Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Jerevan er hovedstad i Armenien, og rejse hertil er en spændende tur til en af de ældste beboede byer i verden. Ruiner fra byens tidlige tid som fæstningen Erebuni og den kristne tid, der begyndte allerede i 300-tallet ligger som synlige spor af den moderne bys spæde start.

Byen voksede gennem 1900-tallet fra 30.000 indbyggere til at huse flere end en million mennesker, og den er et fint eksempel på sovjetisk udvikling, hvor der er hentet inspiration fra traditionel armensk arkitektur. Mellem bygningerne er der parker, søer og i det hele taget en luftig og dejlig atmosfære.

Centrum af byen er fuld af designede bygninger i imposant arkitektur. De skulle symbolisere det sovjetiske Armeniens kunnen, og byens store pladser og brede boulevarder binder tingene sammen på fornem vis.

Nord for den centrale Republikplads ligger byens opera og derefter trappe- og springvandsorgiet Kaskaden, hvis lige ikke findes noget sted i verden. Kaskaden er et must, og ved toppen ligger flere monumenter som fx Moder Armenien; og herfra er en fantastisk udsigt over Jerevan og til det historisk armenske bjerg Ararat.

Fine museer, grønne parker og dejlig mad er også en af oplevelserne i Jerevan, hvor indkøbene kan få frit spil på det kolossale Malatia-marked.

Topseværdigheder

    Cascade

    Kaskaden & Cafesijan Kunstcenter
    Կասկադ & Գաֆէսճեան արվեստի կենտրոն
    Kaskad & Gafesčyan arvesti kentron

    Kaskaden er en monumental trappekonstruktion, der blev hugget ind i klippegrunden, og som leder op ad en bakke fra den centrale del af Jerevan. Anlægget blev principielt udtænkt allerede i 1920erne af stadsarkitekten Alexander Tamanian, der ville forbinde den centrale del af Jerevan med de nordlige og højereliggende forstæder med et grønt bælte, der skulle indeholde kaskader af vand og flere haveanlæg. Tamanians planer blev dog skrinlagt i mange årtier, før de blev fundet frem igen.

    Fra 1976 til 1988 blev størsteparten af det nuværende anlæg etableret. Udgangspunktet var Tamanians plan, men der blev tilføjet grandiose trappepartier, gårdhaver, plateauer og indendørs sale. Kaskaden skulle bygges op til 50-årsmonumentet på toppen af bakken oven for Kaskaden, men grundet først jordskælvet i Armenien i 1988 og siden Sovjetunionens opløsning, blev byggeriet stoppet, før toppen blev nået. Der er dog planer for og byggeri i gang af den manglende del af Kaskaden.

    I 2002 igangsatte Gerard Cafesjian en renovering og færdigbygning af Kaskaden. Arbejdet tog syv år, og resultatet blev et kombineret folkeligt anlæg for spadsereture og et kunstcenter opkaldt efter Cafesjian.

    Kaskadens dimensioner er imponerende. Der er 572 trin på den 450 meter lange vej fra starten af bygningsværket til platformen på toppen. På vejen op kan man nyde mange detaljer i den rige ornamentering, og der er fine anlæg og platforme med opsatte kunstværker og springvand.

    I den nedre del af anlægget kan man beundre kunst i en skulpturhave, hvor store værker af blandt andre Fernando Botero og Barry Flanagan står udstillet. I Kaskadens indvendige sale er dele af Cafesijans kunstcenter indrettet som et egentligt kunstmuseum, som arrangerer skiftende udstillinger. Det er også her, der er rulletrapper, som kan bruges, hvis man vil til toppen uden at bruge de udendørs trapper.

     

    Republic Square, Jerevan

    Republikpladsen
    Հանրապետության հրապարակ
    Hanrapetutian Hraparak

    Republikpladsen er Jerevans centrale plads, og rundt om den ligger en række statelige bygninger, der blev opført i Armeniens sovjetiske tid. Planlægningen af den moderne hovedstad begyndte med den armenske arkitekt Alexander Tamanians byplan fra 1924, og arbejdet med den nuværende republikplads startede to år senere. Stilen skulle være imposant sovjetisk med inspiration fra traditionel armensk arkitektur, og det lykkedes til fulde.

    Pladsen danner en oval med et springvandsanlæg, der går ud mod nordøst foran bygningen for Armeniens nationalgalleri og historiske museum. Ovalen er omgivet at bygninger med tanke for symmetri, og et grønt anlæg mod sydvest afslutter den smukke helhed. Midten af pladsen blev brolagt med sten lagt i et mønster, der fra luften visualiserer et traditionelt armensk tæppe.

    De fire omgivende, afrundede bygninger er udenrigsministeriet mod nord, Marriott Hotel mod vest, transport- og kommunikationsministeriet mod syd og regeringskontorer mod øst. Det er på denne bygning, man kan se pladsens store tårnur. Bygningerne blev opført fra slutningen af 1920erne til starten af 1950erne.

    Tidligere var Republikpladsen opkaldt efter den sovjetiske leder Lenin, og på pladsens sydlige del stod byens Leninstatue. Statuen blev indviet i 1940 i anledning af 20-året for det sovjetiske styre i Armenien.

    Om aftenen er der en særlig stemning på pladsen, idet den smukke illuminering af de omkringliggende bygninger her bliver akkompagneret af et stort springvand, der springer i forskellige farver og højder til ledsagende musik. Det er en oplevelse, der foregår tirsdag-søndag med start fra klokken 21.00.

     

    Tsitsernakaberd, Jerevan

    Tsitsernakaberd
    Ծիծեռնակաբերդ

    Tsitsernakaberd er et monument, der blev rejst til minde om det armenske folkemord i 1915. Folkemordet blev udført af de tyrkiske osmanner fra 1915 og de følgende år. Det skete ofte ganske brutalt og blandt andet under massedeportationer af armenere i Det Osmanniske Rige. Der er international usikkerhed om antallet af dræbte under de systematiske deportationer, men estimater peger på i hvert fald en million ofre.

    Selve monumentet blev rejst i årene 1966-1968 som en markering af 50-året for folkemordet. Monumentets 44 meter høje stele symboliserer det armenske folks genfødsel, og de tolv sten stillet i rundkreds er et symbol på de tolv armenske provinser, der i dag er under tyrkisk administration i Tyrkiet. I midten af de tolv sten brænder en evig flamme.

    På vejen fra Museet for Det Armenske Folkemord/Հայոց Ցեղասպանության թանգարան til stelen og de tolv sten står en hundrede meter lang mur, hvori navne er indgraveret på de armenske byer og landsbyer, hvori massakrer ramte under det tyrkiske folkemord på armenerne.

    På stedet var der tidligere et forsvarsværk fra jernalderen, og ved arkæologiske udgravninger har man fundet rester af blandt andet en længere mur. Senere har der også været forskellige byggerier på bakken og i området.

     

    Museet for Det Armenske Folkemord
    Հայոց ցեղասպանության թանգարան
    Hayots tseghaspanut'yan tangaran

    Museet for Det Armenske Folkemord åbnede i 1995 i 80-året for det armenske folkemord, hvor tyrkiske osmanner fra 1915 dræbte estimeret mindst en million armenere. Museet blev etableret som minde om ofrene for folkemordet og som oplysningssted for at forhindre, at noget tilsvarende kan ske i fremtiden.

    Museet skildrer begivenhederne under de tyrkiske deportationer og massedrab på armenere gennem objektiv fremlægning frem for konkluderende fortællinger. Museets udstilling taler således for sig selv om det, der hovedsageligt skete i de vestlige armenske regioner, som i dag ligger indenfor Tyrkiets grænser.

    Den armenske stat tager gæster med hertil ved officielle statsbesøg, og fx har de russiske præsidenter, Boris Jeltsin og Vladimir Putin, Frankrigs Jacques Chirac og pave Johannes Paul II været her. Foran museet står en del nåletræer med navneplader. De er blevet plantet af officielle gæster som anerkendelse af, at folkemordet har fundet sted.

     

    Gregory Illuminator Cathedral

    Sankt Gregor Lysbringeren Katedral
    Սուրբ Գրիգոր Լուսավորիչ մայր եկեղեցի
    Surb Grigor Lusavorich mayr yekeghetsi

    Sankt Gregor Lysbringeren Katedral er den største armensk-apostolske kirkebygning, og den står som et symbol på armenernes kristne tro. Bygningen stod færdig i 2001 som markering af 1700-året for kristendommens indførelse som Armeniens officielle religion. I år 301 blev Armenien det første land i verden, som officielt overgik til kristendommen. I katedralens centrale område kan der sidde 1.700 kirkegængere.

    Ved åbningen af katedralen blev Sankt Gregor Lysbringerens relikvier bragt hertil fra Italien. Gregor Lysbringeren menes at have levet i årene 257-331. Han er skytshelgen og det første overhoved i den armensk-apostolske kirke. Han er tilskrevet æren for at have kristnet armenerne, og han lod blandt andet katedralen i nærliggende Vagharshapat (Echmiadzin) bygge.

    I Jerevan har der tidligere været en anden kirke helliget Sankt Gregor Lysbringeren. Den blev opført 1869-1900 og blev nedrevet i slutningen af 1940erne.

     

    Matenadaran

    Matenadaran
    Մատենադարան

    Matenadaran er et institut og museum for en enestående samling af manuskripter, som har tyngde i den tidlige middelalder. Instituttet blev etableret i 1920, og det skete ikke mindst med basis i den nationaliserede samling fra den armensk-apostolske kirke.

    Den nuværende bygning blev opført 1945-1957, og stedet blev i 1962 opkaldt efter det armenske alfabets grundlægger Mesrop Mashtots, som man kan se sammen med en elev i form af en statue foran museumsbygningens trappeparti. Foran selve museet står en række statuer af kendte armenere inden for forskellige akademiske discipliner.

    Matenadarans samling består af flere end 17.000 manuskripter og over 30.000 øvrige dokumenter, der samlet dækker fx filosofi, geografi, historie, medicin og videnskab. Hovedparten er armenske, men der er fx også hebraiske, persiske og russiske skrifter med i samlingen.

    Museets udstillede samling er et overflødighedshorn af smukke gamle tekster, der for manges vedkommende blev illustreret med brug af farver fra naturen. Farverne fremtræder fortsat som originale, og man kan også se indholdet af farveingredienserne udstillet i de fine rum, hvor man blandt andet også kan se samlingens største manuskript, der vejer hele 27 kilo.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Jerevan her.

Andre seværdigheder

    Mother Armenia, Jerevan

    Moder Armenien
    Մայր Հայաստան
    Mayr Hayastan

    Moder Armenien er en personificering af den armenske stat i form af en 24 meter høj kvindestatue, der skuer over Jerevan fra sin plads på et højdedrag nord for bycentrum. Statuen symboliserer fred gennem styrke og skuer mod Ararat-bjerget og Tyrkiet med løftet sværd som symbol på Armeniens kamp og selvstændighed. En særlig betydning af statuen er de armenske kvinders vilje til at forsvare fædrelandet.

    Moder Armenien blev opstillet i 1967 som afløser for en statue af den sovjetiske leder Josef Stalin, der var taget ned i 1962. Stalinmonumentet blev indviet i 1950 som minde om den sovjetiske sejr i 2. Verdenskrig. I den 36 meter høje piedestal var der fra starten indrettet et museum for begivenhederne under 2. Verdenskrig, og nu afspejler museet også frihedskampen i 1980-1990erne for at opnå armensk selvstændighed i området Nagorno-Karabakh, der historisk hører til den armenske provins Artsakh.

     

    Sejrsparken
    Հաղթանակ զբոսայգի
    Haght'anak zbosaygi

    Sejrsparken er en park, der har fået sit navn fra Sovjetunionens sejr i 2. Verdenskrig. Parken er et dejligt rekreativt område, hvor man ud over at kunne se forskellige monumenter og de grønne omgivelser også kan tage en tur i forlystelsesparken Luna Park/Լունա պարկ.

    I parken kan man også finde en række monumenter for helte under diverse krige som fx 2. Verdenskrig og krigen i Afghanistan 1979-1989, og her står monumentet for Moder Armenien/Մայր Հայաստան også. Parken ligger højt hævet over Jerevans centrum, og fra området ved Moder Armenien er der en fornem udsigt.

     

    Armeniens Opera, Jerevan

    Armeniens Nationale Akademiske Opera & Balletteater
    Ալեքսանդր Սպենդիարյանի անվան օպերայի և բալետի ազգային ակադեմիական թատրոն
    Aleqsandr Spendiaryani anvan öperayi ev baleti azgayin akademiakan tatron

    Jerevans opera blev grundlagt i 1932, og åbningen fandt sted 20. januar 1933. Bygningen er et værk af Alexander Tamanian, og hans armensk-nyklassicistiske idéer slår helt tydeligt igennem her som på hans øvrige bygningsværker, der var med til at gøre Jerevan til en moderne og storslået hovedstad.

    I Jerevans operabygning holder byens filharmoniske orkester også til. Det er i den såkaldte Aram Khatjaturian Koncertsal/Արամ Խաչատրյանի անվան համերգասրահ. Bygningen blev tegnet i 1930erne og blandt andet hovedrenoveret i årene 1978-1980.

    Operabygningen ligger omgivet af et grønt parkområde, hvor man blandt andet kan gå en smuk tur rundt om Svanesøen/Կարապի լիճ. Pladsen umiddelbart syd for operaen hedder Frihedspladsen/Ազատության հրապարակ, og den er opkaldt efter den armenske frihedskrig for området Nagorno-Karabakh (Artsakh).

    Nord for operaen ligger den store Frankrig Plads, som ud over grønne områder har flere statuer af armenske kunstnere opstillet. Umiddelbart foran operabygningen står komponisten Aram Khatjaturian, mod øst komponisten Komitas Vardapet og mod vest maleren Martiros Saryan.

     

    Armeniens Historiske Museum
    Հայաստանի պատմության թանգարան
    Hayastani patmut'yan t'angaran

    Armeniens Historiske Museum er et interessant museum, der fungerer som landets nationalmuseum. Det blev etableret som antropologisk-etnografisk museumsbibliotek i 1919, og det er siden da blevet udviklet med brede samlinger.

    På museet skildres det armenske områdes, folks og kulturs historie fra præhistorisk tid til i dag. Gennem de seneste årtusinder har mange folk og riger influeret armensk kultur; blandt andet egyptere, hittitter, assyrer, romere og byzantinere, før Rusland og Sovjetunionen blev dominerede de seneste århundreder.

    Blandt de utallige effekter i museets samlinger er bronzeværker fra 1000-2000-tallene f.Kr. og fund fra riget Urartu som fx vidnesbyrdet fra kong Argushti I om grundlæggelsen af byen Erebuni, der er dagens Jerevan. Præsentationen af Armeniens tidlige kristne tid i 300-400-tallene er også et interessant tema på museet.

     

    Ararat Brandy, Jerevan

    Jerevan Brandyfabrik
    Երևանի Կոնյակի Գործարան
    Jerevani Konyaki Gortsaran

    Jerevan Brandbyfabrik er et af Jerevans kendte steder, hvis hovedbygning ligger på toppen af en bakke for enden af Sejrsbroen/Հաղթանակի կամուրջը, der har fået sit navn efter den sovjetiske sejr i 2. Verdenskrig. Arkitekten Ovanes Markarian brugte stedets topografi til at skabe et vuepunkt i byen med det store trappeparti, der leder op til fabrikkens hovedbygning med ni store buer i facaden.

    Jerevan Brandyfabrik er en spiritusproducent, hvis største og kendteste produkt er brandyen Ararat. Man kan komme på rundtur på fabrikken og derved stifte bekendtskab med produktionen og de forskellige brandyprodukter fra fabrikken.

     

    Blue Mosque, Jerevan

    Den Blå Moské
    Կապույտ մզկիթ
    Kapuyt Mzkit

    Den Blå Moské er en moské, der menes opført i midten af 1700-tallet. Det skete sandsynligvis under den lokale guvernør Husayn Ali Khan. Moskéen var hovedmoské for Jerevans muslimske menighed, og da Rusland indtog Jerevan i 1827 var den også den største af byens dengang otte fungerende moskéer. På det tidspunkt var der blandt andet en stor bedehal, et bibliotek og en skole.

    I 1931 blev moskéen lukket, og i det smukke anlæg blev der i 1936 indrettet et bymuseum. I slutningen af 1990erne blev moskéen gennemgribende istandsat med støtte fra Iran, og nu fungerer Den Blå Moské igen som aktiv moské. Anlæggets mest karakteristiske elementer er kuplen på den centrale bedehal og den 24 meter høje minaret.

     

    Den Engelske Park
    Անգլիական այգի
    Angliakan aygi

    Den Engelske Park er en af det centrale Jerevans største parker. Den åbnede i 1910 som byens første offentlige park og nød hurtigt stor popularitet for rekreation. Den blev anlagt efter europæisk forbillede og fik sit navn derfra. I dag er der mange skulpturer stillet op i parkens grønne omgivelser, der også tæller springvand og vandrestier.

     

    Railway Station, Jerevan

    Jerevan Banegård
    Երևան երկաթուղային կայարան
    Yerevan yerkat’ughayin kayaran

    Hovedbanegården i Jerevan er et imponerende stationsbyggeri fra det sovjetiske tid. Jernbanen kom til Jerevan i 1902, hvor der blev etableret en linje mod nord til Tbilisi og Alexandropol, der i dag hedder Gyumri. I 1908 blev byen forbundet mod syd til Persien, og derved blev Jerevan et knudepunkt for trafikken, og der blev anlagt flere jernbaner med årene.

    Den oprindelige banegård var en mindre bygning i en enkelt etage i russisk byggestil. Den nuværende hovedbanegård stod færdig i 1956 som et af de fornemste eksempler i byen på 1950ernes himmelstræbende sovjetiske arkitektur, som den også kendes fra andre steder i unionen. I og ved banegården kan man besøge et mindre jernbanemuseum.

     

    Sasuntsi Davit
    Սասունցի Դաւիթ

    På pladsen foran Jerevans hovedbanegården kan man se en rytterstatue af David af Sasun/Սասունցի Դավիթ, der lokale hedder Sasuntsi Davit. Statuen blev opstillet i 1959 som en hyldest til den episke helt David af Sasun, der i historien drev invaderende arabere ud af Armenien.

    Ifølge legenden ønskede David ikke at udgyde fjendens blod og udfordrede derfor dens leder Msyrmelik, der var leder af det arabiske kalifat Msyr. På hesten Dzhalali overvandt David araberne med en voldsom styrke, som han efter sigende vil bruge igen, hvis landet bliver truet.

     

    Erebuni Museum
    Էրեբունի թանգարան
    Ērebunu t'angaran

    Erebuni Museum er museum for udgravningen af Erebuni Fort og derved det nuværende Jerevans tidligste rødder. Museet ligger umiddelbart foran udgravningsområdet, og siden 1968 har man kunnet se mange effekter fra det gamle Erebuni på museet.

    Erebuni blev grundlagt af den urartiske kong Argishti I i 782 f. Kr. efter riget Urartus succesrige erobring af dette område, der var den nordlige del af datidens store, armenske land. På Erebuni Museum bliver Urarturigets historie skildret, og der er også udstillinger om eksempelvis våben, håndværk, religion og magtforhold i riget.

     

    Erebuni Fort
    Էրեբունի ամրոց
    Erebuni amrots'

    Erebuni Fort er en ganske stor ruin af et fort med tilhørende bebyggelse fra det historiske armenske rige Urartu. Fortet var et af flere og samtidigt blandt de vigtigste langs rigets nordlige grænse. Beliggenheden på toppen af en bakketop med udsigt over floddalen var strategisk betydende for forsvar af området, og med tiden var det da også Erebuni, der udviklede sig til dagens Jerevan.

    Større udgravninger af ruinområdet blev startet i 1952, og siden da han man blandt andet udgravet kong Argishti I's palads, templer og en del værelser. Man har fundet forskellige effekter og vægmalerier under arbejdet. Der er bevaret så meget, at man godt kan danne sig et indtryk af stedet og af den gode position, det i sin tid blev anlagt på.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Jerevan her.

Ture fra byen

    Zvartnots Cathedral

    Zvartnots Katedral
    Զուարթնոց
    Zuart'nocts

    Bag navnet Zvartnots Katedral gemmer sig smukke ruiner i en arkæologisk udgravning af katedralen, der blev bygget fra år 642. Det skete under katholicos Nerses III på netop det sted, hvor mødet mellem kong Tiridates III og Gregor Lysbringeren efter sigende skulle have fundet sted. I 653 blev katedralen indviet, selv om dens opførelse fortsatte herefter.

    Hovedparten af Armenien hørte på byggetidspunktet til Byzans. Med datidens arabiske invasion af blandt andet patriarkatbyen Dvin, flyttede Nerses III patriarkatet og derved katholicos-residensen til Zvartnots.

    I slutningen af 900-tallet blev Zvartnots Katedral forvandlet til en ruin. Årsagen er ikke historisk dokumenteret, men katedralens ruiner forblev begravet til starten af 1900-tallet. Under arkæologernes arbejde i årene 1901-1907 blev fundamentet til katedralen og katholicos-residensen udgravet. I dag kan man se ruinerne, og de er delvist blevet genopstillet, så man får et fint indtryk af storheden i den daværende katedral. Bag Zvartnots Katedral knejser Ararat-bjerget sig som en smuk kulisse for ruinerne.

    Zvartnots Katedral blev sammen med den nærliggende katedral og kirker i Vagharshapat (Echmiadzin) optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv i år 2000.

     

    Echmiadzin Cathedral

    Vagharshapat (Echmiadzin)
    Վաղարշապատ (Էջմիածին)

    Byen Vagharshapat, der også kendes som Echmiadzin, er Armeniens religiøse centrum, idet den er katholikat og derved sæde for katholicos, der er lederen af den armenske apostolske kirke. I Vagharshapat ligger der flere kirker, byens katedral og moderstolen af det kirkelige hovedsæde i landet.

    Moderkatedralen af Hellige Echmiadzin/Մայր Տաճար Սուրբ Էջմիածին [Mayr Tajar Surb Ejmiatsin] (Komitas Square) hører til blandt verdens ældste kirker. Den er optaget på UNESCOs liste over verdensarv og bygget af Sankt Gregor Lysbringeren i årene 301-303. Det skete, da Armenien var blevet verdens første kristne land. Kirken er senere blevet ændret flere gange; blandt andet i 480, hvor den fik sin nuværende grundform.

    Der er foretaget udbygninger siden da, og klokketårnene stammer fra 1600-tallet. I katedralen er der et museum med forskellige kunstværker og relikvier som fx relikviet af den hellige lanse, som sårede Jesus på korset. Uden for bygningen ligger en række katholicos begravet.

    Rundt om katedralen ligger området for moderstolen af den armenske apostolske kirke. Den patriarkalske residens for katholicos kan ses vest for katedralen gennem Tiridates-porten, og i andre af bygningerne ligger der et præsteseminarium. Parken omkring katedralen er et fredfyldt sted, og på en spadseretur her kan man se en række gamle korssten, der er opstillet langs ydermuren.

    En anden af Vagharshapats kirker er Sankt Hripsime Kirke/Սուրբ Հռիփսիմէի եկեղեցի (Mesrop Mashtots Street). Den blev bygget af katholicos Komitas i 618 på stedet, hvor katholicos Sahak i 395 opførte et mausoleum for martyren Sankt Hripsime. I den førkristne tid lå der et tempel på dette sted. Kirken er siden opførelsen ikke blevet ændret væsentligt.

    Sankt Hripsime var en nonne i Rom, der mod sin vilje skulle giftes med kejser Diokletian. Hun flygtede sammen med nonnen Gayané til Armenien, hvor kong Tiridates opsporede Hripsime efter et brev fra Diokletian. Nonnen ville heller ikke indgå ægteskab med kongen, og hun blev ifølge overleveringen tortureret på kirkens sted. Et andet sted i Vagharshapat blev der bygget en kirke i Gayanés navn i år 630 på det sted, hvor Gayané var blevet tortureret.

     

    Khor Virap

    Khor Virap
    Խոր Վիրապ

    Khor Virap er et kloster i den armensk-apostolske kirke. Khor Virap ligger smukt på et lille bjerg på Araratsletten ved foden af den sovende vulkan Ararat, og det er et af Armeniens vartegn og mest besøgte pilgrimssteder.

    Klostret er historisk betydende, idet den senere Sankt Gregor Lysbringeren tilbragte 13 år i fængsel her under kong Tiridates III. Senere blev netop Sankt Gregor den, der fik Tiridates III til at gøre kristendommen til statsreligion i Armenien som det første land i verden.

    Det første kapel på stedet blev bygget i 642 under den kirkelige leder katholicos Nerses III, og gennem århundrederne blev der gentagne gange opført nye kirke- og klosterbygninger. Den centrale Sankt Astvatsatsin Kirke stammer som de omgivende mure fra 1600-tallet. I det ene hjørne af murene ligger et lille kapel bygget på nedgangen til det hul dybt nede i bjerget, hvor Sankt Gregor Lysbringeren sad i fængsel. Der er en smal stige, der fører ned til selve fangehullet.

    Udsigten fra Khor Virap er betagende. Mod vest ligger det historisk armenske og bibelske bjerg Ararat, hvis to toppe når henholdsvis 5.137 meter og 3.896 meter. I samme retning ligger den nuværende grænse mellem Armenien og Tyrkiet, og mod de andre verdenshjørner strækker blandt andet vinmarker, landsbyer og de armenske bjerge sig.

     

    Garni Temple

    Garni Tempel
    Գառնիի տաճար
    Gaṙnii tačar

    Garni Tempel er et velbevaret hedensk tempel, der blev opført i 100-tallet. Stilen er græsk-romersk, og rundt om templets centrale rum er der 24 joniske søjler. Templet blev ødelagt af et jordskælv i 1679, men idet stenene blev på stedet, kunne det genrejses, hvilket skete i 1969-1975.

    Selv som hedensk tempel i det kristne Armenien blev Garni bevaret. Der blev dog også bygget en kirke og et palæ til katholicos på stedet, men disse ligger i ruiner i dag. Det samme er tilfældet for stedets andre bygninger, der blandt andet talte et kongeligt sommerpalads, der blev anvendt af Orodtid- og Artaxiad-dynastierne. Der lå også et badehus her, hvoraf der er bevaret en del af en smuk gulvmosaik.

    Omgivelserne omkring Garni Tempel er fantastiske. Dybt nede i en vældig kløft bugter floden Azat sig gennem det ellers tørre landskab og skaber et ekstra grønt bælte omgivet af karakteristiske basaltsøjler.

    Udsigten over området understreger den strategisk gode beliggenhed, der allerede i årtusindet f.Kr. fik landets regenter til at anlægge forsvarsstillinger på stedet. Udsigten strækker sig fra floden i bunden af kløften til snedækkede bjergtoppe.

     

    Geghard Kloster
    Գեղարդ
    Geghard

    Geghard Kloster ligger betageligt smukt i de armenske bjerge, som det delvist er hugget ud i. Klostret blev grundlagt i 300-tallet af Gregor Lysbringeren, idet en hellig kilde sprang her i en hule. Derfor blev det tidligere kaldt for huleklosteret, mens dets nuværende navn refererer til den hellige lanse, der sårede Jesus på korset. Det blev bragt hertil af apostlen Thaddæus. Siden da er relikviet flyttet til moderkatedralen i byen Vagharshapat (Echmiadzin), hvor man kan se den i katedralens museum.

    Geghard Kloster med dets smukke beliggenhed mellem bjergene i Azat-flodens kløft er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Det tidligste kloster blev efter 300-tallet udbygget med flere bygninger, men stedet blev ødelagt af arabere i 900-tallet.

    Den nuværende kirke i Geghard Kloster stammer fra år 1215, og mange af de øvrige bygninger er også fra 1200-tallet. Det gælder fx flere kapeller, der blev hugget ud i klipperne, og kirkens narthex, der er blandt de smukkeste af sin art i Armenien. Forhallen tag bæres af store søjler, og rummet danner indgang til både kirken og kapeller. Omkring kirken ligger den centrale gård. Der er mure omkring denne del, og de gav ro og virkede som forsvar.

     

    Lake Sevan

    Sevan Sø
    Սևանա լիճ
    Sevana lich

    Sevan Sø er med sine 940 km² den største sø i Armenien og Kaukasus' største ferskvandssø. Søen ligger smukt i landskabet i cirka 1.900 meters højde over havet. Man kan nyde armenske landskaber og resorts langs søen, hvor man også kan besøge klostret Sevanavank.

    Indtil 1900-tallets Sovjetunionen lå vandspejlet i søen omkring 22 meter højere, end det gør i dag. Store planer for kunstvanding og vandkraft fik på få år vandet til at falde drastisk med en nærmende økologisk katestrofen til følge. Vandstanden aftog med over en meter om året, og kun ved at tilføre vand fra to floder, der ikke har udløb i Sevan Sø, blev situationen stabiliseret.

    De senere år er vandstanden igen steget adskillige meter, men det er ikke planlagt at nå højere end den nuværende vandstand, idet området omkring søen er udbygget betydeligt. Forskellen på den oprindelige og den nuværende sø ses fx ved den gamle vej, der går oppe på bjergsiderne, og ved det udspringstårn i beton, der i dag står flere kilometer fra søen nord for motorvejen fra Jerevan.

    En af de største seværdigheder omkring Sevan Sø er klostret Sevan, der før søens dalende vandstand lå på en ø. Klostret blev grundlagt i 874 af kong Ashot I og datteren Mariam. Kongen benyttede det som befæstet residens, og gennem tiden har det blandt andet også fungeret som refugium for armenske adelsmænd, der var blevet sendt i eksil. Stedet virkede som kloster indtil 1930, hvor den sidste munk forlod Sevan.

    Klostret ligger grundet faldet i Sevan Søs vandstand på en halvø i dag, og biler og busser kan køre helt til foden af de flere end 200 trin, der er op til Sevan Kloster. Heroppe bliver man belønnet med en smuk udsigt over Sevan Sø, der ligner et hav til forveksling. Sevan Sø består af Lille Sevan mod nord og Store Sevan mod syd. Søens maksimale længde er 78 kilometer, og bredden er op til 56 kilometer.

     

    Haghpat Kloster
    Հաղպատավանք
    Haghpatavank

    I højdedragene over byen Alaverdi ligger det smukke klosterkompleks Haghpat, der er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Haghpat blev etableret i 900-tallet af Sankt Nishan og repræsenterer på fornem vis den middelalderlige arkitektur i Armenien. Arkitekturen har fundet sin inspiration fra såvel byzantinske som lokale byggetraditioner.

    Sankt Nishan Kirke er den ældste bygning, og den blev opført 966-967, mens den større Sankt Nishan Katedral stammer fra 967-991. Byggeriet var tidstypisk med en central kuppel, der hviler på fire søjler. Blandt de øvrige bygninger er stedets smukke spisesal, refektorium, der lige som skrivesalen, scriptorium, blev bygget i 1300-tallet. Skrivesalen blev anvendt til udarbejdelse af diverse tekster og manuskripter.

    Som mange steder i Armenien er der også en række imponerende korssten rundt omkring på klostret. Stenene er hovedsageligt fra 1000-1200-tallene spænder fint over udviklingen fra sparsom til ornamenteret udsmykning.

    Haghpat blev bygget på et relativt fladt terræn i højderne med udsigt over floden Debed. Klostret var derved beskyttet fra umiddelbart at blive set, hvilket også gav plads til fordybelse blandt munkene. Samtidigt var det også placeret ydmygt som symbol på klosterlivet i forhold til Gud.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Dalma Garden Mall/ԴԱԼՄԱ ԳԱՐԴԵՆ ՄՈԼ

    Vazgen Sargsyan St. 26/Վազգեն Սարգսյան փող. 26
    dalma.am

     

    Malatia Market/Մալաթիայի տոնավաճառ

    Malatia/Մալաթիայի տոնավաճառ

     

    Petak/Փեթակ

    Sevan Street/Սեւանի փողոց

     

    Rossia Mall/Ռոսսիա

    Tigran Mets Boulevard/Տիգրան Մեծ

     

    Indkøbsgader

    Northern Avenue/Հյուսիսային պողոտա, Abovyan Street/Աբովյան, Teryan Street/Տերյան փողոց, Tumanyan Street/Թումանյան, Sayat Nova Street/Սայաթ-Նովա

Med børn

    Aktiviteter

    Børnenes Park & Jernbane/Մանկական այգի & Մանկական երկաթուղի
    Dzorapi Street/Ձորափի փող

     

    Cirkus

    Jerevan Cirkus/Երևանյան կրկեսն
    Agatangeghos Street 1/Ագաթանգեղոս 1
    circus.am

     

    Zoologisk have

    Jerevan Zoo/Կենդանաբանական այգի
    Myasnikyan Avenue 20/Մյասնիկյան պողոտա 20
    zooyerevan.com

     

    Forlystelser

    Luna Park/ԼՈՒՆԱ-ՊԱՐԿ
    Oghakadzev Park/Օղակաձև զբոսայգի

     

    Forlystelser

    Luna Park/ԼՈՒՆԱ-ՊԱՐԿ
    Victory Park/Հաղթանակ զբոսայգի

     

    Aktiviteter

    Play City
    Acharyan Street 35/Աճառյան փողոց 35
    playcity.am

     

    Vandland

    Waterworld
    Myasnikyan Avenue 40/Մյասնիկյան պողոտա 40
    waterworld.am

Gode links
Historisk overblik

    Den første bosættelse

    Kong Arame nævnes som den første konge af Urartu, der blev grundlagt i 800-tallet f.Kr. Riget lå omkring Van-søen og inkluderede også det nuværende Jerevans land som grænseområde mod nordøst. Arames kongedømme forenede områdets stammer og dannede samlet front mod Det Assyriske Rige mod syd.

    I Jerevan-området var de bosættelser opstået allerede i 3000-tallet f.Kr., hvorfra der er fundet rester fra adskillige befæstede steder. Det første urartiske fort blev grundlagt som Erebuni i det nuværende Jerevan i 782 f.Kr. efter ordre fra kong Argishti I, og derved er byen en af de ældste i verden. Erebunis fort skulle forsvare landet mod folk fra Kaukasus-regionen.

    I de følgende århundreder udviklede Erebuni sig til at være blandt de førende byer og centre i provinsen, og større offentlige anlæg som kanaler og reservoirer blev etableret.

     

    Kristning af Armenien

    Armenien blev et kristent land i år 301, og de første kirker blev etableret. Jerevan og Armenien udviklede sig under flere lokale ledere indtil det arabiske indtog i området. Jerevan faldt i år 658, og det blev starten på mange århundreder, hvor det kom skiftende styrer til med hovedsageligt fremmed indflydelse.

    Med Jerevans centrale beliggenhed på handelsvejene mellem Europa og Asien, kæmpede osmanner og persere længe om magten, og utallige gange i 1500-1700-tallene skiftede byen hænder mellem de to magter.

    Flere gange blev armenere tvangsflyttet fra byen; fx i 1604 hvor perserne opnåede muslimsk flertal og dominans gennem flytning af tusindvis af armenere til Persien. Den armenske andel af Jerevans borgere udgjorde helt ned til 20 %.

     

    Russisk indflydelse og udvikling

    Under den russisk-persiske krig 1826-1828 erobrede Rusland Jerevan i 1827, og officielt blev byen og Armenien en del af Det Russiske Imperium året efter med Turkmantsjaj-traktaten. Med støtte fra tsarstyret i Rusland kunne mange armenere igen bosætte sig i Jerevan. De kom fra tyrkiske og persiske områder, og med flytningerne steg andelen af armenere i byen fra godt en fjerdedel til over halvdelen.

    Med den russiske administration blev Jerevan hovedby i den armenske region i imperiet i årene 1828-1840, og herefter var den centrum under forskellige administrative regimer indtil 1917.

    Med Rusland kom også en stærk europæisk påvirkning, og i 1800-tallet blev adskillige byggerier gennemført og institutioner anlagt efter russisk forbillede. Jerevans første overordnede byplan blev også tegnet disse år; det skete i 1854.

     

    Starten af 1900-tallet

    I begyndelsen af 1900-tallet var indbyggertallet steget til omkring 30.000, og den økonomiske udvikling fortsatte fra 1800-tallet. I 1902 blev der etableret jernbane, og man kunne nu køre til blandt andet Tbilisi og Alexandropol, der i dag hedder Gyumri.

    I 1917 faldt Det Russiske Imperium, og samme år blev det Transkaukasiske Føderation etableret mellem Armenien, Georgien og Aserbajdsjan. Denne konstruktion holdt ikke, og den 28. maj 1918 erklærede den armenske leder Aram Manukian den armenske selvstændig, og landet var nu er uafhængig republik. En af landets beslutninger var etableringen af universitetet i Jerevan.

     

    Jerevan i Sovjetunionen

    Den 29. november 1920 kom bolsjevikkernes 11. røde arme til Jerevan og indtog byen. Tre dage senere blev Armenien en del af Sovjetunionen som Armeniens Sovjetiske Socialistiske Republik.

    Hovedstaden i den nye republik blev Jerevan, som der hurtigt blev udarbejdet en byplan for. Den stod den russisk-fødte armenske Alexander Tamanian for, og planen blev vedtaget i 1924. Planen var dimensioneret efter en by på 150.000 indbyggere, men Jerevan voksede under Sovjetunionen til at blive en millionby.

    Tamanians byplan og sovjetiske arkitektur dominerer fortsat Jerevans bykerne, og gennem årene blev en række imposante bygninger opført, og byen udviklede sig til et kulturelt og videnskabeligt centrum. Byen, hvis moderne udvikling startede med Ruslands komme i 1827, fik også anlagt et metrosystem, hvor en million indbyggere kvalificerede til det i det sovjetiske system.

     

    Jerevan i dag

    Efter Sovjetunionens opløsning blev Yerevan hovedstad i den nuværende armenske republik, der blev etableret 21. september 1991. Siden da er der blevet investeret kraftigt i nybyggerier og renovering af Jerevans centrum, der i dag bærer de gamle armenske traditioner videre i kulturen og arkitekturen.