Site logo
Se på kortet
  • Kaohsiung Main Station, Jianguo 2nd Road, Sanmin-distriktet, Kaohsiung, Taiwan

Læs om byen

Kaohsiung er kendt som Taiwans søfartshovedstad, og havet er da også meget synligt i byen, der rummer Taiwans største havn. Her kan man komme på opdagelse på en af de spændende havnerundfarter.

Kaohsiung er også hjemsted for flere populære seværdigheder i form af rolige søer og smukke templer, hvor lokale og turister nyder de dejlige omgivelser på mange spadsereture.

Der er også kulturelle, historiske og gastronomiske oplevelser i vente i Kaohsiung. Her står nogle af øens højeste bygninger, og byers templer fra tidligere århundreder er i kontrast hertil.

Taiwan er stedet, hvor Chiang Kai-Shek skabte det kapitalistiske Kina efter folkerevolutionen i det egentlige Kina, og det er naturligvis lige så ægte kinesisk som folkerepublikken, blot med sin egen charme.

Topseværdigheder

    • Shouzhan Park/Dongwuyuan/動物園: Shouzhan-parken ligger smukt i bakkerne mellem Kaohsiungs centrum og havet. Her er nogle dejlige udsigtspunkter, og man kan være heldig at se nogle taiwanesiske aber. I parken ligger også byens zoologiske have.
    • Tuntex 85 Sky Tower/Dong Dishi Jiantai Dalou/東帝士建台大樓: Tuntex 85 Sky Tower er Kaohsiungs højeste bygning og i Taiwan kun overgået af Taipei 101. Den moderne skyskraber er 348 meter høj og åbnet i 1997. Bygningen er arkitektonisk inspireret af det kinesiske skrifttegn 高.
    • Drage- og Tigerpagoderne/Long Hu Ta/龍虎塔: De to flotte syvetagers pagoder har en meget smuk betydning for kineserne. Indgangen til pagoderne sker gennem dragens hals, mens udgangen sker gennem tigerens mund.
    • Det Konfucianske Tempel/Kong Miao/孔廟: Kaohsiungs imponerende konfucianske tempel er det største i Taiwan og en af Kaosiungs fine seværdigheder. Byggestilen er traditionel kinesisk fra Sung-dynastiets æra.
    • Formosa Boulevard MRT/Bi Le To Cham/美麗 島 站: Som en overraskelse for mange er en af de store seværdigheder i Kaohsiung underjordisk. MRT-stationen Formosa Boulevard er spektakulær med farverige 4.500 glaspaneler i taget som en del af udsmykningen.

Andre seværdigheder

    • Den Hellige Rosenkrans Katedral/Tianzhujiao Meiguitang/天主教玫瑰堂: Den Hellige Rosenkranskatedral blev bygget i 1929 som Kaohsiungs første kristne kirke. Indenfor kan man blandet andet se Mariastatuen fra 1863.
    • Cheng Ching Sø/Cheng Tsing Hu/澄清湖: Cheng ching betyder krystalklart, og den smukke sø er da også en del af Kaohsiungs drikkevandsforsyning. Søen er områdets største.
    • Sanfeng Tempel/Sanfengkung/三峰觀: Sanfeng-templet blev opført i 1672 som et pionérbyggeri inden for toetagers-templer. I 1964 blev templet revet ned pga. en ekspropriering, og det stod genopført på sin nuværende plads i 1972.
    • Chichin Fyrtårn/Tsijin Dengta/旗津燈塔: Chichin-fyrtårnet på Chihou-bjerget er opført i 1883. Det 11 meter høje fyrtårn blev kraftigt ombygget i 1918.

Ture fra byen

    • Kenting Nationalpark/Kending Guojia Gongyuan/墾丁 國家 公園: Dette er en nationalpark, der dækker den sydlige spids af Taiwan-øen. Her kan man komme ud i naturen og nyde tropisk vejr, strande, bjerge og smukke kystlinjer.
    • Tainan/臺南市: Tainan City er en by med en rig historie som øens hovedstad i århundreder under Koxinga- og Qing-dynastierne. Før det etablerede hollænderne Fort Zeelandia i byområdet. Som den tidligere hovedstad er der fine templer at se; fx det første konfucianske tempel og det første taoistiske tempel i Taiwan.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • Dream Mall, 789 ZhongHua 5th Road, www.dream-mall.com.tw
    • Mega’21 Far Eastern, Panchiao
    • P262, 262 WuFu 2nd Road
    • Indkøbsgader: Sanfengchun Street, Yuchu Street, Hsin-Chueh-Chian

Med børn

    • Aktiviteter: Dream Mall, 789 ZhongHua 5th Road, www.dream-mall.com.tw
    • Zoologisk have: Shoushan Zoo, Shoushan Park

Gode links
Historisk overblik

    Kaohsiungs historie begyndte i 1405, da tilflyttere kom hertil fra det kinesiske fastland. Der var dog ingen egentlig byudvikling de første århundreder, hvor områdets aktivitet primært blev båret frem af de vestlige kolonimagter, ikke mindst hollænderne.

    Da Zheng Chenggong smed hollænderne ud og gjorde Taiwan helt kinesisk i 1661, blev der etableret en administration med Kaohsiung som hovedby. I 1664 skiftede byen navn til Wan Nien Chow. Byen voksede hurtigt med mange tilflyttende kinesere som nye borgere, og dens navn blev endnu en gang ændret, til Takao. De næste århundreder blev præget af forskellige styreformer og en relativ stilstand i væksten.

    I 1895 blev Taiwan japansk, og det medførte en ny vækstperiode, hvor ikke mindst byens naturhavn blev udviklet. I 1925 blev Kaohsiungs status ændret til en egentlig by, og byens industri voksede.

    Efter overgangen i 1945 til kinesisk styre blev Kaohsiung hurtigt Taiwans næststørste by. Omdrejningspunktet var den velbeliggende naturhavn, der nu er Taiwans og en af Asiens største. En meget stor del af Taiwans mange eksportprodukter bliver udskibet herfra. Den positive økonomiske situation medførte opførelse af mange skyskrabere og store parkanlæg, museer og anden kultur. I dag bor flere end 1,5 million mennesker i den travle storby.