Se på kortet
Mandalay Palace, Mandalay, Myanmar (Burma)
Læs om byen
Mandalay er den største by i Myanmar efter Yangon. Dens historie går tilbage til 1857, hvor kong Mindon grundlagde Mandalay som ny burmesisk hovedstad som afløser for den nærliggende Amarapura. Det skete i overensstemmelse med en overlevering, hvori Buddha skulle have besøgt bjerget Mandalay Hill og forudsagt en ny hovedstad ved foden af bjerget i år 1857.
Mandalay er den seneste by, der har været kongelig residens i landet. Den status stoppede med Englands erobring af området i 1885. I dag er Mandalay en millionby med flere seværdigheder, der ikke mindst går tilbage til tiden som landets hovedstad.
Ud over disse seværdigheder er Mandalay også en storby i Myanmar med mange indkøbsmuligheder og spisesteder, som blandt andet ligger i det moderne bycentrum, som man finder sydvest for paladsområdet Mandalay Palace. Det er også her, byens jernbanestation ligger.
Mandalay er også et godt udgangspunkt for ture i området, der kan være til den forrige hovedstad Amarapura. Det kan også være seværdige steder langs floden Irrawady, der løber umiddelbart vest for Mandalay. Sejladser herpå kan gå til nærliggende Mingun, og man kan også tage på et længere cruise til fx Bagan.
Topseværdigheder
Mandalay Palads
Mandalay Palace
Mandalay Palace er et storslået palads, der blev opført 1857-1859 som den sidste residens for de burmesiske monarker. Det skete som led i kong Mindons etablering af Mandalay som ny og kongelig hovedstad i landet. Paladset nåede at være residens for landets sidste to konger; ud over kong Mindon var det kong Thibaw, der regerede til 1885.
Paladsområdet blev anlagt som det absolutte centrum i byen og landet. Omkring paladskomplekset og de omgivende arealer på samlet 413 hektarer blev der anlagt en to kilometer lang mur med en 64 meter bred og 4,5 meter dyb voldgrav, der fortsat ses i Mandalays byplan og gadebillede. Langs muren, der ovenfra danner en firkant, blev der bygget tre porte på hver side, og de i alt 12 porte repræsenterede de tolv astrologiske tegn.
Over portene er der fine konstruktioner med mange tagniveauer. Over de midterste porte, som de kongelige benyttede, blev der bygget syv tagniveauer, mens de øvrige havde fem. Der var oprindeligt fem broer over voldgraven; en ved hver af de midterste porte og en mod sydvest, hvor fx døde blev båret ud fra paladsområdet. Muren blev bygget med en tykkelse på 3 meter i bunden og cirka 1,5 meter i toppen. Langs muren og mod voldgraven blev der bygget 48 bastioner med gyldne spir; en for hver 169 meter med placering på muren.
Selve paladset blev i høj grad opført af materialer, der blev flyttet med elefanter fra den tidligere hovedstad Amarapura. Det var en nødvendighed efter den tabte krig mod englænderne i 1852, hvor Burma mistede en del land og økonomisk kraft. Da paladset stod færdigt i 1859, var det dog et imponerende anlæg, der både dengang og gennem den britiske tid stod som symbol på friheden og uafhængigheden.
Paladset blev efter den britiske erobring af Mandalay i 1885 indrettet som militærforlægningen Fort Dufferin. Ved den lejlighed blev en del effekter bragt til museer i London, og briterne foretog også ændringer som fx nybygning af to broer over voldgraven, der tillod passage af flere soldater og materialer til Fort Dufferin. Stort set hele anlægget gik tabt under 2. Verdenskrig, og de nuværende bygninger er en genopbygning, der startede i 1989.
Genopbygningen skete ud fra at genskabe bygningerne og atmosfæren fra kong Mindons palads. Byggemetoderne og de anvendte materialer var anderledes end i midten af 1800-tallet. Der blev fx anvendt en del beton til bygningerne og metal til tagene; oprindeligt var der bygget i teak.
Når man i dag besøger paladset langt inde bag voldgraven, kommer man fra øst til paladsets klokketårn, Clock Tower, hvorfra tiden blev forkyndt ved hjælp af en tromme og en gong gong hver tredje time. Urværket var drevet af vand og opdelt i fire dele for hver tolv timer. Hver del bestod af et vandkar med en messingbowle med et hul af en størrelse, der tømte karret på præcis tre timer.
Nord for klokketårnet ligger flere mausoleer, hvoraf det mest kendte er kong Mindons gravmæle. Han døde i 1878, og hans mausoleum blev bygget af den efterfølgende kong Thibaw. Omkring Mindons grav er der monumenter for tre af hans i alt flere end 50 koner.
Umiddelbart syd for klokketårnet kan man se Relic Tower, hvis burmesiske navn betyder Tandrelikvietårnet. Det rummer ingen relikvier, men blev opført som en del af traditionel paladsindretning. Selve tårnet er fint og et klassisk eksempel på burmesisk arkitektur; nederst et ornamenteret fundament, en firkantet sokkelbygning og på toppen et relikviekammer med et flerdelt tag over.
Længere mod vest ligger selve komplekset af paladsbygninger, der er genopbygget som i kong Mindons tid. På det store område kan man se forskellige højdepunkter, der starter ved indgangens store audienshal. Audienshallen ligger syd-nord og har en længde på 77 meter. Her sad kongen, når der var audienser.
Mod sydøst i selve komplekset ligger udkigstårnet Watch Tower, der ikke blev ødelagt under 2. Verdenskrig. Tårnet står som i 1800-tallet, og der blev i sin tid anvendt af kongen og dronningen som udsigtstårn. Det sagdes også, at dronning Supayalat så fra tårnet, hvordan britiske tropper indtog Mandalay i november 1885.
Der var i alt otte troner omkring i paladset, og den vigtigste og smukkest udsmykkede var Løvetronen, som der i dag kan ses en replika af i paladset. Blandt de øvrige troner var Elefanttronen, Påfugletronen og Liljetronen.
Man kan også se bygningen Glass Palace, der rummer de største gemakker i komplekset. Det menes at have været kong Mindons foretrukne sted i residensen, og indretningen er opdelt af et trævæg i to dele. I det østlige af de to rum er Bitronen, hvor kong Mindon lå til offentligt skue efter sin død i 1878. Det vestlige rum var kong Mindons private rum og også hans soveværelse.
Mandalay Hill
Mandalay Hill er et 240 meter højt bjerg nordøst for centrum af byen Mandalay. Her ligger en række klostre og pagoder, og bjerget har været pilgrimssted gennem flere århundreder. Det har desuden givet navn til byen Mandalay.
Blandt bygningerne på Mandalay Hill er eneboeren U Khantis sted; her blev relikvier af Buddha opbevaret fra 1923 og nogle årtier frem. Man kan også se en stor statue af Buddha længere oppe på Mandalay Hill. Statuen peger på byen Mandalay, som ifølge en overlevering var forudset af Buddha selv.
Efter sigende skulle Buddha have besøgt stedet og forudsagt, at en stor by skulle anlægges ved foden af bjerget i det buddhistiske år 2400, der svarer til 1856-1857. Buddha skulle have set, at en stor konge ville opføre byen, og det var da også kong Mindon, der grundlagde Mandalay i 1857.
Den bedste måde at besøge Mandalay Hill på er ved at tage en af de fire overdækkede trapper, der fra henholdsvis syd, sydøst, vest og nord kan tages fra byen op på bjerget. Langs trapperne er der mulighed for at sidde ned, og fra toppen af Mandalay Hill bliver man belønnet med en meget fin udsigt over byen Mandalay.
Tager man den sydlige trappe, der er hovedtrappen, bliver man budt velkommen af to store løver, hvilket er den almindelige form for tempelindgange i Myanmar. Man kan dog også tage en bil op til toppen. Turen er fin og spændende med hårnålesving, og det kan være en god ide i Mandalays varme og fugtige årstider.
Mandalay Hill er et populært sted for både lokale og turister. Der ligger et tempel på toppen, og særligt ved solnedgangstid er her mange mennesker, som kan glæde sig over solens stråler og spejling i floden Irrawaddy.