Havana rejseguide

Før Christoffer Columbus’ ankomst til Cubas østlige del i 1492 havde der boet flere lokale stammer på øen gennem en lang periode. Baracoa blev grundlagt som det nye spanske lands hovedstad, og øen blev senere en vigtig mellemstation til kolonisering af det amerikanske fastland.

Havana blev grundlagt af den spanske opdagelsesrejsende Diego Velázquez de Cuéllar ved indløbet til naturhavnen i den dengang navngivne Carenas-bugt i 1519. De Cuéllar havde siden 1515 forsøgt med et par tidligere placeringer af byen, men dette mislykkedes grundet den sumpede jord på de først valgte steder.

Havana lå langt fra øens spanske administrative centrum, og den udviklede sig derfor først og fremmest takket være sin gunstige beliggenhed på transportvejen mellem Spanien og det amerikanske fastland. Byen voksede støt gennem 1500-tallet, og i 1607 blev den gjort til landets hovedstad. 

Gennem 1600-1700-tallet udviklede det spanske Cuba sig hovedsageligt gennem udvinding af råstoffer og dyrkning af bl.a. tobak og hovedafgrøden sukker. 

Spanien blev involveret i Syvdageskrigen mellem Storbritannien og Frankrig, og briterne udnyttede deres styrke til at belejre og erobre Havana i 1762. Briterne blev her i 11 måneder, hvorefter Spanien genvandt herredømmet over byen gennem en byttehandel med Florida som indsats.

Den intense produktion på øens plantager havde efterhånden fået antallet af slaver til at stige til næsten halvdelen af Cubas indbyggere. Det var i første halvdel af 1800-tallet, hvor det kom til to oprør mod det spanske styre, i 1812 og 1848, og begge gange blev oprøret slået ned. Langt fra plantagerne blev der i Havana i denne periode bygget en del fine palæer og offentlige bygninger som Gran Teatro.

En stigende del af Cubas befolkning, også mange af de spanske efterkommere, tilsluttede sig tanken om en uafhængig nation, og i 1868 brød den første uafhængighedskrig ud, som Spanien efter ti års kamp vandt.

José Martí, som der ses monumenter for i bl.a. Havana i dag, stiftede Cubas Revolutionære Parti, PRC, i 1892, tre år senere brød den anden uafhængighedskrig ud, og i 1898 overgav det spanske styre sig. Cuba blev formelt en selvstændig republik i 1902, og nu under stærk indflydelse fra USA, hvilket kom til at dominere 1900-tallets Havana. Det mest synlige resultat er regeringsbygningen Capitolio, der er tænkt som en kopi af den amerikanske kongresbygning i Washington, og som minder om enhver amerikansk forbundsstats regeringssæde.

Under Forbudstiden i USA i første halvdel af 1900-tallet søgte det tørlagte USA’s velhavere og også en del kriminelle mod Cuba, hvor der kunne leves et vildt liv og tjenes mange penge. Havana var blot 150 km fra Florida, og det skabte en kolossal aktivitet i den cubanske hovedstad. Luksuriøse hoteller som Nacional, restauranter, klubber og kabareter som Tropicana skød op overalt og bød amerikanere velkommen. Det blev startskuddet til Havanas overdådige liv, der tiltrak mange med sin ekstravagance og behagelige tropiske klima.

Amerikanernes tilstedeværelse skabte en økonomisk opblomstring i byen, der ikke tidligere var set, men samtidig skabte denne udvikling stigende sociale problemer for mange af Cubas fattige befolkningsgrupper, der ikke fik del i den relativt store velstand efter syd- og mellemamerikanske standarder.

Cuba var siden 1933 blevet ledet af obersten Fulgencio Batista, hvis styreform brat blev stoppet i 1959, da Fidel Castro efter at have sejlet med nogle af sine folk fra Mexico til det østlige Cuba tre år tidligere havde indledt kampen for en cubansk revolution, der nu var en realitet. Batista måtte flygte fra Cuba, og Fidel Castro blev ny magthaver.

I 1961 blev et amerikansk støttet invasionsforsøg i Svinebugten slået ned, og samme år erklærede Fidel Castro sig som kommunist. Den tropiske østat blev nu en del af Sovjetunionens interessesfære, og USA stoppede sine diplomatiske bånd til landet. Fra dette år udviklede Cuba sig politisk og samfundsøkonomisk væsentligt forskelligt fra de omgivende lande, bl.a. blev der investeret massivt i et sundheds- og uddannelsessystem, der blev blandt regionens bedste. I 1989-1990 ændredes den sovjetisk dominerede østblok i Europa sig markant ved en række landes gennemførelser af systemskifter, hvilket medførte en stigende integration med Vesteuropa. Det afstedkom et stort økonomisk tilbageslag for Cuba, der for at kompensere for den mistede årlige støtte fra Sovjetunionen åbnedes for turismen.

I 1991 afholdtes de panamerikanske lege i Havana, og i den forbindelse skete en udbygning i de østlige forstæder, og det var også på denne tid, renoveringen af de historiske bygninger i den gamle bydel, Habana Vieja, blev sat i gang.

I 1998 kom pave Johannes Paul II til Cuba, og i Havana afholdt han messe i katedralen. Kirken samt pladsen og gaderne foran var fyldte med mennesker, hvilket også sker til de årlige 1. maj-arrangementer, der finder sted på Plaza de la Revolución.

I dag er renoveringen af Havana i fuld gang. Store dele står smukt i gamle dages pragt, og turistindustrien udvikler sig hastigt i hovedstaden i Caribiens mest spændende rejseland.