Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Reykjavik er Islands og verdens nordligste rigshovedstad. Byen ligger smukt med det blå Atlanterhav på den ene side og med det islandske bjergmassiv i horisonten. Det er et godt billede på den imponerende naturoplevelse, som enhver tur til vulkanøen Island bliver for alle turister.

En tur til Reykjavik er også et besøg på sagaøen med dens gamle nordiske traditioner, sprog og gastronomi, der naturligt nok er præget af de mange fiskemuligheder, havene omkring øen byder på, og den varme vulkanske undergrund. Det er en by, hvis lige ikke findes nogle steder i verden.

I hovedstadsområdet bor hovedparten af den islandske befolkning, og her ligger de store kulturinstitutioner, museer og andet, som gør en storbyferie spændende. Området omkring søen Tjörnin er et godt sted at starte, og her ligger byens fine rådhus smukt ved søens nordlige bred.

Centrum af Reykjavik er præget af en charmerende lille storbystemning, og domkirken og det islandske parlament er blandt seværdighederne her. På toppen af byen ligger den imponerende og himmelstræbende Hallgrímskirkja, der kan ses på lang afstand fra flere steder i byen. Reykjavik og Island byder også på martim historie og nordlys, og langs havnen og vandet er der mulighed for at opleve begge dele.

Andre seværdigheder

    Altingshuset, Reykjavik

    • Altingshuset/Alþingishúsið: Alþingi er Islands parlament, og det går tilbage til vikingetiden. I nyere tid fik Altinget den lovgivende magt for islandske anliggender ved forfatningen fra 1874. Herefter blev det besluttet at opføre Alþingishúsið.
    • Island Nationalgalleri/Listasafn Íslands: På det islandske nationalgalleri kan man opleve stedets permanente samling af moderne kunst fra Island. Her er også skiftende udstillinger.

    City Hall, Reykjavik

    • Reykjavik Rådhus/Ráðhús Reykjavíkur: Reykjaviks moderne rådhus blev åbnet i 1992 på den fremtrædende plads i det nordvestlige hjørne af søen Tjörnin. Fra rådhuset er der bygget en fin promenade ud i Tjörnin.
    • Einar Jónsson Museum/Listasafn Einars jónssonar: Dette museum er dedikeret til Islands første moderne billedhugger, Einar Jónsson, der i 1909 tilbød byen alle sine værker, hvis der ville blive opført et museum til dem.

    Harpa, Reykjavik

    • Harpa: Med en fornem placering på Reykjaviks havnefront åbnede Harpa den 4. maj 2011 som koncert- og konferencecenter. Det er hjemsted for Islands Symfoniorkester.
    • Vesturbæjarlaug: Island er blandt andet berømt for sine varme kilder, og også i Reykjavik kan fænomenet opleves i de mange svømmebade. Vesturbæjarlaug er en af mulighederne for en varm dukkert i byen.

    Perlan, Reykjavik

    • Perlan: Perlan er et af Reykjaviks spændende bygningsværker. Det blev etableret i 1930 som tanke for et varmtvandsreservoir i byen. Tankene blev skiftet i 1980erne, og i 1991 blev der bygget en kuppel og udstillingslokaler her.
    • Islands Nationalmuseum/Þjóðminjasafn Íslands: Islands moderne nationalmuseum skildrer gennem sin rige samling landets 1200-årige kulturhistorie. Nogle af Islands fineste fund er udstillet på museet, der blev grundlagt i 1863.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Reykjavik her.

Historisk overblik

    De første bosættelser
    Island blev koloniseret af norske og keltiske immigranter i 800-900-tallene. Ifølge en af de gamle islandske sagaer var Ingólfur Arnarson den første bosætter på øen, og han var kommet hertil fra Norge sammen med sin kone, Hallveig Frodedatter, deres to børn, slaver med flere.

    Som traditionen kom til at foreskrive, satte Arnarson fint udskårne højsædestøtter i vandet, og netop der, hvor de drev i land, ville han bygge sin gård. Gården blev bygget på den halvø, hvor Reykjavik i dag ligger.

    I området fandtes dengang som i dag en række varme kilder, der steg op fra jorden og gjorde et så stort indtryk på indbyggerne, at de navngav deres by herefter. Reykjavik betyder den rygende bugt.

    Verdens ældste parlament
    Uden for Reykjavik, på Thingvellir, startede den politiske islandske tradition allerede i 930 med landets første parlament.

    Omkring år 1000 erklærede landet sig kristent efter pres fra den norske konge, og i 1056 blev landets første bispesæde oprettet i Skalholt uden for Reykjavik. På den måde blev væsentlige institutioner etableret tidligt i koloniens historie, og parlamentet er det ældste, der fortsat eksisterer; i dag i moderne udgave i selve hovedstaden.

    Sturlungetiden
    1220-1264 kaldes Sturlungetiden efter den slægt, der regerede, mens Island var fristat. En af sturlungerne var Snorri Sturluson, der er en af forfatterne til de verdenskendte islandske sagaer.

    Gennem udvidelse af slægtens magtposition kom sturlungerne til at beherske store dele af øen, hvilket skabte interne stridigheder mellem dem og lokale høvdinge samt andre ledere.

    I 1241 blev Snorri Sturluson dræbt på sin gård, og efter et par årtiers strid lagde den norske konge i 1262 Island ind under Norge.

    Aftalen Gissurarsáttmáli blev underskrevet, og dermed var unionen mellem Norge og Island en realitet. Med aftalen skulle Island betale skatter til den norske konge, og som modydelse blev befolkningen garanteret fred, lovkodeks og regelmæssig transport mellem Island og Norge. Islændinge og nordmænd opnåede desuden ens rettigheder i begge lande.

    Unionen blev bekræftet gennem aftalen Gamli sáttmáli i 1302, og de følgende 642 år var Island i union med ikke mindst Danmark.

    I denne tid havde kirken gode vilkår. Biskopperne i Hólar og Skálholt modtog store tiender, og de erhvervede efterhånden meget jord fra lokale høvdinge.

    Hårde tider i 1300-tallet
    1300-tallet varslede hårde tider for islændingene. En såkaldt lille istid slog igennem og medførte kortere vækstsæsoner for det i forvejen marginale landbrug på Islands breddegrader.

    Den vigtige høst af byg slog ikke til, og Islands handel med det kontinentale Europa steg. Som eksportvarer udviklede øen i denne periode tørrede torskefisk, der var en populær spise i Europa, og som fortsat i dag bidrager til den islandske økonomi.

    Vulkanen Hekla gik også i udbrud flere gange i denne periode. Et et år langt udbrud 1300-1301 kostede 500 mennesker livet, hvilket på den tid var en stor del af befolkningen, og udbrud i 1341 og 1389 forårsagede blandt andet stor skade på landbruget i omegnen.

    Island bliver dansk og protestantisk
    Med kong Olav IVs død i 1380 ophørte den mandlige norske arvefølge, og det norske monarki og med det også staten gik mod sin ende.

    I 1397 blev Kalmarunionen indgået mellem Danmark, Norge og Sverige, og dermed også Island. Monarken var først den danske dronning Margrethe I og derefter de danske konger. Dermed var Danmark den dominerende magt i unionen, der i forskellige udgaver kom til at binde Island og Danmark sammen til 1944.

    Kort tid efter unionens indgåelse hærgede pesten i Island. Gennem årene 1402-1404 hærgede sygdommen Reykjavik og Island, og en tredjedel af befolkningen omkom.

    Økonomien blev også dårlig for Island, der ikke længere havde et stort hjemmemarked for fiskeeksport i Norge, og med Danmarks landbrugsproduktion og fiskeri var de islandske varer ikke længere så efterspurgte, hvilket mindskede handlen og sejladsen på øen.

    Kirkens rigdom og magt stod for fald, som 1400-1500-tallene skred frem. Reformationen var gennemført i Danmark, og kong Christian III ønskede det samme i Island. De katolske biskopper, Jón Arason og Ögmundur Pálsson, var imod kongen, og mens Ögmundur blev deporteret, endte Arason med at blive henrettet i 1550. Med hans død var Island protestantisk.

    Handelsmonopolet
    Island havde tidligere haft en livlig handel med Europa, men denne blev stoppet i 1602, da der blev oprettet et handelsmonopol på islandshandlen. Monopolet gjorde, at Island kun måtte handle med Danmark, og det skete gennem danske købmænd og handelsstationer rundt om i Island; blandt andet også i Reykjavik. Monopolet skulle styrke danske købmænd over for nordtyske handlende i Hanseforbundet, men for Island lagde ordningen begrænsninger i de økonomiske muligheder.

    Reykjavik vokser
    I begyndelsen af 1700-tallet boede 50.000 i Island, og Reykjavik var fortsat en af mange landsbyer. I midten af århundredet startede en større udvikling dog i den velbeliggende bosættelse.

    Det var fx den lokale ordenshåndhæver og entreprenør Skúli Magnússon, der gennem oprettelse af uldproduktion og -forarbejdning underminerede det eksisterende handelsmonopol. Da Magnússon i 1752 byggede sin virksomhed, blev Reykjaviks første egentlige gade anlagt ved den.

    Reykjavik opnåede købstadsrettigheder i 1786, men den nye status til trods var Reykjavik dog fortsat en landsby på mange måder; ikke mindst i størrelsen. Indbyggertallet lå på 167, hvoraf en del var danskere, der arbejdede her som købmænd eller embedsmænd.

    Efter at byen opnåede købstadsrettigheder, blev der oprettet forskellige politiske og religiøse institutioner i Reykjavik. Blandt andet startede byggeriet af den protestantiske domkirke i 1796, og bispesædet blev flyttet hertil fra Skálholt to år senere.

    Hovedstad og selvstyre i 1800-tallet
    Slutningen af 1700-tallet havde igen været hårde tider for Island med vulkanen Lakis udbrud i 1783. 12,5 km³ lava flød ud, og både 9.000 islændinge og omkring 80 % af dyreholdet blev slået ihjel. Ud over det døde omkring en fjerdedel af befolkningen i den efterfølgende hungersnød. I 1800-tallet bevægede klimaet sig mod det værre, og udvandring til Nordamerika skete forekom i større stil.

    Samtidig med affolkning og hårde livsbetingelser blev nationalbevidstheden større i Island i denne tid. Ved Freden i Kiel i 1814 mistede Danmark Norge, mens Island formelt set blev en del af Det Danske Rige.

    I 1843 blev det islandske alting oprettet, og de følgende år var der en styrkelse af øens bevægelse mod eget styre. Det skete under ledelse af islandske intellektuelle; der var uddannet i Danmark. I spidsen stod Jón Sigurðsson. Samlingen blev holdt i Reykjavik, der nu havde etableret sig som Islands hovedstad.

    I 1855 fjernede Island sine fortsatte internationale handelsbarrierer, og i 1874 blev der udarbejdet et forslag til en egentlig islandsk forfatning i forbindelse med, at landet samme år havde fået selvstyre.

    Reykjaviks kulturelle liv fik et vældigt løft gennem en række initiativer til aktiviteter og bygninger, der kunne skabe rammen for de islandske kunstformer.

    1900-tallet og det selvstændige Island
    Gennem starten af 1900-tallet var der en betydelig aktivitet i Reykjavik med tilflytning og etablering af større byggerier og institutioner. Fx blev byens universitet grundlagt i 1911, og der boede nu omkring 12.000 indbyggere i Reykjavik.

    Efter 1. Verdenskrig blev Island en selvstyrende del af Det Danske Rige. Landet var nu principielt selvstændigt i personalunion med Danmark, der varetog udenrigs- og forsvarspolitik. Med den nye status var Reykjaviks politiske position endnu en gang blevet styrket.

    I 1944 løsrev Island sig fra den danske krone, da landet erklærede sig uafhængigt og indførte republikken. Sveinn Björnsson blev valgt som landets første præsident med residens i Reykjavik, der nu var blevet en hovedstad, hvor der var stort behov for en hel række nye institutioner og for services, der tidligere var blevet foretaget i København.

    Efter 2. Verdenskrig startede Reykjaviks største udvikling i indbyggertal. Det var ikke mindst grundet den engelske og senere amerikanske besættelse af øen og de efterfølgende investeringer i blandt andet en luftbase, der medførte en bedret økonomi og jobmuligheder i Reykjavik-området. Det fik mange islændinge fra landområderne til at drage mod hovedstaden.

    Reykjavik i dag
    Dagens islandske hovedstad er hjem for majoriteten af landets befolkning, og den er på få århundreder vokset fra en lille landsby til flere end 200.000 indbyggere i storbyområdet. Store investeringer i infrastruktur binder byens vidtstrakte forstæder effektivt sammen, og i centrum mødes nyt og gammelt efter en stærk vækst i økonomien i årene efter år 2000. Væksten stoppede inden udgangen af årtiet, men det er en tydeligt moderne islandsk hovedstad, man i dag kan opleve.

Topseværdigheder

    Domkirken, Reykjavik

    • Domkirken/Dómkirkjan: Dette er Reykjaviks smukke domkirke, som kong Christian VII opførte i årene 1787-1796 ved hofarkitekt Andreas Kirkerup. Man kan bl.a. se en fin altertavle og Bertel Thorvaldsens døbefont i kirkerummet.

    Hallgrimskirken, Reykjavik

    • Hallgrimskirken/Hallgrímskirkja: Dette er Islands største kirke og et af Reykjaviks mest kendte bygningsværker. Den himmelstræbende arkitektur er inspireret af landets søjlebasalt, og der er en fornem udsigt over byen og havet fra tårnet af den 74 meter høje kirke.
    • Árbær Frilandsmuseum/Árbæjarsafn: Árbær Frilandsmuseum er et spændende og hyggeligt museum, der dels fremviser forskellige huse fra Reykjaviks historie og dels giver en fin indsigt i levevilkår i den islandske hovedstad.

    Höfdi, Reykjavik

    • Höfði: Huset Höfdi blev opført i 1909 som bolig for den franske konsul Brillouin. Det blev bygget i Norge, importeret til Island og indrettet efter franske ønsker. Huset blev verdenskendt i 1986, hvor det var scene for topmødet mellem USA's Ronald Reagan og Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Reykjavik her.

Ture fra byen

    Den Blå Lagune, Island

    • Den Blå Lagune/Bláa lónið: Den verdensberømte Bláa lónið er et dejligt bad, der er anlagt i et geotermisk område, som forsyner halvøen Reykjanes med varmt vand og elektricitet. Den kunstige sø, lagunen, er i dag en bade- og wellnesssø.
    • Seltún: Seltún er et geotermisk område, der er en del af det underjordiske højtemperatuområde Krýsuvik. Hele området ligger som en vulkansprække i den Midtatlantiske Ryg.
    • Midtlinjen/Miðlína: Miðlína er en bro, der er opført som markering af, at de eurasiske og nordamerikanske kontinentalplader menes at glide væk fra hinanden på blandt andet netop dette sted.

    Thingvellir, Island

    • Thingvellir/Þingvellir: Þingvellir er et af Islands nationale klenodier og optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Þingvellir blev i 1930 etableret som Islands første nationalpark for at beskytte resterne af det over 1000 år gamle politiske mødested.

    Geysir, Island

    • Geysir: Det kendte gejserområde, hvor vandet springer fra undergrunden op til 30 meter op. I området Geysir er vandet mindre end 1 kilometer nede i jorden 200° C varmt, og det ses tydeligt ved et besøg på stedet.

    Gullfoss, Island

    • Gullfoss: Islands største og et af Europas mest imponerende vandfald. Det imponerende vandfald består malerisk af to dele, der ligger i forlængelse af hinanden, og tilsammen er 32 meter i højden.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn

    • Frilandsmuseum: Árbæjarsafn, Kistuhyl 4, www.arbaejarsafn.is
    • Natur og wellness: Bláa lónið, Grindavikurvegur, Grindavík, 40 km SV, www.bluelagoon.is
    • Naturhistorie: Náttúrufræðistofnun Íslands, Urriðaholtsstræti 6-8, Garðabær, www.ni.is
    • Zoologisk have & husdyrpark: Fjölskyldu-og húsdýragarðurinn, Engjavegur, www.husdyragardur.is
    • Svømmebade: Fx Laugardalslaug, Sundlaugarveg, www.sundlaug.is

Gode links