Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Windhoek er Namibias hovedstad, og den ligger i godt 1.600 meters højde over havet midt i et land præget af smuk og forskelligartet natur og kultur. Windhoek ligger centralt placeret i landet, der hører til blandt verdens tyndest befolkede, hvilket man hurtigt erfarer, hvis man tager på ture i Namibias natur.

Windhoek er en moderne by, hvor velholdte bygninger fra ikke mindst den tyske kolonitid ligger blandt de mange nyere opførelser fra tiden under Sydafrika og som selvstændigt land fra 1990. Det giver samlet en spændende historisk cocktail af arkitektur og bygninger, som samlet danner en meget rar og elegant helhedsoplevelse.

En tur ad hovedgaden Independence Avenue er en naturlig ting at foretage sig, idet en del af byens kendte bygninger ligger langs den, og herfra udgår også andre veje som hovedstrøget og gågaden Post Street Mall. Independence Mall er også stedet, hvor man får indtryk af Windhoek som en hovedstad med høje bygninger og travlhed i gaderne; og samtidig ligger der dejlige parker og lav kolonibebyggelse langs den.

Fra den tyske kolonitid er der mange smukke bygninger som fx borgen Alte Feste, der står som nationalmuseum, gymnastiksalen Turnhalle, jernbanestationen og den måske mest berømte og smukke; Christuskirche, der ligger umiddelbart foran parlamentet Tintenpalast.

Topseværdigheder

    Christuskirche

    Kristuskirken
    Christuskirche

    Christuskirche er en kirke, der blev bygget som lutheransk kirke som monument over freden, der var opnået i begyndelsen af 1900-tallet efter opgør med stammefolk i området. Grundstenen blev lagt den 11. august 1907, og kirken blev indviet i 1910. Gottlieb Redecker var arkitekt på projektet, og hans design var en basilika med inspiration fra nygotisk stil og art nouveau.

    Den tyske kejser Wilhelm II donerede mosaikvinduer til kirken, og alterbibelen var en gave fra kejserindens hustru. Andre dele af kirkens udsmykning blev finansieret af forskellige tyske privatpersoner og firmaer. Byggestenene til kirken var sandsten fra området omkring Windhoek.

    I Christuskirches interiør kan man se en bronzeplade med alle navnene på de tyske soldater og bosættere, der faldt under kolonikrigene i Namibia. Man kan også lægge mærke til kirketårnet, der er 42 meter højt. Tårnets messingklokker blev støbt i Apolda, og det var samme sted, som klokkerne til den lutheranske kirke i byen Swakopmund blev støbt.

     

    Parlamentparken
    Parliament Gardens

    Parliament Gardens er et velbesøgt grønt område udenfor det namibiske parlament i bygningen Tintenpalast. Stedet blev anlagt som Tintenpalast-Garten i begyndelsen af 1930erne, og her var den engang en række oliventræer.

    Parken fungerer som en dejlig oase midt i byen, og i dens østlige ende mod selve parlamentsbygningen kan man se tre statuer af kendte namibiere; heriblandt en af Hosea Kutako. Kutako var i en periode leder af området Hereroland, og han regnes som en af dem, der stod bag uafhængighedskampen, der gav Namibia sin endelige selvstændighed i 1990.

     

    Tintenpalast

    Blækpaladset
    Tintenpalast

    Tintenpalast er en bygning, der er sæde for begge kamre i Namibias lovgivende forsamlinger. Det drejer sig om Nationalrådet/National Council og Nationalforsamlingen/National Assembly, der har haft til huse her siden landets uafhængighed. Det var også her, landets forfatning blev nedfældet.

    Under guvernør von Schuckmann blev der nedsat en kommission i 1909. Den skulle finde en egnet plads for opførelsen af koloniens regeringsbygning. Den nuværende placering blev valgt med en del opposition, idet mange mente, at stedet lå for langt fra Kaiserstraße (Independence Avenue), hvor det meste af byens liv udspillede sig.

    Selve byggeriet stammer således fra den tyske kolonitid, hvor firmaet Sander & Kock opførte det gennem 1912-1913 efter arkitekten Gottlieb Redeckers design. Huset skulle være administrationsbygning for den lokale regering, og det var et fornemt eksempel på tysk koloniarkitektur. Den oprindelige bygning er dog både blevet udvidet og tilbygget gennem årene siden åbningen. Det skete ikke mindst i 1960erne og 1990erne, hvor nybygningen til National Council, der tidligere havde sæde i Turnhalle, blev opført.

    Foran Tintenpalast mod Parliament Gardens kan man se tre statuer af personligheder, der har spillet betydende roller i Namibias historie. Det drejer sig om Hosea Kutako, Hendrik Samuel Witbooi og Theophilus Hamuntubangela.

    Det pudsige navn Blækpaladset/Tintenpalast kommer af, at administrationens talrige skrivere brugte store mængder blæk til alle deres skriverier. Det blev i folkemunde til Tintenpalast.

     

    Uafhængighedsmindemuseet
    Independence Memorial Museum

    Independence Memorial Museum er en af Windhoeks mest markante moderne bygninger. Opførelsen huser det namibiske nationalmuseum for landets uafhængighedskamp, der endte med selvstændighed den 21. marts 1990.

    Foran den gyldne bygning står der en statue af landets grundlægger Sam Nujoma, der blev produceret af det nordkoreanske selskab Mansudae Overseas Projects, der også opførte selve museumsbygningen.

    Bygningsdesignet er trekantet, hvor der svæver fem etager et stykke over jordhøjde. I museet kan man stifte bekendtskab med Namibias vej til selvstændigheden gennem interessante skildringer og udstillinger.

     

    Alte Feste

    Den Gamle Fæstning
    Alte Feste

    Alte Feste er en fæstninger, der blev bygget på Curt von François' initiativ af Gustav Tunschel. Byggeriet startede den 18. oktober 1890, og materialerne var flade sten fra området omkring Windhoek. Man opførte dog også egne ovne, så mursten kunne produceres til byggeriet, der stod færdigt i 1893.

    En udbygning fandt dog sted efter få år, hvor arkitekten Gottlieb Redecker udvidede anlægget til det nuværende udseende i 1901. Bygningen har form som et rektangel med et tårn i hvert hjørne, og murene omkring gården er op til 4,5 meter høje.

    Alte Feste blev opført for at beskytte kolonimagten Tysklands interesser, og fæstningen skulle ved sin tilstedeværelse afholde hererolederen Samuel Maharero fra at gøre oprør. Stedet fungerede som tysk militært hovedkvarter indtil 1915, hvorefter det var sæde for sydafrikanske tropper indtil 1935.

    Herefter blev det indrettet som kollegium for byens gymnasium. Stedet fik status af nationalt monument i 1957, og i dag fungerer Alte Feste som statsmuseum, hvor man kan se nærmere på både bygningen og på Namibias vej mod uafhængighed. Det er også se, man i dag kan se den kendte rytterstatue Reiterdenkmal.

     

    Rytterstatuen
    Reiterdenkmal

    Reiterdenkmal er en rytterstatue, der blev designet af Adolf Kurle og indviet den 27. januar 1912. Det var på den tyske kejser Wilhelm II's fødselsdag. Statuen blev stillet op et monument for de faldne på tysk side under Herero- og Namaquakrigen, der var et stammeoprør i årene 1904-1907.

    Reiterdenkmal blev privat finansieret, og den 4,5 meter høje statue af bronze blev støbt i Berlin og sejlet til Tysk Sydvestafrika i 1911.

    Da Tyskland mistede sine kolonier efter 1. Verdenskrig, blev Reiterdenkmal et af de væsentligste steder for landets tyske befolkning, når der skulle holdes forskellige mindearrangementer. I 1969 blev statuen erklæret for nationalt monument.

    Oprindeligt stod Reiterdenkmal overfor Christuskirche i det helt centrale Windhoek, men den blev flyttet i 2010 og genopstillet lidt mod syd foran Alte Feste. I slutningen af 2013 blev den flyttet ind i Alte Feste for opbevaring. Det skete i forbindelse med mange års uenighed om statuens symbolværdi i Namibia.

     

    Windhoek Railway Station

    Windhoek Hovedbanegård
    Windhoek Central Railway Station

    Windhoek Central Railway Station er Windhoeks og dermed Namibias knudepunkt for jernbanetrafikken, der i dag leder fra hovedstaden mod øst, vest og syd.

    Den første jernbane kom til Windhoek i 1902, hvor strækningen mellem Windhoek og Swakopmund ved Atlanterhavskysten blev indviet. I 1914 blev denne linje forlænget til Walvis Bay. Linjen til Lüderitz mod syd blev åbnet i 1906, og i 1930 åbnede jernbanen til Gobabis mod øst. Man kan også køre mod nord, men dette sker via togskift i Kranzberg på ruten mod Swakopmund. Et populært tog for besøgende er Desert Express, der netop kører gennem ørkenen.

    Banegårdsbygningen står i fornem tysk kolonistil. Den midterste og sydlige fløj af den blev opført 1912-1913 som afløser for den første bygning på stedet, som var præfabrikeret og derefter stillet op i Windhoek. Omkring 1920 kom den nordlige bygningsfløj til.

    Banegården emmer af stemning, og den er en af byens fineste opførelser fra den tyske kolonitid. I den kan man se ventesalen med blandt andet forskellige billeder fra Windhoek og andre byers tidlige tid. Her er også effekter som fx en stor passagerkurv, som blev brugt til at fire folk i land fra skibe ud for Swakopmund, hvor sand ikke gjorde sejlads helt ind til kysten mulig.

    I banegårdens sydlige gavl er der en indgang til museet TransNamib Museum, der har udstillinger om landets jernbaner og kommunikation.

    Foran stationen kan man blandt andet se et Zwilling-lokomotiv, der blev bygget i Tyskland og samlet i Swakopmund i 1903. Lokomotivet kørte mellem Swakopmund og Otavi i årene 1904-1915. I alt kom flere end 100 lokomotiver til at køre rundt i Namibia. Foran stationen står også nogle kuriøse køretøjer samt et nyere lokomotiv fra den sydafrikanske tid. Skråt fremme mod sydøst er der et grønt område med et monument omgivet af palmer. Det er det såkaldte Ovambo Campaign Memorial, der blev rejst til minde om faldne og sårede sydafrikanske soldater i et slag i 1917.

    Et ekstra kuriosum til jernbanehistorien er, at man grundet banegårdens placering væk fra byen anlagde en sporvognslinje mellem jernbanen og pladsen Ausspannplatz i den sydlige ende af den nuværende Independence Avenue.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Windhoek her.

Andre seværdigheder

    Independence Avenue

    Uafhængighedsboulevarden
    Independence Avenue

    Independence Avenue er hovedfærdselsåren gennem det centrale Windhoek. Indtil 1990 hed gaden Kaiserstraße som i den tyske tid. Allerede fra byens grundlæggelse i 1890 var den udlagt som hovedgade.

    Langs gaden, som med fordel kan opleves på en spadseretur, ligger mange bevarede bygninger fra den tyske kolonitid, monumenter, kontorbygninger, ministerier og andet, der kendetegner Windhoek.

    Et kig ned ad Independence Avenues centrale del giver indtryk af Windhoek som en storby med højhuse, og fortsætter man ad den kilometerlange boulevard mod nord og nordvest, kommer man gennem forstæder og blandt andet til den store bydel Katatura, der indtil 1990 fungerede som township for byens sorte befolkning.

     

    Post Street Mall

    Post Street Mall er Windhoeks centrale strøggade. Der var biltrafik gennem gaden indtil midten af 1980erne, hvilket kan undre i dag, hvor gågaden er blevet etableret. Her er der butikker, restauranter og forskellige aktiviteter. Post Street Mall er også et af de steder, hvor man kan finde et gademarked med blandt andet afrikansk kunsthåndværk.

     

    Gibeon Meteorites

    Gibeon Meteoritter
    Gibeon Meteorites

    Da Dr. Paul Range som statsgeolog for regeringen af Tysk Sydvestafrika fandt 37 meteoritter i Gibeon-området i årene 1911-1913, skabte han grundlaget for denne seværdighed i dagens Windhoek. Meteoritternes vægt varierede mellem 195 og 506 kilo. De består af over 90 % jern, 8 % nikkel og en del andre elementer.

    To meteoritter blev tidligt stjålet, mens fem andre blev doneret til diverse forskningsinstitutioner. De resterende 30 meteoritter, de er 600 millioner år gamle, blev stillet op nærmest som et springvand i det centrale Windhoek. En enkelt af dem er siden bortkommet.

     

    Zoo Park

    Zoo Park er et smukt anlagt grønt område med blandt andet et udendørs teater og vandrestier omkring en sø. Parkens historie startede i 1897, og et område af den blev indrettet som Schutztruppe-Denkmal, hvilket vil sige som mindested for faldne tyske soldater i nama- og hereroopstande i årene 1893-1894. Hertil blev der rejst en obelisk med en gylden ørn på toppen, og den står fortsat centralt i parken.

    I 1911 blev Zoo Park overgivet til byens ejendom, og i 1916 blev det foreslået at etablere en zoologisk have her. Fra denne tid stammer Café Zoo, der fortsat kan besøges. I 1920erne blev parkens zoologiske have indrettet, og den lå her indtil omkring 1960-1961, hvor større vejanlæg gjorde parken noget mindre end oprindeligt udlagt.

    Det grønne område blev i sin nye form navngivet Dr. Verwoerd Park efter den sydafrikanske politiker Hendrik Verwoerd. I 1990 blev navnet igen ændret til Zoo Park.

    Under ombygningerne fandt man i 1961 rester fra en jagt og et drab på en præhistorisk elefant i form af nogle knogler og stenværktøjer. Effekterne går 5.000-20.000 år tilbage, og de er nu udstillet på nationalmuseet i Windhoek. I Zoo Park er der til minde om fundet stillet en elefantsøjle op, som den namibiske kunstner Dörte Berner designede.

     

    Turnhalle

    Gymnastikhallen
    Turnhalle

    Kort efter det moderne Windhoeks grundlæggelse i oktober 1890 blev der dyrket gymnastik i byen, og i 1899 blev den første egentlige klub etableret. De gennemførte træning og øvelser på det sted, hvor Turnhalle står i dag.

    Turnhalle er en sportshal, der blev opført i 1909 i elegant wilhelminsk koloniarkitektur. Grundplanet målte 22x14 meter, og Turnhalle var derved en stor gymnastiksal. Efter kort tid viste faciliteterne sig dog at være trange, og i 1912-1913 blev en større udbygning gennemført.

    Under 1. Verdenskrig blev hallen benyttet af sydafrikanske tropper, og med indbygningen af en scene kunne den senere tages i brug som koncertsted.

    I 1975-1977 blev den forhenværende gymnastiksal kendt som mødested for den såkaldte Turnhalle Constitutional Conference, hvor rammerne for den fortsatte sydafrikanske administration af Sydvestafrika blev lagt. Resultatet var reelt det, der videreførte politikken hen mod uafhængigheden i 1990.

    I dag står Turnhalle som et smukt eksempel på kolonitidens bygninger. Den rummer nu en retsinstans under Southern African Development Community.

     

    Den Nationale Botaniske Have
    National Botanical Garden

    National Botanical Garden er en botanisk have i Windhoek, der ligger tæt på bycentrum. Den er derved et nemt tilgængeligt og fint sted at stifte bekendtskab med Namibias varierede planteliv.

    Haven er på 12 hektarer, og området blev givet til landets regering af byen Windhoek i 1969. Indretningen skete fra starten af 1970erne, og formålet er at vise og bevare landets flora. Stedet er et godt sted at slappe af blot ved at nyde omgivelserne, og det er også et godt sted at se på fugle.

     

    Old Brewery

    Det Gamle Bryggeri & Namibias Kunsthåndcenter
    Old Brewery & Craft Market

    Old Brewery er stedet, hvor det nu tidligere South West Breweries bryggede øl. Det startede i 1902 i landets tyske tid, og det fortsatte fra 1920 som South West Breweries, der blev dannet, da Carl List og Hermann Ohlthaver købte flere mindre bryggerier og slog dem sammen.

    I dag er bryggeriområdet indrettet som center og marked for namibisk kunsthåndværk; Namibia Crafts Centre. Det egentlige bryggeri hedder nu Namibia Breweries, og det er flyttet til Okahandja Road i Windhoeks nordlige industriområde. Der er mulighed for at komme på rundvisning her.

    Namibia Crafts Centre er indrettet i det mindre bryggeri Felsenkellers forhenværende bygninger, og det består af en labyrint af små butikker, hvor utallige former for fint, namibisk kunsthåndværk, smykker, bøger og andet bliver præsenteret. Der er også en café i centret.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Windhoek her.

Ture fra byen

    Heroes Acre

    Heltenes Plads
    Heroes’ Acre

    Heroes’ Acre er et område, der blev indviet af præsident Sam Nujoma i 2002 som nationalt krigsmindesmærke. Tanken bag stedet var og er at skabe et sted, hvor patriotisme og national identitet kan give inspiration til namibiere i dag og i fremtiden.

    På Heroes’ Acre er der en central og højtliggende polygon med en marmorobelisk og en bronzestatue af Den Ukendte Soldat. I plateauer nedenfor er der derudover er der en række grave af nationale helte og heltinder. De er alle markeret med en sten, selv om der er nogle, der rent faktisk ikke ligger begravet her.

    Monumentet blev bygget af det nordkoreanske selskab Mansudae Overseas Projects, der fra hjemlandet har fin erfaring i opførelse af denne slags imponerende monumenter.

    En tur til Heroes’ Acre er også en god lejlighed til at se landskabet omkring Windhoek. Monumentet ligger på en bjergskråning, og det kan ses langvejs fra. Fra toppen af monumentet er der en meget fin udsigt til Windhoek og ikke mindst til de mange bjerge, der omgiver den namibiske hovedstad.

     

    Museet for Geologiske Undersøgelser
    Geological Survey Museum

    Geological Survey Museum er et naturvidenskabeligt museum, som har fokus på mineraler, meteoritter, fossiler og andet af geologisk relevans. En af de interessante dele af udstillingerne er gennemgangen af Namibias minedrift, der er en væsentlig indtægtskilde for landet. Museet ligger da også i forbindelse med Nambias mine- og energiministeriums domicil.

     

    Katutura

    Katutura

    Katutura er en af Windhoeks mest folkerige bydele. Den opstod som township efter sydafrikansk forbillede, hvor områdets sorte befolkning blev flyttet til, så selve Windhoek kunne være forbeholdt Namibias hvide befolkning.

    Den store flytning af den sorte befolkning til Katutura fra den såkaldte Old Location startede med etableringen af Katutura i 1961. Navnet Katutura betyder ”stedet, hvor mennesker ikke ønsker at bo”, men flere stammer blev bragt hertil, og de fik hver deres kvarterer at bo i. Man kan nogle steder fortsat se fx et H eller et N malet på hoveddørene. Disse bogstaver henviste til den stamme, der boede i husene; H for herero og N for nama.

    I dag kan man tage på arrangerede ture til Katutura og se nærmere på den store bydel og dens forskelligheder. Her er der således områder, hvor Windhoeks mellemklasse bor, og der er også områder for nogle af de fattigste indbyggere. I dag ligger der markeder, forretningscentre, skoler og efterhånden det meste af det, der kendetegner andre byer, i Katutura.

     

    Daan Viljoen Vildtreservat
    Daan Viljoen Game Reserve

    Daan Viljoen Game Reserve er et mindre vildtreservat i Khomas-højlandet vest for Windhoek. Reservatet er en mindre park, der giver et indtryk af bushlandskabet i Windhoeks omegn.

    Man kan gå ad flere vandrestier i parken, og her er også mulighed for ture på mountain bikes. Blandt de dyr, man kan opleve, er zebra, giraf, impala og kudu. Der er naturligt nok ingen store rovdyr at møde, når det er park, man kan gå rundt i.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Mearua Mall

    Jan Jonker Street, Robert Mugabe Avenue

     

    Namibia Crafts Centre

    Tal Street

     

    Wernhilpark

    Post Street Mall, Mandume Ndemufajo Street
    wernhilpark.com

     

    Indkøbsgader

    Post Street Mall, Independence Avenue

Med børn

    Safari, dyrepark

    Daan Viljoen Game Reserve
    C28

     

    Fæstning

    Alte Feste
    Robert Mugabe Avenue

     

    Meteoritter

    Gideon Meteorites
    Post Street Mall

Gode links
Historisk overblik

    Det tidlige Windhoek

    De første bosættelser i det nuværende Windhoek fandt sted grundet de kilder, der lå og ligger her. Områdets navn på flere stammesprog afslører da også netop det faktum; /Ai-//Gams på namaernes sprog og Otjomuise på hereroernes.

    Den nyere historie og starten på den egentlige by skete i første omgang med den sorte kaptajn Jan Jonker Afrikaners etablering i det nuværende Klein Windhoek i 1840erne. Afrikaner talte boersproget afrikaans, og med ham fik bosættelsen også navnet Windhoek, der kan referere til Winterhoekbjergene i Sydafrika. De lå tæt på Afrikaners families bosted. 

     

    Den første udvikling

    Efter Jonker Afrikaners start blev der hurtigt bygget og anlagt i Windhoek, hvor namaerne fra syd og hereroerne fra nord mødtes. Afrikaner byggede blandt andet en stenkirke, der kunne rumme omkring 500 mennesker. Kirken blev også benyttet som skole, og missionærerne Hugo Hahn og Heinrich Kleinschmidt startede allerede arbejdet her i 1840erne.

    Bygninger skød op, og der blev også anlagt parker. Det var en by i vækst, der dog stoppede brat med flere krige.

    Hugo Hahn havde forladt Windhoek, og efter mange år kom han tilbage til byen i 1873. Her kunne han konstatere, at den tidligere velstand var væk, og med årene blev byen forladt. 

     

    Kolonisering og gengrundlæggelse

    Storbritannien annekterede Walvis Bay i 1878, og de indlemmede den administrativt i deres Kapprovins med centrum i Cape Town.

    Englænderne var umiddelbart ikke interesserede i indlandet, og her voksede det tyske Sydvestafrika i stedet frem. I 1884 blev landet erklæret for tysk protektorat, og i 1890 blev Tysk Sydvestafrika/Deutsch-Süwestafrika en egentlig koloni med fastlæggelsen af landområdets grænser.

    I den forbindelse sendte Tyskland tropper hertil, de såkaldte Schutztruppen. Garnisonen blev placeret i det strategisk velbeliggende Windhoek, hvis kilder gav næring til dyrkning af fødevarer. Garnisonen var under ledelse af Curt von François, der grundlagde det nuværende Windhoek den 18. oktober 1890. Det skete med grundstenen til byens fort; det nuværende Alte Feste.

     

    Byen vokser

    Årtierne efter von François’ grundlæggelse i 1890 startede med en langsom vækst, hvor kun de mest nødvendige offentlige bygninger blev opført. Hertil kom private byggerier, der blandt andet skete på udstykkede jorder i Klein Windhoek, hvor landbrugere startede dyrkning af fx frugt og tobak og drev kvæghold.

    Fra 1907 tog udviklingen fart. Nybyggere kom i øget volumen til Windhoek fra både Tyskland og Sydafrika. Byggerier og forretninger skød op; fx langs hovedgaden Kaiserstrasse (dagens Independence Avenue). Nye forsvarsstillinger blev også anlagt i form af de tre mindre borge Sanderburg, Heinitzburg og Sperlingslust, der i dag kendes som Schwerinsburg.

     

    Nye herskere

    Med Tysklands krigsførelse og nederlag i 1. Verdenskrig endte landets status som kolonimagt. På vegne af Storbritannien besatte sydafrikanske tropper Tysk Sydafrika, og de kom til Windhoek den 12. maj 1915. Fra det tidspunkt til efter 1. Verdenskrigs afslutning blev den nu tidligere tyske koloni styret af en militærregering, før landet fra 1919 blev administreret og regeret af Sydafrika som mandatområde under Folkeforbundet.

    Namibia blev aldrig en officiel del af Sydafrika, selv om det blev administreret som en femte provins i det sydlige naboland. Således var Namibia fx repræsenteret i det sydafrikanske parlament. 

     

    Udvikling og uafhængighed

    Efter 2. Verdenskrig blev det økonomiske klima bedret, og i Windhoek gav det ny udvikling; særligt fra midten af 1950erne. Der blev investeret i nye skoler og hospitaler, der blev asfalteret veje, og væsentlig infrastruktur som vandforsyning blev moderniseret.

    I årtierne efter 2. Verdenskrig opnåede mange kolonier i Afrika selvstændighed, og fra 1950erne steg presset på Sydafrika for også at gøre territoriet Namibia uafhængigt. I årene kom der blandt andet en del farmere fra Sydafrika, og de udviklede landbruget, og den generelle udvikling smittede naturligvis af på Windhoeks økonomi.

     

    Det nye Namibia

    Sydafrika gik i 1988 med til at gøre Namibia selvstændigt, og i 1990 opnåede Namibia sin uafhængighed. Derved blev Windhoek hovedstad i det nye land. Allerede fra midten af 1980erne var Windhoek vokset betragteligt, og det fortsatte med forstærket kraft efter selvstændigheden.

    Siden da er infrastrukturen udbygget, nye forstæder er skudt op, og generelt er det investeret meget i bycentret med offentlige og private anlæg.