføre projektet i 1984. Branko Pešić blev arkitekt på kirken, der blev bygget videre fra 1985. I 1989 blev den store kuppel løftet på plads, og siden da er der arbejdet på færdiggørelsen af kirkens storslåede interiør, hvor der blandt andet er anvendt Carraramarmor og fint russisk mosaikhåndværk.

    Umiddelbart ved siden af Sankt Sava Kirke kan man se den mindre kirke, Lille Sankt Sava Kirke/Мала Црква Светог Саве [Mala Tsrkva Svetog Save], der blev opført i 1930erne, og som naturligt nok byder på et mindre, men også ganske seværdigt interiør. I Lille Sankt Sava er der blandt andet smukke fresker på vægge og lofter.

     

    Det Kongelige Anlæg
    Краљевски комплекс
    Kraljevski kompleks

    Det Kongelige Amlæg er et over 100 hektarer stort område i forstaden Dedinje. I området ligger to slotte, Kongepaladset/Краљевски двор [Kraljevski dvor] og Det Hvide Palads/Бели двор [Beli Dvor], samt en række servicebygninger. De store arealer på området er udlagt som engelske landskabshaver, og rundt om selve paladserne er der franske haver.

    Det kongelige Anlæg bebos stadig af Karađorđević-familien og derved efterkommere af Jugoslaviens sidste konge. Af samme årsag er der ikke almindelig adgang til hele anlægget, der blandt andet består af Kongepaladset, Det Hvide Palads og Det Kongelige Kapel. Der arrangeres dog ture, og der kan dog være åbent ved særlige begivenheder. I sæsonen er der desuden løbende adgang til kunstsamlingen i Det Hvide Palads.

    Kongepaladset blev bygget i årene 1924-1929 i en stil, der var inspireret af serbisk-byzantinsk arkitektur. Paladset var i første omgang tænkt som et sted, hvor kong Alexandar I Karađorđević og dronning Marija Karađorđević kunne bo i fred og alligevel tæt på Beograds centrum.

    En kolonnade forbinder paladset med Det Kongelige Kapel/Капела Светог Андреја Првозваног, som blev helliget apostlen Andreas, der er den jugoslaviske kongefamilies skytshelgen. Vægmalerierne i kapellet blev udført af russiske kunstnere, der kopierede motiver fra serbiske middelalderklostre.

    Det Hvide Palads blev opført i en stil, der var inspireret af venetianeren Andrea Palladios værker fra 1500-tallet. Der er også engelsk inspiration, hvilket blandt andet kommer til udtryk i indretningen af paladset. Paladsbyggeriet blev startet af kong Alexandar I Karađorđević, der ville opføre en bolig til sine børn. Det Hvide Palads blev alligevel færdiggjort i 1936.

    Efter 2. Verdenskrig og med indførelsen af republikken Jugoslavien, blev Det Hvide Palads anvendt af præsident Josip Broz Tito og senere af Slobodan Milošević.

Andre seværdigheder

    Victory, Beograd

    Sejren
    Победник
    Pobednik

    Monumentet Sejren blev rejst som minde om Slaget ved Cer, der var den første allierede sejr i 1. Verdenskrig. Slaget fandt sted 16.-19. august 1914 ved bjerget Cer vest for Beograd, og det stod mellem flere hundrede tusind serbere og østrigere. Serberne vandt, og det markerede den første sejr over centralmagterne, der blandt andet bestod af Østrig-Ungarn og det tyrkiske Osmannerrige.

    Sejren blev lavet af kroaten Ivan Meštrović, og statuen var oprindeligt tiltænkt en position på pladsen Terazije. Den blev dog i stedet stillet op på Kalemegdan med et imponerende skue over floderne Donau og Sava. Statuen har en due i den ene hånd og et sværd i den anden, og de er symboler på fred og krig.

    Terrassen omkring Sejren er i øvrigt et af de bedste steder for at nyde udsigten over Beograd. Herfra kan man se til Beograd på Savas østlige bred, til de moderne kvarterer i Beograd na Vodi og til Novi Beograd, der opstod som en kolossal udvidelse af Jugoslaviens hovedstad i 1900-tallet.

     

    Prins Mikael Gade
    Улица кнез Михаилова
    Ulica Knez Mihailova

    Prins Mikael Gade er Beograds strøggade. Her er en fornem og livlig atmosfære mellem de mange elegante og imponerende bygninger fra slutningen af 1800-tallet. Gaden fik sit nuværende navn i 1872, da den blev opkaldt efter prinsen, statsmanden og hærføreren Mihailo Obrenović, der i 1860erne tog skridt mod befrielsen fra tyrkerne, men som blev myrdet på gaden i 1868.

    Selv om Ulica Knez Mihailova følger en af akserne i den romerske Singidunum og var en travl gade med mange moskéer under den tyrkiske tid, var det ikke før 1867, at gaden fik sit nuværende løb. I årene herefter skød mange smukke bygninger op, og en del af dem har særlig interesse.

    Beograds elegante Stadsbibliotek har til huse i nummer 56, som blev bygget i romantisme i 1869. Oprindeligt var bygningen indrettet som hotellet Serbiske Krone/Хотел Српска круна [Hotel Srpska Kruna].

    Med nummer 53-55 ligger Marko Stojanović’ Hus/Кућа Марка Стојановића [Kuća Marka Stojanovića], der blev opført i nyrenæssance i 1889. Siden 1937 har det været kunstakademi og galleri.

    Man kan også se en karré med eksempler på både bourgeoisiets huse og kontorbygninger med numrene 46-50. Husene blev opført 1869-1870. Bygningernes stil var blandt de første på gaden, der ikke var i den tidstypiske serbiske romantisme.

     

    Nebojsa Tower, Beograd

    Nebojša Tårn
    Кула Небојша
    Kula Nebojša

    Fæstningstårnet Nebojša står mod nordvest på Kalemegdan, og det er det eneste bevarede middelaldertårn i området. Tårnet blev i dets oprindelige udgave bygget i 1400-tallet og var et forsvarsmæssigt styrkepunkt på det sted, hvor floden Sava munder ud i Donau.

    Navnet Nebojša betyder frygtløs på serbisk, og efter første at have heddet Det Hvide Tårn/Бела Кула [Bela Kula] fik det det nuværende navn i slutningen af 1600-tallet.

    Gennem historien har Nebojša Tårn blandt andet været indrettet som fængsel. I dag er tårnet ombygget til museum, hvor man kan se nærmere til stedets historie og tidligere funktioner.

     

    Nationalmuseet
    Народни музеј
    Narodni Muzej

    Beograds nationalmuseum er Serbiens ældste museum. Det blev grundlagt i 1844, og de rige samlinger tæller utallige effekter og temaer i institutionens samlinger. Museumsbygningen blev opført i 1903 og var oprindeligt finansministerium.

    Nationalmuseet skildrer Serbien fra præhistorisk tid gennem middelalderen til i dag. Et af museets mest værdifulde klenodier er det ældste skriftstykke udført med kyrilliske bogstaver. Det er evangeliet af Miroslav, der er fra tiden omkring år 1190.

     

    National Theatre, Beograd

    Beograd Nationalteater
    Народно позориште у Београду
    Narodno pozorište u Beogradu

    Beograds smukke nationalteater blev opført i 1869 efter Alexander Bugarskis tegninger. Åbningen fandt sted 30. oktober samme år med en forestilling skrevet til lejligheden. Repertoiret er i dag meget alsidigt, og der opføres skuespil, ballet og opera på den kendte scene.

    Siden åbningen er både teatrets ydre og indre blevet ændret flere gange. Resultatet er dog fortsat en smuk og klassisk 1800-tals teaterbygning, der klæder denne del af Republikpladsen godt.

     

    Belgrade Waterfront
    Београд на води
    Beograd na vodi

    Belgrade Waterfront, der også hedder Beograd na vodi, er et storstilet byudviklingsprojekt, der har omdannet de tidligere jernbanearealer i centrum af Beograd og anden jord langs floden Sava til en ny bydel i den serbiske hovedstad. Projektet startede i 2014, og siden da er der bygget boliger, kontorhuse og andet i det velbeliggende område. De første højhusbyggerier startede i 2015, og de skyder løbende op med moderne urbane oplevelser.

    Man kan blandt andet gå en dejlig tur langs promenaden ved Sava, hvor der er caféer og restauranter samt udsigt over vandet og til Novi Beograd på flodens vestlige bred. Beograd Tower/Кула Београд (Kula Beograd) står som centrum i bydelen, og skyskraberen er vartegn og den mest karakteristiske bygning her. Kula Beograd har en højde på 168, og højhuset stod færdigt som byens højeste bygning i 2023.

     

    Skupstina, Beograd

    Serbiens Nationalforsamling
    Народна скупштина Србије
    Narodna skupština Srbije

    Den serbiske parlamentsbygning blev opført i perioden 1906-1936. Den blev designet af først arkitekten Jovan Ilkić og senere af hans søn Pavle Ilkić. Stilen er monumental klassicistisk med elementer i renæssance, og bygningsværket vurderes som et hovedværk inden for nyere serbiske opførelser. Skulpturerne foran parlamentet blev produceret af Toma Roksandić.

    Byggeriet blev vedtaget i forbindelse med Serbiens uafhængighed og ophøjelse til kongerige. Dengang blev den daværende forsamlingsbygning vurderet upassende i stil og størrelse for en stat som Serbien. Man valgte stedet for Beograds kvægmarked som placering, idet dette dengang lå i udkanten af det bebyggede område.

    Resultatet af planerne blev den imposante parlamentsbygning, man kan se i dag. Den blev opført til blandt andet at rumme Serbiens nationalforsamling, senat, statsråd og diverse kontorer. Siden åbningen i 1936, har bygningen fungeret som parlament i mange formelle stater; Jugoslavien, Den Føderale Folkerepublik Jugoslavien, Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Statsunionen Serbien og Montenegro. Siden 2006 har den igen været sæde for det serbiske parlament.

     

    Det Gamle Palads
    Стари Двор
    Stari Dvor

    Stari Dvor er Det Gamle Palads, som blev opført af Aleksandar Bugarski i årene 1882-1884. Det blev bygget som kongeslot for Obrenović-dynastiet, og det var naturligt nok et af Beograds fornemste byggerier i slutningen af 1800-tallet. Paladset var dog ikke bygget som egentlig residens, men mere som en repræsentativ bygning for diverse ceremonier.

    På dette sted havde østrigerne under deres styre i byen fra 1717-1739 opført et militærhospital. Hospitalet blev ikke revet ned efter indgåelsen af Beograd-traktaten i 1739, som ellers krævede nedrivning af østrigske bygninger. Senere i 1700-tallet blev hospitalet revet ned, og herefter gik der til 1830erne, før Stojan Simić købte jorden, der dengang henlå som marsk. Simić byggede et hus, som fyrst Aleksander Karađorđević købte i 1843.

    Karađorđević udvidede residensen med flere bygninger, som Obrenović-dynastiet flyttede ind i fra 1858. Da det nuværende Stari Dvor skulle bygges, rev man flere af de hidtidige opførelser i residenskomplekset ned. Aleksander Karađorđević’ hus fra 1843 blev revet ned i 1904, men inden da var det blevet historisk, idet Serbiens kong Aleksander I blev myrdet her den 11. juni 1903. Herefter kom Karađorđević-dynastiet igen på tronen, og Stari Dvor var kongelig residens for dem fra 1903.

    Senere fraflyttede kongefamilien Stari Dvor til fordel for nabobygningen Novi Dvor. Efter 2. Verdenskrig blev Jugoslavien en republik, og Stari Dvor fik derefter forskellige politiske formål, hvilket også er tilfældet i dag, hvor det gamle palads er indrettet som hjemsted for Beograds bystyre og administration.

     

    Flower House, Beograd

    Blomsterhuset
    Кућа цвећа
    Kuća cveća

    Blomsterhuset er navnet på mausoleet for den jugoslaviske statsleder, Josip Broz Tito, der døde den 4. maj 1980. Navnet Blomsterhuset kommer af de mange blomster, der oprindeligt var omkring Titos grav.

    Tito var leder af Jugoslaviens partisaner under 2. Verdenskrig, og han var leder af landet gennem mange år til sin død. Tito blev født i den kroatiske landsby Kumrovec i 1893, og han døde i Ljubljana, hvorefter han blev bragt til hovedstaden Beograd om bord på sit berømte blå tog, som tidligere havde bragt ham meget rundt i landet.

    Ved Titos begravelse deltog blandt andet 4 konger, 31 præsidenter, 6 prinser og 22 statsministre, hvilket gjorde begivenheder til en af historiens største statsbegravelser. I Blomsterhuset i dag kan man besøge Titos grav og se en udstilling om den berømte jugoslaviske statsleder i to rum ved siden af det andægtigt indrettede rum med selve graven.

     

    Det Nye Palads
    Нови двор
    Novi Dvor

    Det Nye Palads blev opført 1911-1922 som kongepalads for Serbiens og Jugoslaviens regenter fra Karađorđević-dynastiet. Planen for paladset opstod efter drabet på kong Aleksander I i 1903 og nedrivningen af den daværende bygning fra 1843 på området. Med nedrivningen var der ikke en egentlig residensbygning, selv om kongen havde indrettet sig i Stari Dvor fra 1880erne.

    Novi Dvor blev bygget som tiltænkt residens for kronprinsen fra 1911, men under 1. Verdenskrig blev byggeriet ødelagt, og derfor stod det først færdigt i 1922, hvor kong Aleksander og dronning Maria flyttede ind den 8. juni. Sammen med Novi Dvor blev der også anlagt en elegant bygning, der forbandt Stari Dvor og Novi Dvor, men denne blev revet ned i 1957.

    Novi Dvor var kongelig residens til 1936, hvor kongefamilien flyttede til Beli Dvor syd for centrum. Det centralt beliggende residenskompleks blev ved den lejlighed indrettet som museum. Museet lukkede i 1948, hvor Novi Dvor de følgende år blev ombygget til at være sæde for den serbiske præsident, og den funktion har det tidligere palads fortsat. Det var i en del år også sæde for Serbiens eksekutivråd og den serbiske forsamling under den jugoslaviske republik.

Ture fra byen

    Novi Sad, Serbien

    Novi Sad
    Нови Сад

    Den gamle kulturby Novi Sad er en af Serbiens mest interessante provinsbyer. Den ligger ved Donaus bredder og er landets næststørste by. Novi Sad blev grundlagt i 1694 af serbiske handelsfolk, som etablerede sig over for den østrigske Petrovaradin-fæstning. Byen voksede hurtigt de følgende århundreder, og den blev et af regionens økonomiske og industrielle centre. Novi Sad blev dog relativt hårdt ramt af revolutionen i det østrigske rige i 1848, men byen blev hurtigt genopbygget og udvidet.

    Et centralt sted i Novi Sad er pladsen Trg Slobode, hvor adskillige monumenter fra byens historie kan ses. Her ligger byens smukke rådhus, der blev opført i nyrenæssance i 1894 af Georg Molnar. Samme arkitekt tegnede også den nygotiske romersk-katolske Maria Navnekirke, der blev bygget i årene 1891-1894. På pladsen kan man også se det traditionsrige Hotel Vojvodina fra 1746 og Tanurdzić’ Palæ fra 1933-1935, der står som et fint eksempel på Bauhaus-arkitektur.

    Læs mere om Novi Sad

     

    Avala
    Авала

    Avala er et bjerg og naturområdet i området sydøst for Beograd. Avalas top ligger i en højde på 511 meter over havet, og der er smuk natur og gode vandrestier på bjerget, hvor der også ligger to seværdigheder op toppen. Her kan kan se Monumentet til Den Ukendte Helt og Avala Tårn, der ligger i gåafstand fra hinanden.

    Monumentet til Den Ukendte Helt/Споменик Незнаном јунаку [Spomenik Neznanom junaku] er et monument, der blev rejst til minde om de faldne soldater i 1. Verdenskrig. Kroaten Ivan Meštrović har udarbejdet monumentet, der i sit udseende udgør et klassisk mausoleum.

    Monumentet er prydet af otte søjler, som repræsenterer de otte historiske jugoslaviske regioner. Monumentet står på toppen af bjerget Avala og blev indviet i 1938. Fire år tidligere var ruinerne af et fæstningsbyggeri blevet sprængt bort fra stedet for at give plads til det nye monument.

    Fra Monumentet til Den Ukendte Helt kan man gå en fin tur til Avala Tårn/Авалски торањ [Avalski toranj], der er et tv-tårn, som oprindeligt stod færdigt i 1965. Tårnet var 202 meter højt og tronede på toppen af Avala. Den 29. april 1999 blev tårnet ødelagt under et af USA’s og NATO’s bombardementer af Beograd og Serbien i foråret 1999. I årene 2006-2009 blev tårnet genopført; denne gang med en højde på 204 meter. 102 meter oppe er der et observationsdæk, hvorfra der er en storslået udsigt over landskabet.

     

    Iron Gates Gorge, Serbien

    Golubac
    Голубац

    Landsbyen Golubac ligger ved Donaus bred og er en tidligere romersk militærpost og by. Den havde først navnet Cuppae, og senere hed den Columbria. Området er kendt for historiske bygningsværker og den lange kløft, Jernportene/Ђердапска клисура [Đerdapska klisura], der er den kløft, hvor Donau løber mellem Karpaterbjergene mod nord og Balkanbjergene mod syd.

    Særligt interessant er borgen Golubac, der er et af de fineste eksempler på middelalderligt forsvarsbyggeri i Serbien. I dag er Golubac en forholdsvis velbevaret ruin med en dramatisk beliggenhed ved indsejlingen til Jernportene. Borgen ligger få kilometer øst for byen Golubac.

    Fæstningen med de syv tårne ligger nærmest på et utilgængeligt klippeparti, og gennem århundrederne har den været skueplads for en række kampe. Borgen menes at være opført af ungarere i 1300-tallet, men gennem tiden har både ungarerne, tyrkere, østrigere og serbere været dominerende i regionen og siddet på herredømmet over borgen. I 1867 blev stedet serbisk, da det kom på prins Mihailo Obrenović' hænder.

     

    Manasija Kloster
    Манастир Манасија
    Manastir Manasija

    Det imponerende Manasija Kloster blev grundlagt af despot Stefan Lazarević i begyndelsen af 1400-tallet. Gennem århundrederne har anlægget været både hærget og delvist sprængt i luften, men efter en genopbygning af kirken i 1735 og af øvrige dele 1807-1810 blev klostret endeligt restaureret omkring 1845.

    Den smukke klosterkirke, Treenighedskirken/Црква Свете Тројице [Crkva Svete Trojce], blev opført 1407-1418 i mährisk stil. Den er enestående for sin art og tid, idet den som den eneste blandt sammenlignelige kirker blev delvist opført i marmor. Blandt de originale marmorkonstruktioner ses det smukke spraglede gulv.

    Klostrets beliggenhed var som hele regionen præget af uroligheder gennem århundreder, så derfor blev der opført tykke forsvarsmure og -tårne rundt om hele anlægget. Disse mægtige konstruktioner ses stadig i dag. Ud over kirken og forsvarsværkerne kan man også se rester af klostrets bibliotek og enkelte andre funktioner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    City Passage

    Обилићев венац 20/Obilićev venac 20

     

    Delta City

    Јуријa Гагаринa 16/Jurija Gagarina 16
    deltacity.rs

     

    Piramida/Пирамида

    Јуријa Гагаринa 151a/Jurija Gagarina 151a
    tc-piramida.com

     

    Indkøbsgader

    Улица кнез Михаилова/Ulica Knez Mihailova, Булевар краља Александра/Bulevar Kralja Aleksandra, Трг Теразије/Trg Terazije

Med børn

    Zoologisk have

    Београдски зоолошки врт/Beogradski zooloshki vrt
    Мали Калемегдан 8/Mali Kalemegdan 8
    beozoovrt.izlog.org

     

    Bilmuseum

    Музеј аутомобила/Muzej Automobila
    Мајке Јевросиме 30/Majke Jevrosime 30
    automuseumbgd.com

     

    Flymuseum

    Музеј ваздухопловства/Muzej Vazduhoplovstva
    Аеродром Београд/Aerodrom Beograd
    aeronauticalmuseum.com

     

    Naturhistorisk museum

    Природњачки Музеј/Prirodnjački muzej
    Његошевa 51/Njegoševa 51
    nhmbeo.rs

Gode links
Historisk overblik

    Beograd er en af Europas ældste byer. Den første bosættelse er grundlagt her på det strategisk vigtige sted ved Savas udmunding i Donau cirka år 7.000 f.Kr. Forløberen for det nuværende Beograd er Singidunum, der blev grundlagt i 200-tallet f.Kr. af en keltisk stamme. Byen blev hurtigt forskanset og levede under lokalt herredømme de første århundreder.

    Romerne erobrede Singidunum kort efter år 0. Også det nuværende Zemun var en romersk by, med navnet Taurunum, og begge byer udgjorde vigtige romerske militære grænseposter. Singidunum var områdets vigtigste by, og med ankomsten af Flavus’ fjerde legion i år 86 blev det første stenfort bygget på højdedraget Kalemegdan ud mod begge byens store floder. De følgende århundreder blev byens status højnet, og den blev til en romersk provins.

    Senere i byens romerske tid blev den områdets religiøse centrum, hvor blandt andet den senere romerske kejser Flavius Jovianus blev født. Det var i denne tid, byen blev etableret som et af Balkans vigtigste moderne trafikknudepunkter. Transportvejene fra Romerrigets centrum til de mange provinser over hele Balkan gik gennem Singidunum.

    Ved Romerrigets opsplitning i 395, blev Singidunum en vigtig østromersk/byzantinsk grænseby mod nord. 400-tallet blev hårdt for byen, der blev angrebet flere gange. I 441 erobrede hunnerne den og lagde den stort set totalt i ruiner. Efter den begivenhed var der ikke flere romere i byen.

    Singidunum blev igen byzantinsk i 454, men faldt igen i blandt andet østgoternes hænder, før den igen kom under Konstantinopel i 488. Under kejser Justinian I blev Singidunum i 535 genopbygget og stærkere befæstet. Der var også tiden, hvor de første slaviske stammer kom til området; de første serbere omkring 630.

    Byen nævnes igen i 800-tallet, denne gang som Beograd, den hvide by – et navn, der menes at stamme fra bymurene, der var opført i lyse limsten.

    Gennem de følgende 200 år skiftede herredømmet over Beograd adskillige gange. Frankere, bulgarere, ungarere og endeligt byzantinere erobrede byen, der således endnu en gang blev byzantinsk grænseby.

    Serberne fik magten over Beograd, der blev residensby i 1284, da den serbiske kong Dragutin blev indsat. Samtidigt steg den serbisk-ortodokse kirkes magt, og den nybyggede katedral blev et symbol på den serbiske styrke. Den serbiske opblomstring blev dog kort. I 1319 ødelagde ungarerne nærmest byen totalt, og resterne blev en ungarsk grænsepost mod serbisk ekspansion fra syd.

    De osmanniske tyrker rykkede senere frem, og ungarerne lod Beograd genopføre som et forsvar mod dem. Beograd oplevede 1403-1427 en kolossal vækst. Byen var ny serbisk hovedstad ledet af despoten Stefan Lazarević, der havde modtaget adelstitlen despot af den byzantinske kejser i 1402. Året efter gjorde han Beograd til sin hovedstad, og i 1404 måtte han acceptere at være vasalstat til Ungarn.

    Den manglende totale selvstændighed forhindrede dog ikke byens opblomstring. Beograd blev kulturelt og økonomisk centrum. Nye bygninger skød op i byen, der voksede til omkring 50.000 indbyggere.

    Tyrkerne ankom med 100.000 soldater til Beograd i 1440. Byen var nu den mægtigste kristne bastion mod syd i det ungarske rige. Serbien faldt til de tyrkiske osmanneres angreb i 1459, men Beograd faldt først efter hårde kampe i 1521. De kommende 150 år var der ingen kampe i byen, da den ikke længere var grænseby.

    I starten af 1700-tallet kæmpede tyrkerne og østrigerne om Beograd, og 1717-1739 var byen under østrigsk herredømme, før den igen blev erobret af tyrkerne. I 1806 overvandt serberne tyrkerne og etablerede et selvstændigt Serbien, der dog kun var en realitet til 1813. Tyrkerne kom tilbage, og på trods af markant øget serbisk indflydelse, trak tyrkerne sig først tilbage fra Kalemegdan-fortet i 1867.

    Mihailo Obrenović blev serbisk konge i det nye Serbien. Det blev samtidigt starten på en eksplosiv opblomstring og byggeaktivitet i Beograd, der varede omkring 50 år. Efter 1. Verdenskrig blev Beograd hovedstad for serbere, kroater og slovenere i Jugoslavien. Gennem 2. Verdenskrig blev byen stærkt beskadiget.

    Efter krigen startede genopbygning under ledelse af den mangeårige jugoslaviske statsleder Josip Broz Tito. Efter en økonomisk vækstperiode i Jugoslavien blev landets grænser gentagne gange ændret gennem 1990erne og til 2006, hvor Beograd blev hovedstad for Serbien.