Se på kortet
Seoul Tower, Namsangongwon-gil, Yongsan 2(i)ga-dong, Yongsan-gu, Seoul, Sydkorea
Læs om byen
Seoul er et smukt og spændende møde med den gamle koreanske kultur, og samtidigt mærker man overalt i byen, at man befinder sig i en af Asiens moderne metropoler. Den sydkoreanske hovedstad er et overflødighedshorn af store paladsanlæg, der ligger omgivet af grønne parker, og her kan man fornemme den ophøjede ro og balance, der ligger i de skønne bygningskomplekser, som paladserne er.
Seoul er rundhåndet udstyret med natur. Den rolige flod flyder gennem byen, og højdedragene ligger både rundt om og midt i byen. På toppen af det hele hviler tårnet Seoul Tower, hvor man kan se det hele lidt fra oven, og herfra fornemmer man rigtigt byens størrelse og opdelingen af nyt moderne byggerier og de historiske paladser.
Når dagen går på hæld er der masser at tage sig til i byen, hvor butikscentre, spisecentre og attraktioner ligger som perler på en snor. Indendørs forlystelsesparker som Lotte World er noget af det mere populære.
Seoul ligger tæt på grænsen til søsterlandet Nordkorea, og har man muligheden bør man tage en tur til Den Demilitariserede Zone, hvor man ikke bare kommer tæt på landet mod nord, men faktisk også ind på nordkoreansk territorium.
Topseværdigheder
Gyeongbokgung Palads
景福宮 경복궁
Gyeongbokgung
Gyeongbokgung var det vigtigste kongelige palads under Joseon-dynastiets Korea. Det blev anlagt i 1395 og var det største af dynastiets såkaldte fem paladser, der også tæller Changdeokgung, Changgyeonggung, Deoksugung og Gyeonghuigung, som alle ligger i Seoul.
Paladset blev opført som kongelig residens for Joseon-kongerne, hvis dynasti blev etableret i 1392 af kong Taejo, der også igangsatte opførelsen af Gyeongbokgung. Paladsets navn betyder skinnende lykke, og det blev navngivet som hyldest til Korea og de koreanske kongers permanente lykke og fremgang.
Det var kong Taejo, der byggede Gyeongbokgung, men kongerne Taejong og Sejong udbyttede anlægget i 1400-tallet. Paladset brændte i 1552, men blev genopbygget det følgende år for igen at gå til grunde under den japanske invasion af Korea i 1592. Paladset blev ikke ødelagt af japanerne, men antændt af koreanere, der var imod kong Seonjos evakuering af hovedstaden.
Efter ødelæggelsen af Gyeongbokgung Palads flyttede kongen, hoffet og regeringen til Changdeokgung Palads, mens det nedbrændte Gyeongbokgung henlå som ruin gennem de følgende århundreder. Der skete først noget i 1867, da kong Daewongun satte genopbygningen af paladset i gang.
Efter genopbygningen var der i alt 330 bygninger på det kolossale paladsområde, og Gyeongbokgung kom igen til at stå som en symbol på Korea og den koreanske kongefamilie. Den nye situation varede dog ikke mange år, idet Japan besatte paladset i 1894 under den første kinesisk-japanske krig. Og efter drabet på kejserinde Myeongseong det følgende år flyttede kejser Gojong fra Gyeongbokgung.
I 1900-tallet fik paladset en ny anvendelse, idet den japanske koloniregering rev store dele af Gyeongbokgungs bygninger ned fra 1911, og i 1915 blev en af flere store udstillinger holdt på området. Den mest synlige ændring skete med opførelsen af den store regeringsbygning for det japanske generalguvernement i 1926. Bygningen stod umiddelbart nord for Gyeongbokgungs sydlige indgang, og den den japanske bygning skærmede symbolsk for Joseon-dynastiets gamle tronsal.
I 1989 igangsatte Sydkorea en storstilet rekonstruktion af Gyeongbokgung, hvor det blev bestemt, at hele det gamle anlæg skulle genskabes. Det bevirkede blandt andet, at den japanske regeringsbygning blev revet ned i 1996. I dag kan man derfor igen se og få et indtryk af store dele af det gamle residenspalads, som det stod i Joseon-kongernes tid.
Hovedporten Gwanghwamun (광화문) ligger mod syd, og herefter passerer man portene Heungnyemun (흥례문) og Geunjeongmun (근정문) på vej gennem de indre gårde til tronsalen Geunjeongjeon (근정전), hvor kongen holdt audienser og tog imod diplomater. Den nuværende tronsal er en genopbygning fra 1867, og dens navn betyder 'den flittige regerings sal'. I gården omkring salen er der sten, der markerede, hvor gæster skulle stå i forhold til deres formelle vigtighed.
Bag tronsalen ligger hallen Sajeongjeon (사정전), der var kongens regeringssæde og stedet, hvor han mødte regeringsmedlemmer. Fortsætter man mod nord, kommer man til kongens residens, Gangnyeongjeon (강녕전), der oprindeligt blev opført i 1395 af kong Taejo. Bag kongens residens ligger Gyotaejeon (교태전), der var dronningens residens.
Vest herfor ligger pavillonen Gyeonghoeru (경회루), der er smukt omgivet af vand. Pavillonen blev anvendt til at holde statsbanketter og fungerede derved som paladsets festsal. Syd for Gyeonghoeru og den kunstige sø kan man se bygningen Gangnyeongjeon (강녕전), der blev benyttet af landets regering.
De nævnte dele var paladsets vigtigste regerings- og residensbygninger, men det var også mange andre anlæg på det store paladsområde. Man kan fx gå længere mod nord ad Gyeongbokgungs centrale akse, hvor den fine pavillon Hyangwonjeong (향원정) ligger på en ø i smukke omgivelser. Pavillonens navn betyder 'pavillonen af vidtrækkende duft', og man kommer hertil ad broen Chwihyanggyo (취향교), der betyder 'broen med duftens beruselse'.
Seoul Tower
서울타워
Seoultawo
Seoul Tower blev opført i årene 1969-1971 på toppen af Namsan-bjerget. Tårnets fundament er 243 meter over havet, og selve tårnet er yderligere 236,7 meter. Derfor er der naturligvis en fremragende udsigt over den koreanske hovedstad fra tårnets observationsdæk.
I 1980 åbnede Seoul Tower for offentligheden, og det er siden da blevet et af byens vartegn. Man kan blandt andet nyde udsigten fra Seoul Towers restaurant i den roterende etage, hvor det tager 48 minutter at foretage en 360 grader rotation.
Mange tager Namsan Svævebane/Namsan Keibeulka (남산 케이블카) til toppen af Namsen og derved også til området, hvor Seoul Tower står. Svævebanen passerer en strækning på godt 600 meter, og undervejs kommer man 138 meter op. Det er en god idé at tage til tårnet på et tidspunkt tæt på solnedgang, så man både kan se Seoul i dagslys og med alle byens aftenlys.
Sungnyemun Port
숭례문
Sungnyemun
Sungnyemun-porten, der også kendes som Namdaemun (남대문), er et af Seouls og Koreas vigtigste bygningsværker. Porten blev opført som en af de otte porte i Seouls bymure, der ledte til og fra byen. Af disse otte porte var der fire hovedporte mod øst (Heunginjimun), vest (Donuimun), nord (Sukjeongmun) og syd (Sungnyemun).
Sungnyemun blev opført i årene 1395-1398, og det er den største port, der gennem tiden er blevet bygget i Korea. Arkitekturen er historisk pagodestil med den karakteristiske træbygning på toppen af de solide bymure, som man kan se en lille del af på begge sider af selve indgangen i porten.
Den toetagers pagodebygning og resten af porten blev oprindeligt anvendt til at modtage særlige gæster, der ankom denne vej til hovedstaden, og som forsvarsanlæg mod blandt andet tigre, der skulle holdes ude. Da bymurene blev sløjfet, blev porten en del af byens gadenet, og i en periode kørte der sporvogne her.
Koreas Nationalmuseum
국립중앙박물관
Gungnip Jung-ang Bangmulgwan
Koreas Nationalmuseum er Sydkoreas førende museum inden for Koreas historie, kunst og kultur. Museet blev grundlagt i 1945 på samlinger fra kejser Sunjongs kejserlige museum fra 1909 og Museet for Generalguvernementet Chōsen, der var etableret under det japanske styre.
Museet er i dag indrettet i en moderne bygning, hvor stedets fine samling bliver vist i forskellige permanente udstillinger, der vedrører Koreas historie. Der udstilles flere end 5.000 genstande, som spænder fra arkæologiske fund fra ældre tid til ting fra det moderne Koreas tilblivelse.
Museets etager er fyldt med udstillinger, hvor man i stueetagen kommer gennem den gamle koreanske historie med mange spændende arkæologiske fund og beskrivelser. Man kommer her frem den tidlige moderne historie i Joseon-salen med fokus på Joseon-dynastiets tid fra 1392-1897. På de øvrige etager kan man blandt andet malerisamlinger, skulpturer, kunsthåndværk og kunst fra andre dele af Asien.
Changdeokgung Palads
昌德宮 창덕궁
Changdeokgung
Changdeokgung Palads er et af de såkaldte 'Fem Store Paladser', der blev opført i Seoul under Joseon-dynastiet, der regerede i perioden 1392-1897. Paladsets navn betyder 'Paladset for Fremgangsrig Dyd', men det blev normalt blot kaldt for Det Østlige Palads grundet dets beliggenhed øst for det primære palads, Gyeongbokgung. I dag er Changdeokgung optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
Paladset blev opført af kong Taejong i 1405-1412 som kongelig villa og residens i en tid, hvor Gyeongbokgung-paladset var blevet opført få år tidligere af Taejongs rival til tronen. Taejong havde også fået sine halvbrødre myrdet i Gyeongbokgung, hvilket også var en årsag til opførelsen af Changdeokgung som nyt palads.
Changdeokgung Palads brændte flere gange i historien, blandt andet i 1592 og igen i 1623, men hver gang blev paladset genopført i en form og stil, der var tro mod det oprindelige byggeri. Changdeokgung var residens og regeringspalads indtil 1868, hvor Gyeongbokgung blev genopført og retableret som residenspalads. Changdeokgung Palads blev dog senere den sidste bolig for Koreas sidste kronprins, der døde i 1970.
Der er mange bygninger og pavilloner på paladsområdet, der i sin tid blev anlagt mellem bjerge og vand som i principperne for feng shui. Desuden blev bygninger opført i harmoni med deres omgivelser som bærende tanke, hvilket var inspireret af perioden med Koreas Tre Kongedømmer, der sluttede i 668.
Changdeokgung Palads blev opført i en simpel og nøjsom arkitektur i overensstemmelse med konfuciansk ideologi. Paladsets bygninger er inddelt i forskellige områder og funktion, hvoraf de to væsentligste er regeringsbygninger og residensbygninger. Funktionerne for regeringen var udadvendte, og derfor ligger disse i den forreste del af paladset.
Paladsets hovedindgang er Donhwamun (창덕궁 돈화문) fra 1412, som er en portbygning i pagodestil i to etager, der ligger i den sydvestlige del af paladset. Herfra kan man efter at have passeret yderligere to porte se tronsalen In-jeong-jeon (창덕궁 인정전), der blev opført i 1405 til blandt andet kroninger af nye konger og modtagelse af udenlandske delegationer. Øst for tronsalen ligger bygningerne Huijeongdang (창덕궁 희정당) og Dae-jo-jeon (창덕궁 대조전), der var hhv. kongens og dronningens gemakker.
Nord for paladsbygningerne ligger det tilbagetrukne område Huwon (후원), der er en stor og smuk have, der blev anlagt til kongefamilien og til paladsets kvinder. Den indre have, der var forbeholdt kongefamilien, kaldes i dag for Den Hemmelige Have/Biwon (비원), og i hele området kan man nyde plæner, blomster, træer, søer og pavilloner, der danner et harmonisk rekreativt område, hvor man nemt kan blive tilbageført til de koreanske kongers tid.
Dongdaemun Design Plaza
동대문 디자인 플라자
Dongdaemun Dijain Peullaja
Dongdaemun Design Plaza er et særdeles spændende moderne byrum, hvor arkitekturen er futuristisk og dragende mod at udforske de mange bløde linjer. De aflange og kurvede bygninger blev skabt af Zaha Hadid og Samoo og bygget fra 2009 til 2013.
Der lå tidligere et stadion her, og det blev åbnet i 1925 som byens første moderne sportsarena. Stadionet blev anvendt til og med de olympiske lege i Seoul i 1988, og herefter blev det indrettet som marked i området Dongdaemun, der havde udviklet sig til at være byens centrum for mode.
Med beliggenheden i det populære Dongdaemun blev det gamle stadion revet ned i 2007 for at give plads til Dongdaemun Design Plaza, der under arkitekturen giver plads til blandt andet et designmuseum, et design lab og smukke rum for mange forskellige aktiviteter og udstillinger.
Bygningens udseende er i høj grad en del af oplevelsen. De består af en glat udvendig kappe, der nærmest flyder over jordoverfladen, og som blev lavet af beton, aluminium, stål og sten. Indvendigt er bygningens finish afrundet med gips forstærket med syntetiske fibre, akustikfliser, akrylharpiks, rustfrit stål og poleret sten.
Jongmyo Helligdom
종묘
Jongmyo
Jongmyo er en konfuciansk heligdom, som blev anlagt og dedikeret forevigelsen af koreanske konger og dronninger i Joseon-dynastiet. Helligdommen blev etableret i 1394 af kong Taejo, der grundlagde dynastiet og flyttede den koreanske hovedstad til Seoul, der dengang hed Hanseong.
Den centrale bygning i Jongmyo-helligdommen, Jeongjeon (정전), blev oprindeligt opført med syv nicher, der fungerede som tempelrum til hver sin konge og dronning. Senere konger udvidede flere gange bygningen, så den nåede et antal af nitten nicher. Efter ødelæggelse under den japanske invasion i 1590erne, måtte Jongmyo genopbygges, og bygningen i dag stammer fra 1601.
Normalt blev afdøde konger mindet i tre år i Jongmyo, hvorefter de fortsatte med at blive mindet i helligdommen. I alt er der således minder om 19 konger og 30 dronninger i de mange nicher i Jeongjeon, der er Koreas længste bygning i traditionel koreansk arkitektur. Jongmyo er i dag optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.
Bukchon Hanok Village
북촌 한옥마을
Bugchon hanog maeul
Bukchon Hanok Village er navnet på et område af Seoul, hvor man har bevaret et bymiljø, der strækker sig 600 år tilbage i tiden. Bukchon betyder den nordlige landsby, mens Hanok er betegnelsen for et af de traditionelle koreanske huse fra Joseon-tiden, som er områdets særkende.
Bukchon Hanok Village ligger mellem paladserne Gyeongbokgung og Changdeokgung og Jongmyo-helligdommen, og området udviklede sig som boligområde for højtstående embedsmænd og adelige gennem Joseon-tiden, der startede med den første af dynastiets konger i 1392.
I Bukchon kan man nyde en spadseretur i de mange smalle gader mellem de gamle huse, der for manges vedkommende fungerer som fx kulturcentre, restauranter og tehuse, hvilket giver besøgende mulighed for at opleve, lære og fordybe sig i traditionel koreansk kultur. Der er også en hanok, der er åbnet som en del af Seouls historiske museum.
Hangang Park
한강공원
Hangang Park er en park, der ligger i det centrale Seoul langs Han-floden. Parken er langstrakt og er inddelt i 12 parker i forlængelse af hinanden. I parkens helhed er der masser af udfoldelsesmuligheder, hvis man vil være aktiv på fx cykel og i løbesko, eller hvis man blot vil nyde Seoul fra vandkanten. Hangang Park blev anlagt 1982-1986 som et projekt, der skulle skabe et nyt byrum for Seouls indbyggere.
Der er forskellige højdepunkter, som man kan besøge i de enkelte dele af Hangang Park. Yeouido Hangang Park/여의도 한강공원 er en park, der ligger i bydelen Yeouido. Den er flere kilometer i længden, og den er ikke mindst et velbesøgt sted hvert år i slutningen af marts og begyndelsen af april. På denne tid blomstrer sakuratræerne, og Yeouido Park er et af de bedste steder i Seoul for at se de mange kirsebærtræer i lyserødt flor. Helt præcist bør man gå en tur ad gaden Yeouiseo-ro/여의서로 for det bedste kig til træerne.
Banpo Hangang Park/반포한강공원 er en anden af de 12 parker i Hangang Park. Det er fra denne park, man kan se det spektakulære Banpo Bridge Moonlight Rainbow Fountain/반포대교 달빛무지개분수, der er et springvand, som udgår fra den store Banpo Bridge, der krydser Han-floden på dette sted. Springvandet er med 380 dyser og lyskanoner i regnbuefarver et uforglemmeligt syn, og noget der er meget populært for både lokale og besøgende i byen. Springvandet er i drift om aftenen, hvor man kan tjekke tiderne afhængigt af sæsonen. Normalt vil man også kunne nyde synet af det klokken 12.00 midt på dagen.
Wongaksa Pagode
원각사지십층석탑
Wongaksa Pagode er en 12 meter høj marmorpagode med ti etager, som står i det centrale Seoul. Pagoden blev bygget i 1467 som en del af et tempel, som kong Sejo havde grundlagt to år tidligere. Selve templet blev sløjfet af en af Sejos efterfølgere, men marmorpagoden overlevede.
I 1897 fik kong Gojongs finansielle rådgiver, John McLeavy, tilladelse til af indrettet det gamle tempelområde som en park, og derved blev det muligt at besøge pagoden. Det kan man fortsat, og i dag er pagoden blevet beskyttet af glas.
Wongaksa-pagoden er en af de få pagoder lavet af marmor i Korea, hvor man normalt benyttede granit. Man kan se drager, løver, lotusblomster, fønikser, Buddhaer og de fire himmelske konger udskåret på hver etage af pagoden. Pagoden blev produceret, så den ser ud, som om den var lavet af træ. Pagoden har beslag, søjler og buede tagformer, der efterligner et træpagodedesign.