Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den burmesiske storby Yangon er en af Sydøstasiens sande perler, når det kommer til en stor variation af arkitektur, kultur og atmosfære. Overleveringerne fortæller, at Shwedagon-pagoden gemmer relikvier fra samtlige fire hidtidige Buddhaer i den nuværende buddhistiske kalpa.

Rundt om Shwedagon opstod byen Dagon, der senere blev til Yangon og det britiske Rangoon fra kolonitiden. Denne æra er en, der bygningsmæssigt er særdeles interessant i Yangons centrum. Her ligger det ene store og fornemme byggeri efter det andet fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, og nogle står smukt renoveret, mens andre emmer mere af tidens tand og patina.

Fra den britiske kolonitid ligger også dejlige grønne pladser, parker og søer i Yangon, og de udgør byens foretrukne rekreative områder dag. Det gælder fx byens zoologiske have og områderne omkring de kunstige søer.

Myanmar blev uafhængigt under navnet Burma i 1948, og siden da har den burmesiske kultur naturligvis sat sit præg på Yangon; blandt andet gennem traditioner og aktiviteter omkring de smukke buddhistiske templer og pagoder, hvoraf Shwedagon er den største og mest kendte af mange smukke anlæg.

Andre seværdigheder

    Sule Pagode, Yangon

    • Sule Pagode/Sule Pagoda: Sule Pagoda er en burmesisk stupa, der menes at datere sig flere end 2.500 år tilbage i tiden. Den ligger som centrum af Yangon i midten af det gamle Rangoon fra kolonitiden, hvis gadenet blev formet ud fra netop denne stupa. Ifølge burmesiske overleveringer var dette sted beboet af en stærk ånd.
    • Højesteretsbygningen/High Court Building: High Court står som en af kolonitidens smukkeste og mest storladent opførte bygninger i det centrale Yangon. Byggeriet varede fra 1905 til 1911, og stilen er den såkaldte indogotiske arkitektur, englænderne anvendte mange steder i kolonier omkring Indien.

    Customs House, Yangon

    • Toldhuset/Customs House: Dette rødhvide murstensbyggeri blev opført 1912-1916 som toldhus, og det står som et af de smukkeste byggerier fra 1900-tallets start i Yangon. Det var herfra, at den kommercielle skibsfart blev fortoldet og skattebehandlet.

    St Mary's Cathedral, Yangon

    • Maria Katedral/Saint Mary’s Cathedral: Saint Mary’s Cathedral er en katolsk domkirke, der blev opført som Burmas største kirke i årene 1895-1899. Det var hollandske Joseph Cuypers, der var arkitekt på den smukke kirkebygning, der også har en fint udsmykket kirkerum.

    Pegu Club, Yangon

    • Pegu Club: Pegu Club blev åbnet i 1882 som en herreklub i stil med Royal Selangor Club i Kuala Lumpur, og Pegu Club blev hurtigt en af de mest berømte af de britiske klubber i Sydøstasien. Det var et sted, hvor udsendte briter kunne mødes over en drink, og det er da også herfra, Pegu Club Cocktail stammer fra.

    National Museum, Yangon

    • Nationalmuseet/National Museum: Dette er Myanmars nationalmuseum for historie, kunst og kultur, og her er en masse at se på. Fra tidlig tid er her blandt andet fossiler og helleristninger fra stenalderen, mens der er mange smukke og interessante fund fra tiderne derefter.
    • Belmond Guvernørresidens/Belmond Governor's Residence: Governor’s Residence blev opført i 1920 som et smukt hus i teaktræ til at være privat residens for de britiske guvernører i kolonien Burma. Derved kom fx Sir Reginald Dorman-Smith og Hubert Rance til at bo her, før Burma opnåede sin uafhængighed i 1948.

    Martyr's Mausoleum, Yangon

    • Martyrernes Mausoleum/Martyr's Mausoleum: Den 19. juli 1947 blev general Aung San skudt og dræbt af en politisk rival. Otte andre af Aung Sans støtter blev også slået ihjel ved den lejlighed, der udspillede sig i sidste år af den britiske kolonitid i Burma. Dette er et monument fra 1948 til minde om Aung San og begivenheden.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Yangon her.

Historisk overblik

    Dagon grundlægges
    Yangons historie begynder i tiden med navnet Dagon, som Mon-folket fra det nedre Burma grundlagde i 1000-tallet. På det tidspunkt var Dagon en mindre fiskerlandsby, der lå omkring det religiøst vigtige Shwedagon-pagode, hvis størrelse dengang var noget mindre end i dag.

    Dagon var gennem mange århundreder en fiskerlandsby, hvis beliggenhed var strategisk god ved sammenløbet af floderne Pegu og Myitmaka. Dertil kom Shwedagon-pagoden, der gennem tiden i stigende grad blev pilgrimsmål med den medfølgende aktivitet som sidegevinst for Dagon.

    Kong Alaungpaya
    Konbaung-dynastiet blev grundlagt af kong Alaungpaya, der regerede 1752-1760. Han bliver betragtet som en af de store burmesiske konger i historien, hvilket ikke mindst skyldes, at han for tredje gang gennem tiden samlede det burmesiske område i et rige.

    Alaungpaya var også kongen, der så at sige grundlagde Yangon. Under hans genforening af landet erobrede hans også Dagon, og efter den begivenhed navngav han byen Yangon.

    Briterne og de burmesiske krige
    I 1824-1826 blev den første anglo-burmesiske krig udkæmpet, mellem britiske kolonitropper og burmesiske hære. Yangon blev indtaget af englænderne, men efter krigens afslutning blev den givet tilbage til burmeserne. Slaget ved Yangon havde stået på fra maj til september 1824, hvor omkring 10.000 mand fra den britsike flåde havde angrebet fra flodsiden. Burmeserne trak sig tilbage og efterlod en tom by, hvor briterne forskansede sig i Shwedagon-pagoden.

    Den burmesiske konge fik samlet 30.000 soldater udenfor Yangon for at slå de talmæssigt svage englændere tilbage. De burmesiske tropper var dog materielt underlegne, og briterne kunne ved våbenmagt fastholde sig position mod de angribende burmesere. Briterne brugte blandt andet Congreve-raketter, der første gang var blevet anvendt under det engelske terrorbombardement af København i 1807. Det var et våben, burmeserne ikke kendte til.

    Krigen havde drejet sig om herredømmet over det nordøstlige indiske område, og resultatet blev en stor britisk sejr, der betød, at Burma måtte betale erstatning til englænderne samt tillade en handelsaftale, der gav øget britisk indflydelse i det burmesiske. Formelt blev krigen afsluttet med indgåelsen af Yandabo-traktaten, som blev underskrevet i Yandabo; blot 80 kilometer fra burmesernes daværende hovedstad Ava.

    For englænderne havde krigen dog været så dyr, at det medførte økonomisk krise i det britiske Indien. Den første anglo-burmesiske krig skulle dog ikke blive den eneste i 1800-tallet. I alt blev det til tre af slagsen, som gradvist sikrede britiske kolonistyre i Burma.

    Den anden anglo-burmesiske krig
    Efter et par årtier uden krig brød en ny krig ud mellem englænderne og burmeserne. I 1852 fremprovokerede briterne en konfrontation, så der var en årsag til krigen, der startede den 5. april 1852. De havde blandt andet blokeret Yangons havn og beslaglagt den burmesiske konges båd.
    Den 5. april blev havnen i Martaban taget, og blot en uge senere indtog britiske styrker Yangon.

    To dage efter erobrede de Shwedagon-pagoden, hvor de også havde forskanset sig under krigen i 1820erne. Burmeserne måtte trække sig tilbage mod nord, og Yangon og Pegu-regionen blev annekteret af Storbritannien som en koloni.

    Den anden anglo-burmesiske krig blev afsluttet uden formel fredsslutning. For burmeserne betød krigen, at Pegu var tabt for kongen, idet denne del af Burma blev proklameret britisk den 20. januar 1853. Med den tabte krig kom det desuden til oprør mod kong Pagan Min, der blev styret af Mindon Min, der siden flyttede hovedstaden til Mandalay.

    Det nye styre
    For Yangon betød den nye status med britisk kolonistyre en stærkt øget britisk indflydelse, hvor handelsvirksomheder skød op omkring blandt andet teaktræ og shipping. Nye samfundsstrukturer og institutioner efter britisk mønster og forbillede kom også til at præge bybilledet, og derved blev grundstenen til kolonitidens fortsat bevarede Rangoon skabt.

    Blandt de ting, der skete i Rangoon de følgende år, var etablering af havnemyndighederne i Port of Rangoon, publikation af avisen Rangoon Chronicle, grundlæggelse af skoler som fx St Paul’s English High School og jernbanens komme i 1877. Indbyggertallet var gennem årtierne steget fra omkring 30.000 ved den første anglo-burmesiske krig i 1820erne til over 130.000 i begyndelsen af 1880erne.

    Det var også i denne tid, Yangons byplan blev designet af A. Fraser. Planen blev et retlinet gitter af gader med Sule Pagoda som centrum. Sule Pagoda Road gik nord-syd, mens Dalhousie Road/Maha Bandula Road gik øst-vest. Mellem parallelgaderne til Dalhousie Road, Strand Road, Merchant Road/Konthe Road, Canal Street/Anawratha Road og Commissioner’s Road/Bogyoke Aung San Road, blev byens nye administrationscentrum anlagt.

    Burmas foreløbige endeligt
    I 1853 var Yangon og Pegu blevet britisk med navnene Rangoon og Lower Burma. Tilbage i det uafhængige Burma var det øvre Burma, hvor Konbaung-dynastiet regerede til den tredje anglo-burmesiske krig, der udspillede sig 7.-29. november 1885.

    Diplomatiske forbindelser var blevet afbrudt mellem Storbritannien og Burma i 1878, og franskmændene havde erobret Indokina og indgået samarbejdsaftaler med Burma. Disse ting var faktorer, der fik briterne til reelt at erklære Burma krig gennem at opstille et ultimatum, der ikke kunne accepteres af kong Thibaw og styret i Mandalay.

    Resultatet af krigen blev erobring af Mandalay og afsættelse af den burmesiske monark. Det uafhængige Burma blev sammen med de tidligere erobrede dele af landet underlagt briterne som en provins i British Raj i Indien.

    Den britiske kolonitids udvikling
    Rangoon oplevede øget vækst de seneste årtier af 1800-tallet, hvor befolkningstallet fortsatte med at stige hastigt, hvorved byen også voksede. Med befolkningstallet blev nye kirker og skoler opført, og generelt var det en ny med megen nybygning og gode vilkår for den britiske belfolkning.

    Den lokale elite havde også adgang til fx det elitære uddannelsessystem, hvor sproget var engelsk. Universitetet i Rangoon var landets eneste, og herfra udsprang både britiske kandidater og lokale, der for nogens vedkommende kom til at præge den burmesiske politiske udvikling fra mod landets selvstændighed i 1948.

    I år 1900 boede der flere end 200.000 i Rangoon, og handelen voksede løbende. De var i disse år, mange af byens berømte bygninger fra kolonitiden blev opført, hvilket fx gælder det fornemme Strand Hotel og Secretariat Building som det politiske magtcentrum.

    Den nye hovedstad og 2. Verdenskrig
    I 1937 blev Rangoon hovedstad i det britiske Burma, der efter at have været styret som en provins i Indien overgik til at at være en selvstændig provins. På denne tid var Rangoon planlagt efter britisk forbillede i sin byplan med store parker og fornemme residensen langs de kunstige søer Kandawgyi Lake og Inya Lake. Befolkningen var dog ganske blandet, og over 50 % af 1930erne halve million indbyggere var fra Indien eller fra det sydlige Asien. Kun omkring en tredjedel var burmesere.

    I 1920, 1936 og 1938 blev Yangon skueplads for oprør i forbindelse med burmesernes ønskede selvstændighed fra Storbritannien. Oprørerne blev overkommet for briternes vedkommende, men 2. Verdenskrig kom til at ændre landet betydeligt. Japan invaderede og erobrede Burma i 1942, og krigen medførte bombardementer af byen; briterne søgte fx at ødelægge havneanlæggene i byen. Japans besættelse af byen og landet varede til 1945, hvor det britiske kolonistyre fortsatte.

    Det selvstændige Burma
    Efter 2. Verdenskrigs afslutning var der fortsat stigende krav om selvstændighed fra Storbritannien, og en af frontkæmperne var general Aung San, der i 1946 blev burmesisk leder under det britiske styre. Aung San havde politisk sæde i Yangons Secretariat Building, og i 1947 ledte han de succesrige forhandlinger med englænderne om Burmas uafhængighed, som blev en realitet den 4. januar 1948. Inden da blev Aung San dog skudt af en politisk rival den 19. juli 1947. Det skete i Secretariat Building, og Aung San kom således ikke til at opleve den frihed, han havde kæmpet for.

    I den nye burmesiske union skete der hurtigt ændringer i forhold til den britiske tid. Meget synligt blev mange af Yangons gadenavne ændret fra britiske til burmesiske; det gjaldt fx Dalhousie Road, der blev til Maha Bandula Road. Symbolsk gik gadenavnet fra at hylde en brite, der havde medvirket til de anglo-burmesiske krige, til at være et minde om general Maha Bandula, der som burmeser faldt under den første af 1800-tallets tre krige mod briterne.

    1950ernes Rangoon til dagens Yangon
    I de første årtier efter Burmas uafhængighed ekspanderede landets regeringer hovedstaden, der fortsat hed Rangoon. Nye forstæder blev anlagt, og byen bredte sig hastigt fra det gamle britiske centrum mod syd i dagens storby.

    Helt overordnet blev der udbygget på samme tid, som den forhenværende kolonitids bygninger gik i forfald. Infrastrukturen og bygningsmassen blev gennem 1960erne til 1980erne ikke vedligeholdt i tilstrækkelig grad, men i samme periode blev der heller ikke saneret i bygningerne, og netop derfor rummer Yangon en mængde bygninger fra den britiske tid, som ikke mange andre kolonihovedstæder kan fremvise i samme volumen og kvalitet.

    I 1989 blev Rangoons navn officielt skiftet til Yangon, og senere skiftede landet navn fra Burma til Myanmar. I 2005 flyttede hovedstaden til Naypyidaw i det centrale Myanmar, og derved var Yangon ikke længere landet hovedstad med de mange politiske institutioner, der følger med denne status.

    Yangon er dog fortsat klart Myanmars største by, og væksten har været støt de seneste årtier. I 1983 havde tallet rundet 2.500.000 indbyggere, mens indbyggertallet tredive år senere nærmest var fordoblet. Den store vækst, der de seneste år også har været økonomisk, sætter sit præg på gadebilledet. Gamle bygninger fra kolonitiden er til en vis grad blevet ned til fordel for højere og mere moderne bygninger. Denne udvikling startede i 1990erne, hvor Yangon fik udpeget flere hundrede bygninger med en status af bevaringsværdige. I dag begynder disse bygninger at blive renoveret til fordums pragt.

Topseværdigheder

    Secretariat Building, Yangon

    • Sekretariatbygningen/Secretariat Building: Secretariat Building er et stort bygningskompleks fra den victorianske tid. Grundstenen blev lagt i 1889, og det særdeles store kompleks stod færdigt i 1905 efter arkitekten Henry Hoyne-Fox’ tegninger. Det var her, Aung San blev dræbt ved et attentat i 1947.

    Yangon Circular Railway

    • Yangon Ringbane/Yangon Circular Railway: Yangon Circular Railway er et S-tog, som kører i en oval i bydelene og forstæderne nord for det centrale Yangon. Turen med jernbanen er en charmerende og meget lokal oplevelse, hvor man kommer rundt gennem Yangons forstæder.

    Bogyoke Aung San Market, Yangon

    • Bogyoke Aung San Marked/Bogyoke Aung San Market: Bogyoke Aung San Market er et must for mange besøgende i Yangon. Det er et overdækket marked, hvor man kan købe en lang række forskellige ting som fx tøj, smykker, souvenirs, mønter, smykkesten og kunst.

    Shwedagon, Yangon

    • Shwedagon Pagode/Shwedagon Pagoda: Shwedagon er Yangons vartegn og det helligste buddhistiske sted i Myanmar. Pagoden består af en gylden stupa med en imponerende højde på 99 meter, og den siges at indeholde relikvier fra fire Buddhaer. Det er en oplevelse af besøge hele komplekset omkring Shwedagon.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Yangon her.

Ture fra byen

    Inle Lake, Myanmar

    • Inle-søen/Inle Lake: Ud over sin naturlige skønhed er Inle Lake kendt for de kulturer og landsbyer, der lever og ligger omkring og også på søen. Livet på søen består af egentlige landsbyer bygget på pæle, og i disse landsbyer er der både boliger, skoler og andet, man forbinder med små bysamfund.

    Bagan, Myanmar

    • Bagan: Bagan er en af Myanmars tidligere hovedstæder; og under navnet Pagan var den centrum for imperiet af samme navn fra 1044 til 1287, hvor den blev ødelagt af mongolerne. I dag er Bagan berømt for sine utallige gamle templer og andre religiøse bygninger, der ligger spredt over et stort område i den historiske hovedstad.
    • Amarapura: Dette er en spændende by, som ligger smukt ved floden Irrawaddys løb syd for Mandalay. Man kan blandt andet se det interessante Amarapura Palads/Amarapura Palace, og gå en tur ad den berømte U Bein-bro.

    Mandalay, Myanmar

    • Mandalay: Byen Mandalay er den største i Myanmar efter Yangon. Dens historie går tilbage til 1857, hvor kong Mindon grundlagde Mandalay som ny burmesisk hovedstad som afløsning for den nærliggende Amarapura.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • Bogyoke Aung San Market, Bogyoke Road
    • Junction Square, Kyun Taw Road
    • Parkson Mall, 380 Bogyoke Road
    • Ruby Mart, Bogyoke Road
    • Indkøbsgader: Maha Bandula Park, Maha Bandula Park Street, Sule Pagoda Street

Med børn

    • Legeplads: Maha Bandula Park, Maha Bandula Park Street, Sule Pagoda Street
    • Forlystelsespark: View Point, Shukhinthar Mayopat Road
    • Togtur: Yangon Ring Railway, Kun Chan Road
    • Zoologisk have: Yangon Zoo, Kan Yeik Tha Road

Gode links