Se på kortet
Capitolio, Havana, Cuba
Læs om byen
Havana er med sine to millioner indbyggere Caribiens største by og samtidigt en af de absolut mest seværdige og charmerende. Den glade cubanske folkesjæl kan man mærke overalt, og den smukke ramme med de mange gamle og farvestrålende bygninger fra kolonitiden samt overfloden af 1950ernes amerikanerbiler gør byen enestående i verden.
Cuba har en tiltrækningskraft som få andre steder. Historien med Fidel Castros ombygning af det kommunistiske Cuba i troperne blot få kilometer fra USA har været en kilde til inspiration for mange og til irritation for andre. Uanset hvad man mener, kan det cubanske folk og land give oplevelser, hvis lige ikke kan findes.
Tidslommen med de mange dollargrin fra 1950ernes amerikansk påvirkede samfund kører rundt som intet var hændt de sidste mange årtier. Husene er også stort set bevaret fra dengang, så Havanas bykerne er ganske homogen uden mange moderne byggerier mellem de gamle, lave bygninger i spansk-inspireret stil.
Tager man ud på landet, følger den livsbekræftende cubanske sjæl med, og overalt mødes man med smil, glæde, smuk natur, hyggelige byer og tropiske strande. Og der er mange steder at vælge mellem tæt på og lidt længere fra Havana afhængigt af, hvilke interesser og ønsker man har til oplevelser.
Topseværdigheder
Kapitol
El Capitolio
El Capitolio er en storslået bygning, der blev opført 1926-1929 til at huse Cubas lovgivende forsamling. Der blev allerede talt om byggeriet af Capitolio i 1912, men der var først under præsident Gerardo Machado, at den store bygning blev realiseret.
Capitolio var kongresbygning indtil 1959, hvor den cubanske revolution blev gennemført, og efter revolutionen blev Capitolio forladt, og den forfaldt gennem de følgende årtier, før den blev genåbnet for offentligheden og senere renoveret til den oprindelige indretning.
Området var oprindeligt et sumpområde, der lå vest for Havanas gamle bydel fra kolonitiden. Med udviklingen af byen og landet blev der anlagt jernbaner, og en af dem gik fra vest til Havana, og netop her blev der etableret en banegård, der var endestationen for banen.
Der var arkitekterne Raúl Otero og Eugenio Rayneri Piedra, der stod i spidsen for designet af El Capitolio, som blev opført i nyklassicisme med den amerikanske Capitol i Washington som forbillede. Havanas Capitolio er dog ingen kopi af den amerikanske version, og den er også en anelse større end USA's kongresbygning.
Både udefra og indefra er Capitolio en imponerende opførelse med en fantastisk udsmykning. Indvendigt står en 17 meter høj allegorisk kvindestatue, der symboliserer republikken Cuba. Statuen La Estatua de la República blev udarbejdet i Rom af italienske Angelo Zanelli. Statuen blev produceret i bronze, og den blev forgyldt med 22 karat guld.
I indgangshallen kan man også se en 24 karat stor diamant, der er indkapslet i guld i gulvet. Diamanten hedder Cubas Stjerne, og den markerer 0-kilometerstenen for afstande i Cuba. Diamanten er i dag en replika af den originale, der blev stjålet i 1946 for senere samme år at blive returneret til præsident Ramón Grau San Martín.
De store bronzeindgangsdøre til Capitolio er også interessante. De prydet med relieffer, der skildrer Cubas historie fra den spanske erobring i 1492 af Christoffer Columbus til det tidspunkt, hvor Capitol blev bygget. Når man går videre i bygningen, kan man se højdepunkter som fx kuplens udsmykning, vandrehallen og de store sale i bygningen.
Plaza de Armas
Plaza de Armas er Havanas ældste plads, og på den kan man se monumentet for oprørshelten Carlos Manuel de Céspedes. På pladsens vestlige side ligger det smukke guvernørpalæ, Palacio de los Capitanes Generales, der blev opført i smuk barokstil i 1780.
Palæet var tidligere residens for landets præsidenter, og i dag er det indrettet som Havanas Bymuseum, Museo de la Ciudad. Bygningen er seværdig, og museets udstillinger er særdeles interessante og giver et fint indtryk af Havana og byens kolonitid.
På den østlige side af Plaza de Armas kan man se 1700-talshotellet Santa Isabel, der oprindeligt hed Palacio del Conde de Santovenia, og den klassicistiske tempelbygning El Templete.
Calle Obispo
Calle Obispo er Havanas centrale gågade. Den udgår fra Plaza de Armas, og på en tur ad gaden kan man opleve det cubanske gadeliv samt mange smukke bygninger som fx Nationalbanken/Banco Nacional de Cuba (nr. 211), Hotel Florida (nr. 252) og Hotel Ambos Mundos (nr. 153).
I Hotel Ambos Mundos kan man se værelse 511, hvor Ernest Hemingway skrev: ”Hvem ringer klokkerne for?”. Bygningen på Calle Obispo 117-119 blev bygget i 1570, og den er derved Havanas ældste hus. I den østlige ende af gaden ligger El Floridita, der blandt andet var et af Havanas favoritsteder for Ernest Hemingways og mange Hollywood-stjerner fra 1950erne.
Havana Katedral
Catedral de la Havana
Catedral de la Havana er navnet på Havana smukke barokkatedral, der blev opført i perioden 1748-1777. Domkirken blev indviet i 1782, og i 1793 blev bygningen ophøjet til sin nuværende status som byens katedral. Den fungerer i dag som en af Cubas mange katolske katedraler.
Planerne for byggeriet blev godkendt i 1727, og det var Jesuiterordenen, der stod for byggeriet. Ordenen startede byggeriet i 1748, og kirken blev færdigbygget, selv om jesuitterne undervejs i opførelsestiden blev forvist fra Cuba i 1767 af den spanske kong Carlos III. Senere samme århundrede blev katedralen hvilested for Christoffer Columbus. Det var den fra 1796 til 1898.
Katedralen blev opført med et centralt skib, to sideskibe og otte sidekapeller, og kirkens interiør er absolut seværdigt med blandt andet en række skulpturer, malerier og fresker. Man kan fx se en skulptur fra 1632 af Sankt Christoffer, der er Havanas skytshelgen. Den blev lavet af Martín de Andújar Cantos i spanske Sevilla.
Katedralpladsen
Plaza de la Catedral
Plaza de la Catedral er Havanas katedralplads, og den er kendt som en af det centrale Amerikas smukkeste pladser. De omgivende 1700-tals bygninger er elegante, og musik eller andre arrangementer giver ofte en dejlig stemning her.
Området var oprindeligt sumpet, før det blev drænet og benyttet af spanierne som værft for flåden. Efter opførelsen af byens katedral fulgte andre byggerier med, og Plaza de la Catedral blev hjemsted for nogle af Havanas smukkeste palæer.
I dag kan man naturligvis se byens domkirke, Catedral de la Havana, på pladsen, og udover kirkebygningen kan man også besøge museet Museo del Arte Colonial på pladsen. Man kan også lægge mærke til statuen af flamencodanseren Antonio Gades, der står ved huset Palacio del Conde Lombillo.
Malecón
Malecón er Havanas berømte strandpromenade, hvor mange cubanere nyder deres fritidsliv på forskellige tidspunkter. Lokale bader fra Malecón, mens andre fisker eller bare går en tur langs vandet. En spadseretur her bør være selvskreven som en del af besøget i den cubanske hovedstad.
Malecón er omkring syv kilometer lang. Den mest pittoreske strækning er den langs bydelen Centro mod øst. Her kan man se en lang række smukt patinerede bygninger i blandt andet nyklassicistisk og maurisk inspireret stil.
Strækningen går fra Hotel Nacional til indsejlingen til Havanas havn, hvor fæstningsværket Castillo de San Salvador de la Puenta ligger. Det huser nu et arkæologisk museum, som også er værd at besøge.
Martí Promenade
Paseo de Martí
Paseo de Martí er en smuk boulevard, der løber langs nogle af Havanas mest kendte seværdigheder. Gaden kendes også som Paseo del Prado, og her kan man opleve en aktiv del af Havanas hverdag, smukke bygninger, trafik med videre. En tur ad promenaden bør altid være et must ved en tur til Havana.
Paseo del Prado fik sit nuværende navn i 1898, og den blev redesignet af den franske landskabsarkitekt Jean-Claude Nicolas Forestier i 1925, hvor den moderne boulevard blev skabt. Forestier plantede træer og opstillede bænke og bronzeskulpturer af løver langs Paseo de Martí. Løverne blev i øvrigt smedet af aflagte kanoner.
Langs boulevarden ligger vigtige bygninger som Gran Teatro de La Habana, hoteller som fx Hotel Sevilla, biografer som fx Fausto, teatre og palæer, der var inspireret af arkitekturen fra ikke mindst Madrid, Paris og Wien. El Prado var i øvrigt den første asfalterede gade i Havana, og det understregede dens vigtighed.
Revolutionspladsen
Plaza de la Revolución
Plaza e la Revolución er Havanas store revolutionsplads, som er centrum for landets regeringskompleks. Flere af pladsens monumentale betonbygninger blev planlagt under Batista-styret, og området blev fortsat udbygget efter Fidel Castros kommunistiske revolution.
Det centrale element på Plaza de la Revolución er det 109 meter høje monument for José Marti, der er nationalhelt i Cuba. Monumentet blev efter en del års tilløb bygget under Fulgencio Batista i årene 1953-1958. Der en rum med udstillinger i bunden af monumentet og en elevator til en fremragende udsigt fra toppen.
I pladsens sydlige ende ligger den store regeringsbygning Palacio de la Revolución, hvor blandt præsidentens kontorer ligger. Vender man sig mod pladsens ur, kan man se Forsvarsministeriet/Fuerzas Armadas Revolucionarias, Nationalbiblioteket/Biblioteca Nacional, Kommunikationsministeriet/Ministerio de Communicaciones, Indenrigsministeriet/Ministerio del Interior med det store Che Guevara-portræt udført i sort metal og Nationalteatret/Teatro Nacional.
