Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Mexico City er hovedstad i Mexico, og det er en megaby, der gennem årene er blevet bygget i charmerende mexicansk-spansk stil på fundamentet af aztekernes gamle hovedstad. Alene det er en blanding, der giver grobund for mange spændende seværdigheder.

Hyggelige pladser og boulevarder med gode stemningsfulde miljøer er noget af det, der venter i Mexico City. Ved siden af disse byrum er der mange grønne områder med Chapultepec som det største tæt på centrum. I Chapultepec ligger et must see-sted i form af det antropologiske museum.

Af bygningsværker er Mexico Citys katedral blandt de mest berømte. Den ligger på pladsen Zócalo, der er et godt udgangspunkt for vandreture i byen. Fra aztekernes tid ligger ruinerne af det storslåede Templo Mayor, og man kan også gå i Moctezumas fodspor til det sted, hvor kejseren mødte spanske Hernán Cortés første gang.

Mexico City er en af verdens største byer, og her er også imponerende museer og smukke kirkebygninger. Mexico Citys parker og pladser er små oaser, der binder storbyen sammen, hvis man ikke tager metrosystemet, der er et af verdens største.

Topseværdigheder

    Zocalo, Mexico City

    Forfatningspladsen (El Zócalo)
    Plaza de la Constitución (El Zócalo)

    Plaza de la Constitución er navnet på Mexico Citys centrale plads i den gamle bydel. Det er en status, den allerede havde i aztekernes tid. I daglig tale kaldes pladsen blot El Zócalo, der betyder fundamentet. Navnet refererer til et marmorstykke på pladsen, der skulle have båret en planlagt søjleskulptur, men det blev kun til soklen og navnet. Det officielle navn er Plaza de la Constitución, og det refererer til den spanske forfatning fra 1812.

    Før den spanske tid havde aztekernes regenter deres paladser omkring pladsen, der lå tæt på det daværende Tenochtitlans absolutte centrum, som var det religiøse kompleks omkring Templo Mayor. Dette kan i dag se som udgravninger lidt mod nord og nordøst fra Plaza de la Constitución.

    Efter den spanske erobring af landet lod Hernán Cortés en ny byplan designe, hvor en ny plads blev det centrale element, som gaderne kunne udgå fra. Nedrivningen af aztekernes hellige centrum gav byggematerialer til brolægningen, og omkring pladsen opstod kolonimagtens vigtigste opførelser med kirken og Hernán Cortés’ residenspalads som de vigtigste.

    Pladsen var præget af markedshandel i 1600-1700-tallene, og det medførte et sådant kaos, at myndighederne flere gange ryddede pladsen. Plaza de la Constitución blev også oversvømmet flere gange af det vand, byen i sin tid blev anlagt på.

    I 1789 bestemte Spaniens kong Karl IV, at pladsen skulle ryddes, og vicekongen i Mexico lod en ny belægning udskifte den gamle. Der blev også anlagt springvand i hjørnerne. Ved dette arbejde fandt man den berømte Solsten/Piedra del Sol, der i dag kan ses på byens nationale antropologiske museum. Markedsfolkene fik plads i bygningen Mercado de Volador, der lå, hvor man i dag kan se landets højesteret, Suprema Corte de Justicia de la Nación.

    Gennem tiden har Plaza de la Constitución været centrum for adskillige begivenheder som fx folkesamlinger for aztekerne, udnævnelser af spanske vicekonger, militærparader samt opgør og ceremonier i forbindelse med Mexicos uafhængighed.

    Med El Zócalos 240x240 meter er den en af verdens største pladser, og på den kan man se den kendte flagstang med det kolossale mexicanske flag, der er et af byens vartegn. I det nordvestlige hjørne kan man i øvrigt se 0-kilometerstenen, der fastlægger alle afstande i Mexico.

     

    Det Store Tempel
    Templo Mayor

    Templo Mayor er stedet, hvor et af aztekernes store templer i hovedstaden Tenochtitlán lå. Den centrale del bestod af et tvillingetempel, som var dedikeret krigsguden Huitzilopochtli og Tlaloc, der var gud for regn og landbrug. Rent fysisk blev anlægget bygget, så de hver havde et tempel på toppen af en fælles pyramide. Templets beliggenhed var efter sigende netop der, hvor Huitzilopochtli åbenbarede for mexicafolket, aztekerne, at de havde nået det hellige land. Symbolet var en ørn på en kaktus med en slange i munden.

    Det anslås, at templet blev anlagt i første halvdel af 1300-tallet efter byens grundlæggelse i 1325, og at det blev om- og udbygget flere gange derefter. I alt blev der opført syv templer efter hinanden, og tempelområdet bestod af ganske mange bygninger.

    Templo Mayor blev ødelagt af spanierne i 1521, og de byggede ovenpå templet med den nye kolonimagts by. Man kendte til templets omtrentlige placering, men en egentlig udgravning fandt ikke sted før 1978, hvor et elektricitetsselskab var i gang med et anlægsarbejde.

    Et par meter nede fandt de en monolit fra før den spanske tid. Det viste sig at være en rund, udsmykket stenskive på 3,25 meter i diameter. Stenen afbilleder aztekernes månegud Coyolxauhqui, der ifølge mytologien blev halshugget af sin bror Huitzilopochtli. Han kastede det afhuggede hoved op på himlen som måne, så deres mor kunne se sin datter hver aften. Stenen stammer fra slutningen af 1400-tallet og udgjorde fundamentet til templets trappeopgang.

    I årene efter 1978 rev man en del bygninger ned, så man kunne gennemføre en udgravning af større dele af tempelområdet. Under arbejdet fandt man tusindvis af effekter fra Tenochtitlán. Den fundne sten er sammen med spændende information og modeller af templet udstillet på Templo Mayors museum. Man kan også se de udgravede rum og bygninger, der stammer fra forskellige af tempelanlæggene gennem tiden.

     

    Katedralen, Mexico City

    Byens Katedral
    Catedral Metropolitana

    Catedral Metropolitana er navnet på Mexico Citys store katedral, der er landets religiøse centrum. Der blev allerede bygget i kirke her i det tidlige 1500-tal, men med byens vækst og status blev det snart efter besluttet at opføre en ny stor katedral, der skulle blive den største i Syd- og Mellemamerika.

    Byggeriet af den nuværende Catedral Metropolitana startede i 1562, og opførelsen varede til 1813. Inspirationen kom fra forskellige domkirker i Spanien som fx Sevillas berømte katedral. Tidens og kirkens stil var og er hovedsageligt barok, men man kan også se træk fra renæssancen og nyklassicismen, hvilket er naturligt med den lange byggeperiode.

    Katedralens dimensioner er cirka 55x110 meter i grundplan. Sydfacaden danner hovedindgangen, hvoraf den midterste af tre døre er den fornemste. Over den kan man se statuer af Sankt Peter og Sankt Paul. Af anden udsmykning på facaden er der øvrige helgener, det mexicanske statssymbol m.v. På katedralens vestlige facade kan man se figurer af de fire evangelister samt Jesus, der giver Himlens nøgle til Sankt Peter. Evangelisterne er også afbilledet på den østlige facade, mens facaden mod nord udmærker sig ved at være den ældste af katedralens sider.

    Man bliver mødt af et storslået interiør, når man går ind i kirken. Man kan fx se to store altre, kor, sakristi og hovedparten af kirkens seksten kapeller, der hver især er en oplevelse. Der er også en krypt i katedralen, hvor mange tidligere ærkebiskopper ligger begravet, og man kan også se to af 1700-tallets største orgler på de amerikanske kontinenter.

    De to store altre er set fra hovedindgangen mod syd henholdsvis Tilgivelsens Alter/Altar del Perdón og hovedaltret, der også kaldes Kongernes Alter/Altar de los Reyes. Kongernes Alter blev skabt 1718-1737 med storslået ornamentik og brug af guld. Det måler imponerende 25 meter i højden, 13,75 meter i bredden og 7,5 meter i dybden.

    Set fra pladsen El Zócalo udgør selve katedralen den dobbelttårnede kirkebygning, og ved siden af den ligger tabernakelbygningen, der stammer fra årene 1749-1760. Tabernaklet udgør blandt andet kompleksets dåbskapel, og der er også et smukt alter i denne bygning.

     

    Palacio de Bellas Artes, Mexico City

    Paladset for Skønne Kunster
    Palacio de Bellas Artes

    Palacio de Bellas Artes er Mexicos førende kunstpalads. Det blev opført fra 1904 af den italienske arkitekt Adamo Boari på det sted, hvor Nationalteatret havde ligget indtil 1901. Paladset skulle have stået færdigt til 1910 til fejringen af 100-året for den mexicanske selvstændighed. Grunden viste sig dog at være blød og ustabil, og blandt andet derfor blev byggeriet stoppet i årene 1913-1932. Derefter fortsatte byggeriet, og Palacio de Bellas Artes stod færdigt i 1934.

    Bygningens facade blev opført i Carrara-marmor, og udvendigt var stilvalget art nouveau med elementer af nyklassicisme. Indenfor har den sene færdiggørelse medført indretning i samtidens art deco-stil. Man kan nyde vægmalerier af blandt andet Rufino Tamayo og Diego Rivera, og i den store sal kan man nyde det berømte glasfortæppe, der blev lavet af glas fra Tiffany’s i New York.

    Glasfortæppet vejer 24 ton, og det er prydet af mexicanske motiver. Centralt på tæppet kan man se vulkanerne Popocatépetl og Iztaccíhuatl, og de er omgivet af landskaber fra Mexico. Der er også afbilledet skulpturer fra Oaxaca og Yautepec.

    Palacio de Bellas Artes danner rammen om forskellige kulturarrangementer, hvilket ikke mindst drejer sig om teaterforestillinger og operaer. Som et kuriosum var det her, Maria Callas debuterede i 1950 i operaren Norma. I bygningen finder man også kunstmuseet Museo del Palacio de Bellas Artes og Det Nationale Arkitekturmuseum/Museo Nacional de Arquitectura.

     

    Paseo de la Reforma, Mexico City

    Reformboulevarden
    Paseo de la Reforma

    Paseo de la Reforma er Mexico Citys centrale og storladne boulevard, der blev planlagt af kejser Maximilian I i 1860erne, da han og kejserinde Carlota havde taget residens på Castillo de Chapultepec. Chapultepec lå i udkanten af byen, og boulevarden skulle forbinde stedet med byens centrum.

    Boulevarden er 12 kilometer lang, og den blev designet af Ferdinand von Rosenzweig efter europæisk forbillede. Den hed oprindeligt Kejserindeboulevarden/Paseo de la Emperatriz, og det navn kom fra Carlota. Det nuværende navn fik boulevarden efter præsident Benito Juárez’ reformer i årene efter republikkens indførelse i 1867.

    Det centrale stykke af Paseo de la Reforma er strækningen fra området ved Alameda Central i øst forbi kvarteret Zona Rosa til højdedraget Chapultepec i vest. Langs boulevarden er der mange pladser, hvor der står monumenter over personligheder i Mexicos og for de amerikanske kontinenters historie. Her ligger blandt andet også store banker, fornemme hoteller, ambassader og andre prominente bygninger.

     

    Chapultepec Slot & Historisk Nationalmuseum
    Castillo de Chapultepec & Museo Nacional de Historia

    Castillo de Chapultepec er et slot, der blev bygget på højdedraget Chapultepec. Det er et navn, der kommer fra náhuatl-ordet chapoltepēc, som betyder græshoppernes høj.

    I 1700-tallet startede man byggeriet af slottet efter vicekongen Bernardo de Gálvez' beslutning. Det blev bygget som en palæresidens, men blev ikke færdiggjort, før kronen ønskede det solgt. I 1806 blev stedet købt af Mexico Citys bystyre.

    Det ufærdige anlæg blev forladt og stod som sådan i årene 1810-1833. I starten skete det som følge af landets uafhængighedskrig, men det ændrede sig i 1833, da man vedtog at etablere militærakademiet Colegio Militar her. I 1847 blev slottet berømte, da de såkaldte Drengehelte/Niños Héroes faldt i kamp, da de forsvarede højen mod USA's tropper i Slaget ved Chapultepec.

    Efter etableringen af det mexicanske kejserrige valgte kejser Maximilian I og kejserinde Carlota at bruge Chapultepec som residensslot i 1864. De fik flere mexicanske og europæiske arkitekter til at ombygge slottet, og det skete i tidens nyklassicisme. Det var i denne tid, at Chapultepec nogenlunde fik det udseende, man kan se i dag. Kejseren købte også en del indbo fra Europa, der fortsat er på slottet, og han fik anlagt haveanlæggene omkring Chapultepec.

    Maximilians slot lå i udkanten af Mexico City, og kejseren lod derfor boulevarden Paseo de la Emperatriz, dagens Paseo de la Reforma, anlægge efter forbillede fra blandt andet Paris og Wien. På den måde blev der skabt en direkte og monumental adgang mellem slottet og byens centrum.

    I 1867 faldt det mexicanske kejserrige, og efter at have været præsidentiel residens og bolig for fornemme statslige gæster indtil 1939, blev Castillo de Chapultepec indrettet som Mexicos nationale historiske museum.

    Det historiske museum skildrer landet fra den spanske kolonisering til den mexicanske revolution, og blandt de mange effekter er kejser Maximilians karet og det gevær, der blev anvendt ved hans henrettelse. Museets vægge byder på malerier, der skildrer forskellige temaer i landets historie som fx Niños Héroes kamp i 1847.

     

    Antropologisk Museum, Mexico City

    Antropologisk Nationalmuseum
    Museo Nacional de Antropologia

    Museo Nacional de Antropologia regnes med sin imponerende samling og spændende udstillingsområde for et af verdens fineste antropologiske museer. Selve museumsbygningen er i sig selv seværdig. Den blev tegnet i 1964 af Pedro Ramírez Vázquez med Paraplyen/El Paraguas, der er en dekoreret betonsøjle, som udgør det centrale element i den indre åbne gård.

    Museet åbnede i 1964, og her er et væld af temaer og effekter fra forskellige kulturer som fx olmekerne, mayaerne og aztekerne. Et af højdepunkterne på museet er Sala Mexica, hvor der udstilles aztekisk kunst. Det er her, man kan se den berømte Solsten/Piedra del Sol, der blev fundet på El Zócalo i det centrale Mexico City i slutningen af 1700-tallet.

    På museet kan man også se udstillinger af olmekiske skulpturer, som ikke mindst kendes for deres kolossale hoveder. Mayakulturen er naturligvis også særskilt gennemgået med mange fund, og i det hele taget er museet et overflødighedshorn fra Mexicos historie.

     

    Vor Frue af Guadalupe Basilika, Mexico City

    Vor Frue af Guadalupe Basilika
    Basilica de Nuestra Señora de Guadalupe

    Basilica de Nuestra Señora de Guadalupe er en basilika, der er et af verdens mest besøgte katolske pilgrimssteder. Basilikaen er tilegnet Mexicos skytshelgen, der er Jomfruen af Guadalupe/La Virgen de Guadalupe. Baggrunden for kirken og de mange besøg er, at det om netop dette sted siges, at en jomfruvision flere gange åbenbarede sig for biskop Juan Diego i 1531. Da biskoppen så et portræt af jomfruen, som viste sig gennem blomsterne på den stenede jord, beordrede han straks den første kirke opført her.

    Kirkebyggeriet startede 1531, og den smukke bygning stod færdig i 1709. Bygningens fornemme interiør dannede gennem århundreder rammen om Juan Diegos klæde med selve billedet af Jomfruen af Guadalupe, men i 1900-tallet sank den store bygning i områdets bløde undergrund, og derfor blev det besluttet at opføre en ny kirke, der skulle huse jomfruen.

    Ved siden af den gamle kirke blev en ny indviet efter to års byggeri i 1976. Den kan rumme op til 10.000 mennesker på en gang, og det er være nødvendigt med de mange pilgrimme, der valfarter til basilikaen. Kirkens runde form skyldes også dette, idet den muliggør, at alle kirkegængere kan se det centralt ophængte klæde. Man kan også komme tæt på jomfruportrættet gennem en særlig besøgssløjfe med rullende fortove, der transporterer gæster og pilgrimme forbi klædet umiddelbart under det.

    Kirken blev ophøjet til status af basilika i 1904 af pave Pius X, og I 2002 kanoniserede pave Johannes Paul II Juan Diego, der derved blev den første mexicanske helgen.

    I gaderne rundt om basilikaen kan man opleve utallige butikker og boder med forskellige religiøse souvenirer som fx jomfruportrætter. Det er i sig selv stemningsfuldt og sætter streg under betydningen af Jomfruen af Guadalupe, og 12. december er jomfruens festdag, hvor der er en særlig festlig atmosfære her.

    I området bag den gamle og nye basilika ligger et kuperet terræn med smuk natur, fine anlæg og elegante bygninger. Det er en spadseretur værd, og man kan blandt andet se det lille og meget smukke barokkapel Capilla del Pocito og den gamle sognekirke Capilla de Indios.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Mexico City her.

Andre seværdigheder

    Palacio Nacional, Mexico City

    Nationalpaladset
    Palacio Nacional

    Langs hele El Zócalos østside ligger bygningen Palacio Nacional, hvis størrelse er lige så imponerende som facadens og de indvendige sales arkitektoniske detaljer. Paladset blev opført på stedet for aztekerlederen Moctezuma IIs tidligere palads, der blev nedrevet i 1500-tallet.

    Mange af materialerne fra Moctezumas palads blev genbrugt ved opførelsen af Palacio Nacional, og paladsets lange facade blev fx opført med den røde sten tezontle, der er meget anvendt i Mexico som byggemateriale.

    Paladset fungerede først var residens for de spanske vicekonger, og siden da blev det indrettet som Mexicos regeringsbygning, og således har det siden aztekerne fungeret som landets magtcentrum.

    I paladset kan man se nogle af Diego Riveras kendteste vægmalerier. De blev malet i perioden 1929-1935, og motiverne afbilleder væsentlige begivenheder og personer fra Mexicos historie fra 1521 til 1930. Det store maleri ved paladsets indre trappe måler 450 kvadratmeter. Her kan man også se scener fra aztekertiden som fx guden Quetzalcoatls liv.

    Klokken over paladsets hovedindgang er en særlig detalje, man kan lægge mærke til. Det var den, der i 1810 ringede ved Mexicos uafhængighed fra Spanien, og hvert år den 15. september om aftenen, på den mexicanske nationaldag, ringer landets præsident med selv samme klokke. Præsidenten råber herefter blandt andet de væsentligste navne fra starten af den mexicanske uafhængighedskrig og afslutter med et trefoldigt "Viva México", før hele landet fejrer begivenheden med folkefester overalt.

     

    Gran Hotel

    Gran Hotel er en bygning, der ligger på Zócalos vestlige side, der siden spaniernes erobring i 1521 har huset forskellige kommercielle aktiviteter. Hotelbygningen åbnede da også som merkantilt center med et af landets første stormagasiner i 1899.

    Interiøret er i det store, centrale rum er holdt som i tiden med stormagasinet, og stilen er for store deles vedkommende i art nouveau. Udvendigt har bygningen en facade i nyklassicisme mod hovedindgangen i gaden 16 de Septiembre, mens sidefacaden mod El Zócalo blev opført i nykolonial stil, som reglerne tilskriver på denne plads.

     

    Casa Azulejos, Mexico City

    Kakkelhuset
    Casa de los Azulejos

    Kakkelhuset, der på spansk hedder Casa de los Azulejos, er en af byens fineste koloniale bygninger. Huset blev opført som adelspalæ af en grevefamilie fra 1793, og det er meget karakteristisk med den senere påsatte facadebeklædning af smukke blå og hvide kakler fra delstaten Puebla.

    Der er kakler på tre sider af bygningen, der også indvendigt er meget seværdig. Den indre gård danner et smukt hele med inspiration fra forskellige stilarter med springvand og vægudsmykninger, der tæller et stort påfuglemaleri af rumænske Pacalogue fra 1919. I dag ligger der en restaurant i huset, så der er rig lejlighed til at nyde stedets atmosfære.

     

    Mexico City Bymuseum
    Museo de la Ciudad de México

    Museo de la Ciudad de México er et bymuseum, der blev grundlagt i 1960. Dets samling skildrer på spændende vis byens historie fra aztekertiden til i dag. Den væsentligste inddeling af udstillingen er byens liv og udvikling i den førspanske tid, i kolonitiden og perioden under det selvstændige Mexico. På museet kan man se arkæologiske fund, kort, indbo og meget andet.

    Museumsbygningen er et tidligere adelspalæ, som blev bygget på jord skænket af Hernán Cortés til mederobreren Juan Gutierrez Altamirano, hvis efterkommere lod en fin residens opføre i 1600-tallet i stedet for det daværende hus. Det skete efter en udnævnelse til greve Santiago de Calimaya som besluttet af den spanske kong Philip II i 1616. Residensen skulle understrege den nyvundne status.

    Palæets kapel blev bygget i årene 1778-1781. Mange velhaverfamilier opførte et sådant i forbindelse med deres hjem, så familiernes kvinder ikke skulle gå på gaderne til de daglige messer. I dag er kapellet og meget af det originale interiør ikke bevaret, idet huset inden bystyrets køb i 1960 var indrettet som lejligheder. Under et besøg på museet får man dog et indtryk af et af byens fornemme historiske hjem.

     

    Alameda Central, Mexico City

    Alameda Central

    Alameda Central er Mexico Citys største park i det historiske centrum. Tidligere har stedet været markedsplads i aztekernes by og skueplads for henrettelser i den spanske inkvisitions tid. Disse fandt sted i den vestlige halvdel af området, der dengang kaldtes El Quemadero og var uden beplantning.

    Alameda Central blev udlagt som offentlig park i 1592 under vicekongen Luis de Velasco. I parken er der springvand af fransk design og skulpturer inspireret af græske og romerske statuer. Man kan se springvand for Merkur/Fuente de Mercurio, Najaderne/Fuente de las Náyades, Neptun/Fuente deNeptuno og Venus/Fuente de Venus samt et centralt anlæg midt i parken.

    Parkens layout af stier blev anlagt i årtierne omkring år 1900. Det mest kendte anlæg er monumentet for den tidligere præsident Benito Juárez, der hedder Hemiciclo a Juárez. Det ligger mod syd, og mod øst kan man se et monument for Ludwig van Beethoven. Det blev rejst i anledning af 100-året for hans 9. symfoni.

     

    Museet for Diego Riveras Vægmalerier
    Museo Mural Diego Rivera

    Museo Mural Diego Rivera er et museum over kunstneren Diego Rivera, som er bygget op omkring et af hans kendteste vægmalerier, Søndag eftermiddags drøm i Alameda Central/Sueño de una tarde dominical en la Alameda Central. Kunstværket prydede oprindeligt lobbyen i Hotel del Prado, der blev ødelagt under jordskælvet, som ramte byen i 1985.

    Det 15x4,8 meter store maleri kreerede Diego Rivera i årene 1947-1948, og det forestiller en søndagstur i parken Alameda Central. På maleriet ses en række kendte figurer fra den mexicanske historie; blandt andet Diego Rivera selv som barn, Frida Kahlo og skeletfiguren la Calavera Catrina.

     

    Plaza de la Republica, Mexico City

    Republikpladsen
    Plaza de la República

    Plaza de la República er Mexico Citys store Republikplads, som ifølge Pofirio Diaz’ plan skulle anlægges som en pragtplads med byggerier i pariserstil. Centralt på pladsen skulle det storladne Føderale Lovgivende Palæ/Palacio Legislativo Federal bygges med forbilleder som fx Reichstag i Berlin. Det var dog kun fundamentet, et stålskelet og en tom skal af en kuppel, der blev færdig før de politiske omvæltninger, som udspillede sig i 1910.

    I 1930erne blev der omkring kuplen opført det særprægede og arkitektonisk spændende art deco-monument, der kan ses i dag. I to af monumentets søjler ligger resterne af revolutionspræsidenterne Francisco Madero og Venustiano Carranza begravet. Francisco ”Pancho” Villa ligger her også, og senere blev også præsidenterne Plutarco Elias Calles og Lazaro Cárdenas stedt til hvile her.

    På pladsen kan man også besøge Det Nationale Revolutionsmuseum/Museo Nacional de la Revolución, hvor man kan se en interessant skildring af Mexico i perioden 1857-1920.

     

    Plaza Hidalgo, Mexico City

    Hidalgo Plads
    Plaza Hidalgo

    Plaza Hidalgo er bydelen Coyoacáns centrale plads, hvor byens og bydelens administration gennem tiden har haft sit sæde. Allerede i starten af 1520erne, hvor aztekernes ødelagte by blev genrejst som Mexico City, lod Hernán Cortés regeringsbygninger bygge her.

    I 1521-1522 boede Cortés selv i Coyoacán, men ikke i det såkaldte Cortés’ Hus/Casa de Cortés, der ligger på nordsiden af Plaza Hidalgo. Det menes dog at være hertil, spanierne tog aztekernes kejser Cuauhtémoc med efter hans tilfangetagelse. Det nuværende Casa de Cortés stammer fra midten af 1700-tallet.

    Den dominerende bygning på Plaza Hidalgo er Sankt Johannes Kirke/Iglesia San Juan Bautista fra 1500-tallet. Den stod færdig i 1552 og er en af de ældste kirker i Mexico City. Der er forskellige stilarter repræsenteret i arkitekturen, idet der løbende blev foretaget udbygninger efter færdiggørelsen af den oprindelige kirke.

    På midten af Plaza Hidalgo kan man se en kiosk fra begyndelsen af 1900-tallet. Den er tidstypisk og kronet af en glaskuppel med en bronzeørn på toppen.

     

    Frida Kahlo Museum, Mexico City

    Frida Kahlo Museum
    Museo Frida Kahlo

    Museo Frida Kahlo er et museum for Frida Kahlo, der var kunstneren Diego Riveras hustru. Samtidigt var og er hun også selv særdeles anerkendt for sin kunst, som man får et indblik i på museet, der er indrettet i Rivera og Kahlos hus.

    Kunstnerparret samlede også historiske smykker og keramik fra tiden for den spanske kolonisering. Disse genstande er udstillet på museet, der også byder på en fin have med opstillede skulpturer. Museet kaldes også Det Blå Hus/La Casa Azul grundet dets karakteristiske farve.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Mexico City her.

Ture fra byen

    Xochimilco, Mexico City

    Xochimilco

    Xochimilco er en bydel i Mexico City, hvor man kan få indtryk af de historiske flydende haver, som aztekerne anlagde i området. Byen lå på sydsiden af den nu historiske sø Xochimilco, der var en del af det store søsystem, der omgav øen med aztekernes hovedstad, Tenochtitlan.

    Aztekerne anlagde kilometervis af kanaler, og små kunstige øer blev frembragt for at kunne dyrke grønsager, som blev solgt på markederne i Tenochtitlan. Efter aztekertiden fortsatte de spanske mexicanere gennem århundreder med at dyrke haverne.

    I dag er det kun mindre dele, der er bevaret af det oprindelige sø- og kanalsystem, og herpå sejler utallige både, der på alle måder er festlige og farvestrålende. Man sejler rundt mellem andre både, som fx er flydende restauranter eller musikbåde med den traditionelle mariachi, der er symbolet på mexicansk musik.

    Mange mexicanere fra storbyen tager hertil i weekenden for at sejle rundt i de fredelige grønne omgivelser, og det giver en god lejlighed til at opleve et rigtigt mexicansk folkeliv.

     

    Pyramid, Teotihuacan

    Teotihuacan

    Teotihuacan er et stort og verdensberømt ruinområde, der ligger som en af Mexicos absolut største seværdigheder. Ifølge aztekerne var det stedet, hvor guderne skabte Solen og Månen, og på aztekisk betyder Teotihuacan da også ”stedet, hvor mennesker bliver til guder”.

    Ruinerne i Teotihuacan ligger langs De Dødes Allé/Calzada de los Muertos, der er to kilometer lang og måler 45 meter i bredden. Alléen går fra områdets hovedindgang til Månens Pyramide/Pirámide de la Luna, der er 46 meter høj og står med en grundflade på 150x129 meter.

    Ved hovedindgangen ligger Ciudadela, der tidligere var markedsplads omgivet af embedsboliger. Her ligger Teotihuacans museum og templet Templo de Quetzalcóatl som seværdige steder i denne del af det store område.

    Når man går mod Månens Pyramide ligger verdens tredjestørste pyramide langs alléens højre side. Det er Solens Pyramide/Pirámide del Sol, der har en grundflade på 225x220 meter, og til toppen er der 65 meter. Bag pyramiden ligger Palacio de Tepantitla, der har været præstebolig. Her kan man se den smukke fresko af regnguden Tlálocs paradis.

    Mellem de to store pyramider kan man se flere bygninger med fresker som fx Fjersommerfuglens Palads/Palacio de Quetzalpapálotl, der symboliserer dem, der er faldet i kamp.

    Hele anlægget Teotihuacan er stort og imponerende, og det er imponerende at gå mellem de kolossale bygninger. Man kan få et særligt indtryk fra toppen af Solens Pyramide, hvortil der er adgang ad nogle relativt let bestegne trapper.

     

    Tepotzotlan, Mexico

    Tepotzotlán

    Tepotzotlán er en by, hvor der er rig mulighed for at opleve en række fine bygningsværker fra den spanske kolonitid. Et af dem er byens smukke kirke, der blev viet til San Francisco Javier. Kirken blev bygget i årene 1760-1762, og den står som et af landets bedste eksempler på den mexicanske barok, der kaldes churrigueresk.

    Kirkens facade er rigt ornamenteret, men alligevel er det kirkens indre, der imponerer mest. De overdådige altertavler ser med alle deres små figurer, søjler, malerier og ornamentering nærmest levende ud, og med herlighedens forgyldning er det nærmest som at beundre et eventyr. Selve altertavlen viser Jomfruen af Guadalupe, der er den nationale skytshelgen i Mexico.

    Kirkens tilhørende kloster er meget elegant anlagt, og det rummer et museum, Museo Nacional del Virreinato. Det skildrer blandt andet stedet, Jesuiterordenen og diverse effekter fra kolonitiden.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    El Palacio de Hierro

    Av. Durango, Av. Salamanca
    palaciodehierro.com.mx

     

    Liverpool

    Carranza, 20 de Noviembre
    liverpool.com.mx

     

    Mercado de la Merced

     

     

    Perisur

    Periferico Sur
    perisur.com.mx

     

    Santa Fe

    Toluca
    ccsantafe.com

     

    Indkøbsgader

    Avenida Juárez, Avenida Insurgentes, Zona Rosa, La Condesa, Plaza Polanco, Plaza Masaryk, Plaza Moliere

Med børn

    Park

    Atlantis Marine Park
    Bosque de Chapultepec

     

    Børneby

    Ciudad de los Niños
    Centro Santa Fe, Vasco de Quiroga 3800
    laciudaddelosninos.com

     

    Forlystelser

    La Feria Chapultepec Magico
    Bosque de Chapultepec

     

    Drager

    Museo Papalote
    Bosque de Chapultepec

     

    Vandland

    Parque Acuático El Rollo
    José Maria Velasco 130, Lomas Altas
    elrollo.com.mx

     

    Forlystelsespark

    Six Flags Mexico City
    Carretera Pichacho al Ajusto 1500
    sixflags.com

     

    Zoologisk have

    Jardín Zoológico
    Bosque de Chapultepec

Gode links
Historisk overblik

    Aztekernes hovedstad

    Det centrale Mexico har været beboet i flere end 20.000 år. Fund fra årtusinderne f. Kr. er fundet i området, blandt andet offergaver og effekter fra forskellige ceremonier.

    I tiden fra år 100-900 var området under herredømme fra byen Teotihuacan, der ligger 50 kilometer nordøst for Mexico City. I den sidste del af denne tid opstod flere betydningsfulde byer som Cholula og Cacaxtla, der efterhånden gjorde Teotihuacan rangen stridig som områdets førende bysamfund.

    Indtil 1200-tallet, hvor aztekerne kom til landet, skiftede magten mellem forskellige grupperinger i regionen. I 1299 slog de tilkomne azteker sig ned i Chapultepec, og i 1325 fik de en religiøs vision om netop det sted, hvor de samme år grundlagde Mexico City som aztekernes hovedstad Tenochtitlan.

    Aztekernes by blomstrede gennem de følgende to århundreder. Kulturelt og handelsmæssigt blev byen hurtigt en magtfaktor, og de omkringliggende stammers bysamfund blev underlagt Tenochtitlan.

    I aztekernes by blev der opført store anlæg, ikke mindst det centrale Templo Mayor, der var en fornem dobbeltpyramide. Templo Mayor var aztekernes kosmiske centrum og anlagt som en by i en sø ud fra myten om gudebyen Aztlan.

     

    Den spanske kolonisering

    I 1519 var Tenochtitlan aztekerrigets absolutte centrum, og byen var på toppen af sin pragt, da spanske kolonister ankom. Anført af erobreren Hernán Cortés blev et angreb på byen indledt. Efter hårde kampe og blandt andet 75 dages belejring faldt byen i 1521. Efter de langvarige kampe var den før så mægtige by blevet reduceret til ruiner.

    Året efter den spanske erobring blev Hernán Cortés den første guvernør for Ny Spanien, Nueva España. Cortés grundlagde den spanske hovedstad som Mexico City, Ciudad de Mexico, på ruinerne af aztekernes by.

    Mexico City blev fra starten opført i spansk-europæisk stil, og Hernán Cortés søgte fra begyndelsen at udvide det spanske kolonirige. Den enerådende Cortés blev afløst af et bredere administrativt system fra 1528, og i 1535 blev Antonio de Mendoza indsat som den første af i alt 61 mexicanske vicekonger.

    Gennem 1500-1700-tallene udvikledes Ny Spanien sig til et stort, velstående og veldrevet kolonirige, der strakte sig fra Caribien til Filippinerne. Mexico City var rigets hovedstad, og store byggerier blev opført, blandt andet Latinamerikas største katedral og en række palæer. Kulturelt blomstrede byen med hyppige teaterforestillinger, spansk tyrefægtning og anden underholdning.

    Det var en tid med stadig fremgang, selv om der var udfordringer for byen – ikke mindst med sin beliggenhed på en blød undergrund, der ofte blev oversvømmet, blandt andet i en femårig periode fra 1629.

     

    Mexicos uafhængighed

    Stadigt større sociale skel medførte et stigende ønske om selvstændighed fra Spanien, og i 1810 startede et oprør på Miguel Hidalgos opfordring. Oprøret ender med etableringen af et uafhængigt Mexico i 1821.

    Lange politiske opgør prægede de første årtier efter selvstændigheden, og her oplevede Mexico en turbulent tid, hvor store landområder blev tabt til USA.

    Med Porfirio Diaz’ magtovertagelse i 1876 kom landet ind i en stabil og økonomisk blomstrende tid, der varede til efter århundredeskiftet. Der bygges nu igen storladne bygninger og anlæg i Mexico City, fx kunstpalæet. Tiden sluttede med et oprør i 1910, hvor landet igen blev skueplads for politiske stridigheder.

     

    Det moderne Mexico City

    I sidste halvdel af 1900-tallet steg byens indbyggertal dramatisk. I 1950 boede her omkring 3 millioner mennesker. Med udgangen af århundredet boede der 18 millioner i Mexico Citys bebyggede område. Befolkningseksplosionen blev startet af det mexicanske økonomiske mirakel, der gav store vækstrater fra 1950erne.

    Med den positive økonomiske udvikling blev mange store anlæg sat i gang i byen. Mexico Citys metro, der i dag er verdens tredje mest trafikerede, blev anlagt, og som et resultat af landets store anstrengelser blev de Olympiske Lege afholdt i byen i 1968.

    I 1970erne startede byens og landets økonomiske deroute, der kulminerede med Mexicos betalingsstandsning i 1982. Krisen var tydelig, og den blev forværret i 1985, da Mexico City blev ramt af et jordskælv, der kostede mere end 5.000 menneskeliv og en række bygningers kollaps.

    I dag er Mexico en del af det nordamerikanske frihandelsområde NAFTA, hvilket har betydet nye markedsmuligheder for landets industri og store servicesektor, der blandt andet tæller turistindustrien, som i dag fx tilbyder turister en række arrangementer og fine samlinger på museer. Det moderne Mexico går hånd i hånd med sin spanske koloniale baggrund.