Wells Rejseguide

Wells er Englands mindste katedralby målt på indbyggertal, men dens historiske betydning rækker langt ud over dens beskedne størrelse. Byens oprindelse er tæt knyttet til naturlige kilder, som springer frem ved foden af Mendip Hills, og det er disse kilder, der har givet byen sit navn. Allerede i romersk tid var området beboet, men Wells udviklede sig for alvor i den angelsaksiske periode, da kong Ine af Wessex i begyndelsen af 700-tallet grundlagde en kirke her. I 909 blev Wells udpeget som bispesæde, hvilket lagde grunden til byens varige rolle som kirkeligt centrum i det sydvestlige England. Denne religiøse funktion gav Wells en særlig status, selv om byen aldrig blev et større handels- eller industriknudepunkt, som mange andre middelalderbyer udviklede sig til.

I middelalderen blev Wells formet næsten udelukkende af kirkens behov og institutioner. I 1100- og 1200-tallene, hvor bispedømmet skiftede mellem Wells, Bath og senere Salisbury, blev der investeret massivt i opførelsen af katedralen og de tilknyttede bygninger. Byen voksede omkring det kirkelige kompleks snarere end omkring et traditionelt handelscentrum, hvilket forklarer dens åbne grønne områder og relativt lave tæthed. Økonomien var i høj grad baseret på landbrug, håndværk og de indtægter, som pilgrimme, præster og kirkelige embedsmænd bragte med sig. I modsætning til mange andre engelske byer blev Wells kun i begrænset omfang påvirket af industrialiseringen, og det betød, at middelalderens bystruktur og arkitektur i vid udstrækning blev bevaret intakt.

Den dominerende og mest kendte seværdighed i Wells er Wells Cathedral, der står i gadebilledet som et af de mest betydningsfulde eksempler på tidlig engelsk gotik. Katedralen blev opført hovedsageligt mellem cirka 1180 og 1250, og den er kendt for sin monumentale facade med over 300 skulpturer, der forestiller konger, helgener og bibelske figurer. Den smukke facade fungerer nærmest som et stenhugget teologisk museum i sig selv, og indvendigt er katedralen berømt for sine karakteristiske såkaldte scissor arches, som er krydsende buer, der blev konstrueret i 1300-tallet for at stabilisere det centrale tårn. Man kan også se smukke glasmosaikker og arkitektoniske træk som den lange, ubrudte horisontale opbygning. Umiddelbart nord for kirken ligger Vicars’ Close, der ofte bliver omtalt som Europas ældste fuldt bevarede boligvej. Den fine vej blev anlagt i midten af 1300-tallet med boliger for katedralens korvikarer. Gaden er arkitektonisk ensartet med stejle tage, små vinduer og en tydelig social hierarkisk opbygning, hvor husenes størrelse afspejlede beboernes rang.

For at opleve Wells til fods er området omkring katedralen og Cathedral Green et naturligt udgangspunkt, hvor de åbne plæner giver frit udsyn til kirkens facade og de omkringliggende kirkelige bygninger som The Bishop’s Palace og dets voldgrav. En gåtur ad Vicars’ Close giver et sjældent indblik i middelalderlig boligarkitektur i næsten uændret form. Herefter kan man bevæge sig mod byens verdslige centrum til gader som Sadler Street og High Street, hvor små butikker, caféer og historiske facader skaber et intimt byrum. Først kommer man dog til Market Place med det gamle rådhus og markedskors, der viser Wells’ rolle som lokal handelsby. Det gælder blot om at gå på opdagelse i gaderne. De korte afstande, sammenhængende historiske miljøer og tydelige adskillelse mellem kirkelige og borgerlige rum gør Wells til en by, hvor man til fods kan aflæse middelalderens byplan og samfundsstruktur med høj grad af klarhed fra området ved katedralen til Market Place og handelsgaderne.