Se på kortet
Addis Ababa, Etiopien
Læs om byen
Addis Ababa er med sine omkring fire millioner indbyggere Etiopiens største by og centrum for landets politik, økonomi og kultur. Byen og landets lange historie som kristen nation og selvstændigt land stort set uden kolonimagternes indblanding har givet et spændende rejsemål med mange seværdigheder.
Kejser Haile Selassie, der blev styrtet af Mengistu Haile Mariam i 1974 er fortsat en central person for besøgende med de paladser og andet, der symboliserer den lange tid som det monarki, der strækker sig tilbage til kong David. Haile Selassie var den sidste konge, og fra Mengistu Haile Mariams kommunistiske æra er der også en interessant 1900-talshistorie at se nærmere på.
Addis Ababa er hjemstedet for Lucy, der er det mest berømte fund af de fortidsmennesker, der udstilles på Nationalmuseet, hvor man også kan se andre dele af landets rige kultur. Andre af byens museer kan også anbefales, og de giver samlet en fornem introduktion og fortælling om Etiopiens historie og traditioner.
En tur i Addis Ababa er også en tur gennem en farverig by, hvor der er mange indtryk at opleve. Byens centrum byder på alt fra mondæne kvarterer, institutioner og regeringskvarterer til folkeliv med små boder, gadekøkkener og andet, der skaber minder påturen og for livet.
Topseværdigheder
- Beata Mariam: Baeta Mariam er den vigtigste og mest seværdige kirke i området omkring Menelik Palace. På toppen af dens kuppel er en kejserkrone, og udenfor kirken kan man se flere statuer af løver, der som Judæas løver repræsenterer den etiopiske kejserfamilie.
- Etiopiens Nationalmuseum/National Museum of Ethiopia: National Museum of Ethiopia er det førende museum i landet, og her opbevares nogle af de største og mest værdifulde fund fra den etiopiske historie. Noget af det mest kendte på museet er forstenede rester af tidlige menneskeaber.
- Den Hellige Treenighedskatedral/Holy Trinity Cathedral: Denne katedral er også kendt som Kidist Selassie, og den blev bygget til minde om Etiopiens selvstændighed efter landets tid under italiensk herredømme. Kirken er sæde for den ortodokse ærkebiskop, og man kan bl.a. se kejser Haile Selassie I og kejserinde Menen Asfaws grave her.
- Etnologisk Museum & Guenete Leul Palads/Ethnological Museum & Guenete Leul Palace: Dette er et spændende museum i et af byens gamle kejserresidenser. Her er der fine etnografiske samlinger, Haile Selassies soveværelse m.v.
- Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Addis Ababa her.