Växjö Rejseguide

Stortorget

Stortorget er Växjös centrale torv og byens ældste offentlige plads. Torvet opstod i middelalderen omkring 1200-tallet, da byen udviklede sig som markedsby under bispesædet. I middelalderen blev torvet anvendt til handel, offentlige meddelelser og rettergang, og flere af de omkringliggende bygninger fungerede som handelshuse og sæder for byens håndværkslav. Efter den store brand i 1843 blev torvet omlagt og udvidet og grunden branden blev de nuværende bygninger omkring Stortorget opført herefter.

En af de første opførelser var Residenset fra 1844-1848, der ligger på den nordlige side af torvet. Residenset blev opført i empirestil efter design af arkitekten Carl Gustaf Blom Carlsson, og det huser landshøvdingen i Kronobergs län. Småland blev delt i Jönköpings län og Kronobergs län i 1639, og man byggede herefter den første udgave af Residenset ved Stortorget. Flere ne residenser blev opført og ødelagt af ikke mindst brande, før den nuværende imposante bygning blev bygget og taget i brug.

Overfor Residenset ligger Stadshotellet på den sydlige side af Stortorget. Det store hotel blev bygget fra 1849 og indviet i 1852. Dengang blev huset opført som Stadhuset, som udgjorde sædet for Växjös bystyre. Arkitekten på Stadshuset var Theodor Anckarsvärd, der stod bag flere byggerier i Växjö i perioden. Efter sin rolle som rådhus blev Stadshuset senere ombygget til det nuværende hotel. Stortorget krydses desuden af Storgatan i øst-vestlig retning, og går man mod vest fra Stortorget, kommer man til byens gågade og førende handelsstrøg.

Växjö domkyrka

Växjö domkyrka ligger centralt i byen ved Växjösjön og er bispesæde for Växjö stift. Kirkens rødder går tilbage til 1100-tallet, hvor den første stenkirke blev opført på stedet for en ældre trækirke, som ifølge traditionen blev rejst af Sankt Sigfrid. Denne tidlige romanske bygning bestod af et enkelt skib med apsis og et vesttårn, der blev fundamentet for det nuværende tårn. I løbet af 1200- og 1300-tallene voksede kirken til en treskibet basilika, og dens betydning som religiøst centrum i det sydlige Småland blev styrket, da Växjö blev bispesæde.

Kirken blev gentagne gange ødelagt af brande og krig. Den blev brændt under de danske felttog i 1470erne, beskadiget under Dackefejden i 1540erne, og igen hårdt ramt af bybrande i 1570, 1612 og 1740. Hver gang blev bygningen genopført med materialer fra den tidligere struktur, hvilket betyder, at fundamenter og dele af tårnet stadig stammer fra den romanske kirke, mens de øvre dele og spirene er tilføjet senere. De karakteristiske tvillingespir, som i dag dominerer byens silhuet, blev rejst i 1400-tallet og senere genopført efter brandene i en forenklet form. I 1800-tallet gennemførte man en omfattende restaurering, hvor flere middelalderlige detaljer blev fjernet, men i 1957–1960 blev kirken atter restaureret med fokus på at genskabe det gotiske udtryk.

Bygningens nuværende udseende afspejler denne sidste restaurering. Facaderne fremstår i rød puds med markante hvide hjørnebånd og gotiske vinduesudformninger. De to kobberklædte spir, som rejser sig over vesttårnet, er i dag et af Växjös mest genkendelige vartegn. Interiøret består af et højt hvælvet midterskib, spidsbuede vinduer og moderne glaskunst, som blev tilføjet i midten af det 20. århundrede. Kirken rummer desuden et middelalderligt kor, flere epitafier og et barokorgel, som afspejler dens lange kirkelige tradition. Växjö domkyrka står i dag som et sammensat arkitektonisk monument, hvor romansk fundament, gotiske spir og moderne restaurering danner en fortælling om næsten 900 års kirkehistorie i Småland.

Domkyrkoparken

Domkyrkoparken ligger centralt i Växjö omkring Växjö domkyrka og udgør den ældste sammenhængende park i byens centrum. Området blev udlagt som offentlig park i 1800-tallets midte, men rødderne går længere tilbage til kirkens middelalderlige kirkegård og processionsområde. Efter bybranden i 1843 blev terrænet omlagt, og de gamle kirkegårdsmure blev fjernet. Kommunen anlagde i stedet stier, blomsterbede og træalléer, som markerede overgangen fra kirkens jord til byparken.

Parken blev i 1870erne udvidet som en del af Växjös forskønnelsesprogram og fik sit nuværende udseende med stier, der udgår fra domkirken. Mange af de oprindelige lindetræer, som blev plantet i denne periode, står stadig. På kirkens sydside blev der rejst mindesten og monumenter over lokale personligheder, heriblandt biskopper og forfattere fra Växjö stift. Et af parkens ældste monumenter er mindestenen for biskop Esaias Tegnér, der blev rejst i 1866, og som markerer forbindelsen mellem byens kirkelige og litterære historie.

Smålands Museum & Sveriges Glasmuseum

Smålands Museum blev grundlagt i 1867 og er dermed Sveriges ældste provinsmuseum. Museet fik sin nuværende bygning i 1962 efter tegninger af arkitekten Carl Nyrén. En del af museumskomplekset ligger dog fortsat i en smuk gammel museumsbygning fra 1885. Museets opgave er at dokumentere og formidle Smålands kulturhistorie, håndværk og industri. Samlingerne omfatter over 10.000 genstande fra stenalderfund til 1900-tallets glasproduktion samt et stort arkiv af fotografier, kort og kunsthåndværk.

I 1990erne blev museet udbygget og integreret med Sveriges Glasmuseum, som i dag udgør en væsentlig del af institutionen. Her vises glasproduktionens udvikling i Småland, fra de tidlige glasværker i 1700-tallet til det 20. århundredes formgivningstradition med navne som Orrefors og Kosta Boda. Samlingen omfatter både industrielle produkter og unikke kunstværker i glas. Museet tilrettelægger også særudstillinger med moderne kunst og design.

Utvandrarnas hus

Utvandrarnas hus blev indviet i 1968 som et nationalt dokumentationscenter for den svenske udvandring til Nordamerika i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Initiativet blev taget af Vilhelm Moberg-selskabet og byen Växjö, og det var inspireret af Mobergs romaner om udvandrerne fra Småland. Bygningen blev tegnet af arkitekterne Jon Höjer og Sture Kelfve, som skabte et funktionalistisk anlæg i beton og glas, placeret i direkte tilknytning til Smålands museum.

Samlingerne består af arkivalier, breve, dagbøger, passagerlister og personlige effekter fra svenskere, der udvandrede til Amerika. Arkivet rummer over en million registrerede emigranter og er dermed et af de vigtigste forskningscentre for svensk migration. Museet viser også udstillinger, der beskriver årsagerne til udvandringen, livet i de nye bosættelser og forbindelserne tilbage til Sverige.

I dag fungerer Utvandrarnas hus både som museum, forskningscenter og mødeplads for slægtsforskere. Institutionen spiller en central rolle i dokumentationen af svensk udvandringshistorie og har løbende samarbejde med museer i USA og Canada.

Växjö Teater

Växjö Teater blev opført efter branden i 1843 og indviet den 26. december 1849 som byens nye teaterbygning. Bygningen blev tegnet af länsarkitekten Theodor Anckarsvärd, der også stod bag det samtidige Stadhuset på Stortorget. Bygningen står smukt i bybilledet i empire-arkitektur og markerer sig som et af de tidligste svenske teaterbyggerier uden for de store byer.

Indvendigt blev den oprindelige sal med balkon og loger skabt til godt 400 tilskuere og udformet med akustik og sceneteknik efter tidens idealer. I 1950erne blev salen moderniseret, og i 1955 blev der tilføjet loger, kulisselokaler og kontorer. Teaterets ydre struktur og mange interiørelementer fra 1800-tallet er bevaret, hvilket gør det til et af Sveriges bedst bevarede provinsteatre fra 1800-tallet. I dag anvendes Växjö Teater som scene for såvel professionelle som amatøropsætninger, koncerter, konferencer og kulturelle events.

Växjö konsthall

Växjö konsthall blev opført i 1958 og er en af Sveriges ældste kommunale kunsthaller. Bygningen blev tegnet af arkitekt Carl Nyrén, der også stod bag Smålands Museum, og den udgør et eksempel på tidens funktionalistiske arkitektur med åbne planløsninger, store vinduespartier og fleksible udstillingsrum. Konstruktionen er i hvidpudset beton og glas, og interiøret er præget af højt lysindfald fra ovenlys og vinduesbånd mod gaden.

Kunsthallen har siden åbningen haft til formål at præsentere samtidskunst og regionale kunstnere fra Småland. Den har været ramme om udstillinger af både etablerede svenske navne og internationale kunstnere, og den huser også kommunens kunstsamling, som tæller cirka 1.500 værker. I 1970erne blev huset udvidet med et mindre galleri og en skulpturgård mod syd, som bruges til udendørs udstillinger i sommermånederne.

Teleborgs slott

Teleborgs slott ligger ved Trummen-søens bred syd for Växjö centrum og blev opført i 1900 for greveparret Fredrik Bonde af Björnö og hans hustru Anna Koskull. Slottet blev tegnet af arkitekterne Lars Israel Wahlman og Erik Lallerstedt, der var blandt de førende repræsentanter for den nationalromantiske arkitektur i Sverige. Bygningen blev udført i granit og sten og kombinerer middelalderlige borgtræk med moderne boligkomfort efter datidens standard. Den oprindelige plan omfattede et hovedtårn, der var flankeret af mindre tårne og karnapper, og interiøret blev udstyret med træpaneler, smedejern og stukarbejder i historiske stilarter.

Slottet blev kun kortvarigt brugt som privat bolig, da grevinden døde allerede i 1917, hvorefter ejendommen blev solgt til byen Växjö. I 1964 blev bygningen overtaget af Växjö universitet, som i en årrække anvendte den til repræsentative formål og kontorer. Teleborgs slott blev fredet som kulturhistorisk bygning på grund af sin velbevarede arkitektur og sit unikke eksempel på et svensk slotslignende byggeri i 1900-tallets begyndelse.

I dag fungerer Teleborgs slott som hotel, konferencecenter og bryllupssted, men store dele af interiøret står stadig med originale detaljer med hallens egetræstrappe og pejsesale med smuk udsigt over landskabet. Slottet er omgivet af en park med stier, som blev anlagt samtidig med bygningen, og området udgør i dag et af Växjös mest besøgte rekreative områder.