Se på kortet

İstanbul, Istanbul-provinsen, Turkey

Læs om byen

Grundlagt som Lygos og siden da kaldt både Byzantion, Konstantinopel, Miklagård, Tsargrad og Istanbul. De mange navne er et tegn på Istanbuls storslåede historie og betydning gennem tiden, og det er noget, man tydeligt ser i dag under et besøg i storbyen.

Mødet med Istanbul er en blanding af europæisk og asiatisk kultur, arkitektur og stemning. Mellemøstens mystik er aldrig langt væk, og på samme tid er der overalt i byen synlige spor eller bygninger fra romerne og byzantinerne, der regerede her før tyrkerne.

Hagia Sofia, Topkapi, Den Blå Moske og Den Store Basar er blot nogle af de mange bygningsværker og oplevelser, der venter i bybilledet. Stemning er der overalt, og det gælder bare om at gå på opdagelse; blandt andet i nogle af de osmanniske sultaners nyere paladser, der er særdeles smukt beliggende ned mod Bosporus.

Med Istanbuls beliggenhed på grænsen til Asien spejler byen sig smukt i Bosporus’ vand, der i sig selv bør nydes om bord på en sejltur mellem Tyrkiets europæiske og asiatiske dele. Flere broer forbinder verdensdelene, der hver især byder på egenartet atmosfære.

Andre seværdigheder

    Ciragan Palace, Istanbul

    • Çırağan Palads/Çırağan Sarayı: Dette sultanpalads blev bygget 1863-1867 af sultan Abdülaziz. Designet stod den kendte, armenske paladsarkitekt Nigoğayos Balyan for. Det ydre var i marmor, mens det indre var træ.
    • Hagia Irene/Aya İrini: Hagia Irene betyder den hellige fred og var den første ortodokse kirke, der blev bygget i Konstantinopel. Det skete i begyndelsen af 300-tallet under kejser Konstantin I.

    Konstantinopels mure, Istanbul

    • Konstantinopels mure/İstanbul Surları: Dette er Konstantinopels solide og imponerende forsvarmure, der står majestætisk i området vest for byen. Man kan følge murene fra syd til nord og nærmest mærke historien, hvor byzantinerne forsvarede sig mod de muslimske osmannere.
    • Chora Kirke/Kariye Müzesi: Chora Kirke er et fint byzantinske bygningsværk, hvis navn refererer til, at den blev bygget uden for kejser Konstantins bymure fra 300-tallet. Den første Chora Kirke blev bygget i 400-tallet.

    Bosporus, Istanbul

    • Bosporus/İstanbul Boğazı: Bosporus er det berømte stræde, der adskiller Europa og Asien. Den bedste måde at opleve Bosporus på er på en sejltur. Her kommer man ned i vandhøjde og kan se Istanbuls profil, den omgivende natur og trafikken på kryds og tværs af vandet.
    • Det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel/Αρχιεπίσκοπος Κωνσταντινουπόλεως: Patriarkatet i Konstantinopel (Istanbul) er hovedsæde for patriarken, der er den første blandt lige, primus inter pares, for verdens kristne ortodokse kirker.

    Ortaköy Mosque, Istanbul

    • Ortaköy Moské/Buyuk Mecidiye Camii: Denne moské er ikke mindst kendt for dens fornemme beliggenhed i vandkanten på bredden af Bosporus-strædet. Den meget fotograferede moské blev bygget i midten af 1800-tallet i nybarok.
    • Det Store Palads' Mosaikmuseum/ Büyük Saray Mozaikleri Müzesi: Udgravninger omkring Arasta-bazaren har afsløret flere mosaikker fra de byzantinske kejseres Store Palads, og de er nu udstillet her på museet.

    Valens Aqueduct, Istanbul

    • Valensakvædukten/Valens Kemeri: For at sikre vandforsyning til det centrale Konstantinopel og de kejserlige paladser lod kejser Valens denne imponerende akvædukt opføre i 300-tallet.
    • Lille Hagia Sofia/Küçuk Ayasofya Camii: Lille Hagia Sofia er en oprindeligt ortodoks kirke, som blev opført 527-536 i klassisk byzantinsk stil med en stor kuppel som symbol på himlen.
    • Galata Bro/Galata Köprüsü: Den nuværende Galata Bro stammer fra 1994, er 490 meter lang og binder Istanbuls centrale bydele sammen trafikalt. Fra broen er der en del fiskeri og en fornem udsigt over Det Gyldne Horn og Bosporus.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Istanbul her.

Historisk overblik

    De tidlige bosættelser
    Allerede omkring 6700 f.Kr. var der bosætning i den centrale del af det nuværende Istanbul på den europæiske side af Bosporus. Først noget senere er der fund, der viser menneskelig aktivitet på den asiatiske side af vandet.

    Thrakiske stammer kom til området og grundlagde Lygos et sted i 1200-1000-tallene f.Kr., og i 667 f.Kr. grundlagde græske bosættere fra Megara Byzantion/Βυζάντιον. Det skete under kong kong Byzas i en tid, hvor grækere fra forskellige byer koloniserede regionen omkring Bosporus. Byzantion blev opkaldt efter netop kong Byzas.

    Perserkongen Darius I vandt herredømmet over området i 512 f.Kr., men allerede i 478 f.Kr. vandt Athens flåde byen tilbage, og byen blev en vigtig del af Det Deliske Forbund. Byen var i årene efter underlagt forskellige græske bystater som Athen og Sparta, indtil Makedoniens Alexander den Store blev landets leder.

    Romerrigets komme
    Den græske dominans i regionen blev gradvist svækket og således også i Istanbul. Romerrigets fremmarch skete løbende og blandt andet med en belejring af Byzantion i år 196, hvor det skete omfattende ødelæggelser. Til sidst kom byen helt under Romerrigets kontrol og genrejst under kejser Septimius Severus, der for en tid døbte den Augusta Antonina efter hans søn.

    Kejser Konstantin den Store vandt i 324 et afgørende slag over Licinius ved Krysopolis, som sluttede en borgerkrigslignende strid mellem romerske ledere. I den anledning besluttede Konstantin, at Byzantium skulle udbygges og fremstå som en storslået romersk by, der efter en tid som Nova Roma fik navnet Konstantinopel/Konstantinoupolis/Κωνσταντινούπολις efter kejseren.

    I 330 blev Konstantinopel hovedstad i Romerriget, og efter delingen af riget i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige i 395 forblev byen hovedstad i den østlige del. I tiden blev der opført en række pragtbygninger, hvoraf mange fortsat kan nydes i dag, fx Hagia Sofia og Hippodromen. Byen havde status som absolut førende i hele regionen og var blandt de største i Europa.

    Til forskel fra Det Vestromerske Rige, blomstrede Konstantinopel og dets rige, der hovedsageligt var inspireret af græsk kultur. Konstantinopel var ligeledes centrum for den græsk-ortodokse kirke. Med Hagia Sofia som hovedkirke var positionen cementeret, og i dag er byen fortsat sæde den østlige, ortodokse kirkes patriark.

    Højdepunktet for rigets udbredelse var under kejser Justinian, der regerede i 500-tallet. Her strakte Det Byzantinske Rige sig over det meste af Middelhavet, og dets politiske betydning var stor.

    Det Byzantinske Riges fald
    Det Østromerske Rige var faldet, og fra 600-tallet blev Det Byzantinske Riges politiske situation stadig mere spændt i forhold til ikke mindst europæiske magter. En kirkelig uenighed mellem paven og byzantinerne om ødelæggelsen af ikoner i Konstantinopel ledte til en splittelse, der gav forværrede samarbejdsforhold.

    Fra 800-tallet udviklede et nyt rige sig nord for Konstantinopel; med centrum i Kiev blev Kiev-Rus en magtfaktor, der spillede ind på den byzantinske dominans, og flere gange gennem de følgende århundreder tvang Kievs ledere sig militært til bedre handelsaftaler og betingelser, der på samme tid svækkede Konstantinopel.

    Konstantinopel var på vej ned fra fordums position, og angrebene udefra forekom hyppigere. Blandt andet angreb bulgarer og forskellige islamiske imperier også byen, der holdt stand indtil 1204, hvor korsridderne trængte gennem de solide bymure.

    Målet for Det Fjerde Korstog var at indtage Jerusalem og have området på vestlige, kristne hænder, men korsridderne nåede aldrig så langt. De angreb på vejen det svækkede Konstantinopel, plyndrede byen og indførte et romersk rige, der holdt til 1261, hvor byzantinerne genvandt byen og den omliggende region.

    På trods af genskabelsen af riget i mindre format, blev byen ikke igen den tidligere så vigtige metropolis med vækst, politisk og kulturel udvikling. I stedet blev styret fortsat svækket, og riget gik mod sit endeligt, der kom i 1453.

    Det Osmanniske Rige
    Den osmanniske hær med sultan Mehmet II i spidsen indtog Konstantinopel den 29. maj 1453 efter en 53 dage lang belejring, hvor de tyrkiske hære ikke havde kunnet komme gennem byens stærke forsvarsmure. Byzantinerne havde kæmpet heroisk for deres riges eksistens, men overmagten var for stor, da osmannerne først brød gennem forsvarsmurene. Kun omkring 30.000 indbyggere var tilbage i den engang så store by.

    Mehmet II red gennem porten til paladsområdet med hovedkirken Hagia Sofia, der som den første blev beordret plyndret og ændret til moske for at manifestere den nye magt. Osmannerne ændrede en del store bygningsværker til det nye styre, men opførte også selv en række pragtfulde monumenter såsom Topkapi Palads og flere af Istanbuls store moskeer.

    Blot et par år efter osmannernes ankomst blev byens store basar også etableret. Lang tids nedtur var vendt, byen blomstrede nu igen som magtcentrum for et rige, og befolkningen steg hurtigt.

    Frihed og opløsning
    I løbet af århundrederne blev osmannerne svækket i forhold til primært Europa, der var foran videnskabeligt, økonomisk og kulturelt. De osmanniske sultaner havde bygget storstilede opførelser og spenderet store summer på militær, men manglende moderne udvikling på andre fronter medførte en tiltagende stagnation i riget.

    Fra Topkapi Palads kunne sultanerne se, at riget blev fortsat mindre. Grækenland løsrev sig i 1832, og på det europæiske kontinent voksede nationale bevægelser i fx Albanien, Bulgarien og Rumænien. Fra øst blev sultanen også presset af stigende nationalisme fra de arabiske områder.

    Ruslands stigende magt i Europa ledte til Krimkrigen i 1853-1856, hvor Det Osmanniske Rige dog gik sejrrigt ud af et forsvar af området. Det skete med støtte fra vesteuropæiske magter, der ville begrænse det fremstormende Ruslands magt.

    I begyndelsen af 1900-tallet steg den nationale selvforståelse i det sammensatte Osmanniske Rige yderligere, og makedonere, armeniere, græske cyprioter og andre ønskede frihed fra det centrale styre som de selvstændige folk og områder, de var. Det Osmanniske Riges alliance med Tyskland under 1. Verdenskrig blev skæbnesvanger, da engelske tropper besatte hovedstaden, og det vidtstrakte imperium blev opdelt.

    Det moderne Istanbul
    Dagens Tyrkiet er arvtageren til Det Osmanniske Rige. Det blev til i 1923, og for Istanbul blev den nye republik starten på en tid med en sekundær rolle på den politiske bane. Landsbyen Ankara med cirka 30.000 indbyggere på den anatolske højslette blev gjort til Tyrkiets hovedstad.

    Det nye Tyrkiet ville frigøre sig fra den rolle, Istanbul havde haft som sultanernes og før dem de romerske og græske kejseres magtcentrum. Så efter over 1.500 år som regionens absolutte centrum, blev den politiske magt flyttet bort fra den historisk mægtige by.

    Gennem århundreder havde de tyrkiske osmanner kaldt Konstantinopel for Kostantiniyye, der er den arabiske form for Konstantins sted. Den græske betegnelse Istimbolin/εις την Πόλιν var dog også anvendt som İstanbul på tyrkisk, og fra den tyrkiske postlov i 1930 blev den officielle betegnelse Istanbul/İstanbul.

    Byens særdeles dominerende økonomiske rolle i landet fortsatte dog uændret på trods af ikke længere at være hovedstad. Tyrkiet oplevede lige som dele af Sydeuropa en voldsom vækst i turismen i sidste halvdel af 1900-tallet. Det satte økonomien i gang på ny, og turiststrømmene har også betydet en styrkelse af Istanbuls position i området. Byen hører igen til blandt Europas store metropoler, og den er fortsat Tyrkiets største by og økonomiske kraftcenter.

Topseværdigheder

    Hagia Sofia

    • Hagia Sofia/Aya Sofia: Kirken Hagia Sofia er Istanbuls nok mest berømte bygning og et af de mest imponerende bygningsværker i verden. Der har stået en kirke her siden år 360, og Hagia Sofia er i dag et museum.
    • Topkapi Palads/Topkapı Sarayı: Topkapi-paladset var de tyrkiske sultaners palads. Det blev opført på samme sted som grundlæggelsen af Istanbul, ved mundingen af Det Gyldne Horn i Bosporus og Marmarahavet. Det store paladsområde er i dag et museum.

    Basilica Cistern, Istanbul

    • Basilikacisternen/Yerebatan Sarnıcı: Basilikacisternen er et imponerende vandreservoir, som blev opført i 500-tallet under kejser Justinian I. Reservoiret har fået sit navn, fordi det nærmest er som at gå rundt i en katedral.
    • Hippodromen/Hipodrom: Hippodromen blev anlagt som byens romerske cirkus og var skueplads for mange af datidens store sportsarrangementer og sociale begivenheder. Her kan man se to smukke obelisker og Slangesøjlen.

    Blå Moské

    • Sultan Ahmet Moské/Sultan Ahmet Camii: Sultan Ahmet Moské kaldes også Den Blå Moské, og den er et af de største byggerier i Istanbuls centrum. Moskéen blev opført i årene 1609-1616 under sultan Ahmet I.
    • Den Store Basar/Kapalı Çarşı: Istanbuls basar er et fascinerende mylder af handlende, og i de cirka 60 overdækkede gader med tusindvis af boder og butikker oplever man i sandhed mellemøstlig atmosfære fra bedste side.

    Galatatårnet

    • Galatatårnet/Galata Kulesi: I bydelen Beyoğlu nord for Det Gyldne Horn ser man Galatatårnet som et tydeligt kendemærke. Tårnet blev bygget i 1348 af bystaten Genova.
    • Dolmabahçe Palads/Dolmabahçe Sarayı: Dolmabahçe Palads ligger smukt på en 600 meter lang strækning lige ud til Bosporus-strædet. Paladset blev opført på initiativ af sultan Abdülmecid I i 1843-1856 i en blanding af forskellige europæiske stilarter og traditionel osmannisk arkitektur.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Istanbul her.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links