Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den nordmakedonske hovedstad Skopje er en oplevelse, der ikke fås andre steder i verden. Over hele centrum finder man nyligt opførte bygninger, der monumentalt med søjler og porticoer og diverse udsmykning henter inspiration fra antikkens Grækenland og Rom.

Populært sagt er der de seneste år blevet rejst en by, hvis lige ikke er set i henved 2.000 år. Tempelstilen og antikke referencer ses alle steder, og det er som at gå rundt i en blanding af svundne tider, moderne underholdning og en europæisk metropol. Mellem de imponerende bygninger i særdeles moderne klassicisme står utallige statuer og monumenter.

Det nye Skopje blev rejst på ruinerne efter det jordskælv, der lagde store dele af byen øde i 1963. En storstilet genopbygning blev igangsat, og mange huse fra den jugoslaviske tid blander sig i dag i gadebilledet; lige som også moderne arkitektur gør det i form af fx kirker og det hus, der står som monument for moder Theresa.

Topseværdigheder

    Stenbroen

    Stenbroen
    Камен мост
    Kamen Most

    Stenbroen er en smuk bro, der i det centrale Skopje spænder over floden Vardar. Broen er 214 meter lang og 6 meter bred, og den leder fra pladsen Ploshtad Makedonija/Плоштад Македонија til Skopjes gamle basarområde.

    Broen blev opført i årene 1451-1469 på eksisterende romerske fundamenter. Gennem årene er den flere gange blevet delvist ødelagt og derefter genopført. Under 2. Verdenskrig havde tyskerne placeret sprængstof under den for at kunne ødelægge den under retræte, men broen blev trods tilbagetrækning sparet. Den har gennem mange år været et af byens absolutte vartegn og kan således også ses i Skopjes byvåben.

    På broen kan man se en mindeplade for Karposh, der blev henrettet netop her i 1689. Karposh var leder af et kristent oprør mod datidens osmanniske muslimske styre. Efter flere kampe vandt osmannerne og henrettede Karposh og andre i Skopje.

     

    Makedonien Plads
    Плоштад Македонија
    Ploshtad Makedonija

    Ploshtad Makedonija/Плоштад Македонија er den centrale plads i både Skopje og Makedonien. Den blev anlagt i 1920-1930erne og ligger fint ved bredden af floden Vardar. Oprindelig havde den ikke et navn, indtil den fik navnet Marskal Tito/Маршал Тито efter den jugoslaviske statsleder, som regerede i årtier i sidste halvdel af 1900-tallet.

    Pladsen er stedet, hvor mange historiske og kulturelle begivenheder har fundet sted. I nyere tid blev Republikken Makedonien udråbt her i 1991 af landets første præsident, Kiro Gligorov.

    Der er mange seværdigheder omkring Ploshtad Makedonija og utallige springvand og statuer på den. Centralt og dominerende er der blevet anlagt et springvand omkring en kolossal rytterstatue af makedonske Alexander den Store. I 2010 blev der opstillet to andre rytterstatuer, som forestiller henholdsvis Goce Delčev og Dame Gruev, der begge spillede ledende roller i befrielsen fra Det Osmanniske Rige. Disse to står mellem Alexander den Store og Vardar-floden.

    Man kan også finde øvrige statuer og monumenter på pladsen, lige som der ligger en række større bygningsværker her. Dog gik de fleste daværende bygningsværker til grunde i forbindelse med det jordskælv, der ramte byen i 1963.

    Af nye statuer kan man se en af zar Samuil, der herskede over Bulgarien i 976-1014. Hans hovedstad var Ohrid, og blandt hans meritter var at tilføre den byzantinske kejser Basileios II et nederlag. Ved floden står et monument for en anden byzantinsk kejser, Justinian I, der blev født i Skopje i 483. Han regerede i perioden 527-565. Langs floden kan man også se en statue af de såkaldte Bådsmænd fra Thessaloniki. De var en gruppe, der bragte bomber til sprængning i den græske by for at henlede udlandets opmærksom på den undertrykkelse af ikke mindst Makedonien, som Det Osmanniske Rige praktiserede.

    Pladsen i dag er et resultat af genrejsningen af Skopje efter jordskælvet i 1963. Arkitekturen er hovedsageligt klassicistisk stil i moderne fortolkning, og den har i sandhed en unik karakter med dels monumenterne på pladsen og dels udsigten herfra over floden til perlerækken af nyopførelser.

    Man bør også give sig tid til at opleve pladsen om aftenen, hvor monumentet til Alexander den Store skifter farve, og springvandet herunder springer under akkompagnement til musik. Det hele i en skøn stemning med rigt folkeliv i sæsonen.

     

    Den Gamle Basar

    Den Gamle Basar
    Стара Чаршија
    Stara Tjarshija

    Den Gamle Basar i Skopje er den næststørste basar på Balkan, og den overgås kun af Istanbuls basar. Basarområdet begynder et stykke fra Stenbroen over Vardar-floden, og den fortsætter i en lille labyrint af smalle gader og stræder, der går op og ned i det hyggelige kvarter.

    Kvarterets historie som markedsområde går tilbage til i hvert fald 1100-tallet, hvor der er skriftlige kilder om området. Under Skopjes osmanniske tid boomede basaren, og den blev i denne tid byens førende handelsplads. Fra denne æra er der adskillige moskéer, bade og de såkaldte karavansarai, der var herberger for handelsfolk på gennemrejse.

    I dag emmer basaren af stemning, og det gælder blot om at gå på opdagelse i forretningerne og de øvrige seværdigheder, man kan finde her. Man finder også et væld af spisesteder i nærmest overalt i gaderne, og et godt bud på fx en frokost er en shopskasalat med grillet kebab.

     

    Himmelfartskirken
    Црква Св. Спас
    Tsrkva Sv. Spas

    Himmelfartskirken er en mindre kirke, der blev opført efter den store brand, der hærgede Skopje i 1689. Kirken stammer enten fra slutningen af 1600-tallet eller begyndelsen af 1700-tallet, mens dens nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1800-tallet.

    Kirken er ikke mindst seværdig grundet den smukke ikonostas, der er fra 1824. Den har en rig udsmykning med bibelske motiver, ikoner og meget andet. Ikonostasen står desuden i et mindre kirkerum, der i sin indretning er særligt blandt mange kirker.

    En yderligere seværdighed er, at man i gården af kirkekomplekset kan se Gotse Delčevs sarkofag. Gotse Delčev blev makedonsk nationalhelt i landets frihedskamp mod de tyrkiske osmanner. Hvert år på hans dødsdag, den 4. maj, kommer der delegationer og besøgende hertil til hans minde.

     

    Skopje Fortress

    Skopje Fæstning
    Скопско Кале
    Skopsko Kale

    På toppen af Skopje ligger byens gamle og imponerende fæstning, der blev bygget med udsyn over området og floden Vardar. Det første fort blev bygget på stedet i 500-tallet under den byzantinske kejser Justinian I, og byggematerialerne var blandt andet sten fra byen Skupi, der var styrtet i grus efter et jordskælv i 518.

    De næste større anlæg her blev etableret i 900-1000-tallene. På dette tidspunkt var Justinians fort muligvis blevet ødelagt af diverse krige og kampe. Kampene fortsatte i århundreder efter det nye fort, og der var både byzantinere, serbere, bulgarer og tyrker, der kæmpede om det strategisk vigtige område omkring Vardar.

    Der vides kun lidt om fæstningens historie gennem de mange århundreder fra middelalderen til 1900-tallet, hvor et jordskælv ødelagde en del af anlægget. De imponerende mure blev genrejst, og det er et smukt syn, der i dag troner over byen.

    Der er let adgang til fortet, der på trods af sin placering på toppen af byen ikke ligger specielt langt oppe i højderne. Det er dog alligevel nok til at få et fornemt kig over den nærliggende basar, til klassicismens Skopje 2014, til det makedonske nationalstadion og til bjergene omkring byen for at nævne udvalgte kig. Man går langs indersiden af fæstningsmurene og i nogle af tårnene på vejen rundt om højdedraget.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Skopje her.

Andre seværdigheder

    Macedonia Gate

    Makedonien Port
    Порта Македонија
    Porta Makedonija

    Porta Makedonija/Порта Македонија er en 21 meter høj triumfbue, der blev bygget 2011-2012. Opførelsen skete som markering af Nordmakedoniens første 20 år som selvstændig nation, og dens ydre er prydet af en række scener fra den makedonske historie.

    Triumfbuen blev rejst som et led i regeringens plan med navnet Skopje 2014, der i en storstilet byggefase skulle genskabe noget af det klassiske ydre, byen havde før det særdeles ødelæggende jordskælv ramte i 1963 og ødelagde omkring 70 % af Skopje.

     

    Nordmakedoniens Arkæologiske Museum
    Археолошки музеј на Република Северна Македонија
    Arheoloshki muzej na Republika Severna Makedonija

    Nordmakedoniens arkæologiske museum er et sted, hvor kan man se fine samlinger, der repræsenterer forskellige epoker i landets historie. Det strategisk vigtige Skopje har været regeret af mange forskellige kulturer, og det afspejles i de varierede samlinger.

    Den store museumsbygning blev opført i græsk klassicisme som en del af byplanen Skopje 2014, der genopbygger byens centrum med mange klassicistiske bygningsværker i den stil, der blev hyppigt anvendt før jordskælvet i 1963. Byggeriet startede i 2009 og i det store hele stod det ydre færdigt i 2012, mens selve museet kunne åbne i 2014.

    Ud over selve det arkæologiske museum ligger flere andre institutioner i bygningen. Det gælder Nordmakedoniens forfatningsret, Ustavniot sud/Уставниот суд, og landets nationalarkiver Drzhavniot arkhiv/Државниот архив.

     

    Sankt Klement af Ohrid Katedralkirke

    Sankt Klement af Ohrid Katedralkirke
    Соборна црква, Свети Климент Охридски
    Soborna Tsrkva, Sveti Kliment Okhridski

    Sankt Klement af Ohrid Katedralkirke er den største ortodokse kirkebygning under den makedonske kirke. Den blev opført fra 1972 og indviet den 12. august 1990 som markering af 1150-året for Sankt Klement af Ohrids fødsel. Arkitekturen er en moderne og spændende variant af de traditionelle kupler fra byzantinske kirker, og under buerne og kuplen gemmer sig et meget smukt kirkerum.

    I kirkens interiør er selve rummet seværdigt, og det gælder også Gjorgij Danevski og Spase Spirovskis farverige ikonostas, ærkebiskoppens trone og fresker med et stort billede af Jesus som det mest markante.

    Uden for kirken står stedets 45 meter høje kirketårn, og her er også en statue af Dositheus II, der med en embedsperiode fra 1958-1967 var den første ærkebiskop af Ohrid og Makedonien. Netop denne titel er forbeholdt den makedonske kirkes overhoved.

     

    Kapan An
    Капан ан

    Kapan An er et af de herberger kaldet karavansarai, der skød op i Skopjes gamle by som overnatningssteder for ikke mindst handelsrejsende. Der var 44 rum med plads til gæster og deres karavaner i Kapan An-herberget.

    Kapan An blev opført i midten af 1400-tallet på initiativ af den osmanniske general og guvernør Isa-Beg Isaković. Dens navn kommer fra arabisk, hvor ordet kabban refererer til den vægt, der blev brugt ved salg af varer ved indgangen til herberget.

    Man kan på glimrende vis opleve den pragtfulde stemning i Kapan An, idet en del af det gamle herberg i dag er indrettet som restauranter og caféer.

     

    Museet for Makedonsk Kamp

    Museet for Makedonsk Kamp
    Музеј на македонската борба
    Muzej na makedonskata borba

    Museet for Makedonsk Kamp er et museum, der er dedikeret Makedoniens lange frihedskamp. Kampen startede under den osmanniske tid i 1800-tallet og endte med den udråbte selvstændighed fra Jugoslavien den 8. september 1991. Man får ved et besøg udførlig rundvisning i den solidt opbyggede historiske gennemgang.

    Museet blev opført fra 2008 som en del af planen Skopje 2014, og det blev åbnet på 20-årsdagen for landets uafhængighed. Det er et flot indrettet museum, hvor man allerede bliver imponeret af den smukke forhal under den store og fint udsmykkede kuppel.

     

    Kunstbroen
    Мост на уметноста
    Most na umetnosta

    Kunstbroen er en bro, der var en del af planen Skopje 2014, som indeholdt en lang række moderne klassicistiske opførelser. I planen var der to broer over floden Vardar med i det færdige byggeprojekt.

    Kunstbroen er 83 meter lang, og den blev opført med 29 skulpturer. Heraf står 14 på hver side af broen, mens den sidste blev placeret centralt. Skulpturerne er statuer af store personligheder fra den makedonske kunst og kultur; fx forfatterne Živko Čingo og Vasil Iljoski.

     

    Moder Teresas Mindehus

    Moder Teresas Mindehus
    Спомен-куќа на Мајка Тереза
    Spomen-Kuka na Majka Tereza

    Moder Teresas Mindehus er et sted, som er dedikeret til mindet om nobelpristageren Moder Teresa, der stammer fra Skopje. Hun boede i byen i årene 1910-1928.

    Bygningen blev opført på netop det sted, hvor Moder Teresas dåbskirke førhen lå. Mindehuset åbnede i 2009, og i tillæg til at rumme en række kulturelle funktioner har det arkitektonisk stemning som et sakralt værk.

     

    Vor Frue Fødselskirke
    Црква Рождество на Пресвета Богородица
    Tsrkva Rozhdestvo na Presveta Bogoroditsa

    Vor Frue Fødselskirke har rødder i Skopjes bulgarske menighed og det faktum, at de osmanniske bygningsreglementer var blevet løsnet i begyndelsen af 1800-tallet. Begrænsninger for kristne kirker muliggjorde, at arkitekten og maleren Damjan Jankolov kunne starte opførelsen i 1809, som var i en tid med en bulgarsk-græsk kamp om en selvstændig bulgarsk kirke, og derved var denne bulgarske kirke et stærkt symbol for byens bulgarere.

    Damjan Jankolovs sønner kom til at færdiggøre bygningen, der blev dedikeret den hellige Guds moder den 1. maj 1835. Kirken er en treskibet basilika med en forlængelse mod vest. Den smukke ikonostas er dekoreret med både træudskæringer og marmor.

    Da det bulgarske eksarkat blev oprettet i 1870erne efter vedtagelse af sultan Abdulaziz, brugte den første bulgarske biskop Skopje og denne kirke som sæde. Da Skopje kom med i Jugoslavien, blev den serbiske kirke antaget her og senere den makedonsk-ortodokse.

    Kirken var sæde for en biskop, indtil det ødelæggende jordskælv i 1963, der også ramte Vor Frue Fødselskirke, der blev helt rekonstrueret 2005-2008. Kirkerummet er elegant og lyst og ganske seværdigt.

    På pladsen foran kirken kan man se tre store søjlemonumenter med hver sin statue. De er som mange andre af byens store monumenter og statuer rejst i forbindelse med Skopje 2014-projektet.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Skopje her.

Ture fra byen

    Sankt Pantaleon Kloster

    Sankt Pantaleon Kloster
    Манастир Свети Пантелејмон
    Manastir sveti Pantelejmon

    Sankt Pantaleon Kloster er et af flere steder med kirker og klostre, som man kan besøge i omegnen af Skopje. I dag er den centrale seværdighed en byzantinsk kirkebygning, der blev opført fra 1164. Rundt om ligger øvrige bygninger i klosterkomplekset, der er omsluttet af en mur.

    I kirken er der smukke vægmalerier, der er fine eksempler på datidens byzantinske kirkekunst. Et jordskælv ramte dog i 1500-tallet, hvorefter en del skulle genskabes. Kirkens marmorikonostas er den originale, men den mistede dog en del af sin udsmykning under jordskælvet.

     

    Skopje Akvædukt
    Аквадукт кај Скопје
    Akvadukt kej Skopje

    Skopje Akvædukt er et bygningsværk med en længde på 386 meter og en højde på op til 16,5 meter. Der er 55 buer af værket, der var i brug som vandledning frem til 1700-tallet.

    Akvæduktens historie kendes ikke med sikkerhed, men ifølge nogle teorier blev den opført under kejser Justinian I i 500-tallet for at lede vand fra kilden Lavovec til den nye bosættelse Justinian Prima. Dog er der også teorier om opførelse i henholdsvis det 1. århundrede og det 16. århundrede. Akvædukten står som den eneste i Makedonien.

     

    Krushevo udsigt

    Kruševo
    Крушево
    Krushevo

    Byen Kruševo er den højest beliggende i Makedonien med en placering i over 1.350 meters højde. Den er historisk vigtig som den første i landet, der gjorde oprør mod det tyrkiske styre, som de befriede sig fra efter flere hundrede år med osmannisk herredømme.

    Kruševo er i dag en hyggelig by i bjergene, og flere steder finder man smukke huse i traditionel arkitektur. Her er også flere monumenter, og så er Kruševo en vintersportsby med sin beliggenhed i højderne.

     

    Tusindårskorset
    Милениумски крст
    Mileniumkski Krst

    Tusindårskorset er et 66 meter højt kors, der blev rejst på toppen af bjerget Vodno umiddelbart vest for Skopjes centrum. Det står således, så man tydeligt kan se det fra hele den makedonske hovedstad. Korset blev bygget fra 2002 og blev finansieret af den ortodokse makedonske kirke, landets regering og af private donationer. Det repræsenterer 2.000 års kristendom i Makedonien og i verden.

    Selve korset er interessant at se, og det samme gælder både turen derop og også udsigten over Skopje og omegnen. Man kommer mest spændende til korset og derved bjergtoppen med bus fra Skopje til bjergets svævebane, Žičnica Mileniumski krst/Жичница Милениумски крст, der ad en 1.750 meter lang rute bringer besøgende op ad bjergskråningerne.

     

    Ohrid Sø

    Ohrid
    Охрид

    Ohrid Sø er en naturperle i regionen mellem Nordmakedonien og Albanien, og byen Ohrid er den største by omkring søen. Dens historiske begyndelse startede med græske bosættere, der efterhånden etablerede byen Lychnidos/Λύχνιδος. Fra 500-tallet indvandrede slaver til området, som de efterhånden overtog.

    Første gang navnet Ohrid, der er slavisk i oprindelse, blev nævnt, var i år 879. Senere var Ohrid blandt andet bulgarsk hovedstad, før den makedonske by voksede og udviklede sig med sin gode beliggenhed på forskellige handelsveje.

    Ohrid er i dag en smuk og seværdig by ved Ohridsøen, der ligger på grænsen mellem Nordmakedonien og Albanien. Blandt de ting, man kan se, er en del af de tidligere 365 kirker og kapeller, der lå i byen. Der var en for hver dag, og det var en årsag til tilnavnet som Balkans Jerusalem.

    Ohridsøen, Ohridsko Jezero/Охридско Езеро, er dog byens og egnens store trækplaster. Den er en af Europas ældste og dybeste søer, og den er hjemsted for omkring 200 endemiske arter. Søen er da også på UNESCO’s liste over verdens naturarv.

    Ohridsøen er op til 288 meter dyb, og dens areal er 358 km². Godt to tredjedele af den ligger i Nordmakedonien. Søen og den nærliggende Prespasø blev dannet geotektonisk for omkring fem millioner år siden på den vestlige side af De Dinariske Alper. Tilsvarende søer blev geologisk normalt fyldt op af sedimenter og dermed forsvundet som søer. Ohridsøens dybde og ringe tilstrømning af sedimenter tilskrives årsagen til dens overlevelse.

    Med hensyn til geologien og tilstedeværelsen af de mange endemiske arter kan søen sammenlignes med fx Bajkalsøen i Rusland. Med sneklædte bjerge som kulisse, klart vand og fantastiske panoramaudsigter fra blandt andet klostre er en tur til Ohridsøen en naturskøn og uforglemmelig oplevelse.

     

    Pristina
    Приштина

    Pristina er Kosovos hovedby, og alle seværdigheder i byen er indenfor behagelig af gåstand. Derved kan man også gå gennem byens forskellige historiske og arkitektoniske perioder på kort tid; fx fra den gamle bydel til det Pristina, der blev skabt under den jugoslaviske tid.

    Et godt sted at få overblik over det hele er fra den katolske katedrals tårn, der hæver sig over byen. I Pristinas gader får man et fint indtryk af af Kosovos forskellige trosretninger med serbisk-ortodokse, katolikker og muslimer som dominerende menigheder. Her er også forskellige spændende monumenter som fx en statue af amerikanske Bill Clinton og bogstaverne NEWBORN.

    Korza er Pristinas elegante strøggade og et must under en tur i byen. Langs Korza ligger utallige forretninger, og så forbinder gaden Pristinas gamle og nye bydele. Det gamle Pristina består af smalle gader og stræder og en række bygninger, der går tilbage den den osmannsiske tid. Den moderne by er som kontrast hertil eksponent for det moderne Jugoslavien og dagens Pristina, hvor fx regeringsbygninger er skudt op de seneste år.

    Læs mere om Pristina

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Bit Pazar

    бул. Крсте Петков Мисирков/bul. Krste Petkov Misirkov

     

    GTC

    Плоштад Македонија/Ploshtad Makedonija

     

    Ramstore Mall

    Ул. Св. Кирил и Методиј бр.13/Ul. Sv. Kiril i Metodij br.13
    ramstoremall.com.mk

     

    Skopje City Mall

    ул. Љубљанска бр.4/ul. Ljubjanska br.4
    skopjecitymall.mk

     

    Vero Center

    бул. Кочо Рацин бр.1/Bul. Kocho Racin br.1
    vero.com.mk

     

    Indkøbsgader

    ул. Македонија/ul. Makedonija, Den Gamle Basar

Med børn

    Zoologisk have

    Зоолошка градина/Zooloska Gradina
    Булевар Илинден/Bulevar Ilinden
    zooskopje.com.mk

     

    Lys og springvand

    Плоштад Македонија/Ploshtad Makedonija

     

    Borg

    Скопско Кале/Skopsko Kale

     

    Legepladser

    Vero Center
    бул. Кочо Рацин бр.1/Bul. Kotjo Rachin br. 1
    vero.com.mk

Gode links
Historisk overblik

    De første bosættelser

    Historien om Skopje kan spores tilbage til årtusindet f.Kr. Arkæologiske fund ved Skopjes Kale Fæstning viser, at uidentificerede folk levede her i forhistorisk tid mellem senneolitisk og tidlig bronzealder. Forskere mener, at de endda kan dateres tilbage til tidligere end år 4000 f.Kr. Egentlig dokumentation og registreringer af og i Skopjeregionen daterer sig fra 300-tallet f.Kr. Det menes, at datidens mennesker levede af primitiv dyrkning af jorden og kvægopdræt.

    Fra 300-tallet f.Kr. bosatte dardanerne sig her, og datidens Skopje (Skupi) blev hovedstad i Dardania, der strakte sig fra Naissus til Bylazora i 100-tallet f.Kr.

     

    Romerriget

    Med Romerrigets ekspansion mod øst kom også det makedonske område under Rom. Allerede i tiden inden Kristi fødsel kan der have været romerske soldater i regionen, men det var først i 100-tallet e.Kr., at Skopje med navnet Scupi blev en del af Romerriget. I år 86 opnåede Skopje status af colonia, og den blev hovedstad i den nye provins Moesia Superior.

    Den romerske tid blev en periode med opblomstring. Romerske administratorer reorganiserede det offentlige liv og begyndte at løfte kultur og kunst til hidtil ukendte højder. Byen blev desuden latinificeret, og de romerske kolonister fik borgerrettigheder.

    Skopje blev en vigtig by, der lå strategisk godt på korsveje i regionen. Interessante arkæologiske fund fra især området omkring Bardovci viser, at der var et romersk teater og andre institutioner fra større romerske byer.

     

    Kristendommens Skopje

    Skopje og det nuværende makedonske område blev også kristent ganske tidligt. Med legaliseringen af kristendommen gennem ediktet i Milano i år 313, blev Scupi sæde for en biskop.

    Scupis biskop deltog blandt andet i det første økumeniske koncil, der blev holdt i Nikæa i 325. Flere andre beretninger viser, at biskopperne og kristendommen havde indflydelse på samfundet og på kunsten.

     

    Den byzantinske tid

    Med delingen af Romerriget i en østromersk og en vestromersk del i år 395, kom Skopje ind under de byzantinske kejsere i Konstantinopel.

    Byen fortsatte med at udvikle sig som en typisk sen-romersk by med administrative paladser, et teater, of-fentlige bade, befæstninger, brolagte pladser og gader, vandforsyning, kirker med videre. Det var en relativt fredelig periode, der dog blev afbrudt af indtrængende stammer og folk som gotere og hunner.

     

    Jordskælvet 518 og Justinian I

    I 518 blev udviklingen afbrudt, da et jordskælv ramte og lagde både byen Scupi og nærmest hele Makedonien i ruiner. Den pludselige katastrofe satte en stopper for civiliseret liv i Scupi og begravede dens opbyggede resultater i århundreder. Det meste af befolkningen havde heldigvis undsluppet den visse død grundet en omstændighed, der viste sig at være held i uheld. Borgerne havde forventet et stammeangreb og var derfor flygtet til de omkringliggende bakker, Skopska Crna Gora, den foregående nat.

    I stedet for en genopbygning af Scupi flyttede folk til andre nærliggende steder og etablerede sig der. Det drejede sig ikke mindst om kejser Justinian I’s fødeby, Taoresium, hvor talrige prægtige bygninger blev rejst til hans ære; paladser, boliger, springvand, pladser m.m.

    Justinian I grundlagde i 535 byen Justinian Prima, og den blev ærkebispesæde efter at havde taget over efter Scupi. Justinian Prima forbindes med dagens Skopje, der fik sit nuværende navn af slaviske stammer, der migrerede og bosatte sig i det makedonske område efter Justinians død i 565.

     

    Byzantinere, bulgarer og serbere

    Gennem senere århundreder blev Skopje og det makedonske område skueplads for politiske kampe mellem byzantinere og bulgarer. Byen skiftede hænder flere gange, og i årene 972-992 var den hovedstad i det første bulgarske imperium. Det bulgarske rige faldt i 1018, og herefter blev både Skopje og Bulgarien en del af Det Byzantinske Rige; stadig med Skopje som hovedby for regionen.

    I 1200-tallet var der igen kamp om Skopje mellem bulgarer og byzantinere, der dog i 1282 måtte afgive magten og byen til den serbiske kong Stefan Uroš II Milutin. Skopje blev hurtigt også en vigtig by for serberne, og Milutins barnebarn, Stefan Dušan, gjorde byen til serbisk hovedstad, og han lod sig krone til zar her i 1346.

    Stefan Dušan døde i 1355, og efter hans tid gik Det Serbiske Imperium i opløsning, hvilket resulterede i en fragmentering af det faldende rige. Serbernes fald blev også midlertidigt enden på kristendommen som landets religion, idet det islamiske osmanniske rige erobrede Skopje og området i 1392.

     

    Osmannisk vækst i Skopje

    Det muslimske osmanniske styre kom i Skopje til at vare 520 år, og tyrkerne kaldte byen for Üsküb. Med osmannerne kom nye institutioner som moskeer og tyrkiske bade, og den osmanniske arkitektur satte også sit præg på Skopje. Byen videreudviklede sig også handelsmæssigt i denne periode; blandt andet styrket af mange sefardiske jøder, der indvandrede hertil fra Spanien. Flere andre byggerier stammer også fra denne tid; fx byens berømte og centralt beliggende bro, Камен мост [Kamen Most].

    I de første århundreder under osmannerne blev der bygget mange af de moskeer, der fortsat kan ses i dag, og mange kirker blev nedlagt eller indrettet som moskeer. Byggeaktiviteten stoppede en tid i 1555, da endnu et jordskælv ramte byen. På det tidspunkt boede der 40.000-50.000 indbyggere i byen.

     

    Osmanniske nedgangstider

    Üsküb var startet på en nedgangstid, der ud over mindre handel og administration fik befolkningstallet til at falde dramatisk. I 1800-tallet var der således kun omkring 10.000 indbyggere tilbage i den tidligere noget større by.

    Vendingen kom med jernbanen, der åbnede i 1873, hvor linjen til Thessaloniki blev færdiggjort. Banen bragte handel og ny velstand og vækst. På få årtier var indbyggertallet steget til omkring 30.000, og Üsküb havde derved vundet betydning i regionen. Det var opløsningsstider i Det Osmanniske Rige, og befolkningen kæmpede i stigende grad for sin frihed fra det tyrkiske styre. Ilindenopstanden i 1903 blev første større oprør mod styret, der endeligt faldt i 1912, hvor den serbiske hær vandt over osmannerne.

     

    Verdenskrigenes tid

    Der var flere krigshandlinger i årene 1912-1913, som midlertidigt endte med stadfæstelse af det serbiske styre i Skopje. Med udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 besatte Kongeriget Bulgarien dog hurtigt Skopje. 1. Verdenskrig sluttede i 1918, og i perioden 1918-1939 var Skopje og Makedonien en del af Kongeriget Jugoslaver, der i hovedtræk bestod af Serbien, Kroatien og Slovenien.

    Datidens kongerige gik til grunde med 2. Verdenskrig, hvor tyske tropper besatte Skopje den 7. april 1941. Senere overgik besættelsen til bulgarske styrker. Jugoslavien var i krig, og i september 1944 tog kommunisterne magten i Bulgarien, hvorved deres krigsindsats ændrede karakter. Den 13. november kunne bulgarsk militær og makedonske frihedsstyrker belejre Skopje, der kort efter kunne tiltræde Jugoslavien som hovedstad i den socialistiske republik Makedonien.

     

    1944 til jordskælvet i 1963

    Der boede omkring 150.000 mennesker i Skopje ved afslutningen på 2. Verdenskrig. Det var et tal, der blev til omkring 600.000 i Skopje tid i Jugoslavien, der sluttede med landets selvstændighed i 1991.

    Skopje voksede gennem den socialistiske tid som en af landets hovedbyer og gennem den industrialisering og urbanisering, der skete over hele landet. Det største tilbageslag for befolkningen og for byen kom den 26. juli 1963, hvor et jordskælv rystede byen til ukendelighed. Skælvet målte 6,1 på Richterskalaen, og epi-centret lå ganske tæt på Skopjes bymidte, og effekterne var nærmest altødelæggende. Flere end 1.000 mennesker blev dræbt, mens cirka 200.000 blev hjemløse, idet cirka 80 % af byen blev lagt i grus. En stor genopbygning stod foran byen og landet, og af kendte bygninger var ikke mindst de mange nyklassicistiske huse fra 1700-1800-tallet forsvundet.

     

    Skopje i dag

    Efter jordskælvet i 1963 blev meget af Skopje genopført i samtidens brutalisme, som ses en del steder i Jugoslavien. Der kom en fornyet byggeperiode efter den makedonske selvstændighed i 1991, hvor der i den følgende tid skulle etableres eller udbygges en del institutioner.

    Den absolut største og mest synlige udvikling er dog sket de senere år gennem det såkaldte Skopje 2014-program, som blev vedtaget i 2010. Skopje 2014 er tænkt som en genrejsning af Skopjes tidligere klassicistiske arkitektur og bygninger. Omkring 20 større opførelser, broer og utallige monumenter er blevet rejst, og bycentrum er blevet forvandlet til et helt nyt og imponerende monument over træk fra den makedonske historie.