Addis Ababa rejseguide

Byen grundlægges
I sammenligning med Etiopiens lange historie som monarki og kristen nation, er Addis Ababas historie startet for relativt nyligt.

Flere forskellige steder i omegnen af den nuværende hovedstad har det gennem tiden været etableret byen, der var residenssæde for landets ledere. Det drejer sig blandt andet om Ankobar nord for Addis Ababa, der var hovedstad i Shewariget i en periode. Yerrer er et andet sted, der blev benyttet som rigets politiske centrum.

I 1886 bestemte dronning Taitu Betul sig for det nuværende sted for Addis Ababa, og kong Menelik II grundlagde samme år den nye bosættelse, der i første omgang var tiltænkt på bjerget Entoto, men idet der ikke var tilstrækkeligt med vandressourcer og brænde, blev bosættelsen etableret i dalen syd for bjerget.

Taitu lod et hus bygge ved stedets varme kilder, og flere adelsfolk og velhavere bygge i området omkring Taitus hus, som kong Menelik II lod udbygge til residenspalads. Menelik II var konge af Shewaprovinsen og blev herefter kejser; og på den tid fik Addis Ababa sit navn.

Byen vokser
Allerede i slutningen af 1880erne boede der anslået omkring 15.000 mennesker i Addis Ababa, hvis navn betyder ”Den Nye Blomst”, og i 1891 blev den landets officielle hovedstad i stedet for Entoto.

Den nye status gav en voksende befolkningstal og behov for en lang række nye byggerier og institutioner i byen. Et eksempel er kirkebyggerier, hvor St. George’s Cathedral blev bygget i 1890erne.

Større planlægning og beplantning blev der også foretaget i de første årtier af Addis Ababas historie. Man kan den dag i dag stadig se nogle af de mange eukalyptus, kejser Menelik II lod plante langs byens gader i 1903.

En ny mønt så dagens lys i byen i 1904, og det var blot et af flere nyanlæg. Telefonlinjer, skoler og kulturinstitutioner blev også etableret, og omkring 1910 boede der flere end 70.000 fastboende i byen.

Haile Selassie og flere byggerier
I 1917 startede driften af jernbanen, der bandt Addis Ababa sammen med havnebyen Djibouti ved Det Røde Hav. Banen åbnede for ny trafik og ny udvikling for byen, og den dag i dag køres der fortsat gods mellem Etiopien og Djibouti denne vej.

De følgende årtier blev også der, hvor Haile Selassie blev kejser, hvilket skete ved en kroning i 1930. Selassie lod nye paladser opføre, og med tiden også flere andre opførelser som fx byens universitet, teater og kirken, der er opkaldt efter netop Haile Selassie.

Italiensk besættelse
Den 5. maj 1936 invaderede tropper fra Italien Addis Ababa. Det skete under Den 2. Italiensk-Abessinske Krig. Resultatet var, at den etiopiske by blev hovedstad i Italiensk Østafrika i perioden 1936-1941, og i den tid blev landet regeret af Italiens udsendte guvernører.

Kejser Haile Selassie I var draget i eksil ved den italienske invasion, og efter britiske styrkers sejr over italienerne i 1941, kunne han vende hjem på femårsdagen for eksilet; den 5. maj 1941.

Det er i øvrigt fra den italienske tid, man fortsat kan finde stavningen Addis Abeba anvendt nogle steder. Det var Italiens betegnelse for byen.

Afrikansk Union og internationalisering
Haile Selassie var en af drivkræfterne bag etableringen af Organisationen for Afrikansk Enhed i 1963, og han inviterede organisationen til at lægge hovedsædet i Addis Ababa, hvor det stadig ligger; siden 2002 under navnet Den Afrikanske Union. Unionen er blot en af organisationerne, der har sæde i byen. Et andet eksempel er FN’s økonomiske kommission for Afrika.

I 1961 var lufthavnen i forstaden Bole blevet etableret, og den har i dag udviklet sig til centrum for en stadigt stigende international trafik til, fra og via Addis Ababa.

Nyt styre i byen
I begyndelsen af 1970erne var befolkningstallet steget til over en million indbyggere, og byens bredte sig fra forstad til forstad.

Det var således i by i befolkningsvækst, der i 1974 blev vidne til et kup mod kejser Haile Selassie, der blev styrtet. Ledelsen af landet blevet overtaget af Mengistu Haile Mariam og det kommunistiske Derg-militærregime.

I Mengistus tid fortsatte indbyggertallet med at stige, og der blev bygget og etableret kulturinstitutioner som fx Addis Ababa Museum. Af særlige byggerier blev Meskelpladsen omlagt til paradeplads med billeder af Lenin, Marx og Engels, og der blev opført monumenter i stil med dem, der kendes fra tidens andre kommunistiske lande.

Addis Ababa i dag
I 1987 blev Addis Ababa hovedstad i Etiopiens Demokratiske Folkerepublik, der markerede Mengistus sidste periode, hvor styret var gået fra militærstyre til en socialistisk etpartistat. Hans styre varede til 1991, hvor byen havde rundet to millioner indbyggere.

Landet er i dag en føderal republik, og Addis Ababa er centrum for området omkring Afrikas Horn med øget turisme og forretning i byen, der fortsat udbygges.

Et af de igangværende projekter er anlæg af ny infrastruktur med letbaner, og lufthavnen i Bole spiller sammen med selskabet Ethiopian Airlines’ ekspansion som et af de førende afrikanske flyselskaber en væsentlig rolle for byen.