Stig

Stig

Del på facebook
Del på linkedin
Del på whatsapp
Del på email

Paris – Top 10 til oplevelser i byernes by

Paris er byernes by og stedet, hvor romantikken lever og vækker drømme. Her er noget at komme efter; uanset om du er ude efter berømte seværdigheder, smukke kirker, interessante museer, lækker gastronomi, hyggelige spadsereture eller måske netop romantikken.

Der er så mange ting at se, så skal du starte ved Notre Dame, Eiffeltårnet, Invalidekirken eller Triumfbuen, og hvad med Versailles? Der skal du vel også ud en tur. Det gode er, at Paris er nem at finde rundt i, og byens metro har siden år 1900 bundet de mange arrondissementer sammen til glæde for lokale og turister. Metroen er faktisk en oplevelse i sig selv, så tag endelig den rundt mellem kvartererne.

Paris er et overflødighedshorn af tilbud. Du finder nemt fin arkitektur, modehuse, parker, caféer og stemningsfulde områder som Marais, latinerkvarteret og Montmartre, hvor kunsten stortrivedes i starten af 1900-tallet. Pariserne selv og den særlige stemning i byen giver blot ekstra minder, som også skal findes ved bordene i det dejlige franske køkken. Det er nok noget, der lokker de fleste.

 

Her er 10 af de ting, der kan gøre din rejse til Rom endnu bedre…

 

1. Sejl på Seinen
Der er så meget at se i Paris, og en god del af de store seværdigheder ligger langs Seinen, der snor sig gennem den franske hovedstad. Så tag en sejltur, og se byen fra et nyt perspektiv. Der er mange muligheder, som spænder fra Batobus’ runde i det centrale Paris på 2 timer til cruises i aftenlyset med god mad og drikke undervejs. Uanset hvad du vælger, kommer du bl.a. forbi Notre Dame, Louvre og Eiffeltårnet. Og med Batobus kan du stå af og kigge dig omkring, før du sejler videre.

 

2. Spis på Le Train Bleu
Der er ikke noget som at ankomme til Paris med toget, og gerne til en af de store banegårde som Gare de Lyon og Gare du Nord. Selv om du ikke gør det, bør du alligevel tage til Gare de Lyon for at spise i nogle af Paris’ smukkeste omgivelser. Le Train Bleu hedder restauranten, der blev indrettet til verdensudstillingen i år 1900. De fantastiske spisesale ligner noget fra et slot, og de er hver især udsmykket på vægge og lofter med malerier, der skulle vise franske byer og regioner.

 

3. Sig hej til Napoléon
Kong Louis XIV satte gang i byggeriet af Invalidekirken i 1706, og det skal han have stor tak for. Den gyldne kuppel troner over det 7. arrondissement og over Hôtel des Invalides. I kirken ligger franske krigshelte som Foch og Turenne begravet, og der er også flere Bonaparter her. Vigtigst at dem alle er Napoleon Bonapartes grav, der er smukt designet som en monumental åben krypt under kirkens smukke kuppelmalerier. Rammerne er uforglemmelige og i sandhed en kejser værdige.

 

4. Gå en tur i Luxembourg-haven
En grøn oase er ofte et dejligt åndehul i en hektisk storby, og det gælder også i Paris, hvor Jardin du Luxembourg er en af hovedstadens dejligste parker. Den blev etableret i 1612 af enkedronning Marie de’ Medici som have til Luxembourg-palæet. I dag er parken kendt for sine plæner, alléer, blomsterbede og bassin med modelskibe. Det er dejligt afslappende, og selvfølgelig skal du også nyde synet af det smukke Medicispringvand fra omkring 1630.

 

5. Ja, Eiffeltårnet er selvfølgelig også på denne liste
Ingen tur til Paris uden at se Eiffeltårnet, og det er sådan set underordnet, om man vælger at beundre bygningsværket fra jorden eller ser ud over Paris fra toppen. Begge dele er meget imponerende. Og tænk engang, at tårnet blot skulle stå 20 år fra åbningen af verdensudstillingen i Paris i 1889. I dag er tårnet et af verdens mest kendte bygningsværker, og måske tænkte Gustave Eiffel det samme fra sin lejlighed, som han havde bygget og indrettet i toppen af det 324 meter høje Eiffeltårn.

 

6. Snus til kunsten på Montmartre
Montmartre er en bakke i det 18. arrondissement, og her er der fine udsigter, kirker, caféer og kunst for alle pengene. Kirken Sacré-Cœur troner majestætisk med en uforglemmelig udsigt foran sig. Og herfra er det om at hygge sig og slentre forbi 1100-talskirken Saint Pierre de Montmartre til Place du Tertre, hvis kunstnere som Pablo Picasso, Claude Monet og Henri de Toulouse-Lautrec engang sværmede. Det var et bohemekvarter, som man stadig fornemmer meget hurtigt på en tur hertil.

 

7. Besøg Paris’ berømte gader
Paris er boulevardernes på, og der er nok gader at gå ad, hvis du vil rundt i byen og se en masse undervejs. De berømte gader er også meget forskellige, så tag traveskoene på, og kom derudad. Start i centrum med Rue de Rivoli, der passerer det kongelige Paris og munder ud i Concordepladsen og Avenue des Champs-Élysées, der ikke behøver videre introduktion. Fortsæt af Avenue Victor Hugo med smuk pariserarkitektur. Tilbage til centrum langs Seinens sydbred, og husk at kigge på Esplanade des Invalides og Invalidekirkens guldkuppel.

 

8. Se de smukke kirker
Der er så mange kirker i Paris, og mange af dem er så flotte og forskellige, at det er en skøn oplevelse af tage på kirketur gennem byen. Man kan passende starte foran Notre Dame, der på trods af den ødelæggende brand i 2019 står med sin imponerende facade og tårne. Ikke langs herfra ligger Sainte-Chapelle med enestående glasmosaikker. Gå syd for Seinen til Invalidekirken og Église Saint-Sulpice med Parisermedianen eller mod nord til templet Église de la Madeleine og pragtfulde Sacré-Cœur på Montmartre.

 

9. Nyd solkongernes Versailles
Versailles er stort. Versailles er smukt. Versailles er solkongernes slot, der ligger en kort togtur sydvest for Paris. Det var her, Ludvig XIV holdt hof fra 1682, og festen varede til Ludvig XVI og den franske revolution i 1789. Stemningen er fortryllende i slottets berømte spejlsal, og det fortsætter i stedets operateater og i det kolossale parkanlæg, der omgiver slottet. Forestil dig Marie Antoinette gå rundt mellem kanalerne, springvandene og de mange blomster på vejen til hendes hyggelige Hameau de la Reine.

 

10. Tag en tur i Metropolitain
I år 1900 åbnede Metropolitain i Paris som den anden undergrundsbane på det europæiske fastland. I dag er metroen ikonisk i det parisiske bybillede med de klassiske nedgange i smuk art nouveau, men der er også en dejlig atmosfære og mange interessante stationer at se, når man først er under jorden. Louvre-Rivoli og Varenne viser kopier af museumsgenstande på perronerne, mens Concorde nærmest spiller Wordfeud med bogstavfliser. Pont-Neuf ligger ved Paris’ mønt er er udsmykket med penge. Og sådan bliver det ved.

Se på kortet

PDF Rejseguide

Læs mere som dette

Tuscany cat
Rejseartikel
Stig

Varm kakao og søde katte i Krakow

Den polske kulturby Krakow er kendt for masser af kultur og en nærmest endelig række seværdigheder med Markedspladsen og slottet Wawel i spidsen. Men knurhår og katteleg er også en del af byen.

Læs Mere »

Oplevelser i Paris

Paris er byernes by og stedet, hvor romantikken lever og vækker drømme. Her er noget at komme efter; uanset om du er ude efter berømte seværdigheder, smukke kirker, interessante museer, lækker gastronomi, hyggelige spadsereture eller måske netop romantikken.

Der er så mange ting at se, så skal du starte ved Notre Dame, Eiffeltårnet, Invalidekirken eller Triumfbuen, og hvad med Versailles? Der skal du vel også ud en tur. Det gode er, at Paris er nem at finde rundt i, og byens metro har siden år 1900 bundet de mange arrondissementer sammen til glæde for lokale og turister. Metroen er faktisk en oplevelse i sig selv, så tag endelig den rundt mellem kvartererne.

Paris er et overflødighedshorn af tilbud. Du finder nemt fin arkitektur, modehuse, parker, caféer og stemningsfulde områder som Marais, latinerkvarteret og Montmartre, hvor kunsten stortrivedes i starten af 1900-tallet. Pariserne selv og den særlige stemning i byen giver blot ekstra minder, som også skal findes ved bordene i det dejlige franske køkken. Det er nok noget, der lokker de fleste.

Her er 10 af de ting, der kan gøre din rejse til Paris endnu bedre…

Rejseguide Paris: vamados.dk/paris

Modtag nyheder

Gå ikke glip af rabatter, inspiration og rejsenyt

Gå ikke glip af gode tilbud!

ER DU OPDATERET?

gå ikke glip af gode tilbud, rejsenyt og inspiration

TILMELD DIG VAMADOS NYHEDSBREV