Site logo

Ulaanbaatar Rejseguide

Dinosaurer • Bogd Khans Vinterpalads • Sükhbaatar Plads

Se på kortet
Læs om byen

Ulaanbaatar er hovedstaden og den største by i Mongoliet. Byen er også landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum og den naturlige indgangsport til et besøg i Mongoliet. Ulaanbaatar ligger i en bred dal ved floden Tuul. Den er omgivet af bjerge og steppe, hvilket giver den en dramatisk naturmæssig ramme. Med sin geografiske placering og beliggenheden omkring 1.350 meters højde over havet er Ulaanbaatar en af verdens koldeste hovedstæder, og den er præget af lange, kolde vintre og korte, varme somre.

Byen blev grundlagt i 1639 som et mobilt buddhistisk kloster, og den flyttede flere gange, før den fik sin nuværende placering i slutningen af 1700-tallet. Under navnet Urga udviklede den sig til et religiøst centrum for tibetansk buddhisme i Mongoliet. Efter Mongoliets uafhængighed fra Kina i 1911 og senere den socialistiske revolution i 1921 blev byen omdøbt til Ulaanbaatar, som betyder Den Røde Helt. Gennem det 20. århundrede blev byen præget af sovjetisk indflydelse, hvilket stadig kan ses i fx arkitektur og byplanlægning.

I dag er Ulaanbaatar en by i hastig udvikling, hvor moderne glasbygninger og shoppingcentre står side om side med sovjetiske betonblokke og traditionelle ger-telte i byens udkant. Det giver nogle spændende kontraster, og der er også mange oplevelser i byen. Sukhbaatar-pladsen i centrum fungerer som Ulaanbaatars samlingspunkt og er omgivet af regeringsbygninger og monumenter, og her kan man se en statue af Djengis Khan. Byen rummer også vigtige museer, klostre og kulturinstitutioner, som fortæller historien om Mongoliets nomadiske arv og rige historie.

Ulaanbaatar er samtidig porten til Mongoliets enorme og tyndtbefolkede landskab, der er en uforglemmelig oplevelse i sig selv. Kun få kilometer fra centrum begynder den åbne steppe, og nationalparker som Gorkhi-Terelj ligger inden for kort afstand. Tager man toget til den mongolske hovedstad fra enten russiske Irkutsk eller kinesiske Beijing kan man se nærmere på det panorama, som landskabet i regionen tilbyder. Når man nærmer sig Ulaanbaater kan man glæde sig til Kombinationen af traditionel nomadekultur, socialistisk historie og moderne udvikling.

Topseværdigheder

    Sükhbaatar Plads
    Сүхбаатарын талбай
    Sükhbaataryn talbai

    Sükhbaatar Square er det absolutte centrum i Ulaanbaatar – både geografisk, historisk og symbolsk. Pladsen blev anlagt i 1920erne efter den mongolske revolution og er opkaldt efter nationalhelten Damdiny Sükhbaatar, der i 1921 spillede en afgørende rolle i kampen for Mongoliets uafhængighed. Midt på pladsen står hans rytterstatue, hvor han ifølge traditionen erklærede revolutionens sejr. Monumentet er blevet et stærkt nationalt symbol, og stedet fungerer i dag som et naturligt samlingspunkt for både officielle ceremonier og det almindelige byliv.

    Pladsen er enorm og åben, og det giver den en ganske monumental karakter. De brede granitfliser og den åbne horisont skaber en følelse af rum og storhed, som afspejler Mongoliets vidtstrakte stepper. Her holdes store nationale begivenheder som åbningen af Naadam-festivalen, militærparader, statsbesøg og offentlige markeringer. Samtidig er pladsen et levende hverdagsrum, hvor familier spadserer, børn cykler, og unge mødes om aftenen. Og så er den et godt sted at starte en spadseretur i den mongolske hovedstad.

    Den mest markante bygning på pladsens nordside er Regeringspaladset, Төрийн ордон/Töriin ordon, som huser Mongoliets parlament og flere centrale statsinstitutioner. Bygningen blev bygget i 1950erne og dominerer pladsen med sin lange facade og klassisk inspirerede søjler. Foran troner en kolossal statue af Djengis Khan, flankeret af hans søn Ögedei Khan og barnebarn Kublai Khan. Denne monumentale opstilling blev etableret for at understrege forbindelsen mellem det moderne Mongoliet og det historiske mongolske imperium.

    Statuen af Djengis Khan er et populært fotomotiv. Den store siddende figur udstråler autoritet og historisk tyngde, og kontrasten mellem den gamle steppehersker og den moderne regeringsbygning bagved illustrerer, hvordan Mongoliet aktivt knytter sin nutidige statsdannelse til sin storhedstid i 1200-tallet. Om aftenen oplyses facaden og statuerne, hvilket giver pladsen en næsten teatralsk stemning.

    Rundt om Sükhbaatar Plads ligger også flere vigtige kulturinstitutioner. Mod øst finder man Mongoliets Nationale Akademiske Opera og Balletteater, Улсын дуурь бүжгийн эрдмийн театр/Ulsyn duuri büjgiin erdmiin teatr, der er en karakteristisk bygning fra den socialistiske periode. Bygningens arkitektur afspejler da også tydeligt den sovjetiske indflydelse, som prægede Mongoliet gennem store dele af det 20. århundrede.

    I nærheden ligger også Mongoliets Nationalmuseum, Монголын Үндэсний музей/Mongolyn Ündesnii muzey, som giver besøgende mulighed for at fordybe sig i landets historie fra nomadekultur til moderne republik. Der ligger også nyere højhuse i glas- og stål omkring pladsen. Man kan blandt andet se Blue Sky Tower, der blev opført 2006-2021, der er et af symbolerne på den økonomiske udvikling siden 1990ernes overgang til markedsøkonomi.

    Sükhbaatar Plads fungerer med hele bygningsensemblet som et koncentreret billede af Mongoliets historie. Her kan man gå fra Djengis Khans imperium over den socialistiske periode til nutidens demokratiske republik. Her mødes fortidens helte, sovjetisk inspirerede monumenter og moderne byliv i ét samlet rum.

    Historisk kunne man se Sükhbaatars Mausoleum, Сүхбаатарын бунхан/Sükhbaataryn bunkhan, på den nordlige del af pladsen. Det stod her fra 1954 til 2005 og var et af de mest markante symboler på Mongoliets socialistiske periode. Mausoleet blev opført til ære for Damdiny Sükhbaatar, der døde i 1923, og senere blev også den kommunistiske leder Khorloogiin Choibalsan begravet her. Bygningen var tydeligt inspireret af Lenins Mausoleum i Moskva og fungerede som et revolutionært mindested, hvor partiledere og delegationer lagde kranse ved officielle ceremonier.

     

    Naturhistorisk Museum
    Байгалийн түүхийн музей
    Baigaliin tüükhiin muzyei

    Naturhistorisk Museum i Ulaanbaatar er et museum, der i mange år har været et af landets vigtigste videnskabelige museer. Det er her, man som besøgende bliver introduceret til Mongoliets natur, geologi og dyreliv. Samlingen omfattede både fossiler, mineraler, udstoppede dyr og udstillinger om de økosystemer, der findes i landets vidtstrakte landskaber. Museet blev grundlagt i 1924, hvilket var kort efter etableringen af den Mongolske Folkerepublik, og det var derfor et af de første moderne museer i landet.

    Formålet var at samle og studere Mongoliets rige naturhistoriske arv, som spænder fra Gobiørkenens fossiler til steppernes dyreliv og bjergenes geologi. En af museets mest kendte attraktioner var samlingen af dinosaurusfossiler fra Gobiørkenen. Mongoliet er et af verdens vigtigste områder for dinosaurusfund, og fundene stammer især fra tiden efter de berømte ekspeditioner ledet af den amerikanske opdagelsesrejsende Roy Chapman Andrews i 1920erne. Siden ekspeditionerne har museet udstillet blandt andet skeletter og æg fra dinosaurer, som blev fundet i Gobiørkenen.

     

    Bogd Khans Vinterpalads
    Богд хааны ордон музей
    Bogd khaany övliin ordon

    Bogd Khans Vinterpalads er et bygningskompleks, der ligger i den sydlige del af Ulaanbaatar og er en af de få historiske bygninger i byen, der har overlevet de store politiske omvæltninger i det 20. århundrede. Paladset var vinterresidens for Mongoliets sidste monark, Bogd Khan, der regerede landet fra 1911 til sin død i 1924. I dag fungerer komplekset som museum og giver et sjældent indblik i livet ved det mongolske hof i begyndelsen af 1900-tallet.

    Paladskomplekset blev opført mellem 1893 og 1903 og bestod oprindeligt af flere templer, pavilloner og beboelsesbygninger, som var omgivet af mure. Mange af bygningerne var inspireret af kinesisk og tibetansk arkitektur, hvilket afspejler de religiøse og kulturelle forbindelser i regionen. Vinterpaladset var en mere permanent bolig end Bogd Khans sommerresidenser, som ofte bestod af traditionelle mongolske telte, såkaldte ger.

    Efter etableringen af den Mongolske Folkerepublik i 1924 blev paladset omdannet til museum. Det er et af de ældste museer i Mongoliet og rummer i dag en stor samling genstande knyttet til Bogd Khan og hans hof. Udstillingerne omfatter religiøse kunstværker, ceremonielle dragter, gaver fra udenlandske herskere samt personlige ejendele fra kongen og hans hustru. Samlingen giver et indblik i både mongolsk buddhisme og den politiske historie i perioden omkring Mongoliets uafhængighed fra Qing-dynastiet.

    Arkitektonisk er komplekset bemærkelsesværdigt, fordi det kombinerer flere forskellige stilarter. Hovedbygningen er en to-etagers opførelse i europæisk-inspireret stil, mens de omkringliggende templer har farverige tage, udskårne trædetaljer og dekorative elementer, der er typiske for den tibetansk-buddhistiske arkitektur. Sammen med de bevarede gårde og tempelbygninger udgør paladset et af de mest autentiske historiske miljøer i Ulaanbaatar og giver et sjældent indblik i Mongoliets førrevolutionære aristokratiske kultur.

     

    Zaisan Mindesmærke, Ulaanbaatar, Mongoliet

    Zaisan Mindesmærke
    Зайсан толгой
    Zaisan tolgoi

    Zaisan Tolgoi er et mindesmærker, der ligger på en bakke syd for centrum af Ulaanbaatar, og det står som et af byens mest kendte monumenter. Mindesmærket blev opført til ære for sovjetiske soldater, der døde under kampe og militære operationer i Mongoliet og i regionen under Anden Verdenskrig. Det markerer især samarbejdet mellem Mongoliet og Sovjetunionen i kampen mod japanske styrker i Østasien. Det var et samarbejde, der blandt andet fandt ste under slagene ved Khalkhin Gol i 1939.

    Mindesmærket blev opført i 1970erne, mens Mongoliet stadig var en socialistisk stat tæt knyttet til Sovjetunionen. På dette tidspunkt blev mange monumenter rejst for at understrege venskabet mellem de to lande og mindes fælles militære sejre. Zaisan Tolgoi blev derfor både et krigsmindesmærke og et symbol på den politiske alliance mellem Mongoliet og Sovjetunionen, og det blev anlagt på et imponerende sted.

    Selve monumentet består af en cirkulær struktur på toppen af en bakke, som nås via en lang trappe. Inde i den runde betonbygning findes store farverige mosaikker, der skildrer scener fra mongolsk og sovjetisk historie, herunder kampen mod fascismen og venskabet mellem de to nationer. Mosaikkerne viser blandt andet soldater, arbejdere og nomader i heroiske scener, som var typiske motiver i socialistisk monumental kunst.

    Zaisan Tolgoi er også kendt for sin spektakulære udsigt over Ulaanbaatar. Fra toppen kan man se store dele af byen, floden Tuul og de omkringliggende bjerge. Fra stedet kan man derfor danne sig et indtryk af byens opbygning fra centrum til forstæderne med de mange traditionelle mongolske telte. I dag besøges stedet både af turister og lokale, som kommer for at se mindesmærket, nyde panoramaudsigten eller for at gå en tur på bakken.

     

    Djengis Khan Nationalmuseum
    Чингис хаан Үндэсний музей
    Chingis khaan ündesnii muzey

    Djengis Khan Nationalmuseum ligger i centrum af Ulaanbaatar som en af byens og landets store kulturinstitutioner. Museet er et af Mongoliets vigtigste historiske museer og er dedikeret til landets mest berømte person, Djengis Khan, samt historien om det mongolske verdensrige. Institutionen giver et omfattende indblik i Mongoliets historie fra de tidlige nomadiske kulturer til imperiets storhedstid i middelalderen.

    Museet blev åbnet i 2022 og er et af de nyeste kulturbyggerier i Ulaanbaatar. Det blev etableret som et nationalt center for forskning og formidling af Mongolrigets historie og bygger videre på samlinger fra tidligere museer og arkæologiske institutioner. Formålet var både at samle historiske genstande fra hele landet og at præsentere dem i en moderne museumsramme, der kan fortælle historien om Mongoliets rolle i verdenshistorien.

    Udstillingerne er fordelt på flere etager og dækker forskellige perioder i mongolsk historie. En stor del af museet er viet til Djengis Khans liv, hans militære erobringer og opbygningen af det enorme mongolske imperium i 1200-tallet. Her kan besøgende se våben, rustninger, kort, dokumenter og arkæologiske fund, der fortæller om nomadekulturen og de politiske strukturer i imperiet. Museet præsenterer også historien om Djengis Khans efterfølgere, der ikke mindst talte de store khaner, som regerede over store dele af Eurasien.

Rejseekspert
Author avatar
Stig
Andre seværdigheder

    Regeringspaladset
    Төрийн ордон
    Töriin ordon

    Regeringspaladset ligger på nordsiden af Sükhbaatar Plads i centrum af Ulaanbaatar. Bygningen fungerer som sæde for Mongoliets parlament og flere centrale statslige institutioner. På grund af sin placering ved landets vigtigste plads er den et af de mest markante symboler på Mongoliets politiske magt og statslige autoritet. Den brede facade og den åbne plads foran gør paladset til et naturligt centrum for ceremonier, nationale fejringer og officielle begivenheder.

    Den oprindelige regeringsbygning blev opført i 1951 under den Mongolske Folkerepublik, hvor landet var tæt knyttet til Sovjetunionen. Den fungerede som hovedsæde for statens øverste organer som fx parlamentet og kommunistpartiets ledelse. På dette tidspunkt stod også Sükhbaatar Mausoleum foran bygningen, hvor de kommunistiske ledere Damdin Sükhbaatar og Khorloogiin Choibalsan var begravet. Mausoleet fungerede som et vigtigt monument under den socialistiske stat.

    Efter Mongoliets demokratiske revolution i 1990 ændrede synet på landets politiske symboler sig gradvist. I 2005 blev Sükhbaatars mausoleum revet ned, og regeringspaladset gennemgik på samme tid en større ombygning og modernisering. Formålet var at give bygningen et mere nationalt præg og skabe en tydeligere forbindelse mellem den moderne mongolske stat og landets historiske arv. Under denne ombygning blev den nuværende facade udformet, og pladsen foran blev omorganiseret.

    Bygningens nuværende arkitektur er præget af en monumental klassicistisk stil med en lang række høje søjler, som giver facaden et tempellignende udtryk. Foran søjlerne står en stor statue af Djengis Khan flankeret af statuer af hans efterfølgere Ögedei Khan og Kublai Khan. Denne monumentale skulpturgruppe symboliserer forbindelsen mellem det moderne Mongoliet og det mongolske verdensrige fra 1200-tallet.

     

    Mongoliets Nationale Akademiske Opera og Balletteater
    Улсын дуурь бүжгийн эрдмийн театр
    Ulsyn duuri büjgiin erdmiin teatr

    Mongoliets Nationale Akademiske Opera og Balletteater er en teaterbygning,der ligger ved Sükhbaatar Plads i centrum af Ulaanbaatar. Teatret er Mongoliets vigtigste scene for opera, ballet og klassisk musik og spiller en central rolle i landets kulturliv. Her opføres både internationale klassikere og værker af mongolske komponister og koreografer, og institutionen regnes for en af de mest prestigefyldte kulturinstitutioner i landet.

    Teatret blev grundlagt i 1963. Det var i en periode, hvor Mongoliet, der dengang var den Mongolske Folkerepublik, investerede kraftigt i uddannelse og kultur. Målet var at udvikle nationale kunstinstitutioner efter sovjetisk forbillede og gøre klassisk musik og scenekunst tilgængelig for en bredere befolkning. Mange af de første sangere, dansere og dirigenter blev uddannet i Sovjetunionen og Østeuropa, og de bragte europæiske operatraditioner med sig til Mongoliet.

    Siden åbningen har teatret opført en lang række klassiske værker fra det internationale repertoire, herunder operaer af Giuseppe Verdi og Pjotr Tjajkovskij samt berømte balletter som Svanesøen og Nøddeknækkeren. Samtidig har teatret spillet en vigtig rolle i udviklingen af mongolsk scenekunst ved at opføre nationale operaer og balletter baseret på landets historie, folklore og nomadiske kultur.

    Teaterbygningen er et karakteristisk eksempel på socialistisk arkitektur fra midten af det 20. århundrede. Den brede, symmetriske facade vender mod pladsen og er udformet i en monumental stil med klassiske elementer, men uden overdådig dekoration. Indenfor rummer teatret en stor sal med balkon og orkestergrav, og det blev designet til både opera og ballet.

     

    Mongoliets Nationalmuseum
    Монголын Үндэсний музей
    Mongolyn Ündesnii muzey

    Mongoliets Nationalmuseum er et stort museum i centrum af Ulaanbaatar. Museet er et af de vigtigste steder i landet for forståelsen af Mongoliets historie og kultur. Samlingen spænder over flere tusind år og omfatter alt fra forhistoriske fund og nomadekultur til Mongolrigets storhedstid og landets moderne historie. Udstillingerne er organiseret kronologisk og tematisk, og man kan fx vælge nogle perioder, man som besøgende vil gå i dybden med.

    De tidligste afdelinger viser arkæologiske fund fra oldtiden og genstande fra de nomadiske steppekulturer, mens senere sektioner fortæller om det mongolske verdensrige under Djengis Khan i 1200-tallet. Der er også udstillinger om Mongoliets religiøse traditioner, herunder tibetansk buddhisme, samt om den socialistiske periode i det 20. århundrede og landets overgang til demokrati efter 1990. På flere etager kan man også opleve permanente udstillinger, traditionelle dragter, våben, religiøse genstande og historiske dokumenter.

    Museet blev oprettet i 1991, der var kort efter Mongoliets demokratiske revolution, hvor landet gik fra at være en socialistisk étpartistat til et demokrati. Institutionen blev dannet ved at samle og reorganisere flere tidligere historiske samlinger, og formålet var at skabe et nationalt museum, der kunne præsentere Mongoliets historie i et bredere og mere nuanceret perspektiv. Siden da er museet blevet et centralt sted for forskning, bevaring og formidling af landets kulturarv.

     

    Gandantegchinlen Kloster
    Гандантэгчэнлин хийд
    Gandantegchenlin khiid

    Gandantegchinlen Kloster er det største og vigtigste buddhistiske kloster i Ulaanbaatar. Det ligger i den vestlige del af byens centrum og fungerer stadig som et aktivt religiøst center, hvor munke studerer, beder og udfører ceremonier. For mange mongoler er stedet et symbol på buddhismens overlevelse gennem en turbulent politisk historie med blandt andet det sovjetisk-inspirerede styre i 1900-tallet.

    Klostret blev grundlagt i 1835 af den mongolske religiøse leder Zanabazars efterfølgere som et center for buddhistisk lærdom og meditation. Navnet Gandantegchinlen kan oversættes nogenlunde til det store sted for fuldstændig glæde. I slutningen af 1800-tallet var stedet et af de vigtigste religiøse centre i Mongoliet, og det husede flere tusind munke, der studerede buddhistisk filosofi, medicin og astrologi.

    Under den kommunistiske udrensning af religiøse institutioner i 1930erne blev størstedelen af Mongoliets klostre ødelagt, og tusindvis af munke blev forfulgt. Gandantegchinlen-klostret blev også hårdt ramt, men i 1944 fik det lov til at genåbne i begrænset form som det eneste fungerende kloster i landet. Det blev derfor et vigtigt symbol på religionens fortsatte eksistens under den socialistiske stat, selv om aktiviteterne var stærkt kontrollerede.

    Efter Mongoliets demokratiske revolution i 1990 oplevede Gandantegchinlen Kloster en stor genopblomstring. I dag består komplekset af flere templer, biblioteker og undervisningsbygninger, hvor hundreder af munke studerer tibetansk buddhisme. Den mest berømte bygning er templet Migjid Janraisig, som rummer en enorm statue af bodhisattvaen Avalokiteshvara. Statuen er omkring 26 meter høj og er et af de mest imponerende religiøse monumenter i Mongoliet.

     

    Choijin Lama Tempelmuseum
    Чойжин ламын сүм музей
    Choijin lamyn süm muzey

    Choijin Lama Tempel er et historisk tempelkompleks i centrum af Ulaanbaatar. Templet blev oprindeligt opført som residens og religiøst center for den buddhistiske orakelpræst Luvsan Haidav Choijin Lama, som var bror til Mongoliets religiøse leder Bogd Khan. I dag fungerer komplekset som museum og er et af de bedst bevarede buddhistiske tempelanlæg i byen.

    Tempelkomplekset blev opført mellem 1904 og 1908 og bestod af flere templer, porte og ceremonielle bygninger omgivet af mure. Arkitekturen var stærkt inspireret af tibetansk og kinesisk buddhistisk byggestil med farverige tage, rigt dekorerede træudskæringer og malede religiøse motiver. Templet blev brugt til religiøse ceremonier, spådomsritualer og orakelpraksis, hvor Choijin Lama fungerede som en vigtig religiøs rådgiver ved hoffet.

    Under de antireligiøse kampagner i 1930erne under den mongolske folkerepublik blev de fleste klostre i Mongoliet ødelagt, men Choijin Lama-templet blev reddet fra nedrivning, fordi myndighederne besluttede at omdanne det til museum i 1938. På den måde undgik bygningerne den skæbne, der ramte mange andre religiøse monumenter. Museet blev derfor et af de få steder, hvor buddhistisk kunst og religiøse genstande blev bevaret gennem den socialistiske periode.

    I dag rummer museet en omfattende samling af buddhistisk kunst som fx thangka-malerier, religiøse masker, ritualgenstande og skulpturer. Særligt kendt er samlingen af ceremonielle masker, som blev brugt i de religiøse cham-danse. De oprindelige tempelbygninger, de farverige dekorationer og den fredelige gårdhave giver besøgende et sjældent indblik i Mongoliets buddhistiske kultur før den kommunistiske periode i begyndelsen af 1900-tallet.

     

    Mongoliets Nationale Universitet, Ulaanbaatar, Mongoliet

    Mongoliets Nationale Universitet
    Монгол Улсын Их Сургууль
    Mongol Ulsyn Ikh Surguuli

    Mongoliets Nationale Universitet er landets ældste og mest prestigefyldte universitet. Det blev grundlagt i 1942 under den Mongolske Folkerepublik med støtte fra Sovjetunionen og har siden spillet en central rolle i uddannelse, forskning og udviklingen af Mongoliets intellektuelle elite. Universitetet er en vigtig institution både nationalt og internationalt, og det har fostret mange af landets ledere, forskere og kulturpersonligheder.

    Universitetet begyndte oprindeligt som en relativt lille institution med fokus på humaniora og samfundsvidenskab, men udvidede hurtigt sit faglige område til naturvidenskab, ingeniørfag, medicin og økonomi. I dag består universitetet af over 20 fakulteter og institutter, som tilbyder både bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser. Universitetet har også internationale samarbejder med en række udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner.

    Hovedbygningen på Mongoliets Nationale Universitet er et af de mest karakteristiske eksempler arkitektur fra midten af det 20. århundrede i Ulaanbaatar. Den blev opført i forbindelse med universitetets grundlæggelse i 1942 og bærer tydelige præg af socialistisk funktionalisme med enkle linjer, symmetrisk facade og et monumentalt udtryk, der signalerer institutionens betydning.

     

    Ulaanbaatar Banegård
    Улаанбаатар төмөр замын вокзал
    Ulaanbaatar tömör zamiin vokzal

    Ulaanbaatar Banegård er den vigtigste jernbanestation i Ulaanbaatar og fungerer som knudepunkt for både national og international togtrafik. Stationen ligger i byens nordlige del og forbinder hovedstaden med de vigtigste byer i Mongoliet samt med grænsebyer til Rusland og Kina. Bygningen er et markant eksempel på den funktionalistiske arkitektur fra midten af det 20. århundrede med en monumental facade, der signalerer betydningen af jernbanen som en vigtig del af landets transportnet.

    Banegården blev oprindeligt åbnet i 1949 som en del af udviklingen af Mongoliets jernbaneinfrastruktur. Den nuværende station blev moderniseret i slutningen af 1900-tallet og omfatter ventehaller, billetkontorer, restauranter og faciliteter til både passagerer og gods. Stationens facade er symmetrisk og enkel, og inde i bygningen er der store venteområder og adgang til perroner, som håndterer både indenrigs- og internationale tog.

    Stationen er en central del af netværket af Fjernøstens store jernbanelinjer, hvor Den Transsibiriske Jernbane er den mest berømte. Ulaanbaatar er en station på linjen mellem blandt andet Irkutsk i Rusland og Beijing i Kina. Den Transmongolske Jernbane gør det således muligt at rejse direkte mellem Moskva og Beijing via Mongoliet. Denne jernbanelinje har haft afgørende betydning for Mongoliets økonomiske udvikling og turisme, da den forbinder landet med to store økonomiske magter og giver mulighed for både transport af varer og internationale passagerer.

Ture fra byen

    Djengis Khans Rytterstatue, Ulaanbaatar, Mongoliet

    Djengis Khans Rytterstatue
    Чингис хааны морьт хөшөөт цогцолбор
    Chingis khaany mor’t khöshööt tsogtsolbor

    Djengis Khans Rytterstatue er et monument, der ligger omkring 50 kilometer øst for Ulaanbaatar i området Tsonjin Boldog. Monumentet forestiller Djengis Khan til hest og er et af de mest spektakulære monumenter i Mongoliet. Statuen blev opført i 2008 for at markere 800-året for grundlæggelsen af det mongolske imperium og er siden blevet en af de mest besøgte seværdigheder i nærheden af hovedstaden.

    Selve statuen er omkring 40 meter høj. Den blev udført i rustfrit stål, hvilket giver den en blank, sølvfarvet overflade, der reflekterer sollyset over stepperne. Djengis Khan er afbildet siddende på sin hest og vendt mod øst i retning af de områder, hvor hans erobringer begyndte. Figuren står på en rund base på omkring ti meter, hvilket gør hele monumentet endnu mere imponerende i landskabet. Kombinationen af den monumentale størrelse og den åbne steppe omkring den giver stedet en dramatisk og symbolsk karakter, og den ses naturligvis fra lang afstand.

    Inde i basen findes et museum og flere udstillingsrum, hvor man som besøgende kan lære om Djengis Khans liv, det mongolske imperiums historie og nomadekulturen i regionen. Der er også restauranter og butikker i komplekset, og en særlig attraktion er muligheden for at gå op gennem statuen og ud på en udsigtsplatform på hestens hoved og hals. Herfra er der en vid udsigt over de åbne stepper og floddalen omkring monumentet.

    Statuens placering er også knyttet til en lokal legende. Ifølge traditionen fandt den unge Djengis Khan netop i dette område en gylden pisk, som blev tolket som et tegn på hans fremtidige storhed. Derfor blev Tsonjin Boldog valgt som placering for monumentet. I dag fungerer statuen både som turistattraktion og som et stærkt nationalt symbol, der hylder Mongoliets mest berømte historiske leder og landets stolte nomadiske arv, og den er et oplagt udflugtsmål fra Ulaanbaatar, som også giver mulighed for at komme en tur uden for hovedstaden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Du er måske også interesseret i..