Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Tbilisi er Georgiens hovedstad, og den er kendt for sin gamle bydel, der er hyggelig og præget af skæve gader, smalle stræder, gamle bygninger og så de meget elegante balkoner, som der bryder facaderne en del steder i området. Smukke kirker ligger her også som små perler langs floden Kura, der bugter sig gennem byen.

Langs Kura ligger parker og promenader, og herfra er der ikke langt til byens seværdigheder mod både øst og vest. Den mægtige treenighedskatedral troner sammen med præsidentpaladset på skråningerne mod øst, mens hovedgaden Rustaveli Avenue udgår fra byens frihedsplads mod vest. På dens sider ligger den ene pragtbygning efter den anden; blandt dem mange kendte statslige institutioner.

Tbilisi er også ensbetydende med en tur i de gamle bade, hvis kilder bestemte byens beliggenhed. Vil man se det hele lidt fra oven, er både fortet Nariqala og Mtatsminda-bjerget gode valg. Fra disse steder får man for alvor indtryk af, hvor natursmukt Tbilisi ligger mellem bjerge.

Bjerge og uforglemmeligt beliggende klostre er noget af det, venter, hvis man tager på ture fra Tbilisi, og i byen Gori kan man lære mere om Sovjetunionens leder Stalin, som blev født her.

Topseværdigheder

    Metekhi Church, Tbilisi

    Metekhi Kirke
    მეტეხის ტაძარი
    Metekhis Tadzari

    Metekhi er navnet på denne kirke og det kvarter, den ligger i. Kirken blev grundlagt af kong Vakhtang I Gorgasali, der på stedet også byggede et fort som residens. Deraf kommer navnet Metekhi, der betyder ’området omkring fortet’.

    Den nuværende kirke blev opført under kong Demetrius II omkring år 1280. I midten af 1600-tallet lod kong Rostom et citadel bygge omkring kirken, hvor garnisonen var på omkring 3.000 soldater. I 1800-tallet blev også kirken benyttet som kaserne, mens 1600-talscitadellet blev revet ned 1819.

    Gennem Georgiens sovjetiske tid fungerede kirken som teater indtil 1988, hvor bygningen igen fik sit oprindelige formål tilbage under landets kirkelige patriark.

    Vest for kirken kan man se en rytterstatue af kong Vakhtang I Gorgasali, der regerede det georgiske Iberien i 400-tallet. Han er også blevet tilskrevet Tbilisis grundlæggelse. Monumentet blev lavet af Elguja Amashukeli og stillet op i 1961.

     

    Det Gamle Tbilisi
    ძველი თბილისი
    Dzveli Tbilisi

    Den gamle bydel i Tbilisi er præget af skæve gader, smalle stræder, gamle bygninger og de meget elegante balkoner, man ser en del steder i området. Periodemæssigt strækker bygningsværkerne sig fra 400-tallet til i dag, og bydelen er som en spændende og overskuelig labyrint at gå på opdagelse i. De mange træbalkoner blev hovedsageligt opført fra 1800-tallet.

     

    Freedom Square, Tbilisi

    Frihedspladsen
    თავისუფლების მოედანი
    Tavisuplebis Moedani

    Frihedspladsen er Tbilisis centrale plads, og her starter pragtgaden Rustaveli Avenue. Der ligger forskellige bygninger omkring og nær pladsen, som vidner om dens betydning. Man kan blandt andet se byens rådhus og hovedsædet for Georgiens Nationalbank som eksempler på dette.

    Gennem tiden har mange begivenheder fundet sted på Frihedspladsen. Det var fx her, folk samledes under den såkaldte rosenrevolution, der medførte et regeringsskifte i 2003. I 2005 blev 60-året for 2. Verdenskrigs afslutning markeret foran 100.000 mennesker, da USA's præsident George W. Bush og Georgiens Mikhail Saakashvili holdt taler her.

    Frihedspladsen har haft en del navne siden dens anlæg, hvor den fik navnet Erivan Plads, der var opkaldt efter Ivan Paskevich, som var blevet greve af Erivan efter den russiske erobring af den nuværende armenske hovedstad Jerevan under hans ledelse. I sovjettiden hed pladsen først Beria Plads efter den georgiske sovjetleder Laurenti Beria og siden Lenin Plads. Som andre Leninpladser i Sovjetunionen stod der også her en statue af Lenin. Den blev fjernet i 1991.

    I dag står et 40 meter højt, forgyldt monument af Sankt Jørgen centralt på pladsen, hvor Lenin stod før. Statuen på toppen af søjlen er en gave fra den georgiske kunstner Zurab Tsereteli.

     

    Sioni Katedral
    სიონის ტაძარი
    Sionis Tadzari

    Sioni Katedral er en kirke, der oprindeligt blev opført i perioden 575-639, og den er blandt de vigtigste i den georgiske, ortodokse kirke. Katedralen er opkaldt efter Sionbjerget ved Jerusalem, og den er gennem tiden blevet ødelagt og genopbygget en del gange. Den nuværende katedral stammer hovedsageligt fra 1100-1200-tallene med visse ændringer gennem 1600-1800-tallene.

    Indtil 2004 var Sioni Katedral sæde for den georgiske kirkes patriark, der er den såkaldte katolicos-patriark. Denne status er nu overgået til Den Hellige Treenighedskatedral/თბილისის წმინდა სამების საკათედრო ტაძარი.

    Indvendigt kan man se vægmalerier, der for en stor dels vedkommende blev udført i 1850erne af den russiske prins og kunstner Grigorij Gagarin. Katedralens ikonostas er fra samme tid og erstattede en af træ, som brændte under en persisk invasion i 1795. Her er også en række grave, hvor blandt andet en del patriarker er stedt til hvile. Uden for kirkebygningen kan man se et klokketårn fra 1812, som er et tidligt eksempel på russisk nyklassicisme i denne region.

    Den 12. april 1802 skrev Sioni Katedral sig ind i historiebøgerne, da det var her, Georgiens indlemmelse i det russiske imperium blev offentliggjort. Den russiske general Karl von Knorring havde samlet den georgiske adel, som sværgede troskab ved den lejlighed.

     

    Holy Trinity Cathedral, Tbilisi

    Den Hellige Treenighedskatedral
    წმინდა სამების საკათედრო ტაძარი
    Tsminda Samebis Sakatedro Tadzari

    Denne katedral er den primære kirke for de georgisk-ortodokse kristne, og den er sæde for kirkens patriark. Kirken blev opført i årene 1995-2004 som en af regionens største religiøse bygningsværker.

    Idéen til byggeriet kom frem i 1989, og det var tanken, at 2000-året for Jesu fødsel samt 1500-året for etableringen af den georgiske kirke som en af fem autokefaliske kirker med eget patriarkat skulle fejres med færdiggørelsen.

    Efter en arkitektkonkurrence vandt Archil Mindiashvili med sin imposante katedral, der står på Elia-bakken. Den 84 meter høje katedral blev opbygget efter traditionelt mønster, hvor den øverste del er et 7,5 meter højt forgyldt kors. Der er en del kapeller indvendigt, hvoraf nogle af dem ligger i den underjordiske del af katedralkomplekset. I hele anlægget omkring katedralen er der blandt andet et fritstående klokketårn og en bolig for den georgisk-ortodokse kirkes patriark.

     

    Nariqala, Tbilisi

    Nariqala Fort
    ნარიყალა
    Nariqala

    Nariqala er et fæstningsbyggeri, der går tilbage til Tbilisis moderne start i 300-tallet. Dets navn er persisk og henviser til, at fortet er uindtageligt. Det ligger da også hævet over byen på toppen af bjerget Sololaki.

    Siden 1827 har fortet ligget som en ruin efter eksplosioner forårsaget af lynnedslag, og de bevarede dele stammer fra 700-1600-tallene, hvor de seneste udbygninger blev foretaget af tyrkere og persere. I 1827 var Tbilisi en del af det russiske imperium, og idet fortet derved havde mistet dets strategiske betydning, blev det ikke genopbygget.

    Den øvre del af Nariqala Fort var et citadel, der virkede som sidste forsvarsbastion i tilfælde af angreb og tab af den nedre borg og dennes mure. Citadellet lå svært tilgængeligt med stejle klipper til tre sider.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Tbilisi her.

Andre seværdigheder

    Vake Park, Tbilisi

    Vake Park
    ვაკის პარკი
    Vakis Parki

    Vake Park er en park, der er opkaldt efter bydelen Vake, hvor den ligger. Parken er 200 hektarer i areal og åbnede i 1946 som Sejrsparken. Anledningen var den sovjetiske sejr i 2. Verdenskrig, som i Sovjetunionen blev kaldt Den Store Fædrelandskrig.

    Indgangen til parken ligger mod nord, og i sydlig retning derfra er der et imponerende anlæg med store springvand, kaskader og den ukendte soldats grav. Afslutningen mod syd udgøres af en række trapper, der leder op til et monument af en georgisk kvinde. Ud over det formelle anlæg er der et stort, grønt område med mange vandrestier i parkens vestlige del.

     

    Mtatsminda Park
    მთაწმინდის პარკი
    Mtatsmindis Parki

    Mtatsminda Park er en park, der ligger hævet over Tbilisi. Den er byens største park med et areal på over 100 hektarer. Fra parken er der en smuk udsigt, og grundet udsigten har stedet gennem mange år været et yndet udflugtsmål. I dag er selve parken blevet suppleret af en forlystelsespark.

     

    Mineral Baths, Tbilisi

    Mineralbadene
    გოგირდის აბანო
    Gogirdis Abano

    Tbilisi blev grundlagt netop her grundet den gode beliggenhed og tilstedeværelsen af de varme kilder, der springer med 38-40 grader varmt vand. Vandets mineraler og øvrige bestanddele har terapeutisk effekt og har gennem tiden tiltrukket mange folk.

    Der er flere bade i Tbilisi. De gamle og traditionelle bade ligger på et stort område ved gaden Grishashvili Street, mens badet Motley (Abano Street 33/აბანოს ქ 33) med den fine, arabisk-inspirerede facade ligger tæt herved i samme område.

     

    Rustaveli Avenue
    რუსთაველის გამზირი
    Rustavelis Gamziri

    Rustaveli Avenue er Tbilisis hovedgade. Den er opkaldt efter den georgiske poet Shota Rustaveli, der levede 1172-1216. Gaden udgår fra Frihedspladsen og er omkring 1,5 kilometer lang. Langs gaden ligger en række betydende institutioner såsom det georgiske parlament og byens opera og balletteater.

    Under et besøg i Tbilisi bør man gå en tur ad Rustaveli Avenue, der hed tidligere Golovin Avenue efter den russiske adelsmand og guvernør, Jevgenij Golovin/Евгений Головин.

     

    Mother Georgia, Tbilisi

    Moder Georgien
    ქართლის დედა
    Kartlis Deda

    På Sololaki-bjergkammen står den store statue af Moder Georgien, som er synlig fra store dele af Tbilisi. Statuen symboliserer den georgiske hovedstad, der i folkemunde netop kaldes Moder Georgien. Kunstneren bag statuen var den georgiske billedhugger Elgudscha Amaschukeli.

    I venstre hånd holder Moder Georgien en skål vin til venner, mens et sværd venter fjender i højre hånd. Monumentet er af aluminium og blev stillet op i 1958 i anledning af byens 1500-års jubilæum. Efter Georgiens uafhængighedserklæring i 1991 blev det før sænkede hoved løftet, og der blev sat en laurbærkrans på.

     

    Georgiens Nationalmuseum
    საქართველოს ეროვნული მუზეუმი
    Sakartvelos Erovnuli Muzeumi

    Nationalmuseet i Tbilisi er et af Georgiens vigtigste historiske museer. Dets historie går tilbage til Den Kejserlige Russiske Geografiske Forenings afdeling i Kaukasus, der blev grundlagt i 1852. Dengang blev det etableret som et regionalt museum.

    Museumsbygningen blev bygget i 1910, og gennem årene har institutionen haft flere navne. I 1919 blev museet ændret til at være georgisk museum frem for et museum for hele Kaukasus, og siden 1947 har det været opkaldt efter den georgiske historiker Simon Janashia.

    På museet kan man se en omfattende arkæologisk og etnografisk samling fra Georgien og også fra de øvrige dele af Kaukasus. Georgiens egen udvikling følges gennem fund og effekter fra oldtiden til nyere tid, og blandt de utallige effekter i udstillingerne kan man se ikoner, guldsmedearbejder og de 1,8 millioner år gamle fund fra Dmanisi af tidlige mennesker. De bliver kaldt homo erectus georgicus.

     

    Peace Bridge, Tbilisi

    Fredsbroen
    მშვიდობის ხიდი
    Mshvidobis Khidi

    Den 150 meter lange Fredsbroen blev åbnet i 2010, og den er et smukt syn fra både vand- og landsiden samt fra en tur over den. Broen slår en bue over Kura-floden og binder på moderne vis den georgiske hovedstads gamle bydel sammen med de nyere områder på den modsatte bred.

    Broen blev tegnet af den italienske arkitekt Michele de Lucchi, og dens lyssætning blev skabt af franske Philippe Martinaud. Lyset kører forskellige programmer, der giver et seværdigt farvespil.

     

    Bryllupspaladset
    ქორწინების სახლი
    Kortsinebis Sakhli

    Bryllupspaladset blev tegnet af arkitekten Victor Djorbenadze og opført i 1984. Dets funktion var at registrere og fejre ægteskaber, som tilfældet var med lignende institutioner andre steder i Sovjetunionen.

    Paladsets stil er futuristisk med inspiration fra flere arkitektoniske retninger. Det er en af Tbilisis og hele det tidligere Sovjetunionens mest karakteristiske i denne stil fra denne tid. Paladset blev i begyndelsen af 2000-tallet købt af en privatperson som residens.

     

    President Palace, Tbilisi

    Præsidentpaladset
    ავლაბრის რეზიდენცია
    Avlabris Rezidentsia

    Georgiens præsidentpalads er en af Tbilisis mest kendte moderne bygninger. Paladset blev primært designet af den italienske arkitekt Michele de Lucchi og opført i årene 2004-2009. Den store, karakteristiske glaskuppel blev dog tegnet af georgiske Vakhtang Zesashvili og italienske Franco Zagari. Glasset blev produceret i Tyskland, og rummet under glastaget bliver brugt til diverse receptioner og ceremonier.

    Foran paladset kan man se et roterende monument, der symboliserer den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. I paladset er der indrettet et præsidentielt museum, hvor man ikke mindst kan se en række af de gaver, udenlandske gæster har skænket den georgiske præsident gennem årene. Blandt de fornemste ting, der er udstillet i bygningen, er en håndskrevet bibel fra 1000-tallet.

    Bag paladset er der en mosaik, der visualiserer vigtige perioder og personer i den georgiske historie fra begyndelsen til i dag og i fremtiden. I mosaikken er der blandt andet afbilledet konger, militære ledere, afgørende slag og roserevolutionen.

     

    Georgiens Etnografi- og Frilandsmuseum
    თბილისის ეთნოგრაფიული მუზეუმი ღია ცის ქვეშ
    Sakhelobis Etnograpiuli Muzeumi Ghia Tsis Kvesh

    Georgiens Etnografi- og Frilandsmuseum er et museum, der ligger smukt i et skov- og naturområde. Det giver besøgende fine indtryk af georgisk kultur og dagligliv. Landets regioner bliver afspejlet gennem deres traditionelle arkitektur og kunsthåndværk.

    Her er eksempelvis fladtagede stenhuse fra det østlige Georgien, træhuse fra den vestlige del af landet, udsigtstårne, vandmøller og en kirke. Af effekter er her tøj, møbler, keramik etc., og husene på museet er indrettet, så man får et spændende indblik i livet i landet gennem flere århundreder. Museum blev etableret i 1966 og er i dag en del af Georgiens nationalmuseum.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Tbilisi her.

Ture fra byen

    Jvari Cross Monastery, Mtshketa

    Korsklostret (Jvari Kloster)
    ჯვრის მონასტერი
    Jvris monasteri

    Korsklostret er et kloster, der ligger betagende på toppen af en bakke umiddelbart over for den tidligere georgiske hovedstad Mtshketa. Neden for højdedraget løber floderne Kura (Mtkvari) og Aragvi sammen. Stedets betydning er stor i Georgien, idet det ifølge overleveringen var netop her, Sankt Nino rejste et trækors, der kunne udrette mirakler.

    Sankt Nino blev født i det græske Kappadokien, og hun kom til det georgiske kongerige Kartli-Iberia omkring år 320, hvor den hedenske kong Mirian III regerede. Sankt Nino prædikede kristendommen, og hun fik helbredt dronning Nana, der derved konverterede til den nye tro og blev døbt af Sankt Nino. Kongen var skeptisk, men lod sig overbevise efter en jagt, hvor han blev ramt af blindhed, bad til Sankt Ninos gud og fik synet igen. I 337 gjorde han Georgien til verdens andet kristne land.

    Sankt Ninos trækors blev hurtigt et pilgrimssted for mange fra hele Kaukasus, og i midten af 500-tallet blev der rejst en mindre kirke over det. Den nuværende kirke i klostret stammer fra årene 590-605, og i middelalderen blev klosterkomplekset udbygget med befæstninger. I dag kan man se et nyere kors i kirken. Det hviler på fundamentet af Sankt Ninos kors.

     

    Svetitskhoveli Cathedral, Mtshketa

    Mtshketa
    მცხეთა

    Byen Mtshketa er Georgiens tidligere hovedstad. Det var den i riget Kartli-Iberia, og den er et af de steder i verden, der menes permanent beboet gennem længst tid. Der er således fundet rester af bosættelser fra før år 1000 f.Kr.

    Mtshketa ligger strategisk godt på netop det sted, hvor floderne Kura (Mtkvari) og Aragvi løber sammen. Selv efter Tbilisi var blevet hovedstad, beholdt Mtshketa sin betydning som kronings- og begravelsessted for de georgiske konger.

    I det centrale Mtshketa ligger Svetitskhoveli Katedral/სვეტიცხოვლის საკათედრო ტაძარი [sveticxovlis sakatedro tadzari], som er sæde for ærkebiskoppen af Mtshketa og Tbilisi, der samtidig er den georgiske kirkes overhoved. Han er katholicos-patriarken af hele Georgien.

    Den nuværende kirkebygning blev opført i 1000-tallet, og den er kendt som stedet, hvor Jesu klædning ligger som relikvie. Ifølge overleveringen bragte den georgiske jøde Elias klædet til landet, og da hans søster Sidonia rørte det, døde hun. Klædet kunne ikke tages fra hende, og hun måtte begraves med det, hvilket skete på stedet for den nuværende katedral.

    På graven voksede et cedertræ, som Sankt Nino i 300-tallet fik skåret i syv søjler, der skulle bruges til en ny kirkebygning. De seks søjler blev sat ned som planlagt, men den syvende svævede, og kun Sankt Ninos bøn fik søjlen til at sætte sig på plads. Denne scene kan ses på en ikon i kirken.

    Kirkens interiør er smukt, og man kan blandt andet se en 300-tals døbefont, hvor kong Mirian III blev døbt. Man kan også se gravene for kongerne Vakhtang Gorgasali og Erekle II.

     

    Stalin Museum, Gori

    Gori
    გორი

    Byen Gori er kendt som den sovjetiske statsleder Josef Stalins fødested, og det er da også Stalin og Stalintiden, der er i højsædet rent turistmæssigt. Hovedgaden bærer Stalins navn, og for enden af den akse, den skaber i byen, ligger hans bevarede fødehjem som udgangspunktet for det store bagvedliggende museum, der åbnede i 1957.

    Stalin blev født her i 1878, og selve museet blev opført fra 1951 for angiveligt at rumme et lokalhistorisk museum; fra starten var det dog klart, at huset skulle være et minde om bysbarnet. På selve museet gennemgås Stalins liv kronologisk gennem en lang række effekter, fotografier og andet, der sætter tiden og personen Stalin i relief. I museet indgår også Stalins personlige og pansrede jernbanevogn, der blandt andet bragte ham til konferencerne i Jalta og Teheran.

    I byen kan man også se Gori Fort/გორის ციხე [Goris Tsikhe], hvis historie går tilbage til århundrederne f.Kr. De imponerende ruiner, man kan se i dag, stammer fra 1600-1700-tallene, og herfra er en smuk udsigt over hele Gori og omegn.

     

    Ananuri
    ანანური

    Ananuri er et smukt beliggende kirke- og borgkompleks ved den vestlige ende af vandreservoiret Zhinvali. Herfra regerede hertugerne af Aragvi fra 1200-tallet til 1739, hvor Ananuri blev angrebet af et nabohertugdømme. Ved den lejlighed blev medlemmerne af Aragvi-dynastiet dræbt, og gennem den følgende tid var den forskellige herskere området.

    Borgen var i brug til begyndelsen af 1800-tallet, og den bestod egentlig af to borge, der var bygget sammen. I dag er den øverste borg forholdsvis velbevaret, mens den nedre borg står som ruin. Man kan også se to 1600-talskirker, hvoraf særligt den største er smukt udsmykket med traditionelle georgiske motiver.

     

    Gergeti Monastery, Stepantsminda

    Stepantsminda
    სტეფანწმინდა

    Byen Stepantsminda ligger i det nordøstlige Georgien tæt på grænsen til Rusland. Stepantminda er omgivet af høje bjerge og ligger selv i 1.740 meter over havet. Stepantsminda er et velbesøgt sted grundet naturskønheden, men også grundet en kirke.

    I 2.170 meters højde med udsigt til Stepantsminda ligger Gergeti Treenighedskirke/წმინდა სამება [Tsminda Sameba], som er områdets mest kendte seværdighed. Kirken ligger særdeles smukt i bjergene, og herfra er der udsigt til smuk natur i alle retninger. Man kan blandt andet se til bjerget Kazbek, hvis karakteristiske top når op i 5.033 meters højde.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Kidobani

    Tsabadze Street 8/g. tsabadzis kucha 8

     

    Megaline

    Kereselidze Street 112/kereselidzis 12
    megaline.ge

     

    Tbilisi Central

    Station Square 2/Vagzlis moedani 2
    tbilisicentral.ge

     

    Indkøbsgader

    Rustaveli Avenue/Rustavelis Gamziri, Pekini Avenue/pekinis gamziri, Vazha Pshavela Avenue/v. pshavelas gamziri, Ilia Chavchavadze Avenue/ilia chavchavadzis gamziri, Tsabadze Street/g. tsabadzis kucha, Davit Aghmashenebeli Avenue/davit aghmasheneblis gamziri

Med børn

    Cirkus

    Tsirki
    Heroes Square 1/Gmirta moedani 1

     

    Badeland

    Europark/Evroparki
    Ninua Street 3/ninuas kucha 3
    europark.ge

     

    Etnografi

    Georgiens Etnografi- og Frilandsmuseum/Sakhelobis etnograpiuli muzeumi ghia tsis kvesh
    Tortile Lake Road 1/Kus tbis asakhvevi
    museum.ge

     

    Forlystelsespark

    Mtatsminda Park/Mtatsmindis parki
    Mtatsminda/Mtatsminda
    park.ge

     

    Dukkemuseum

    Tojinebis muzeumi
    Shavteli Street 17/shavtelis kucha 17

     

    Tbilisi Zoo

    Zooparki
    M. Kostava Street 64/M. Kostavas kucha 64
    zoo.ge

Gode links
Historisk overblik

    Byens begyndelse

    Arkæologiske undersøgelser peger på, at området omkring Tbilisi har været beboet i årtusinder, mens byens egentlige historie startede i sidste halvdel af 300-tallet med kong Varaz-Bakurs fort på stedet. Fortet faldt hurtigt i persiske hænder, før det i 400-tallet igen blev underlagt de georgiske konger.

    Kong Vakhtang I Gorgasali udbyggede Tbilisi under hans regeringstid i 400-tallet. Ifølge overleveringer grundlagde han dog byen i 458. Det sagdes, at han var på falkejagt i skovene her. Under jagten fangede kongens falk en fasan, og begge fugle faldt i en varm kilde og døde. Således skulle stedet for Tbilisi være valgt, og navnet Tbilisi henviser da også til det gammelgeorgiske Tpili, der betyder varme med reference til kilderne i området.

    Efter Vakhtang I Gorgasali overtog kong Dachi I Ujarmeli tronen, og han flyttede hovedstaden fra Mtskheta til Tbilisi, som den tidligere konge havde ønsket. Dacha I Ujarmeli udbyggede byen, der som hovedstad voksede støt; ikke mindst grundet den gunstige beliggenhed på handelsruter mellem Europa og Asien.

     

    Udlandets indflydelse

    Byens placering centralt i Kaukasus på handelsvejene mellem Europa og Asien medførte dog også andet end gunstige vækstmuligheder; fx kom regionens magter til på skift at indtage eller påvirke landet; generelt dog med en væsentlig autonomi.

    Byzantinere, persere og seljukker var blot nogle af de folk og magter, der søgte dominans med Tbilisi og dette område af Georgien. Kulturelt havde de stor indflydelse på byens udvikling, og regeringsmæssigt skiftede magten ofte fra 500-tallet.

    I slutningen af århundredet indtog Persien Tbilisi, og i 627 angreb blandt andet byzantinske hære. I 730erne erobrede arabiske hære byen, og deres styre fortsatte i forskellig form til 1050 på trods af georgiske forsøg på at få slået araberne tilbage.

     

    Den georgiske renæssance

    Efter svære kampe mod de tyrkiske seljukker sejrede en talmæssigt underlegen georgisk hær under landets kong David i 1122. Derved var både det vestlige og det østlige Georgien med Tbilisi frit efter mange århundreder.

    Kong David gjorde Tbilisi til det forenede lands hovedstad og flyttede derved sin egen residens fra Kutaisi. Med den nye status blomstrede Tbilisi gennem 1100-1200-tallene og blev en regional magtfaktor og økonomisk center.

    Også kulturelt markerede Tbilisi sig, og den var vokset til omkring 120.000 indbyggere. Blandt dem var forfatteren Shota Rustaveli, der i denne georgiske guldalder skrev sit berømte digt Ridderen i Tigerskindet.

     

    Mongoler og andre erobrere

    Efter godt 100 års georgisk frihed og selvstændighed kom landet i 1236 efter nederlag til mongolerne under disses kontrol, selv om landet Georgien fortsatte som egen enhed. Både politisk og kulturelt var landet påvirket af mongolerne, der blev tvunget ud af landet i 1320erne, hvorefter et selvstændigt Georgien igen opstod.

    1300-1700-tallets Tbilisi var præget af mange skiftende erobringstogter mod byen og landet, og gennem århundrederne var persere blandt de hyppigste i området og senere også de tyrkiske osmanner.

    Til trods for flere succesrige befrielser af hovedstaden under flere georgiske konger, forblev perserne en stærk modstander, og efter Tbilisis brand i 1795, søgte kong Erekle assistance fra Rusland.

     

    1801 og Det Russiske Imperium

    Det georgiske kongerige blev en del af det voksende russiske imperium i 1801, og Tbilisi blev administrativt hovedbyen i det nye guvernement for regionen.

    Som en del af Rusland blomstrede Tbilisi hurtigt, og der blev investeret i byen. Mange nybyggerier skød op, og veje og senere jernbaner blev anlagt som forbindelser til andre dele af imperiet; fx til de nærliggende byer Baku og Jerevan.

    Tbilisi blev et af de kulturelle og økonomiske centre i Kaukasus, og mange notabiliteter kom til byen; fx Alexander Pushkin og den russiske zarfamilie, Romanov, der byggede deres kaukasiske residens på byens hovedstrøg.

     

    Uafhængighed og Sovjetunionen

    I kølvandet på den russiske revolution i 1917 blev Tbilisi hovedstad i Den Transkaukasiske Republik i 1918. Det var i det tidligere russiske kongelige palæ, at Georgien, Armenien og Azerbaidjan i maj samme år udråbte deres selvstændighed som tre nationer.

    Indtil 1921 var Tbilisi hovedstad i Republikken Georgien, og i disse år blev der etableret en del nationale institutioner såsom byens statsuniversitet, der så dagens lys i 1918.

    25. februar 1921 trængte den sovjetiske, røde hær igennem til Tbilisi, og derved blev Georgien en del af Sovjetunionen. I begyndelsen var Tbilisi hovedstad i Den Transkaukasiske SFSR, men efter inddelingen af området i flere sovjetrepublikker blev byen igen georgisk hovedstad.

    Gennem tiden som en del af Sovjetunionen var nationens magtapparat koncentreret i Moskva, og flere georgiske politikere satte sit præg på udviklingen; ikke mindst Josef Stalin, der tog magten efter Lenins død og fastholdt den til sin død i 1953.

     

    Ny uafhængighed

    Med Sovjetunionens opløsning erklærede Georgien sin uafhængighed, og Tbilisi blev igen hovedstad i et selvstændigt georgisk land. De senere år er økonomien løbende blevet forbedret, og store investeringer er sket i Tbilisi, der også har oplevet en stigende turisme.