Se på kortet
Yangon, Myanmar (Burma)
Læs om byen
Den burmesiske storby Yangon er en af Sydøstasiens sande perler, når det kommer til en stor variation af arkitektur, kultur og atmosfære. Overleveringerne fortæller, at Shwedagon-pagoden gemmer relikvier fra samtlige fire hidtidige Buddhaer i den nuværende buddhistiske kalpa.
Rundt om Shwedagon opstod byen Dagon, der senere blev til Yangon og det britiske Rangoon fra kolonitiden. Denne æra er en, der bygningsmæssigt er særdeles interessant i Yangons centrum. Her ligger det ene store og fornemme byggeri efter det andet fra slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, og nogle står smukt renoveret, mens andre emmer mere af tidens tand og patina.
Fra den britiske kolonitid ligger også dejlige grønne pladser, parker og søer i Yangon, og de udgør byens foretrukne rekreative områder dag. Det gælder fx byens zoologiske have og områderne omkring de kunstige søer.
Myanmar blev uafhængigt under navnet Burma i 1948, og siden da har den burmesiske kultur naturligvis sat sit præg på Yangon; blandt andet gennem traditioner og aktiviteter omkring de smukke buddhistiske templer og pagoder, hvoraf Shwedagon er den største og mest kendte af mange smukke anlæg.
Topseværdigheder
Sekretariatbygningen
Secretariat Building
Secretariat Building er et stort bygningskompleks fra den victorianske tid. Grundstenen blev lagt i 1889, og det særdeles store kompleks stod færdigt i 1905 efter arkitekten Henry Hoyne-Fox’ tegninger. Bygningen skulle efter den britiske erobring af Upper Burma i 1886 afløse den daværende Secretariat Building, der lå på Strand Road. Med Upper Burma steg behovet for bygningsplads til den britiske administration, og derved fik den nye Secretariat Building sin kolossale størrelse efter datidens forhold.
Den sydlige fløj af Secretariat Building stod færdig i 1893. Den østlige og vestlige fløj blev opført 1903-1905. Ved færdiggørelsen var der små tårne hele vejen rundt på bygningsfløjene, og der var en central kuppel. Kuplen og hovedparten af tårnene gik til grunde under det jordskælv, der ramte Yangon i 1930.
Bygningen hed Secretariat Building i den britiske tid, og det var her, Union Jack blev strøget for sidste gang i kolonien. Det skete til tonerne af God Save the King, og herefter blev det selvstændige Burmas flag hejst. Efterfølgende blev Secretariat Building kendt som Ministers’ Office.
Secretariat Building husede landets parlament i årene 1948-1962, og det var i øvrigt her, politikeren Aung San blev myrdet i 1947. Det skete den 19. juli under et møde i den sydvestlige del af komplekset. Dette rum er altid blevet vedligeholdt som et monument for den dræbte general og uafhængighedsleder.
Siden flytningen af parlamentet har bygningen ligget ubenyttet og uden adgang, og det gav med årene Secretariat Building et stadig mere forfaldent ydre, hvor buske og planter begyndte at vokse. Døre og vinduer gik itu, og i det hele taget blev en af byens største bygninger til en delvis ruin.
I 2012 blev der givet tilladelse til et storstilet restaurerings- og nyindretningsprojekt, hvori det planlægges at gøre det tidligere parlament til et stort kultursted med museer, gallerier og plads til diverse kulturarrangementer. Stedet for drabet på general Aung San er naturligt nok et af de historisk centrale rum, der tænkes som en del af et museum.
Yangon Ringbane
Yangon Circular Railway
Yangon Circular Railway er et S-tog, som kører i en oval i bydelene og forstæderne nord for det centrale Yangon. Man kan prøve en tur med banen fra fx Yangons hovedbanegård, og rundturen med banen er et S-tog, som kører i en oval i bydelene og forstæderne nord for det centrale Yangon. En rundtur tager omkring tre timer for at nå rundt til de omkring 40 stationer undervejs. Banen blev bygget under den britiske tid, og den er en fin mulighed for at få en rundtur med udsigt i den burmesiske storby.
For at opleve en tur med banen, men ikke har tid til hele turen rundt, kan man med fordel køre en mindre strækning. Det kan fx gøres fra stationen Phaya Lan, der ligger umiddelbart bag og nord for Bogyoke Market, som mange turister sikkert også besøger i Yangon. Herfra kan man køre mod vest og nord til stationen Kyeemyindaing, der er en af banens store holdepladser. Her kan man se en smuk banegårdsbygning fra kolonitiden, og den understreger det store anlæg, som ringbanen i sin tid var.
Bogyoke Aung San Marked
Bogyoke Aung San Market
Bogyoke Aung San Market er et must for mange besøgende i Yangon. Det er et overdækket marked, hvor man kan købe en lang række forskellige ting som fx tøj, smykker, souvenirs, mønter, smykkesten og kunst. Det gælder blot om at gå på opdagelse ad de indre brostensbelagte gader.
Markedet blev bygget i den britiske tid og åbnet i 1926, så man kan også nyde koloniarkitekturen ved et besøg. Markedet hed oprindeligt Scott’s Market, og det var opkaldt efter Gavin Scott, der var ledende embedsmand i den britiske administration af Rangoon dengang.
Der er i dag også en del boder og butikker i gaderne omkring markedet. Langs Bogyoke Road er der fx et frugt- og grøntmarked, og overfor selve markedsbygningen er der flere sidegader med blandt andet supermarkeder og en del spisesteder.
Shwedagon Pagode
Shwedagon Pagoda
Shwedagon er Yangons vartegn og det helligste buddhistiske sted i Myanmar. Pagoden består af en gylden stupa med en imponerende højde på 99 meter, og den siges at indeholde relikvier fra fire buddhaer.
Der opereres med i alt 29 navngivne Buddhaer i buddhismen, hvoraf fem tilhører den nuværende tidsperiode; den såkaldte kalpa. I Shwedagon er der relikvier fra Kakusandha Buddha, der er den første Buddha i den nuværende kalpa, der er navngivet bhadrakalpa. De øvrige tre Buddhaer i Shwedagon er de følgende tre i bhadrakalpa; Konāgamana Buddha, Kassapa Buddha og Gautama Buddha. Gautama Buddha er den nuværende Buddha, og den femte og sidste Buddha i bhadrakalpa er Maitreya Buddha som den fremtidige Buddha.
Ifølge overleveringen blev Shwedagon Pagoda opført for over 2.500 år siden, mens historikere og arkæologer peger på perioden 500-900-tallene som tidspunktet for det smukke byggeri. Overleveringens legende siger, at to brødre fra det nuværende Afghanistan mødte Gautama Buddha og fik otte hår fra ham. Brødrene rejste til det burmesiske område under kong Okkalapa, hvor de kom til højen Singuttara, som allerede var hjemsted for relikvier fra tidligere Buddhaer. Da kong Okkalapa åbnede for hårene på stedet, skete efter sigende mirakler i form af, at Meru-bjerget rystede, lys bredte sig, døve kunne høre, stumme kunne tale, blinde kunne se, frugter kom på træer, og det regnede med ædelsten.
Shwedagon Pagoda var ikke 99 meter høj fra starten, og indtil 1300-tallet forfaldt helligdommen med tiden. Her restaurerede kong Binnya U stedet og øgede højden til 18 meter. I 1400-tallet udbyggede dronning Shin Sawbu anlægget, og den forgyldte Shwedagon nåede i den forbindelse op på 40 meter. I 1768 ødelagde et jordskælv toppen af pagoden, og efterfølgende restaurerede og udbyggede kong Hsinbyushin Shwedagon, hvis højde kongen øgede til de nuværende 99 meter.
Man kan se mange designelementer på Shwedagon, der bygningsmæssigt er i mursten med en ægte forgyldning udenpå. Nederst er en del terrasser, som kun munke og mænd har adgang til. Herover kommer i stigende rækkefølge stupaen klokkeformede del, en turban, en omvendt almisseskål, opretstående lotus-kronblade, et bananopløb og den paraplykrone, alle pagoder i Myanmar bærer. I denne krone er der indlagt 5.448 diamanter og 2.317 rubiner. Over paraplykronen er et falgbånd og helt øverst en diamantknop med en diamant på 76 karat.
Den overdådige og ægte forgyldning er et resultat af løbende donationer af guld, som foregår den dag i dag. Traditionen startede i 1400-tallet med dronning Shin Sawbu, som donerede sin egen vægt i guld til Shwedagon.
Der er fire adgangsveje til Shwedagon, og ved hver af disse står et par leogryffer og vogter; de er løvelignenede skabninger, der også kaldes chinter, og som ofte ses ved indgangen til pagoder og templer i Myanmar. Idet man går rundt om buddhistiske stupaer med uret, er en start fra øst mod syd, vest og nord det kronologisk rette, idet man her passerer de fire Buddhaers relikiver fra bhadrakalpaens første til fjerde i denne orden.
Shwedagon er i sig selv anlagt på et ottekantet fundament, hvilket repræsenterer otte planeter i den burmesiske astrologi. De fleste i landet er Theravada-buddhister, hvori der regnes med ni planeter; Solen, Månen, Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Rahu og Ketu. Ketu er planeternes konge, mens de otte andre danner stjernetegn i relation til, hvilken dag man blev født. Dagene er opkaldt efter de otte planeter på burmesisk, og for at få plads til alle otte, er onsdag aften udskilt som en særskilt dag. Til hver dag hører et dyr og et billede af Buddha, og disse otte er på hver kant af Shwedagons fundament. Derved kan buddhister komme til netop deres sted i astrologien, lægge blomster og bedeflag, hælde vand og bede en bøn. Man kan derfor se mange pilgrimme komme hertil og udføre disse ritualer.
Gennem tiden har Shwedagon været genstand for flere politiske slagsmål. Briterne brugte ad flere omgange pagoden som befæstning under deres tid i Burma, og i mange år tog briterne ikke skoene af, før de gik ind i pagoden, hvilket var i modstrid med traditioner og så væsentligt, at det blev genstand til folkelige protester. I 1919 måtte englænderne indføre lovgivning om, at man skulle tage skoene af ved et besøg.
I 1920 planlagte studenter fra Rangoons universitet et protestmøde ved Shwedagons sydvestlige hjørne. Det var et modtræk til en ny universitetslov, som de mente var for elitær og fordelagtig for den britiske kolonimagt. Protesten gjorde, at flere burmesiske skoler blev etableret, og episoden er af af Myanmars nationaldage. Blandt øvrige politiske møder var general Aung Sans krav om selvstændighed, hvilket han foran en folkemængde forlangte fra Shwedagon i 1946.
