Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Havana er med sine to millioner indbyggere Caribiens største by og samtidigt en af de absolut mest seværdige og charmerende. Den glade cubanske folkesjæl kan man mærke overalt, og den smukke ramme med de mange gamle og farvestrålende bygninger fra kolonitiden samt overfloden af 1950ernes amerikanerbiler gør byen enestående i verden.

Cuba har en tiltrækningskraft som få andre steder. Historien med Fidel Castros ombygning af det kommunistiske Cuba i troperne blot få kilometer fra USA har været en kilde til inspiration for mange og til irritation for andre. Uanset hvad man mener, kan det cubanske folk og land give oplevelser, hvis lige ikke kan findes.

Tidslommen med de mange dollargrin fra 1950ernes amerikansk påvirkede samfund kører rundt som intet var hændt de sidste mange årtier. Husene er også stort set bevaret fra dengang, så Havanas bykerne er ganske homogen uden mange moderne byggerier mellem de gamle, lave bygninger i spansk-inspireret stil.

Tager man ud på landet, følger den livsbekræftende cubanske sjæl med, og overalt mødes man med smil, glæde, smuk natur, hyggelige byer og tropiske strande.

Topseværdigheder

    Capitolio, Havana

    Kapitol
    El Capitolio

    El Capitolio er en storslået bygning, der blev opført 1926-1929 til at huse Cubas lovgivende forsamling. Der blev allerede talt om byggeriet af Capitolio i 1912, men der var først under præsident Gerardo Machado, at den store bygning blev realiseret.

    Capitolio var kongresbygning indtil 1959, hvor den cubanske revolution blev gennemført, og efter revolutionen blev Capitolio forladt, og den forfaldt gennem de følgende årtier, før den blev genåbnet for offentligheden og senere renoveret til den oprindelige indretning.

    Området var oprindeligt et sumpområde, der lå vest for Havanas gamle bydel fra kolonitiden. Med udviklingen af byen og landet blev der anlagt jernbaner, og en af dem gik fra vest til Havana, og netop her blev der etableret en banegård, der var endestationen for banen.

    Der var arkitekterne Raúl Otero og Eugenio Rayneri Piedra, der stod i spidsen for designet af El Capitolio, som blev opført i nyklassicisme med den amerikanske Capitol i Washington som forbillede. Havanas Capitolio er dog ingen kopi af den amerikanske version, og den er også en anelse større end USA's kongresbygning.

    Både udefra og indefra er Capitolio en imponerende opførelse med en fantastisk udsmykning. Indvendigt står en 17 meter høj allegorisk kvindestatue, der symboliserer republikken Cuba. Statuen La Estatua de la República blev udarbejdet i Rom af italienske Angelo Zanelli. Statuen blev produceret i bronze, og den blev forgyldt med 22 karat guld.

    I indgangshallen kan man også se en 24 karat stor diamant, der er indkapslet i guld i gulvet. Diamanten hedder Cubas Stjerne, og den markerer 0-kilometerstenen for afstande i Cuba. Diamanten er i dag en replika af den originale, der blev stjålet i 1946 for senere samme år at blive returneret til præsident Ramón Grau San Martín.

    De store bronzeindgangsdøre til Capitolio er også interessante. De prydet med relieffer, der skildrer Cubas historie fra den spanske erobring i 1492 af Christoffer Columbus til det tidspunkt, hvor Capitol blev bygget. Når man går videre i bygningen, kan man se højdepunkter som fx kuplens udsmykning, vandrehallen og de store sale i bygningen.

     

    Plaza de Armas

    Plaza de Armas er Havanas ældste plads, og på den kan man se monumentet for oprørshelten Carlos Manuel de Céspedes. På pladsens vestlige side ligger det smukke guvernørpalæ, Palacio de los Capitanes Generales, der blev opført i smuk barokstil i 1780.

    Palæet var tidligere residens for landets præsidenter, og i dag er det indrettet som Havanas Bymuseum, Museo de la Ciudad. Bygningen er seværdig, og museets udstillinger er særdeles interessante og giver et fint indtryk af Havana og byens kolonitid.

    På den østlige side af Plaza de Armas kan man se 1700-talshotellet Santa Isabel, der oprindeligt hed Palacio del Conde de Santovenia, og den klassicistiske tempelbygning El Templete.

     

    Calle Obispo

    Calle Obispo er Havanas centrale gågade. Den udgår fra Plaza de Armas, og på en tur ad gaden kan man opleve det cubanske gadeliv samt mange smukke bygninger som fx Nationalbanken/Banco Nacional de Cuba (nr. 211), Hotel Florida (nr. 252) og Hotel Ambos Mundos (nr. 153).

    I Hotel Ambos Mundos kan man se værelse 511, hvor Ernest Hemingway skrev: ”Hvem ringer klokkerne for?”. Bygningen på Calle Obispo 117-119 blev bygget i 1570, og den er derved Havanas ældste hus. I den østlige ende af gaden ligger El Floridita, der blandt andet var et af Havanas favoritsteder for Ernest Hemingways og mange Hollywood-stjerner fra 1950erne.

     

    Havana Katedral

    Havana Katedral
    Catedral de la Havana

    Catedral de la Havana er navnet på Havana smukke barokkatedral, der blev opført i perioden 1748-1777. Domkirken blev indviet i 1782, og i 1793 blev bygningen ophøjet til sin nuværende status som byens katedral. Den fungerer i dag som en af Cubas mange katolske katedraler.

    Planerne for byggeriet blev godkendt i 1727, og det var Jesuiterordenen, der stod for byggeriet. Ordenen startede byggeriet i 1748, og kirken blev færdigbygget, selv om jesuitterne undervejs i opførelsestiden blev forvist fra Cuba i 1767 af den spanske kong Carlos III. Senere samme århundrede blev katedralen hvilested for Christoffer Columbus. Det var den fra 1796 til 1898.

    Katedralen blev opført med et centralt skib, to sideskibe og otte sidekapeller, og kirkens interiør er absolut seværdigt med blandt andet en række skulpturer, malerier og fresker. Man kan fx se en skulptur fra 1632 af Sankt Christoffer, der er Havanas skytshelgen. Den blev lavet af Martín de Andújar Cantos i spanske Sevilla.

     

    Katedralpladsen
    Plaza de la Catedral

    Plaza de la Catedral er Havanas katedralplads, og den er kendt som en af det centrale Amerikas smukkeste pladser. De omgivende 1700-tals bygninger er elegante, og musik eller andre arrangementer giver ofte en dejlig stemning her.

    Området var oprindeligt sumpet, før det blev drænet og benyttet af spanierne som værft for flåden. Efter opførelsen af byens katedral fulgte andre byggerier med, og Plaza de la Catedral blev hjemsted for nogle af Havanas smukkeste palæer.

    I dag kan man naturligvis se byens domkirke, Catedral de la Havana, på pladsen, og udover kirkebygningen kan man også besøge museet Museo del Arte Colonial på pladsen. Man kan også lægge mærke til statuen af flamencodanseren Antonio Gades, der står ved huset Palacio del Conde Lombillo.

     

    Malecón, Havana

    Malecón

    Malecón er Havanas berømte strandpromenade, hvor mange cubanere nyder deres fritidsliv på forskellige tidspunkter. Lokale bader fra Malecón, mens andre fisker eller bare går en tur langs vandet. En spadseretur her bør være selvskreven som en del af besøget i den cubanske hovedstad.

    Malecón er omkring syv kilometer lang. Den mest pittoreske strækning er den langs bydelen Centro mod øst. Her kan man se en lang række smukt patinerede bygninger i blandt andet nyklassicistisk og maurisk inspireret stil.

    Strækningen går fra Hotel Nacional til indsejlingen til Havanas havn, hvor fæstningsværket Castillo de San Salvador de la Puenta ligger. Det huser nu et arkæologisk museum, som også er værd at besøge.

     

    Martí Promenade
    Paseo de Martí

    Paseo de Martí er en smuk boulevard, der løber langs nogle af Havanas mest kendte seværdigheder. Gaden kendes også som Paseo del Prado, og her kan man opleve en aktiv del af Havanas hverdag, smukke bygninger, trafik med videre. En tur ad promenaden bør altid være et must ved en tur til Havana.

    Paseo del Prado fik sit nuværende navn i 1898, og den blev redesignet af den franske landskabsarkitekt Jean-Claude Nicolas Forestier i 1925, hvor den moderne boulevard blev skabt. Forestier plantede træer og opstillede bænke og bronzeskulpturer af løver langs Paseo de Martí. Løverne blev i øvrigt smedet af aflagte kanoner.

    Langs boulevarden ligger vigtige bygninger som Gran Teatro de La Habana, hoteller som fx Hotel Sevilla, biografer som fx Fausto, teatre og palæer, der var inspireret af arkitekturen fra ikke mindst Madrid, Paris og Wien. El Prado var i øvrigt den første asfalterede gade i Havana, og det understregede dens vigtighed.

     

    Revolutionspladsen, Havana

    Revolutionspladsen
    Plaza de la Revolución

    Plaza e la Revolución er Havanas store revolutionsplads, som er centrum for landets regeringskompleks. Flere af pladsens monumentale betonbygninger blev planlagt under Batista-styret, og området blev fortsat udbygget efter Fidel Castros kommunistiske revolution.

    Det centrale element på Plaza de la Revolución er det 109 meter høje monument for José Marti, der er nationalhelt i Cuba. Monumentet blev efter en del års tilløb bygget under Fulgencio Batista i årene 1953-1958. Der en rum med udstillinger i bunden af monumentet og en elevator til en fremragende udsigt fra toppen.

    I pladsens sydlige ende ligger den store regeringsbygning Palacio de la Revolución, hvor blandt præsidentens kontorer ligger. Vender man sig mod pladsens ur, kan man se Forsvarsministeriet/Fuerzas Armadas Revolucionarias, Nationalbiblioteket/Biblioteca Nacional, Kommunikationsministeriet/Ministerio de Communicaciones, Indenrigsministeriet/Ministerio del Interior med det store Che Guevara-portræt udført i sort metal og Nationalteatret/Teatro Nacional.

Andre seværdigheder

    Gran Teatro, Havana

    Havana Store Teater
    Gran Teatro de La Habana

    Gran Teatro de La Habana er Havanas nok mest berømte teater. Den smukke teaterbygning er hjemsted for den cubanske nationalballet. Anna Pavlova, Sarah Bernhardt og Enrico Caruso er blot enkelte af de mange stjerner, der gennem tiden har optrådt her.

    Teatret blev designet af den belgiske arkitekt Paul Belau og bygget af ingeniørfirmaet Purdy and Henderson i 1914-1915 på stedet for det tidligere Teatro Tacón, der havde ligget her siden 1838. Dens konstruktion blev betalt af de galiciske immigranter i Havana.

     

    Plaza de San Francisco

    Plaza de San Francisco er en af Havanas gamle og centrale pladser. Den blev grundlagt den 2. juni 1628 og opkaldt efter det nærliggende franciskloster Convento de San Francisco de Asís, der var blevet bygget mellem 1575 og 1591. Der var oprindeligt et marked på pladsen, men det blev flyttet til Plaza Vieja efter klager over larm fra munke.

    I 1700-tallet var pladsen på sin vis det administrative centrum i Havana, idet byens rådhus, politimyndighed, toldvæsen og fængsel lå omkring Plaza de San Francisco. Denne status blev dog ikke bevaret.

    Det berømte Løvespringvand/Fuente de los Leones blev stillet op på Plaza de San Francisco i 1836. Springvandet blev udarbejdet af den italienske billedhugger Giuseppe Gaggini.

    Senere blev varebørsen Lonja del Comercio opført på pladsens nordlige side. Varebørsen åbnede i 1909, og den fungerede som byens børsbygning indtil den cubanske revolution i 1959, hvorefter huset blev indrettet med kontorer.

    Mod syd ligger kirken Iglesia de San Francisco de Asis, som blev opført fra 1548 til 1591 med indvielse i 1575. Kirken blev ødelagt gentagne gange i 1600-tallet af storm og måtte derfor genopbygges, hvilket skete i 1700-tallet, hvor Iglesia de San Francisco fik sit nuværende udseende. Efter protestanters brug i den britiske tid 1762-1763 ville katolikker ikke længere benytte bygningen som kirke, og den har siden da været anvendt til blandt andet opmagasinering, og i dag fungerer kirken som koncertsal.

     

    Estacion Central, Havana

    Centralstationen
    Estación Central

    Estación Central er navnet på centralstationen i Havana, der er byens hovedbanegård og den største station i Cuba. Herfra kører lokaltog og tog til øvrige dele af Cuba. Jernbanehistorien i Cuba startede i 1830erne, og Estación Central åbnede i 1912 som en smuk afløser for Estación de Villaneuva. På banegårdens to tårne kan man se våbenskjoldene for henholdsvis Havana og Cuba.

    Før Estación Central var dette område udlagt som arsenal og som kongeligt spanske skibsværft, hvor der var en betydelig skibsproduktion i ikke mindst 1700-tallet. Da den daværende Villanueva-banegård var blevet for lille i 1910, besluttede den cubanske kongres at bygge en ny centralbanegård på det gamle arsenalområde. Resultatet blev den nuværende banegård, der blev bygget i eklektisk stil.

     

    Revolutionsmuseet og Granma-mindesmærket
    Museo de la Revolución y Memorial Granma

    Museo de la Revolución er et spændende museum, hvis samling på fin vis skildrer Cubas uafhængigheds- og revolutionstid. Blandt de mest spændende effekter er Che Guevaras baret, et amerikansk spionfly og båden Granma, hvori Fidel Castro, Che Guevara og andre sejlede fra Mexico til Cuba i 1956.

    Revolutionsmuseet er indrettet i landets tidligere præsidentpalæ, hvor der er nogle fantastiske sale som fx en kopi af Spejlsalen fra Versailles-slottet i Paris. Præsidenterne holdt til her 1913-1959.

     

    Castillo Real Fuerza, Havana

    Hærens Borg
    Castillo de la Fuerza

    Castillo de la Fuerza eller Hærens Borg er et anlæg, der er blandt Havanas ældste bygninger. Fæstningsværket blev opført efter ordre fra den spanske kong Filipe II i 1577, og den står fortsat velbevaret med sine bastioner, vindebroer og kanoner.

    På toppen af borgen kan man se en statue af byens symbol, La Giraldilla de la Habana. La Giraldilla var gift med den opdagelsesrejsende Hernando de Soto, som tog til Florida for at finde Ungdommens Kilde. Han omkom, og gennem fire år stod Giraldilla i tårnet og spejdede efter ham.

     

    Nationalmuseet for Skønne Kunster
    Museo Nacional de Bellas Artes

    Museo Nacional de Bellas Artes er Cubas nationale kunstmuseum, og her kan man se landets fineste samling cubansk kunst. Museet blev grundlagt i 1913, og her kan man blandt andet opleve fine værker fra 1600-1800-tallene, og så er her også en stor 1900-tals samling.

    Den smukke museumsbygning, Palacio de Bellas Artes, blev åbnet i 1954 efter at være designet af arkitekten Rodriguez Pichardo. I den er museets cubanske værker udstillet. I bygningen Palacio del Centro Asturiano, der blev bygget i 1927, kan man ikke mindst se museets samling af europæisk kunst.

     

    Partagas Tobaksfabrik, Havana

    Partagas Tobaksfabrik
    Fábrica de Tabaco Partagas

    Fábrica de Tabaco Partagas er en cigarfabrik, der er Cubas måske mest berømte af slagsen. Den blev grundlagt i 1845 og producerer årligt millioner af cigarer. Man kan besøge fabrikken på en spændende rundtur, hvor man kan se produktionen af de kendte varer.

    Fabrica de Tabacos Partagas ligger i en velbevaret industribygning fra 1845. Bygningen er markant i kvarteret med dens udsmykkede farverige rødbrune og cremefarvede ydre. Fabrikken blev startet af spanieren Jaime Partagas, der omhyggeligt fokuserede på teknikker til at forbedre cigarproduktionen.

     

    Leninparken
    Parque Lenin

    Parque Lenin er Havanas store Lenin-park, der er opkaldt efter den sovjetiske leder Vladimir Lenin. I parken kan man se et stort monument af den kommunistiske leder Vladimir Lenin. Monumentet blev udarbejdet af den sovjetiske billedhugger Lev Kerbel.

    På monumentet er Fidel Castros ord om Lenin gengivet: "Lenin var fra første øjeblik ikke kun en politisk teoretiker, men en handlingens mand, en mand med konstant og uophørlig revolutionær praksis."

    Parque Lenin blev stort anlagt af den cubanske arkitekt Antonio Quintana Simonetti, og den ligger som en naturpark på 472 hektarer. I det pæne anlæg kan man tage mange dejlige spadsereture og eventuelt en tur på søen i en lejet robåd.

     

    Havana Universitet

    Havana Universitet
    Universidad de La Habana

    Universidad de La Habana er Havanas universitet. Det blev grundlagt i 1728 som det første i Cuba. I dag er der mange fakulteter på universitet, hvis hovedbygning ligger i kvarteret Vedado. Den smukkeste og mest kendte sal er den fornemt udsmykkede Aula Magna med blandt andet imponerende malerier.

    Det var dominikanermunke, der grundlagde universitetet som Real y Pontificia Universidad de San Gerónimo de la Habana, og det havde oprindeligt fakulteter for kunst og filosofi, teologi, kanoner, jura og medicin. Skolen blev flyttet til den nuværende beliggenhed i 1902, og foran hovedbygningen kan man se Mario Korbels statue af Alma Mater fra 1919.

     

    Bodeguita del Medio

    Bodeguita del Medio er en bar i Havana, der er blevet berømt for de mange kendte gæster, der har været her gennem årene. Baren mener også, at det var her, cocktailen Mojito blev opfundet og serveret første gang i 1942, hvor Bodeguita del Medio også åbnede.

    Blandt de berømte gæster har blandt andre Pablo Neruda, Gabriel García Márquez, Gabriela Mistral, Agustín Lara, Nat King Cole, Nicolás Guillén, Julio Cortázar, Joan Manuel Serrat, Margaux Hemingway og Salvador Allende besøgt baren. Der går også historier om Ernest Hemingway og baren, men han var efter sigende ikke stamgæst her.

     

    Hotel Nacional, Havana

    Hotel Nacional

    Hotel Nacional er Havanas mest kendte hotel. Det blev opført i 1920erne og åbnet i 1930 med Breaker’s Hotel i Palm Beach, Florida, som forbillede. Mange kendte gæster har boet her, og den såkaldte Havanakonference blev holdt her i 1946.

    Fra hotellet er der en mageløs udsigt over dele af Havana og havet. Umiddelbart nord for Hotel Nacional kan man langs Malecón se Monumento al Maine, der er et monument, som blev rejst til minde om skibet Maine. Det gik ned i 1898 med 260 sømænd.

Ture fra byen

    Varadero, Cuba

    Varadero

    Varadero er et resortområde med utallige hoteller langs en lang sandstrand, der hører til blandt Caribiens fineste. Varadero ligger på landtangen Península de Hicacos nordøst for byen Matanzas, og det er et fremragende sted for fx familieferie langs stranden. Stedet er godt for blandt andet snorkling, dykning og golf.

    Varadero ligger med hoteller og aktiviteter som perler på en snor langs vidunderlige strande på landtangen, der kun er 1.200 meter bred på dens bredeste sted. Tangen er 20 kilometer lang, og spidsen Punta Hicacos er øen Cubas nordligste punkt.

    Varaderos historie som egentlig bosættelse og by startede i 1887, da ti familier fik tilladelse til at opføre ferieboliger her. Gennem årene blev der bygget stadigt flere palæer her, og man kan fortsat se nogle af husene fra tiden før den cubanske revolution. Senere blev de mange hoteller og andre faciliteter opført.

     

    Matanzas

    Matanzas er hovedstad i provinsen af samme navn, og det er en hyggelig provinsby med flere seværdigheder. Et godt sted at starte er den centrale plads, Plaza de la Libertad, hvor der er en hyggelig park og fine bygninger. Man kan også se det smukke Teatro Sauto fra 1863, domkirken Catedral de San Carlos Borromeo og Necropolis de San Carlos Borromeo.

    Matanzas blev grundlagt i 1693 som San Carlos y San Severino de Matanzas, der senere blot er blevet til Matanzas. Grundlæggelsen fulgte et kongeligt dekret om, at stedet skulle bosættes af 30 familier fra De Kanariske Øer. I kolonitiden blev byen udviklet med plantager i omegnen, og til sukkerproduktionen blev der bragt mange afrikanske slaver hertil.

    Vil man lære mere om Matanzas historie og kultur, kan man med fordel besøge Museo Histórico Provincial de Matanzas. Museet ligger i bygningen Palacio de Junco, der blev opført til del Junco-familien 1835-1838. Huset er et smukt eksempel på et 1800-talspalæ, og på museet kan man se interessante udstillinger.

     

    Svinebugten, Cuba

    Svinebugten
    Bahia de Cochinos

    Bahia de Cochinos eller Svinebugten er et område, der blev kendt i historien for den fejlslagne amerikanske invasion af Cuba i 1961. Det er også et område, hvor man kan nyde nogle fantastiske strande med Caribiens varme vand. På strækningen mellem byerne Playa Larga og Playa Girón er der mange valgmuligheder for en badetur. Man kan tage fx en dukkert i havet eller i den smukke sø, Cueva de los Peces.

    Bahia de Cochinos blev berømt i 1961, hvor Playa Girón og Playa Larga var landsætningssteder for søbårne styrker af bevæbnede eksilcubanske og landingsbaner for nogle amerikanske fly. Det var en aktion, som USA stod bag i et forsøg på at vælte den cubanske regering, som var anført af Fidel Castro.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Manzana de Gomez

    Parque Central

     

    Plaza Carlos III

    Avenida Salvador Allende

     

    Indkøbsgader

    Calle Obispo, Vedado, Plaza de Armas, Parque Céspedes

Med børn

    Akvarium

    Acuario Nacional
    Avenida 3/Calle 62, Miramar
    acuarionacional.cu

     

    Zoologisk have

    Parque Zoológico Nacional
    Avenida de la Independencia, Carretera de Capdevila, Boyeros

     

    Strande

    Playa de Este & Villa Pan Americana

     

    Jernbanemuseum

    Museo del Ferrocarril de Cuba
    Calle Cristina y Arroyo
    cnpc.cult.cu

     

    Miniature-Havana

    Maqueta de la Habana
    Calle 28 113, Miramar

Gode links
Historisk overblik

    Før Christoffer Columbus’ ankomst til Cubas østlige del i 1492 havde der boet flere lokale stammer på øen gennem en lang periode. Baracoa blev grundlagt som det nye spanske lands hovedstad, og øen blev senere en vigtig mellemstation til kolonisering af det amerikanske fastland.

    Havana blev grundlagt af den spanske opdagelsesrejsende Diego Velázquez de Cuéllar ved indløbet til naturhavnen i den dengang navngivne Carenas-bugt i 1519. De Cuéllar havde siden 1515 forsøgt med et par tidligere placeringer af byen, men dette mislykkedes grundet den sumpede jord på de først valgte steder.

    Havana lå langt fra øens spanske administrative centrum, og den udviklede sig derfor først og fremmest takket være sin gunstige beliggenhed på transportvejen mellem Spanien og det amerikanske fastland. Byen voksede støt gennem 1500-tallet, og i 1607 blev den gjort til landets hovedstad. 

    Gennem 1600-1700-tallet udviklede det spanske Cuba sig hovedsageligt gennem udvinding af råstoffer og dyrkning af bl.a. tobak og hovedafgrøden sukker. 

    Spanien blev involveret i Syvdageskrigen mellem Storbritannien og Frankrig, og briterne udnyttede deres styrke til at belejre og erobre Havana i 1762. Briterne blev her i 11 måneder, hvorefter Spanien genvandt herredømmet over byen gennem en byttehandel med Florida som indsats.

    Den intense produktion på øens plantager havde efterhånden fået antallet af slaver til at stige til næsten halvdelen af Cubas indbyggere. Det var i første halvdel af 1800-tallet, hvor det kom til to oprør mod det spanske styre, i 1812 og 1848, og begge gange blev oprøret slået ned. Langt fra plantagerne blev der i Havana i denne periode bygget en del fine palæer og offentlige bygninger som Gran Teatro.

    En stigende del af Cubas befolkning, også mange af de spanske efterkommere, tilsluttede sig tanken om en uafhængig nation, og i 1868 brød den første uafhængighedskrig ud, som Spanien efter ti års kamp vandt.

    José Martí, som der ses monumenter for i bl.a. Havana i dag, stiftede Cubas Revolutionære Parti, PRC, i 1892, tre år senere brød den anden uafhængighedskrig ud, og i 1898 overgav det spanske styre sig. Cuba blev formelt en selvstændig republik i 1902, og nu under stærk indflydelse fra USA, hvilket kom til at dominere 1900-tallets Havana. Det mest synlige resultat er regeringsbygningen Capitolio, der er tænkt som en kopi af den amerikanske kongresbygning i Washington, og som minder om enhver amerikansk forbundsstats regeringssæde.

    Under Forbudstiden i USA i første halvdel af 1900-tallet søgte det tørlagte USA’s velhavere og også en del kriminelle mod Cuba, hvor der kunne leves et vildt liv og tjenes mange penge. Havana var blot 150 km fra Florida, og det skabte en kolossal aktivitet i den cubanske hovedstad. Luksuriøse hoteller som Nacional, restauranter, klubber og kabareter som Tropicana skød op overalt og bød amerikanere velkommen. Det blev startskuddet til Havanas overdådige liv, der tiltrak mange med sin ekstravagance og behagelige tropiske klima.

    Amerikanernes tilstedeværelse skabte en økonomisk opblomstring i byen, der ikke tidligere var set, men samtidig skabte denne udvikling stigende sociale problemer for mange af Cubas fattige befolkningsgrupper, der ikke fik del i den relativt store velstand efter syd- og mellemamerikanske standarder.

    Cuba var siden 1933 blevet ledet af obersten Fulgencio Batista, hvis styreform brat blev stoppet i 1959, da Fidel Castro efter at have sejlet med nogle af sine folk fra Mexico til det østlige Cuba tre år tidligere havde indledt kampen for en cubansk revolution, der nu var en realitet. Batista måtte flygte fra Cuba, og Fidel Castro blev ny magthaver.

    I 1961 blev et amerikansk støttet invasionsforsøg i Svinebugten slået ned, og samme år erklærede Fidel Castro sig som kommunist. Den tropiske østat blev nu en del af Sovjetunionens interessesfære, og USA stoppede sine diplomatiske bånd til landet. Fra dette år udviklede Cuba sig politisk og samfundsøkonomisk væsentligt forskelligt fra de omgivende lande, bl.a. blev der investeret massivt i et sundheds- og uddannelsessystem, der blev blandt regionens bedste. I 1989-1990 ændredes den sovjetisk dominerede østblok i Europa sig markant ved en række landes gennemførelser af systemskifter, hvilket medførte en stigende integration med Vesteuropa. Det afstedkom et stort økonomisk tilbageslag for Cuba, der for at kompensere for den mistede årlige støtte fra Sovjetunionen åbnedes for turismen.

    I 1991 afholdtes de panamerikanske lege i Havana, og i den forbindelse skete en udbygning i de østlige forstæder, og det var også på denne tid, renoveringen af de historiske bygninger i den gamle bydel, Habana Vieja, blev sat i gang.

    I 1998 kom pave Johannes Paul II til Cuba, og i Havana afholdt han messe i katedralen. Kirken samt pladsen og gaderne foran var fyldte med mennesker, hvilket også sker til de årlige 1. maj-arrangementer, der finder sted på Plaza de la Revolución.

    I dag er renoveringen af Havana i fuld gang. Store dele står smukt i gamle dages pragt, og turistindustrien udvikler sig hastigt i hovedstaden i Caribiens mest spændende rejseland.