Se på kortet

Skopje, North Macedonia

Læs om byen

Den nordmakedonske hovedstad Skopje er en oplevelse, der ikke fås andre steder i verden. Over hele centrum finder man nyopførte bygninger, der monumentalt med søjler og porticoer henter inspiration fra antikkens Grækenland og Rom.

Populært sagt er der de seneste år blevet rejst en by, hvis lige ikke er set i henved 2.000 år. Tempelstilen og antikke referencer ses alle steder, og det er som at gå rundt i en blanding af svundne tider, moderne underholdning og en europæisk metropol. Mellem de imponerende bygninger i særdeles moderne klassicisme står utallige statuer og monumenter.

Det nye Skopje er rejst på ruinerne efter det jordskælv, der lagde store dele af byen øde i 1963. En storstilet genopbygning blev igangsat, og mange huse fra den jugoslaviske tid blander sig i dag i gadebilledet; lige som også moderne aktitektur gør det i form af fx kirker og det hus, der står som monument for moder Theresa.

Andre seværdigheder

    Macedonia Gate

    • Makedonien Port/Порта Македонија [Porta Makedonija]: Порта Македонија er en 21 meter høj triumfbue, der blev bygget 2011-2012. Opførelsen skete som markering af Makedoniens første 20 år som selvstændig nation.
    • Makedoniens Arkæologiske Museum/Археолошки музеј на Македонија [Arheoloshki muzej na Makedonija]: På Makedoniens arkæologiske museum kan man se fine samlinger, der repræsenterer forskellige epoker i landets historie.

    Sankt Klement af Ohrid Katedralkirke

    • Sankt Klement af Ohrid Katedralkirke/ Соборна црква, Свети Климент Охридски [Soborna Tsrkva, Sveti Kliment Okhridski]: Denne kirke er den største ortodokse kirke i den makedonske kirke. Den blev opført fra 1972 og indviet den 12. august 1990.
    • Kapan An/Капан ан [Kapan An]: Kapan An er et af de herberger, karavansarai, der skød op i Skopjes gamle by som overnatningssted for ikke mindst handelsrejsende.

    Museet for Makedonsk Kamp

    • Museet for Makedonsk Kamp/Музеј на македонската борба [Muzej na makedonskata borba]: Museet for Makedonsk Kamp er et museum, der er dedikeret Makedoniens lange frihedskamp. Den startede under den osmanniske tid i 1800-tallet.
    • Kunstbroen/Мост на уметноста [Most na umetnosta]: Kunstbroen er 83 meter lang, og den er opført med 29 skulpturer. Heraf står 14 på hver side af broen, mens den sidste er centralt placeret.

    Moder Teresas Mindehus

    • Moder Teresas Mindehus/Спомен-куќа на Мајка Тереза [Spomen-Kuka na Majka Tereza]: Moder Teresas Mindehus er, som navnet antyder, dedikeret til mindet om nobelpristageren Moder Teresa.
    • Vor Frue Fødselskirke/Црква Рождество на Пресвета Богородица [Tsrkva Rozhdestvo na Presveta Bogoroditsa]: Vor Frue Fødselskirke har rødder i Skopjes bulgarske menighed og det faktum, at de osmanniske bygningsreglementer var blevet løsnet i begyndelsen af 1800-tallet.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Skopje her.

Historisk overblik

    De første bosættelser
    Historien om Skopje kan spores tilbage til årtusindet f.Kr. Arkæologiske fund ved Skopjes Kale Fæstning viser, at uidentificerede folk levede her i forhistorisk tid mellem senneolitisk og tidlig bronzealder. Forskere mener, at de endda kan dateres tilbage til tidligere end år 4000 f.Kr. Egentlig dokumentation og registreringer af og i Skopjeregionen daterer sig fra 300-tallet f.Kr. Det menes, at datidens mennesker levede af primitiv dyrkning af jorden og kvægopdræt.

    Fra 300-tallet f.Kr. bosatte dardanerne sig her, og datidens Skopje (Skupi) blev hovedstad i Dardania, der strakte sig fra Naissus til Bylazora i 100-tallet f.Kr.

    Romerriget
    Med Romerrigets ekspansion mod øst kom også det makedonske område under Rom. Allerede i tiden inden Kristi fødsel kan der have været romerske soldater i regionen, men det var først i 100-tallet e.Kr., at Skopje med navnet Scupi blev en del af Romerriget. I år 86 opnåede Skopje status af colonia, og den blev hovedstad i den nye provins Moesia Superior.

    Den romerske tid blev en periode med opblomstring. Romerske administratorer reorganiserede det offentlige liv og begyndte at løfte kultur og kunst til hidtil ukendte højder. Byen blev desuden latinificeret, og de romerske kolonister fik borgerrettigheder.

    Skopje blev en vigtig by, der lå strategisk godt på korsveje i regionen. Interessante arkæologiske fund fra især området omkring Bardovci viser, at der var et romersk teater og andre institutioner fra større romerske byer.

    Kristendommens Skopje
    Skopje og det nuværende makedonske område blev også kristent ganske tidligt. Med legaliseringen af kristendommen gennem ediktet i Milano i år 313, blev Scupi sæde for en biskop.

    Scupis biskop deltog blandt andet i det første økumeniske koncil, der blev holdt i Nikæa i 325. Flere andre beretninger viser, at biskopperne og kristendommen havde indflydelse på samfundet og på kunsten.

    Den byzantinske tid
    Med delingen af Romerriget i en østromersk og en vestromersk del i år 395, kom Skopje ind under de byzantinske kejsere i Konstantinopel.

    Byen fortsatte med at udvikle sig som en typisk sen-romersk by med administrative paladser, et teater, of-fentlige bade, befæstninger, brolagte pladser og gader, vandforsyning, kirker med videre. Det var en relativt fredelig periode, der dog blev afbrudt af indtrængende stammer og folk som gotere og hunner.

    Jordskælvet 518 og Justinian I
    I 518 blev udviklingen afbrudt, da et jordskælv ramte og lagde både byen Scupi og nærmest hele Makedonien i ruiner. Den pludselige katastrofe satte en stopper for civiliseret liv i Scupi og begravede dens opbyggede resultater i århundreder. Det meste af befolkningen havde heldigvis undsluppet den visse død grundet en omstændighed, der viste sig at være held i uheld. Borgerne havde forventet et stammeangreb og var derfor flygtet til de omkringliggende bakker, Skopska Crna Gora, den foregående nat.

    I stedet for en genopbygning af Scupi flyttede folk til andre nærliggende steder og etablerede sig der. Det drejede sig ikke mindst om kejser Justinian I’s fødeby, Taoresium, hvor talrige prægtige bygninger blev rejst til hans ære; paladser, boliger, springvand, pladser m.m.

    Justinian I grundlagde i 535 byen Justinian Prima, og den blev ærkebispesæde efter at havde taget over efter Scupi. Justinian Prima forbindes med dagens Skopje, der fik sit nuværende navn af slaviske stammer, der migrerede og bosatte sig i det makedonske område efter Justinians død i 565.

    Byzantinere, bulgarer og serbere
    Gennem senere århundreder blev Skopje og det makedonske område skueplads for politiske kampe mellem byzantinere og bulgarer. Byen skiftede hænder flere gange, og i årene 972-992 var den hovedstad i det første bulgarske imperium. Det bulgarske rige faldt i 1018, og herefter blev både Skopje og Bulgarien en del af Det Byzantinske Rige; stadig med Skopje som hovedby for regionen.

    I 1200-tallet var der igen kamp om Skopje mellem bulgarer og byzantinere, der dog i 1282 måtte afgive magten og byen til den serbiske kong Stefan Uroš II Milutin. Skopje blev hurtigt også en vigtig by for serberne, og Milutins barnebarn, Stefan Dušan, gjorde byen til serbisk hovedstad, og han lod sig krone til zar her i 1346.

    Stefan Dušan døde i 1355, og efter hans tid gik Det Serbiske Imperium i opløsning, hvilket resulterede i en fragmentering af det faldende rige. Serbernes fald blev også midlertidigt enden på kristendommen som landets religion, idet det islamiske osmanniske rige erobrede Skopje og området i 1392.

    Osmannisk vækst i Skopje
    Det muslimske osmanniske styre kom i Skopje til at vare 520 år, og tyrkerne kaldte byen for Üsküb. Med osmannerne kom nye institutioner som moskeer og tyrkiske bade, og den osmanniske arkitektur satte også sit præg på Skopje. Byen videreudviklede sig også handelsmæssigt i denne periode; blandt andet styrket af mange sefardiske jøder, der indvandrede hertil fra Spanien. Flere andre byggerier stammer også fra denne tid; fx byens berømte og centralt beliggende bro, Камен мост [Kamen Most].

    I de første århundreder under osmannerne blev der bygget mange af de moskeer, der fortsat kan ses i dag, og mange kirker blev nedlagt eller indrettet som moskeer. Byggeaktiviteten stoppede en tid i 1555, da endnu et jordskælv ramte byen. På det tidspunkt boede der 40.000-50.000 indbyggere i byen.

    Osmannisk nedgang i Skopje
    Üsküb var startet på en nedgangstid, der ud over mindre handel og administration fik befolkningstallet til at falde dramatisk. I 1800-tallet var der således kun omkring 10.000 indbyggere tilbage i den tidligere noget større by.

    Vendingen kom med jernbanen, der åbnede i 1873, hvor linjen til Thessaloniki blev færdiggjort. Banen bragte handel og ny velstand og vækst. På få årtier var indbyggertallet steget til omkring 30.000, og Üsküb havde derved vundet betydning i regionen. Det var opløsningsstider i Det Osmanniske Rige, og befolkningen kæmpede i stigende grad for sin frihed fra det tyrkiske styre. Ilindenopstanden i 1903 blev første større oprør mod styret, der endeligt faldt i 1912, hvor den serbiske hær vandt over osmannerne.

    Verdenskrigenes tid
    Der var flere krigshandlinger i årene 1912-1913, som midlertidigt endte med stadfæstelse af det serbiske styre i Skopje. Med udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 besatte Kongeriget Bulgarien dog hurtigt Skopje. 1. Verdenskrig sluttede i 1918, og i perioden 1918-1939 var Skopje og Makedonien en del af Kongeriget Jugoslaver, der i hovedtræk bestod af Serbien, Kroatien og Slovenien.

    Datidens kongerige gik til grunde med 2. Verdenskrig, hvor tyske tropper besatte Skopje den 7. april 1941. Senere overgik besættelsen til bulgarske styrker. Jugoslavien var i krig, og i september 1944 tog kommunisterne magten i Bulgarien, hvorved deres krigsindsats ændrede karakter. Den 13. november kunne bulgarsk militær og makedonske frihedsstyrker belejre Skopje, der kort efter kunne tiltræde Jugoslavien som hovedstad i den socialistiske republik Makedonien.

    1944 til jordskælvet i 1963
    Der boede omkring 150.000 mennesker i Skopje ved afslutningen på 2. Verdenskrig. Det var et tal, der blev til omkring 600.000 i Skopje tid i Jugoslavien, der sluttede med landets selvstændighed i 1991.

    Skopje voksede gennem den socialistiske tid som en af landets hovedbyer og gennem den industrialisering og urbanisering, der skete over hele landet. Det største tilbageslag for befolkningen og for byen kom den 26. juli 1963, hvor et jordskælv rystede byen til ukendelighed. Skælvet målte 6,1 på Richterskalaen, og epi-centret lå ganske tæt på Skopjes bymidte, og effekterne var nærmest altødelæggende. Flere end 1.000 mennesker blev dræbt, mens cirka 200.000 blev hjemløse, idet cirka 80 % af byen blev lagt i grus. En stor genopbygning stod foran byen og landet, og af kendte bygninger var ikke mindst de mange nyklassicistiske huse fra 1700-1800-tallet forsvundet.

    Skopje i dag
    Efter jordskælvet i 1963 blev meget af Skopje genopført i samtidens brutalisme, som ses en del steder i Jugoslavien. Der kom en fornyet byggeperiode efter den makedonske selvstændighed i 1991, hvor der i den følgende tid skulle etableres eller udbygges en del institutioner.

    Den absolut største og mest synlige udvikling er dog sket de senere år gennem det såkaldte Skopje 2014-program, som blev vedtaget i 2010. Skopje 2014 er tænkt som en genrejsning af Skopjes tidligere klassicistiske arkitektur og bygninger. Omkring 20 større opførelser, broer og utallige monumenter er blevet rejst, og bycentrum er blevet forvandlet til et helt nyt og imponerende monument over træk fra den makedonske historie.

Topseværdigheder

    Stenbroen

    • Stenbroen/Камен мост [Kamen Most]: Stenbroen er en smuk bro, der i det centrale Skopje spænder over floden Vardar. Broen er 214 meter lang og 6 meter bred.
    • Makedonien Plads/Плоштад Македонија [Ploshtad Makedonija]: Плоштад Македонија er den centrale plads i både Skopje og Makedonien. Den blev anlagt i 1920-1930erne og ligger fint ved bredden af floden Vardar.

    Den Gamle Basar

    • Den Gamle Basar/Стара Чаршија [Stara Tjarshija]: Den Gamle Basar i Skopje er den næststørste basar på Balkan; kun overgået af Istanbuls basar. Basaren starter et stykke fra Stenbroen over Vardar-floden.
    • Himmelfartskirken/Црква Св. Спас [Tsrkva Sv. Spas]: Denne mindre kirke er opført efter den store brand, der hærgede Skopje i 1689. Kirken er enten fra slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet.

    Skopje Fortress

    • Skopje Fæstning/Скопско Кале [Skopsko Kale]: På toppen af Skopje ligger byens gamle og imponerende fæstning, der er bygget med udsyn over området og floden Vardar.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Skopje her.

Ture fra byen

    Sankt Pantaleon Kloster

    • Sankt Pantaleon Kloster/Манастир Свети Пантелејмон [Manastir sveti Pantelejmon]: Dette sted er en af flere kirker og klostre, som man kan besøge i omegnen af Skopje. I dag er den centrale seværdighed en byzantinsk kirkebygning, der er opført fra 1164.
    • Skopje Akvædukt/Аквадукт кај Скопје [Akvadukt kej Skopje]: Skopje Akvædukt er et bygningsværk med en længde på 386 meter og en højde på op til 16,5 meter. Der er 55 buer af værket, der var i brug som vandledning frem til 1700-tallet.

    Krushevo udsigt

    • Kruševo/Крушево [Krushevo]: Byen Kruševo er den højest beliggende i Makedonien med en placering i over 1.350 meters højde. I byen kan man nyde byens traditionelle arkitektur og også se moderne design med Ilinden-monumentet, der også kendes som Makedonium.
    • Tusindårskorset/Милениумски крст [Mileniumkski Krst]: Tusindårskorset er et 66 meter højt kors, der er rejst på toppen af bjerget Vodno umiddelbart vest for Skopjes centrum.

    Ohrid Sø

    • Ohrid/Охрид [Ohrid]: Byen Ohrid er den største by omkring søen af samme navn. Dens begyndelse startede med græske bosættere, der efterhånden etablerede byen Λύχνιδος [Lychnidos]. I dag er det ikke mindst den smukke natur omkring det store og dybe Ohrid-sø, der tiltrækker turister.
    • Pristina: Pristina er Kosovos hovedby, og alle seværdigheder i byen er indenfor behagelig af gåstand. Et godt sted at få overblik over det hele er fra den katolske katedrals tårn, der hæver sig over byen. Man bør også tage en strøgtur ad hovedgaden Korza.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Bit Pazar, bul. Krste Petkov Misirkov/бул. Крсте Петков Мисирков
    • GTC (Gradski Trgovski Centar), Macedonia Square/Плоштад Македонија
    • Ramstore Mall, Ul. Sv. Kiril i Metodij br.13/Ул. Св. Кирил и Методиј бр.13, www.ramstoremall.com.mk
    • Skopje City Mall, ul. Ljubjanska br.4/ул. Љубљанска бр.4, www.skopjecitymall.mk
    • Vero Center, Bul. Kocho Racin br.1/бул. Кочо Рацин бр.1, www.vero.com.mk
    • Indkøbsgader: ул. Македонија [ul. Makedonija], Old Bazaar area

Med børn

    • Zoologisk have: Зоолошка градина [Zooloska Gradina], Булевар Илинден [Bulevar Ilinden], www.zooskopje.com.mk
    • Lys og springvand: Makedonien Plads/Плоштад Македонија [Ploshtad Makedonija]
    • Borg: Skopje Fæstning/Скопско Кале [Skopsko Kale]
    • Legepladser: Vero Center, бул. Кочо Рацин бр.1/[Bul. Kotjo Rachin br. 1], www.vero.com.mk

Gode links