Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Sarajevo er hovedstad i Bosnien-Hercegovina, og det er en smukt beliggende by med mange seværdigheder at komme efter. Det osmanniske basarkvarter ligger som et stemningsfuldt centrum, der er omgivet af habsburgernes smukke 1800-1900-talshuse, der blev rejst i årtierne op til 1. Verdenskrig, hvor Sarajevo var i stor vækst.

Sarajevos navn er historisk knyttet til 1. Verdenskrig, idet ærkehertug Franz Ferdinand blev myrdet under et besøg her i 1914. Historisk interesserede kan se stedet, hvor der skete, og lære mere om både det år og meget andet fra byens historie på Sarajevos museer.

Gennem flere århundreder var Sarajevo en del af Det Osmanniske Rige, og herberger, basarer og moskeer ligger som eksempler på 1500-tallets by. Smalle gader og hyggelige rammer for blandt andet indkøb og gastronomi kendetegner stedet, der indbyder til at gå på opdagelse.

Kun få skridt herfra ligger mange smukke huse og kirker i det østrigske Sarajevo. Det drejer sig fx om rådhuset, den katolske katedral og Sarajevos nationalteater. Man kan også vælge en tur over floden til bryggeriet Sarajevska Pivara, der serverer god lokal øl på stedets restaurant.

Topseværdigheder

    City Hall, Sarajevo

    Rådhuset
    Vijećnica

    Sarajevos rådhus blev opført i maurisk-inspireret stil i 1896, og det blev en del af verdenshistorien i 1914. Det var nemlig her, den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand havde været til en reception 28. juni 1914, umiddelbart før han blev myrdet. Det var et drab, der var med til at starte 1. Verdenskrig.

    Rådhuset blev indrettet som nationalbibliotek i 1949 og virkede som sådan, indtil det blev bombet og udbrændt under belejringen af byen i 1992. Under branden gik mange fornemme værker af i alt to millioner ødelagte bøger og manuskripter tabt.

    For at markere 100-året for drabet på Franz Ferdinand, blev rådhuset genrejst og på ny indviet i 2014. Det rummer både byrådet og Sarajevos national- og universitetsbiblioteker og står i fordums pragt langs floden.

     

    Bazaar, Sarajevo

    Basaren
    Baščaršija

    Baščaršija er Sarajevos gamle basar, og dette kvarter danner byens historiske og kulturelle centrum. Stedet blev således grundlagt i 1400-tallet, hvor den osmanniske general Isa-Beg Isaković som bosnisk guvernør grundlagde selve Sarajevo i 1461.

    I de første århundreder blev der etableret mange butikker og markeder her, og der blev fx bygget moskéer og herberger for rejsende. Det var de såkaldte karavansarai.

    Baščaršija var tidligere noget større end i dag, men efter en brand i 1800-tallet fik det sin nuværende størrelse. Man kan tydeligt se i gadebilledet, at branden hærgede til omkring gaden Ferhadija, hvor den mere moderne by ligger.

    Der er flere seværdigheder i Baščaršijas spændende og stemningsrige gader; fx moskeer og markedsbygninger. På den centrale plads ligger den fine kiosklignende bygning Sebilj, der står som et vartegn for bydelen, der er et must under et besøg. Handel, atmosfære og en mængde spisesteder finder man nemt ved at gå på opdagelse her.

     

    Serbian Church, Sarajevo

    Jomfru Maria Fødselskirke
    Saborna Crkva Rođenja Presvete Bogorodice
    Саборна Црква Рођења Пресвете Богородице

    Jomfru Maria Fødselskirke er den største serbisk-ortodokse kirke i Sarajevo og en af de største på Balkan. Den blev bygget i årene 1863-1868 i et design med en hovedkuppel og fire mindre sidekupler. Foran kirken står kompleksets klokketårn, der er rejst i barok stil.

    Hovedparten af midlerne til byggeriet blev doneret af serbiske købmænd i Sarajevo, men både den osmanniske sultan og den serbiske regent bidrog symbolsk til opførelsen. Ydermere sendte Ruslands zar Alexander II dygtige håndværkere til at producere kirkens ikonostas.

    Kirkens indvielse var planlagt til 1871, men denne måtte udsættes grundet muslimsk opposition til dette kristne bygningsværk, der var en markant del af byens gadebillede. Det kom til fysiske protester i gaden, hvor politiet måtte sættes ind, og repræsentanter for byens serbere klagede til byens russiske konsul, der formelt klagede til den osmanniske sultan. Resultatet blev en indvielse den 20. juli 1872, og ved denne begivenhed var der både repræsentanter og soldater fra sultanen.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Sarajevo her.

Andre seværdigheder

    Latin Bridge, Sarajevo

    Den Latinske Bro
    Latinska ćuprija

    Den Lantiske Bro er en bro over floden Miljacka, der løber gennem Sarajevo. Der nævnes allerede en bro på dette sted i 1541, og denne var en træbro, idet stenbroen først blev bygget under osmannerne i 1565. Broen står med fire buer og de karakteristiske huller gennem to af bropillerne; dette særkende kan genfindes på Sarajevos byvåben.

    Den Latinske Bro er ikke blot kendt grundet sin gamle historie. Det var også umiddelbart nord for den, at Gavrilo Princip skød og dræbte det østrig-ungarske tronfølgerpar den 28. juni 1914.

     

    Brusa Bezistan

    Brusa Bezistan med sine seks kupler er en af de mest interessante bygninger i det gamle basarområde Baščaršija. Bygningen er opført efter ordre fra sultan Suleiman den Mægtiges storvesir Rustem Pasha i 1551, og den blev bygget som handelsplads for silke. Brusa Bezistan er da også opkaldt efter den tyrkiske by Bursa, hvorfra den udbudte silke blev transporteret.

    Stenbygningen er 29,5x20,5 meter i grundplan, og der er indgange på alle fire sider. I dag er Brusa Bezistan indrettet som en del af Sarajevos museer, og her fortælles byens historie fra urtiden til og med den østrig-ungarske æra. Omkring den ligger butikker som i det øvrige af basarområdet, og de er med til at give museet ekstra atmosfære.

     

    Coppersmith Street, Sarajevo

    Kobbersmedegaden
    Kazandžiluk

    Kobbersmedegaden er et eksempel på et miljø fra tidligere århundreder. Lokalt hedder gaden Kazandžiluk, der blev opkaldt efter de kobbersmede, der havde værksteder og boder her fra 1500-tallet, hvor stedet opstod. Kazandžiluk ligger i basarkvarterets østlige ende og er et af flere eksempler på de hyggelige og smalle stræder, der præger området.

     

    Gazi Husrev-bey Moské
    Gazi Husrev-begova Džamija

    Gazi Husrev-bey Moské er en af Sarajevos mange moskéer fra landet tid under Det Osmanniske Rige. Arkitekten var Acem Esir Ali, hvis værk stod færdigt i 1531 med en kuppel på 26 meter i højden; moskeens minaret måler hele 47 meter til toppen.

    Bag byggeriet stod Gazi Husrev Bey, der i flere perioder var osmannisk guvernør i Bosnien gennem årene 1521-1541. Bey var desuden den største mæcen af penge til byggerier i Sarajevo.

    Bederummet er ganske seværdigt og rigt ornamenteret. Rummet er restaureret efter ødelæggelser under belejringen af byen i 1990ernes borgerkrig i landet, og det står som nyt igen for besøgende.

     

    Sarajevo Brewery

    Sarajevo Bryggeri
    Sarajevska Pivara

    Sarajevo Bryggeri åbnede som en af de første større industrier i byen i 1864. Det blev hurtigt førende i Bosnien med en større eksport til nabolandene. Bryggeriets rødhvide bygninger står i dag som et smukt eksempel på industribyggeri.

    Man kan smage på bryggeriets produkter i den stemningsfulde restaurant Pivnica HS, der blev indrettet i 2004. Stedet er i øvrigt også et glimrende sted for at smage bosnisk mad.

     

    Museum Sarajevo 1878-1918
    Muzej Sarajevo 1878-1918

    Museum Sarajevo 1878-1918 er et museum, der formidler byens historie i perioden, hvor byen var under habsburgernes østrigske styre. Det var også en tid, der førte til enden på det østrig-ungarske rige og styre i blandt andet Bosnien-Hercegovina.

    Mange temaer såsom monarkiet, industrialisering, arkitektur og kultur kan opleves her. En væsentlig episode, der naturligvis behandles på museet, er drabet på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, umiddelbart foran museumsbygningen den 28. juni 1914.

     

    Emperor's Mosque

    Kejsermoskéen
    Careva Džamija

    Kejsermoskéen er en af de vigtigste historiske bygninger i Sarajevo. Det var den første moské, der blev opført efter den osmanniske erobring af området. Byen Sarajevo voksede således rundt om moskéen, og et af de umiddelbare nabohuse var residens for sultanens lokale repræsentant.

    Moskéen blev bygget i træ i 1457 af Isaković-Hranušić, der dedikerede og opkaldte den efter sultan Mehmed II. Den oprindelige moské her blev bygget i tidstypisk osmannisk stil, men gik dog allerede til grunde i slutningen af 1400-tallet. Moskéen blev genopbygget i 1565. Denne gang i sten og helliget sultan Suleiman den Mægtige. I 1800-tallet blev moskéen flere gange udvidet til det kompleks, man kan se i dag.

     

    Bosnien-Hercegovinas Historiske Museum
    Zemaljski Muzej Bosne i Hercegovine

    Bosnien-Hercegovinas Historiske Museum blev etableret i 1945 som et museum for befrielsen af Bosnien-Hercegovina efter 2. Verdenskrig. Dengang lå det i byens rådhus- og biblioteksbygning, men siden 1962 har det haft til huse i den nuværende og til formålet opførte museumsbygning.

    Udstillingerne formidler Bosnien-Hercegovinas historie fra slavernes vandringer og erobringer på Balkan og specifikt i dette område. Temaer gennem århundrederne er landets osmanniske tid, 1463-1878, og tid under Østrig-Ungarn, der varede fra 1878 til rigets opløsning i 1918. Endelig er der også formidling af den nyere historie fra 1918 til i dag, hvor krigen og belejringen i 1990erne af Sarajevo er i særlig fokus.

     

    Sarajevo Academy

    Sarajevo Kunstakademi
    Akademija likovnih umjetnosti Sarajevo

    Sarajevo Kunstakademi blev etableret i 1972 som en del af byens universitet. Selve den store og karakteristiske akademibygning blev dog opført med et helt andet formål.

    Akademiet blev bygget i 1899 som protestantisk kirke under det østrig-ungarske riges tid. Stilen var storladen med inspiration fra romansk og byzantinsk arkitektur. Kirken og derved det oprindelige formål var kun aktivt til afslutningen af Østrig-Ungarns æra, der sluttede med 1. Verdenskrig.

    Som så mange øvrige af tidens bygningsværker i Sarajevo, var det arkitekten Karel Pařík, der stod bag designet af den store opførelse.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Sarajevo her.

Ture fra byen

    Mostar

    Mostar

    Mostar er en af hovedbyerne i Hercegovina, og dens navn kommer af mostari, der henviser til de folk, der holdt vagt ved byens gamle bro. Mostar ligger strategisk godt mellem Adriaterhavet og det ressourcerige centrale Bosnien, og det gav Mostar vækst gennem årene. I 1468 kom byen under osmannisk styre, og Mostar blev befæstet i perioden 1520-1566, der også var året, hvor sultan Suleiman den Mægtige erstattede byens gamle træbro af den nuværende af sten, der er Mostars vartegn.

    Stari Most er den centrale og mest berømte af Mostars broer. Både broen og den omkringliggende del af Mostars gamle by blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 2005. Stari Most binder byens to halvdele sammen, og der har gennem årene været springkonkurrencer fra broen ned i floden Neretva. Man kan nyde broen fra turen over den og fra det tilgængelige område ved floden neden for.

    Læs mere om Mostar

     

    Međugorje

    Međugorje er en mindre by i Bosnien-Hercegovina, der siden 1981 har været et stort kristent pilgrimsmål. Den 24. juni dette år startede en række gentagne åbenbaringer af Jomfru Maria i form af en åndelig ekstase for seks personer, og der er også rapporter om, at uhelbredeligt syge er blevet kureret her. En pavelig udsending har undersøgt fænomenerne, der ikke var beviser nok til at gøre byen officielt pilgrimssted i den katolske kirke.

    Denne ikke-officielle status afholder dog ikke mange fra at valfarte hertil, hvor man blandt andet kan besøge den totårnede Sankt Johannes Kirke/Crkva Sv. Jakova. Selve kirken er ganske moderne og smuk, og på det store område foran den kan man se en statue af Jomfru Maria.

     

    Jajce

    Jajce er en smuk og hyggelig provinsby i Bosnien-Hercegovina. Den ligger på det sted, hvor floden Pliva munder ud i floden Vrbas. Netop floderne er noget af det, der har gjort Jajce til en populær turistby, idet der ved sammenløbet er et 20 meter højt vandfald.

    Jajces historie startede i 1300-tallet, og en overgang var den hovedstad i Kongeriget Bosnien, der bestod fra 1377 til 1463. Jajce var residens for Stjepan Tomasevic, der blev den sidste bosniske konge; de muslimske osmanner belejrede byen og henrettede kongen i 1463. Osmannerne måtte dog efter nogle måneder vige for en ungarsk, men de kom igen i 1527-1528, hvor Jajce faldt i tyrkernes hænder som den sidste bosniske by.

    Ud over vandfaldet i byen kan man se Jajce Fæstning/Tvrđava Jajce (Harmani), der ligger hævet over byen på en bakketop. Fæstningen blev bygget i 1300-tallet, og det var her, Stjepan Tomasevic blev kronet som bosnisk konge i 1461. Stedets mure har en længde på 1.300 meter, og sammen med bakken og byens to floder dannede de fæstningens forsvar. Bag murene lå blandt andet kongens residens.

     

    Mehmed Pasha Sokolović Bro
    Most Mehmed-paše Sokolovića

    Dette er en bro, der spænder over floden Drina i det østlige Bosnien-Hercegovina. Broen er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og den er et af berømte Mimar Sinans bygningsværker.

    Broen blev bygget i årene 1571-1577, og Sinan var arkitekt og ingeniør i denne tid, der arkitektonisk udgjorde højdepunktet af den klassiske osmanniske stil. Broen er med sine mange smukke buer i alt cirka 180 meter i længden. Ud over selve broen kan man nyde de smukke omgivelser og byen Višegrad på en tur hertil.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Alta Shopping Center

    Franca Lehara 2
    alta.ba

     

    BBI Centar

    Trg djece Sarajeva 1
    bbicentar.ba

     

    Sarajevo City Center

    Vrbanja 1
    scc.ba

     

    Indkøbsgader

    Ferhadija, Sarači, Baščaršija,

Med børn

    Park med dyr

    Pionirska dolina
    Patriotske lige 58

     

    Legeland

    Playland
    Anđela Zvizdovića 1

     

    Museum

    Zemaljski Muzej Bosne i Hercegovine
    Ulica Zmaja od Bosne 3
    zemaljskimuzej.ba

Gode links
Historisk overblik

    Forhistorien og Romerriget

    Den tidlige tid i regionen omkring det nuværende Sarajevo var hjemsted for Butmirkulturen, der ikke mindst er karakteriseret gennem fund af fornemt forarbejdet keramik.

    Butmirkulturen forsvandt omkring år 2400 f.Kr., og man mener, det skyldtes illyrernes komme. Illyrerne bosatte sig flere steder i området, og de byggede forskellige fæstningsværker. Illyrerne var i området til Romerrigets vækst og styrke umuliggjorde et fortsat forsvar; den sidste kamp fandt sted i år 9, og herefter kunne kejser Tiberius etablerede sit romerske herredømme over regionen.

    Under Roms herredømme var regionen og dens bosættelser en del af provinsen Dalmatia. Veje gik fra kysten til indlandet, og gennem arkæologiske fund har man kunnet konstatere, at trnaport og handel har fundet sted; også til omkring det nuværende Sarajevo, der i Romerrigets tid stadig ikke var etableret som by.

     

    Slaverne og Vrhbosna

    I 600-tallet kom slaviske stammer til Balkan, og de erstattede flere steder illyrerne, der på dette tidspunkt stadig udgjorde befolkningsstammen. Slaverne bosatte sig blandt andet i Sarajevo-dalen. Der blev etableret to bosættelser omkring det, der i dag er Sarajevo, men der kendes ganske lidt om disse.

    Bosnien kendes først nævnt som et mindre område omkring floden Bosna, og fra 1100-tallet blev regionen underlagt Ungarn som vasal. Centralt i Bosnien lå området og bosættelse Vrhbosna, som muligvis lå på det sted, der senere blev til Sarajevo. I 1238 blev det dokumenteret i pavelige papirer, at der blev opført en katedral dedikeret til Sankt Peter i byen, og dette faktum kunne tale for, at det var en betydelig bosættelse eller by.

     

    Sarajevo grundlægges

    De muslimske osmanner spredte sig gennem et erobringstogt til europæiske Balkan i 1400-tallet, hvor også Bosnien blev en del af Det Osmanniske Rige. For Sarajevo blev det historisk skelsættende, idet osmannerne grundlagde byen, hvilket antages at være sket i 1461.

    På det tidspunkt lå landsbyen Brodac på stedet, hvor den første osmanniske guvernør i Bosnien ønskede en ny by. Han hed Isa-Beg Ishaković, og han fik held med at bytte jord med de lokale jordejere. Det gav Isa-Beg Ishaković mulighed for at etablere den osmanniske provins’ nye hovedby her. Det blev hurtigt bygget et marked, badeanlæg, en moske og en guvernørresidens; den såkaldte saray som kom til at give Sarajevo sit navn.

    Med den store byggeaktivitet blev Sarajevo hurtigt provinsens største og vigtigste by. Købmænd fra Ragusa kom hertil, og kristne, jøder og muslimer levede side om side.

    Sarajevo fortsatte med at vokse kraftigt, og byens marked var midtpunktet for mange aktiviteter. Der blev etableret skoler, et bibliotek og moskeer, som der inden udgangen af 1500-tallet var opført omkring 100 af i byen. Badeanlæg var med til at gøre byen til en af de mest moderne i Europa, og Sarajevo var på sit højdepunkt osmannernes største by på Balkan; kun Konstantinopel ved Bosporus var større. I 1660 anslås det, at Sarajevo havde omkring 80.000 indbyggere.

     

    Osmannernes nedgang

    Sarajevos glansperiode var 1500-tallet, hvor der var en enorm byggeaktivitet. 1600-tallet var også præget af en vis vækst og et relativt rigt borgerliv, men det var på samme tid et århundrede, hvor Det Osmanniske Riges nedgang startede. Det var naturligvis noget, der kom til at påvirke alle underlagte og erobrede regioner og således også Sarajevo og Bosnien.

    I 1697 belejrede og plyndrede østrigske tropper Sarajevo, og det var et manifest symbol på Det Osmanniske Riges svækkelse. Under østrigernes angreb blev byen svært ødelagt, og Sarajevo skulle nærmest opbygges fra starten for igen at blive en stor, driftig og vigtig by.

    I starten af 1700-tallet flyttede osmannerne deres administrative sæde for regionen fra Sarajevo til Travnik, og det påvirkede naturligt nok Sarajevos væsentlighed, der allerede har lidt et knæk i 1697.

    1700-tallet blev et århundrede med stagnation, nedgang og nye katastrofer for Sarajevo. Der blev bygget en del oven på ødelæggelserne i 1697, men byen blev ramt af større brande i både 1788 og 1797, hvilket satte Sarajevo tilbage på ny.

    1800-tallet blev ikke bedre for byen end slutningen af 1700-tallet. Det Osmanniske Rige vaklede, og en stigende patriotisme i mange lande på Balkan fik mange til at ønske frihed, og det gjaldt også i Sarajevo. Det kom til flere kampe rundt omkring i Bosnien i første halvdel af 1800-tallet, og ved Sarajevo blev det foreløbigt sidste slag kæmpet i 1832. Ved den lejlighed vandt osmannerne, hvilket afstedkom nye årtier under de tyrkiske osmanner.

     

    Habsburgerne og 1900-tallet

    Gennem 1800-tallet blev Det Osmanniske Rige svækket i stadig højere grad, og mange stater blev befriet fra det tyrkiske overherredømme i denne tid.

    I 1878 blev Sarajevo erobret af Østrig-Ungarn, og det kom tid at betyde en høj vækst i byen, som vestlige arkitekter og ingeniører strømmede til. De skulle være med til at bygge Sarajevo som en moderne europæisk 1800-talsby. En brand i denne periode gjorde også, at der skulle genopbygges en del, og resultatet blev et Sarajevo med en blanding af det osmanniske basarområde og bydele med vestlig arkitektur.

    Sarajevo var efter 1878 fortsat de jure en del af Det Osmanniske Rige, men de facto blev byen og regionen administreret som en del af Østrig-Ungarn, der formelt annekterede området i 1908. På det tidspunkt boede der omkring 50.000 indbyggere i byen.

    Sarajevo skrev sig ind i verdenshistorien i 1914. Den østrigske ærkehertug Franz Ferdinand havde været kronprins og derved tronfølger til den østrig-ungarske trone siden 1896, og i 1914 skulle han besøge Sarajevo med sin hustru Sophie. Besøget fandt sted den 28. juni 1914, hvor kronprinseparret kørte gennem Sarajevos gader. Her blev de skudt og dræbt af nationalisten Gavrilo Princip, og mordet var medvirkende til udbruddet af 1. Verdenskrig.

     

    Det jugoslaviske Sarajevo

    1. Verdenskrig var en krig, der blandt andet betød, at Østrig-Ungarn ophørte med at eksistere. Det fik stor betydning for mange lande, og Sarajevo blev en del af Kongeriget Jugoslavien.

    I de første årtier under Jugoslavien blev Sarajevos status og rolle reduceret fra hovedstad til provinsby, og det gav mindre politisk og økonomisk vigtighed end tidligere. Tiden under 2. Verdenskrig afløste mellemkrigstiden, og Sarajevo blev her bombet af Tyskland og erobret af kroatiske Ustaše, der var facister. Den indledende krigslykke vendte for tyskerne og kroaterne, og Sarajevo blev befriet den 6. april 1945.

    Efter 2. Verdenskrig blev Sarajevo en del af det socialistiske Jugoslavien, og en ny vækstperiode kom i gang i byen, der var hovedstad i den bosniske stat inden for den jugoslaviske føderation. Jugoslavien investerede meget i Sarajevo, som blev udbygget og moderniseret med blandt andet mange nye forstæder med store lejlighedsbyggerier.

    Sarajevo var vært ved de olympiske vinterlege i 1984, og dette år var verdens sportsøjne rettet mod byen, der med legene som omdrejningspunkt oplevede en kraftig vækstperiode. Udbygning med sportsarenaer, nye kvarterer, hoteller og andet var noget af det, der fik byens befolkning op på cirka 500.000 mennesker.

    Sarajevo var i 1980erne en by i vækst, og den var hovedstad i en af staterne i Jugoslavien, der sammen med resten af Østeuropa stod foran store politiske forandringer. Landet bestod af mange stater fra Slovenien i nord til Makedonien i syd, og ønsket om uafhængighed fik en del af de jugoslaviske stater til at ønske uafhængighed.

     

    Sarajevo 1992 til i dag

    Bosnien-Hercegovina erklærede sig selvstændigt den 3. marts 1992, og derved var landet trådt ud af Jugoslavien. Med serbere, kroater og boniakker som befolkningsgrupper var der stor opposition over for hinanden de følgende år, hvor det kom til krig i Bosnien-Hercegovina.

    Fra 5. april 1992 til 29. februar 1996 blev Sarajevo belejret, og højdepunktet af belejringen fandt sted i 1992-1993, hvor bygninger blev sønderskudt, og snigskytter opererede omkring byen, hvor billeder fra den såkaldte Sniper Alley gik verden rundt.

    Efter afslutningen af krigen i Bosnien-Hercegovina i 1990erne og derved belejringen af Sarajevo stod byen delvist ødelagt, og den skulle genopbygges. Dette store arbejde startede i 1995, og små ti år efter var Sarajevo i det store hele genopbygget.

    I dag er Sarajevo således en hovedstad, der er smukt renoveret og med mange seværdigheder i både de gamle og nyere bydele. Nye højhuse og shoppingcentre er skudt op de senere år, og der er fred og ro til at nyde den smukt beliggende by i det centrale Bosnien-Hercegovina.