Den tidlige historie
Den Arabiske Halvø er med store ørkenområder et ofte ugæstfrit sted at bo. Gennem tiden har beduiner slået sig ned ved oaser med ferskvand og udviklet landsbysamfund på disse steder. Et af de større oaseområder lå og ligger ved Liwa i indlandet af det, der i dag er De Forenede Arabiske Emirater.
Abu Dhabis historie startede i slutningen af 1700-tallet, hvor Al Bu Falah-grenen af Bani Yas-beduinerne fra netop Liwa-oasen bosatte sig på øen Abu Dhabi ved Den Persiske Golf. Årsagen var, at der var fundet ressourcer af ferskvand her. De migrerede i 1793, og en af migrantfamilierne var den ledende Al Nahyan, der fortsat er herskere i emiratet i dag.
Perlehandel og britisk interesse
Abu Dhabi blev et af de steder, hvor der blev drevet handel med perler langs Den Persiske Golf. Golfen var efter sigende det bedste sted for perlefiskeri, og lokale fiskeri foretog adskillige dyk om dagen uden moderne hjælpemidler. Dykkerne blev aflønnet med en andel af indtægterne på en hel sæson, og dette liv og denne handel var kendetegnet for det tidlige Abu Dhabi.
Vandene omkring Den Arabiske Halvø blev i 1800-tallet kaldet for Piratkysten grundet et omfattende sørøveri, som foregik mod ikke mindst skibe mellem Europa og Asien. Storbritannien havde store og værdifulde interesser at beskytte med kolonien Indien og trafikken mellem indiske og britiske havne.
For at imødegå piraternes hærgen indgik Storbritannien en række traktater med ledere af arabiske stater langs Den Persiske Golf, og på den måde blev regionen britisk interessesfære som protektorat fra 1892. Det lykkedes at minimere piraternes overfald og derved beskytte sejladserne. Den britiske interesse udviklede sig dog strategisk med 1900-tallets oliefund i regionen.
Oliefund
Perlefiskeri og perlehandel stod for en del af Abu Dhabis indtægter og aktiviteter gennem 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor over 4.000 både var aktive langs kysterne. Den tidligere så lukrative handel faldt dog markant fra 1930erne, hvor den internationale interesse for regionens olieressourcer steg betydeligt.
I 1936 underskrev sheik Shakhbut bin Sultan al Nahyan en aftale med selskabet Petroleum Development (Trucial Coast) Ltd. om retten til olieefterforskning i Abu Dhabi. Denne første aftale blev i 1939 efterfulgt af en koncessionsaftale med en varighed på 75 år. Aftalen gjaldt efterforskning på land.
Offshore-efterforskning blev også vigtigere og mere muligt med årene, og i 1953 indgik British Petroleums efterforskningsselskab, D’Arcy Exploration Company, en offshore-aftale. Få år senere blev den første olie fundet i emiraterne, og i 1960 startede produktionen fra anlægget Murban-3, der var den første landbaserede olieproduktion. Der skulle dog fortsat bores, og en 112 kilometer lang rørledning blev anlagt, før det første olie blev eksporteret. Det skete 14. december 1963, hvor det første tankskib sejlede fra nye oliehavneanlæg i Jebel Dhanna.
De selvstændige Forenede Arabiske Emirater
Olien blev produceret i Abu Dhabi fra begyndelsen af 1960erne, og den begivenhed var medvirkende til, at ledere af emirater langs den sydlige del af Den Persiske Golf diskuterede en union. Sheik Zayed bin Sultan al Nahyan blev leder af emiratet Abu Dhabi i 1966, og han blev en drivende kraft i de følgende års forening til De Forenede Arabiske Emirater.
I midten af 1960erne var de syv såkaldte TRUCIAL SHEIKHDOMS, Bahrain og Qatar under britisk protektorat, hvilket gav de små stater politisk og militær beskyttelse. I 1966 begyndte en debat i den britiske regering og underhus om, at Storbritannien reelt ikke længere kunne beskytte protektoraterne langs Den Persiske Golf. Den britiske økonomi og det britiske militærs andre opgaver omkring i verden var årsager til debatten. Den endte i 1968 med en erklæring om, at Storbritannien ville trække sig ud af staterne.
Sheik Zayed bin Sultan al Nahyan tilbød at afholde alle omkostninger for den militære britiske tilstedeværelse i emiraterne, men dette blev afslået. I stedet søgte de ni britiske protektorater at danne en føderation, som første gang blev foreslået i februar 1968 efter et møde mellem lederne af Abu Dhabi og Dubai. De to stater var blevet enige om rammerne for en union, og de øvrige golfstater blev inviteret til at deltage i føderationen. Alle ni stater blev i første omgang enige om en union, men grundet politiske og praktiske uenigheder blev Bahrain selvstændigt i august 1971, og Qatar fulgte Bahrain som uafhængig nation måneden efter.
Aftalen med Storbritannien udløb 1. december 1971, og fra den dato var de syv emirater uafhængige stater. Staterne Ajman, Fujairah, Sharjah og Umm Al Quwain besluttede straks at gå med i Abu Dhabi og Dubais union, og staten Ras al-Khaimah blev en del af unionen i begyndelsen af 1972. Abu Dhabi var hovedstad i det nye land, og Abu Dhabis leder blev præsident i unionsstaten.
Fortsat olie og byggeboom
Olieudvindingen fortsatte i stærkt stigende grad med opdagelsen af nye oliefelter. I 1971 etablerede sheik Zayed bin Sultan al Nahyan selskabet ADNOC, Abu Dhabi National Oil Company, som siden da har spillet en kolossal rolle for udviklingen af Abu Dhabi.
Fra 1970erne blev Abu Dhabis økonomi i stigende grad drevet af olieindtægterne, der gav mulighed for på det nærmeste helt at nybygge hovedstaden. Hoteller, kontorbygninger og lejlighedskomplekser blev opført gennem de følgende årtier, og Abu Dhabi udviklede sig til en moderne storby.
I De Forenede Arabiske Emirater var det en periode nabostaten Dubai, der blev verdenskendt for nybyggerier, shoppingcenter og meget andet, der skulle bevæge emiratets økonomi fra olie til turisme og serviceindustri. Abu Dhabi fulgte efter og er i dag i gang med enorme udbygningsprojekter af infrastruktur, bydele og kultur- og underholdningstilbud.
Nu er det meget tydeligt for alle besøgende, at Abu Dhabi har udviklet sig kolossalt gennem de seneste årtier. Utallige skyskrabere, internationalt designede museer med Louvre Abu Dhabi i spidsen, store indkøbscentre og forlystelsesparker som Ferrari World er noget af det, mange turister oplever.
Ved siden af alt det nye, der er opført efter olieindtægternes påvirkning af økonomien, kan man glimtvis opleve byens historie og kultur gennem blandt andet al Nahyan-familiens 1700-talsfort og de traditionelle dhow-både. Kontrasterne fra nyt til gammelt er stor, og det er noget af det, der fascinerer ved Abu Dhabi.
