Site logo
Se på kortet
  • Haşimişcan, Fevzi Çakmak Cd. No:11, 07100 Muratpaşa/Antalya, Tyrkiet

Læs om byen

Antalya er med sine 600.000 indbyggere den største og vigtigste by på den tyrkiske Middelhavskyst. I byen mødes det moderne Tyrkiet med den righoldige historie, som området har gennemlevet allerede lang til, før området kom til at være en del af Tyrkiet.

I både Antalya og i området omkring ligger der utallige mere eller mindre bevarede ruiner efter de mange herskere, der har påvirket stedet til at blive den dejlige by og egn, som møder de tilrejsende feriegæster. Derfor kan man flere steder se amfiteatre og mange andre velbevarede ruiner.

I selve Antalya er der også meget at se og opleve. Man bør selvfølgelig gå en tur og blot nyde atmosfæren i byens milde klima, og undervejs kan man fx se de tilbageværende dele af Antalyas bymure og byporte. Hadrians Port og tårnet Hidirlik er gode eksempler herpå, og der er også flere spændende museer i byen.

Antalya er naturligvis også et rejsemål, hvor sol og strand er noget af det, mange kommer hertil for at nyde, og det er også meget nemt at gøre. I den gamle bydel ligger Antalyas hyggelige havn, hvorfra man kan tage på dejlige sejlture, og en kort spadseretur herfra kommer man til byens skønne og brede strande.

Topseværdigheder

    Antalyas mure
    Antalya Surları

    Antalyas gamle forsvar bestod af to forskellige bymure. Den ene blev opført langs vandet, mens den anden stod som i en hestesko mod landet omkring byen. Ud over denne ydre bymur var der også bymure i selve byen. Disse stod mellem nogle af de enkelte bydele, og murene havde desuden indbyggede tætliggende forsvarstårne i deres konstruktion.

    For de fleste mure gælder, at disse oprindeligt blev opført i oldtiden. Romernes mure blev således bygget på fundamenter fra byens græske tid, og endeligt forstærkede seljukkerne de daværende mure.

    Helt indtil 1800-tallet stod de fleste af murene i bybilledet, men efter nedrivninger får man i dag det bedste indtryk ved havneområdet. Blandt de bevarede dele er Hadrians Port og Hidirlik-tårnet.

     

    Hadrians Port
    Hadrian Kapısı

    Den velbevarede Hadrians port blev opført af romerne i år 130 som en hyldest til kejser Hadrian ved hans besøg i byen. Porten fungerede således som en slags triumfbue. At porten er så velbevaret skyldes, at bymurene senere blev bygget uden om porten, og den blev først genfundet, da disse mure styrtede sammen.

    Hadrians Port bliver anset for at være den smukkeste i regionen Pamphylia, og den blev hovedsageligt opført i hvidt marmor. På begge sider af porten er der opført tårne af sten. Det sydlige tårn, Julia Sancta, skulle være tidssvarende med selve porten. Det nordlige tårns fundament er fra oldtiden, mens selve tårnet er fra seljukkernes periode.

    Portens placering på den brede og smukt anlagte modeme Atatürk Boulevard er spændende, idet det historiske Antalya møder den moderne by netop her.

     

    Hidirlik Tårn
    Hıdırlık Kulesi

    Det bevarede Hidirlik-tårn er det eneste, der er tilbage af de tidligere så mange tårne i Antalyas gamle bymure. Tårnet stod i den sydligste del af bymuren mod land. Konstruktionen er meget solid, og tårnet havde en dobbelt funktion.

    Hidirllik Tårn var en del af byens forsvar, og desuden har det fungeret som fyrtårn med dets beliggenhed ved havnen.
    Hidirlik-tårnet er 14 meter højt, og det blev opført i 100-tallet.

     

    Antalya Arkæologiske Museum
    Antalya Arkeoloji Müzesi

    Antalyas arkæologiske museum er et fremragende museum, hvor regionens fineste fund er udstillet. De fine genstande kan ses både indendørs og i museets have.

    Samlingen spænder tidsmæssigt fra oldtidens bosættelser til den osmanniske tid. Museet er overskueligt opdelt, og her er blandt andet gamle gudestatuer, romerske skulpturer, græske og romerske mønter, gulvmosaikker samt kunsthåndværk fra Det Osmanniske Rige.

     

    Yivli Minare

    Yivli Minare er en moské, der kendes under forskellige navne som fx Ulu Cami, der betyder Den Store Moské. Yivli Minare er et mangekuplet kompleks, der blev opført under seljuk-sultanen Alaeddin Keykubad i 1200-tallet.

    Moskéen er særligt kendt for den karakteristiske minaret, der er blevet et af Antalyas vartegn. Minareten er 38 meter høj, og den hviler på et ottekantet fundament. Dens slanke linjer kan ses fra store dele af byen.

    I komplekset blev der indrettet et etnografisk museum i 1974, hvor man kan se interessante samlinger med broderier, tekstiler og nomadiske telte.

     

    Kaleiçi Museum
    Kaleiçi Müzesi

    Kaleiçi Museum blev indrettet i 1993-1995 i to ældre bygninger, der tidligere var hhv. en ortodoks kirke og et tyrkisk hus.

    Kirken, Agios Georgios, er et smukt byggeri, hvis oprindelse ikke kendes. Dog har en restaurering fundet sted i 1863. Kirkens stil er typisk for denne del af middelhavsregionen. Det tyrkiske hus er typisk for Antalya. Ved et besøg får man et godt indtryk af indretningen af boligen og dens forskellige funktioner.

    Museet er et interessant sted med spændende effekter, der primært dækker Suna-Inan Kiraç-samlingen, der bl.a. rummer meget keramik og mange kunstgenstande fra Canakkale og Klitahya.

Ture fra byen

    Side

    Byen Side byder både på meget smukke og dejlige badestrande og sjove forlystelser samtidigt med de historiske bygningsværker, der findes mange steder i byen. Sides grundlæggelse er ikke helt slået fast, men den menes grundlagt i områdets hittitiske periode.

    Sides beliggenhed neden for Taurusbjergene ved kysten har gennem tiden skabt en velstand, der var grundlaget for de mange byggerier. Byens velbevarede bymure og byporte er flotte monumenter, der stammer fra den græsk-romerske tid, hvor byen var beskyttet ved vandet og mod land.

    Resterne af akvædukten, der bragte vand fra foden af Taurusbjergene, står forskellige steder i Side. Vandet løb bl.a. til byens badeanlæg, der i dag er restaureret og gjort til museum. På museet ses både badeanlæg og arkæologiske fund fra Side og dens omegn.

    Byens store romerske teater rummer 15.000 pladser. Det er specielt i forhold til de øvrige teatre i regionen, da det ikke er bygget på en skråning, men er fritstående. Teatret er i to etager og måler med sine smukke buer 20 meter i højden. Fra de øverste rækker i teatret er der en fantastisk udsigt over Side, havet og nogle af byens romerske ruiner.
    Ud over disse mindesmærker fra byens fortid kan man også opleve en triumfbue, havneanlæg, bade, fontæner, cisterner og det kendte Apollo-tempel fra byens tidlige historie.

     

    Aspendos

    Aspendos var en af de vigtigste byer i Pamphylia, og den lå strategisk godt ved Kopruflodens munding i Middelhavet. Aspendos’ strategisk gode placering medførte hurtigt, at byen blevet stort handelscenter.

    Her ligger blandt andet det største romerske amfiteater i Tyrkiet, der med dets 15.000 tilskuerpladser er meget imponerende. Teatret regnes for at have en nærmest perfekt akustik, og det benyttes også i dag til forskellige arrangementer som koncerter og skuespil.

    Aspendos er også stedet, hvor man kan se en imponerende akvædukt, der er den største tilbageværende i Tyrkiet. Den er 880 meter i længden, 15 meter høj og 5,5 meter bred. Endelig kan man se resterne af Aspendos' historiske basilika, og byens agora, der som byen selv skulle være grundlagt af bosættere fra Argos.

     

    Termessos

    Termessos er en af Antalya-regionens mest interessante udgravninger. Den historiske by lå i 1.050 meters højde i Taurus-bjergene, og den kendes fra historien, da Alexander den Store i år 333 f.Kr. belejrede den, men dog ikke erobrede den.

    Termessos blomstrede gennem nogle århundreder, men efter stagnation og nedgangstider blev stedet forladt i 400-ta11et. I dag kan man opleve en række ruiner fra Termessos' storhedstid som fx et romersk teater, en triumfbue, en cisterne, et gymnasium og byens agora.

     

    Demre

    Ligesom i det tidligere Myra arbejdede Skt. Nikolaos i Demre i starten af 300-tallet som præst og senere som biskop. Han er siden hen blevet kendt som Santa Claus eller blot Julemanden. Skt. Nikolaos' jordiske rester lå i byen indtil et røveri i 1087, hvor de fleste relikvier blev bragt til Bari, mens de resterende i dag er at finde på Antalyas arkæologiske museum.

    Historien fortæller, at Skt. Nikolaos smed poser med guldmønter ned gennem skorstenen til fattige giftemodne kvinder, så de havde til deres medgift. Skt. Nikolaos-kirken er Demres mest besøgte seværdighed. Den oprindelige kirke blev ødelagt ved et jordskælv i 529, og en basilika blev derefter opført. Den blev ødelagt i 1034 ved et angreb på byen og genopført i 1000-1100-ta11et. Klokketårnet er dog en nyere tilbygning fra 1876.

    Få kilometer fra nutidens Demre ligger ruinerne af det romerske Myra. Her finder man resterne af et teater samt de særprægede bjerggrave, der er mausoleer, som blev hugget ind i bjergsiderne.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Der har gennem årtusinder været beboelse i den frodige og velbeliggende Antalya-region. Nogle af de tidligste folkeslag på egnen var hittitterne, der indvandrede fra Kaukasus i 2500 f.Kr., og hele Antalya-regionen blev en del af det hittitiske kongerige.  Da bosættere fra Thrakien kom til regionen i 600-700 f.Kr. blev det enden på den hittitiske civilisation, og de nye byer Pamphylia, Lycia og Cicilia blev grundlagt langs Middelhavskysten.

    Indtil 546 f.Kr. hørte området til Lydien, hvorefter perserne overtog magten i regionen. Det blev makedoneren Alexander den Store, der i 336 overvandt de fleste byer i området. Efter Alexanders død i 323 f.Kr. fortsatte spredte krige indtil slutningen af 100-tallet f.Kr.

    Freden kom til området efter kongen af Pergamons endelige sejr, og derefter blev selve Antalya grundlagt i samme århundrede af kong Attales II, der navngav byen Attaleia efter sig selv.

    I 43 grundlagde romerne under Claudius et nyt rige ved at forene Pamphylia and Lycia, og de efterfølgende århundreder blev en stor opblomstringstid for Antalya.

    Byens forsvarsværker blev anlagt og udvidet i 130. Det var også på denne tid, at kejser Hadrian besøgte byen, og den endnu bevarede Hadrians Port blev senere bygget til. Under Konstantinopels ledelse i 400-500-tallet øgedes velstanden, og nu var byen vokset uden for sine bymure.

    I 600-tallet begyndte påvirkningen fra arabere. I 860 blev byen erobret af admiral Karinoglu Fazl, men efter en kort periode blev byen en del af Byzans. Efter nogle århundreder med stagnation og svækkelse af den politiske ledelse, kom Antalya-regionen i 1085 under de muslimske seljukkers rige og regeren.

    Byzans havde dog endnu ikke opgivet det frodige og vigtige handelsområde, og allerede i 1103 blev Antalya indtaget under ledelse af den byzantinske kejser Alexius Comnenus.

    Gennem de følgende 17 år blev der udkæmpet utallige slag mellem de byzantinske hære og seljukkerne. Byen skiftede hænder ikke mindre end seks gange. Byzans overvandt seljukkerne i 1120. Den efterfølgende periode var fredelig, og Antalya forblev under Byzans' ledelse indtil 1206.

    I 1206 erobrede den seljukkiske sultan, Giyaseddin Keyhusrev I, Antalya, men efter hans død blev byen atter regeret fra kristen side. Sultanens søn, Keykayus, angreb og invaderede byen, og endnu en kort periode med skiftende magter og regeringer var indledt.

    Seljukkernes økonomiske og militære formåen blev gennem 1200-tallet løbende svækket, og det tidligere seljukkiske rige blev opdelt i en række uafhængige emirater, således også Antalya, der var selvstændigt gennem 95 år.

    De tyrkiske osmannere øgede deres indflydelse i og omkring det nuværende Tyrkiet, og også de attraktive middelhavsområder blev tyrkiske i slutningen af 1300-tallet.

    Sultan Murat blev Antalyas første osmanniske regent, og områdets tyrkiske periode var hermed påbegyndt. Der blev bygget moskéer og muslimske institutioner i byen, og de interessante byggerier fra denne periode ses tydeligt i Antalyas gadebillede i dag. Den osmanniske tid blev en rolig periode, hvor der var god grobund for en løbende økonomisk og kulturel udvikling.

    Antalya var en del af det Osmanniske Rige indtil l. Verdenskrig, som blev rigets og sultanstyrets undergang. Efter verdenskrigen, i 1919, blev Antalya erobret af italienerne, der så mulighederne for ekspansion i området.

    Under den tyrkiske uafhængighedskrig for et nyt og selvstændigt Tyrkiet blev de støttet af bl.a. Italien, og allerede i 1921 begyndte en italiensk tilbagetrækning, så Antalya kunne blive en del af den nuværende tyrkiske republik. Gennem de seneste årtier har byen oplevet en økonomisk opblomstring, ikke mindst grundet den positive udvikling af turismen.