Windhoek rejseguide

Det tidlige Windhoek
De første bosættelser i det nuværende Windhoek fandt sted grundet de kilder, der lå og ligger her. Områdets navn på flere stammesprog afslører da også netop det faktum; /Ai-//Gams på namaernes sprog og Otjomuise på hereroernes.

Den nyere historie og starten på den egentlige by skete i første omgang med den sorte kaptajn Jan Jonker Afrikaners etablering i det nuværende Klein Windhoek i 1840erne. Afrikaner talte boersproget afrikaans, og med ham fik bosættelsen også navnet Windhoek, der kan referere til Winterhoekbjergene i Sydafrika. De lå tæt på Afrikaners families bosted. 

Den første udvikling
Efter Jonker Afrikaners start blev der hurtigt bygget og anlagt i Windhoek, hvor namaerne fra syd og hereroerne fra nord mødtes. Afrikaner byggede blandt andet en stenkirke, der kunne rumme omkring 500 mennesker. Kirken blev også benyttet som skole, og missionærerne Hugo Hahn og Heinrich Kleinschmidt startede allerede arbejdet her i 1840erne.

Bygninger skød op, og der blev også anlagt parker. Det var en by i vækst, der dog stoppede brat med flere krige.

Hugo Hahn havde forladt Windhoek, og efter mange år kom han tilbage til byen i 1873. Her kunne han konstatere, at den tidligere velstand var væk, og med årene blev byen forladt. 

Kolonisering og gengrundlæggelse
Storbritannien annekterede Walvis Bay i 1878, og de indlemmede den administrativt i deres Kapprovins med centrum i Cape Town.

Englænderne var umiddelbart ikke interesserede i indlandet, og her voksede det tyske Sydvestafrika i stedet frem. I 1884 blev landet erklæret for tysk protektorat, og i 1890 blev Tysk Sydvestafrika/Deutsch-Süwestafrika en egentlig koloni med fastlæggelsen af landområdets grænser.

I den forbindelse sendte Tyskland tropper hertil, de såkaldte Schutztruppen. Garnisonen blev placeret i det strategisk velbeliggende Windhoek, hvis kilder gav næring til dyrkning af fødevarer. Garnisonen var under ledelse af Curt von François, der grundlagde det nuværende Windhoek den 18. oktober 1890. Det skete med grundstenen til byens fort; det nuværende Alte Feste.

Byen vokser
Årtierne efter von François’ grundlæggelse i 1890 startede med en langsom vækst, hvor kun de mest nødvendige offentlige bygninger blev opført. Hertil kom private byggerier, der blandt andet skete på udstykkede jorder i Klein Windhoek, hvor landbrugere startede dyrkning af fx frugt og tobak og drev kvæghold.

Fra 1907 tog udviklingen fart. Nybyggere kom i øget volumen til Windhoek fra både Tyskland og Sydafrika. Byggerier og forretninger skød op; fx langs hovedgaden Kaiserstrasse (dagens Independence Avenue). Nye forsvarsstillinger blev også anlagt i form af de tre mindre borge Sanderburg, Heinitzburg og Sperlingslust, der i dag kendes som Schwerinsburg.

Nye herskere
Med Tysklands krigsførelse og nederlag i 1. Verdenskrig endte landets status som kolonimagt. På vegne af Storbritannien besatte sydafrikanske tropper Tysk Sydafrika, og de kom til Windhoek den 12. maj 1915. Fra det tidspunkt til efter 1. Verdenskrigs afslutning blev den nu tidligere tyske koloni styret af en militærregering, før landet fra 1919 blev administreret og regeret af Sydafrika som mandatområde under Folkeforbundet.

Namibia blev aldrig en officiel del af Sydafrika, selv om det blev administreret som en femte provins i det sydlige naboland. Således var Namibia fx repræsenteret i det sydafrikanske parlament. 

Udvikling og uafhængighed
Efter 2. Verdenskrig blev det økonomiske klima bedret, og i Windhoek gav det ny udvikling; særligt fra midten af 1950erne. Der blev investeret i nye skoler og hospitaler, der blev asfalteret veje, og væsentlig infrastruktur som vandforsyning blev moderniseret.

I årtierne efter 2. Verdenskrig opnåede mange kolonier i Afrika selvstændighed, og fra 1950erne steg presset på Sydafrika for også at gøre territoriet Namibia uafhængigt. I årene kom der blandt andet en del farmere fra Sydafrika, og de udviklede landbruget, og den generelle udvikling smittede naturligvis af på Windhoeks økonomi.

Det nye Namibia
Sydafrika gik i 1988 med til at gøre Namibia selvstændigt, og i 1990 opnåede Namibia sin uafhængighed. Derved blev Windhoek hovedstad i det nye land. Allerede fra midten af 1980erne var Windhoek vokset betragteligt, og det fortsatte med forstærket kraft efter selvstændigheden.

Siden da er infrastrukturen udbygget, nye forstæder er skudt op, og generelt er det investeret meget i bycentret med offentlige og private anlæg.