Se på kortet
Mexico City, CDMX, Mexico
Læs om byen
Hovedstaden og megabyen Mexico City er bygget i charmerende mexicansk-spansk stil på fundamentet af aztekernes gamle hovedstad. Alene det er en blanding, der giver grobund for mange spændende seværdigheder.
Hyggelige pladser og boulevarder med gode stemningsfulde miljøer er noget af det, der venter i Mexico City. Ved siden af disse byrum er der mange grønne områder med Chapultepec som det største tæt på centrum. I Chapultepec ligger et must see-sted i form af det antropologiske museum.
Af bygningsværker er Mexico Citys katedral blandt de mest berømte. Den ligger på pladsen Zócalo, der er et godt udgangspunkt for vandreture i byen. Fra aztekernes tid ligger ruinerne af det storslåede Templo Mayor, og man kan også gå i Moctezumas fodspor til det sted, hvor kejseren mødte spanske Hernán Cortés første gang.
Mexico City er en af verdens største byer, og her er også imponerende museer og smukke kirkebygninger. Mexico Citys parker og pladser er små oaser, der binder storbyen sammen, hvis man ikke tager metrosystemet, der er et af verdens største.
Andre seværdigheder
- Nationalpaladset/Palacio Nacional: Langs hele El Zócalos østside ligger Palacio Nacional, hvis størrelse er lige så imponerende som facadens og de indvendige sales arkitektoniske detaljer. Nationalpaladset blev bygget som vicekongens slot i Ny Spanien, og i dag er det sæde for den mexicanske regering.
- Gran Hotel: Gran Hotel ligger på Zócalos vestlige side, der siden spaniernes erobring i 1521 har huset forskellige, kommercielle aktiviteter. Hotelbygningen åbnede da også som merkantilt center med et af landets første stormagasiner i 1899.
- Kakkelhuset/Casa de los Azulejos: Kakkelhuset, Casa de los Azulejos, er en af byens fineste koloniale bygninger. Huset blev opført som adelspalæ af en grevefamilie fra 1793, og det er i dag kendt for de smukke kakler på facaden og i gårdmiljøet, hvor der ligger en café.
- Mexico City Bymuseum/Museo de la Ciudad de México: Mexico City Bymuseum blev grundlagt i 1960. Dets samling skildrer på spændende vis byens historie fra aztekertiden til i dag, og derved er et besøg her en fornem introduktion til hovedstadens store historie.
- Alameda Central: Alameda Central er Mexico Citys største park i det historiske centrum. Tidligere har stedet været aztekernes markedsplads, mens det er i dag fungerer som en skøn oase for byens borgere. Rundt omkring pladsen ligger en en kendte bygninger og seværdigheder.
- Museet for Diego Riveras Vægmalerier/Museo Mural Diego Rivera: Dette museum om kunstneren Diego Rivera et bygget op omkring et af hans kendteste vægmalerier, Søndag eftermiddags drøm i Alameda Central/Sueño de una tarde dominical en la Alameda Central. Museet er et fint sted at opleve Diego Riveras værker.
- Republikpladsen/Plaza de la República: Den store Republikplads er en plads, der efter Pofirio Diaz’ plan skulle omdannes til en pragtplads med byggerier i pariserstil. Her skulle Mexicos nye parlamentsbygning ligge med en imponerende større og arkitektur. Parlamentet blev aldrig bygget, men planen blev til det store monument for revolutionen, Monumento a la Revolución, som man kan se her i dag.
- Hidalgo Plads/Plaza Hidalgo: Plaza Hidalgo er Coyoacáns centrale plads, hvor byens og bydelens administration har haft sit sæde. En tur til Coyoacán er trods nærheden med Mexico Citys centrum som en rejse til provinsen i kolonitidens Mexico. Man kan nyde opholdet på Plaza Hidalgo og med fordel også gå rundt i kvarteret.
- Frida Kahlo Museum/Museo Frida Kahlo: Frida Kahlo var kunstneren Diego Riveras hustru, og samtidig er hun også selv særdeles anerkendt for sin kunst. På dette museum, der også kendes som Det Blå Hus/Casa Azul, bliver Kahlos liv og værker skildret. Kahlo selv blev både født og døde i netop dette hus.
- Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Mexico City her.
Historisk overblik
Aztekernes hovedstad
Det centrale Mexico har været beboet i flere end 20.000 år. Fund fra årtusinderne f. Kr. er fundet i området, blandt andet offergaver og effekter fra forskellige ceremonier.
I tiden fra år 100-900 var området under herredømme fra byen Teotihuacan, der ligger 50 kilometer nordøst for Mexico City. I den sidste del af denne tid opstod flere betydningsfulde byer som Cholula og Cacaxtla, der efterhånden gjorde Teotihuacan rangen stridig som områdets førende bysamfund.
Indtil 1200-tallet, hvor aztekerne kom til landet, skiftede magten mellem forskellige grupperinger i regionen. I 1299 slog de tilkomne azteker sig ned i Chapultepec, og i 1325 fik de en religiøs vision om netop det sted, hvor de samme år grundlagde Mexico City som aztekernes hovedstad Tenochtitlan.
Aztekernes by blomstrede gennem de følgende to århundreder. Kulturelt og handelsmæssigt blev byen hurtigt en magtfaktor, og de omkringliggende stammers bysamfund blev underlagt Tenochtitlan.
I aztekernes by blev der opført store anlæg, ikke mindst det centrale Templo Mayor, der var en fornem dobbeltpyramide. Templo Mayor var aztekernes kosmiske centrum og anlagt som en by i en sø ud fra myten om gudebyen Aztlan.
Den spanske kolonisering
I 1519 var Tenochtitlan aztekerrigets absolutte centrum, og byen var på toppen af sin pragt, da spanske kolonister ankom. Anført af erobreren Hernán Cortés blev et angreb på byen indledt. Efter hårde kampe og blandt andet 75 dages belejring faldt byen i 1521. Efter de langvarige kampe var den før så mægtige by blevet reduceret til ruiner.
Året efter den spanske erobring blev Hernán Cortés den første guvernør for Ny Spanien, Nueva España. Cortés grundlagde den spanske hovedstad som Mexico City, Ciudad de Mexico, på ruinerne af aztekernes by.
Mexico City blev fra starten opført i spansk-europæisk stil, og Hernán Cortés søgte fra begyndelsen at udvide det spanske kolonirige. Den enerådende Cortés blev afløst af et bredere administrativt system fra 1528, og i 1535 blev Antonio de Mendoza indsat som den første af i alt 61 mexicanske vicekonger.
Gennem 1500-1700-tallene udvikledes Ny Spanien sig til et stort, velstående og veldrevet kolonirige, der strakte sig fra Caribien til Filippinerne. Mexico City var rigets hovedstad, og store byggerier blev opført, blandt andet Latinamerikas største katedral og en række palæer. Kulturelt blomstrede byen med hyppige teaterforestillinger, spansk tyrefægtning og anden underholdning.
Det var en tid med stadig fremgang, selv om der var udfordringer for byen – ikke mindst med sin beliggenhed på en blød undergrund, der ofte blev oversvømmet, blandt andet i en femårig periode fra 1629.
Mexicos uafhængighed
Stadigt større sociale skel medførte et stigende ønske om selvstændighed fra Spanien, og i 1810 startede et oprør på Miguel Hidalgos opfordring. Oprøret ender med etableringen af et uafhængigt Mexico i 1821.
Lange politiske opgør prægede de første årtier efter selvstændigheden, og her oplevede Mexico en turbulent tid, hvor store landområder blev tabt til USA.
Med Porfirio Diaz’ magtovertagelse i 1876 kom landet ind i en stabil og økonomisk blomstrende tid, der varede til efter århundredeskiftet. Der bygges nu igen storladne bygninger og anlæg i Mexico City, fx kunstpalæet. Tiden sluttede med et oprør i 1910, hvor landet igen blev skueplads for politiske stridigheder.
Det moderne Mexico City
I sidste halvdel af 1900-tallet steg byens indbyggertal dramatisk. I 1950 boede her omkring 3 millioner mennesker. Med udgangen af århundredet boede der 18 millioner i Mexico Citys bebyggede område. Befolkningseksplosionen blev startet af det mexicanske økonomiske mirakel, der gav store vækstrater fra 1950erne.
Med den positive økonomiske udvikling blev mange store anlæg sat i gang i byen. Mexico Citys metro, der i dag er verdens tredje mest trafikerede, blev anlagt, og som et resultat af landets store anstrengelser blev de Olympiske Lege afholdt i byen i 1968.
I 1970erne startede byens og landets økonomiske deroute, der kulminerede med Mexicos betalingsstandsning i 1982. Krisen var tydelig, og den blev forværret i 1985, da Mexico City blev ramt af et jordskælv, der kostede mere end 5.000 menneskeliv og en række bygningers kollaps.
I dag er Mexico en del af det nordamerikanske frihandelsområde NAFTA, hvilket har betydet nye markedsmuligheder for landets industri og store servicesektor, der blandt andet tæller turistindustrien, som i dag fx tilbyder turister en række arrangementer og fine samlinger på museer. Det moderne Mexico går hånd i hånd med sin spanske koloniale baggrund.
