Site logo

Pingyao Rejseguide

Wang Compound • Bymuren • Rishengchang

Se på kortet
Læs om byen

Pingyao, der mange steder beskrives som Pingyao Ancient City, er en gammel by, der ligger i Shanxi-provinsen i Kina. Byen blev grundlagt under Zhou-dynastiet omkring det 8. århundrede f.Kr. og har derved en historie, der strækker sig over flere end 2.700 år. I løbet af Ming- og Qing-dynastierne blev Pingyao et vigtigt økonomisk centrum, der især var kendt for sine mange finansielle institutioner, der spillede en afgørende rolle i Kinas økonomi. Byen har bevaret sin traditionelle byplanlægning og arkitektur fra disse perioder, hvilket gør den til et levende museum over kinesisk historie og kultur. Pingyao er blandt andet berømt for sin velbevarede bymur, der blev genopbygget i 1370 under Ming-dynastiet.

Pingyao har også været vidne til mange historiske begivenheder, herunder en opstand mod Yuan-dynastiet og etableringen af flere kommercielle institutioner, der bidrog til landets økonomiske vækst. Byen blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1997 på grund af dens kulturelle betydning og velbevarede tilstand. Byens bymur strækker sig over 6 kilometer og er udstyret med 72 vagttårne, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen og dens omgivelser. Byen har også bevaret mange af sine gamle bygninger, herunder templer, boliger og handelsbygninger, der giver et indblik i livet i det gamle Kina. Pingyao har gennemgået flere restaureringer for at bevare sin historiske integritet, og disse bestræbelser har gjort det muligt for besøgende at opleve byens rige historie og således en kinesisk tidslomme ved et besøg.

En af de største og vigtigste attraktioner i Pingyao er byens gamle bymur, som strækker sig over 6 kilometer. Den velbevarede bymur blev i den nuværende udgave genopbygget i 1370 under Ming-dynastiet og er således ikke den oprindelige mur fra Xizhou-dynastiet i 800-tallet f.Kr. Muren blev oprindeligt konstrueret af stampet jord og blev genopbygget med mursten og sten. På vejen rundt om centrum er der indbygget 72 vagttårne i muren, hvorfra man kan nyde den historiske atmosfære på en meget fin gåtur og udsigt over Pingyao og byens oplevelser. Pingyaos mur er en af de bedst bevarede i Kina og er et vidnesbyrd om byens strategiske betydning i fortiden. Vagttårnene og portene langs muren giver besøgende mulighed for at forestille sig, hvordan byen blev forsvaret mod invaderende styrker.

Man kan også tage en spadseretur ad Ming- og Qing-gaden, der er en fantastisk måde at opleve Pingyaos historiske charme på. Det er en gade, der også kendes som Kinas Wall Street, og den er fyldt med traditionelle butikker, restauranter og boliger, der giver et indblik i byens gamle handelscentrum. Pingyao byder også på flere interessante og historisk vigtige tempel i om tæt på byen, hvor man fx kan besøge Shuanglin Tempel og Zhenguo Tempel, som begge har en lang historie. Det samme nogle af regionens berømte boligkomplekser, der i sin tid blev opført nærmest som private forbudte byer med utallige gårde og gårdhuse i strukturerede områder. De er enestående og kan opleves både i Wang Family Compound og Qiao Family Compound, som begge ligger tæt på Pingyao.

Topseværdigheder

    Pingyao Bymur, Pingyao, Kina

    Pingyao Bymur
    Píngyáo gǔchéngqiáng
    平遥古城墙

    Bymuren i Pingyao blev opført i dens nuværende form i 1370 under Ming-dynastiet, selvom byen allerede havde befæstninger i perioden før. Muren blev bygget for at beskytte den vigtige handelsby langs den nordlige del af en vigtig kinesisk handelsrute, og Pingyao blev senere kendt som et center for bankvirksomhed i Qing-dynastiet. Med en længde på omkring seks kilometer og 72 vagttårne repræsenterede bymuren både militær styrke og et symbol på byens velstand. Den har overlevet århundreders krige og politiske omvæltninger og er i dag en af de bedst bevarede bymure i Kina.

    Arkitektonisk blev bymuren opført i stampet ler og dækket med mursten, hvilket gav en stærk men fleksibel konstruktion, der kunne modstå både tidens slid og angreb. Den er mellem 10 og 12 meter høj og 3 til 6 meter bred i bunden. Den bliver smallere mod toppen, hvilket var med til at gøre det muligt for soldater at patruljere og forsvare byen effektivt. Muren blev udformet i en næsten kvadratisk plan med seks porte, én på hver af de fire sider og to ekstra på de længste sider. Hver port er forbundet til et kompleks af porte og barrikader, som kunne forsinke angribere på vej ind i byen.

    I dag kan man som besøgende gå eller cykle langs hele muren og få et panoramisk udsyn over Pingyaos velbevarede gader og hustage. Vagttårnene fungerer som udsigtspunkter, og mange steder kan man se detaljer som gamle inskriptioner, skydeskår og rester af forsvarsanordninger. Inden for muren er selve byen et levende museum med traditionelle gårdhavehuse, templer og gamle finanskontorer, hvilket gør det muligt at opleve en autentisk kinesisk bystruktur fra Ming- og Qing-tiden. Kombinationen af den intakte mur og den historiske bykerne har gjort, at Pingyao er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

     

    Shuanglin Tempel
    双林寺
    Shuānglín Sì

    Shuanglin Tempel er et tempel, der ligger i den sydvestlige udkant af den gamle by Pingyao. Templet er et af de mest betydningsfulde og velbevarede buddhistiske monumenter i området og repræsenterer en sjælden kombination af arkitektonisk tradition og kunstnerisk udsmykning. Templet blev grundlagt i det 6. århundrede under Nordlige Wei-dynasti, og gennem århundrederne er komplekset blevet ombygget og udvidet, og de fleste af de bevarede bygninger stammer fra Ming- og Qing-dynastierne.

    Anlægget blev opbygget langs en klassisk nord-sydgående akse, som er typisk for traditionel kinesisk tempelarkitektur. Det består af flere gårde og haller, der gradvist stiger i højde, hvilket skaber en harmonisk progression fra indgangen til hovedhallen. Arkitekturen fremstår ydmyg udefra med enkle gavle og taglinjer, men indvendigt åbner templet sig med rigt udsmykkede sale og farvestrålende udsmykninger. De mange haller er forbundet med smalle korridorer og overdækkede gange, hvilket giver en oplevelse af at bevæge sig gennem et levende historisk rum.

    Det mest bemærkelsesværdige ved Shuanglin Tempel er de over 2.000 farvede lerstatuer, der pryder de forskellige haller og sale. Statuerne forestiller buddhistiske guddomme, bodhisattvaer, himmelske vogtere, arhater og mytologiske figurer, og mange af dem blev skabt med livagtige ansigtsudtryk og nærmest dynamiske kropsbevægelser. Farverne, som er bevaret i overraskende god stand, giver et levende indtryk af, hvordan religiøs kunst blev brugt til både tilbedelse og formidling af buddhistiske historier og moral. Hver statue er unik, hvilket både viser en stor kunstnerisk frihed og en teknisk kunnen hos de kunstnere, der skabte dem.

    Shuanglin Tempel er i dag et museum, hvor man kan opleve en autentisk repræsentation af kinesisk buddhistisk kunst og arkitektur fra Ming- og Qing-perioden. I kombinationen med en skøn beliggenhed, fredfyldt atmosfære og enestående kunstværker gør det templet til en af Shanxis mest fascinerende kulturseværdigheder, der absolut er et besøg værd.

     

    Rishengchang Draft Bank
    日升昌票号
    Rìshēngchāng Piàohào

    Rishengchang Draft Bank er en institution i Pingyao, der regnes som Kinas første og mest berømte piaohao, hvilket vil sige en type tidlig bank eller såkaldt draft bank, der specialiserede sig i pengesedler og remittering af penge over lange afstande. Banken blev grundlagt i 1823 under Qing-dynastiet af lokale forretningsfolk fra Shanxi, og den spillede en central rolle i udviklingen af finansielle systemer i Kina. Rishengchang fungerede som et forbillede for de mange andre piaohao, der senere blev etableret i hele landet og især i Nordkina.

    Bankbygningen, der i dag fungerer som museum, står som et klassisk eksempel på nordkinesisk kommerciel arkitektur fra Qing-perioden. Den består af flere gårde og sale med en harmonisk nord-sydgående akse, som var typisk for private bankbygninger og andre anlæg. Den centrale gård gav plads til offentlige transaktioner, mens bagvedliggende haller og kontorer blev brugt til regnskab, opbevaring af værdier og interne forretningsforbindelser. Facaderne blev enkelt dekoreret med elegante udskæringer i træ og sten, som understregede bankens status.

    Indenfor findes originale møbler, pengeskabe og dekorative detaljer, der illustrerer, hvordan banken fungerede i praksis. Man kan se dokumenter, kopier af de tidlige pengesedler og noter, der blev brugt til remittering mellem provinser, hvilket giver et sjældent og interessant indblik i det finansielle system i Qing-periodens Kina. Bankens historie viser, hvordan lokale Shanxi-handlende skabte et netværk, der gjorde det muligt at overføre store summer penge sikkert og effektivt over tusindvis af kilometer, og det skete længe før, moderne banker og postvæsener eksisterede.

     

    Ming og Qing Gade
    明清街
    Míng Qīng Jiē

    Ming og Qing Gade ligger i hjertet af Pingyao og udgør en af de mest ikoniske og velbevarede historiske gader i hele Kina. Navnet refererer til de to dynastier Ming (1368–1644) og Qing (1644–1912), hvor gaden blev anlagt og udviklet til et centrum for handel, håndværk og socialt liv. Den fungerer stadig som et levende eksempel på, hvordan det urbane miljø så ud i Nordkina for flere hundrede år siden, og dens harmoniske udtryk gør den sammen med dens historie til et unik seværdighed.

    Gaden strækker sig gennem byens gamle centrum og er flankeret af traditionelle bygninger med grå murstensfacader, udskårne trædøre og elegante taglinjer. Mange af de oprindelige handels- og beboelseshuse er bevaret, og facaderne vidner om Pingyaos rige økonomiske historie og især om byens rolle som et handels- og finanscentrum under Qing-dynastiet. På gaden finder man både små butikker, traditionelle værksteder og tehuse, som alle bidrager til den autentiske atmosfære fra en ellers svunden tid.

    Historisk set var Ming og Qing Gade centrum for Pingyaos kommercielle aktivitet. Her lå blandt andet lokale bankkontorer, handelshuse og lagerbygninger, og gaden var et vigtigt omdrejningspunkt for byens økonomiske liv. Den smalle, brostensbelagte gade og de tætte bygninger giver i dag en intim fornemmelse af det pulserende handelsmiljø, hvor købmænd, embedsmænd og borgere mødtes til forretning og socialt samvær.

Rejseekspert
Author avatar
Stig
Ture fra byen

    Zhenguo Tempel
    镇国寺
    Zhènguó Sì

    Zhenguo Tempel eller Zhènguó Sì er et kendt tempel, der ligger omkring 10 kilometer nordøst for den historiske by Pingyao i Shanxi-provinsen. Templet er et af de ældste bevarede trætempelkomplekser i Kina og regnes for en arkitektonisk skat fra De Fem Dynastiers periode. Det blev oprindeligt opført i år 963 under det Nordlige Han-dynasti, hvilket gør det til et enestående vidnesbyrd om kinesisk tempelbyggeri fra 900-tallet.

    Hovedbygningen hedder De Ti Tusind Buddhaers Hall, Wàn fú diàn (万佛殿), og den er den ældste del af komplekset og særligt berømt for sin konstruktion i træ uden brug af søm. Hallen står derfor som en opførelse i en klassisk kinesisk byggemetode med avancerede tappesamlinger. Hallens proportioner og tagkonstruktion repræsenterer en overgangsperiode i kinesisk arkitektur og viser udviklingen mellem Tang- og Song-dynastiernes byggestil. Bygningens enkle ydre står i kontrast til det rigt udsmykkede indre.

    Indenfor kan man se en bemærkelsesværdig samling farvede lerstatuer fra 900-tallet. Blandt dem er centrale buddhistiske figurer flankeret af disciple og himmelske beskyttere. Statuerne anses for at være blandt de ældste bevarede buddhistiske skulpturer i Kina fra denne periode og giver et sjældent indblik i religiøs kunst fra det tidlige middelalderlige Kina. Deres udtryk og detaljer adskiller sig fra senere skulpturers mere formaliserede fremstillinger, og de viser en stærk kunstnerisk individualitet.

    Zhenguo Tempel er mindre kendt end de monumenter, der ligger inden for Pingyaos bymure, men det regnes som et af områdets vigtigste kulturhistoriske steder. Sammen med den gamle bydel i Pingyao, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, vidner templet om Shanxi-provinsens rolle som kulturelt og økonomisk centrum i kejsertidens Kina.

     

    Wang Family Compound
    王家大院
    Wángjiā Dàyuàn

    Wang Family Compound er et bygningskompleks, der ligger i Lingshi-regionen i Shanxi-provinsen omkring 35 kilometer syd for Pingyao. Anlægget er et af de største og bedst bevarede traditionelle boligkomplekser fra Ming- og Qing-dynastierne, og stedet kaldes nogle gange for folkets forbudte by på grund af sin størrelse og monumentale udformning. Stedet blev opført og udvidet gennem flere end 300 år af den velhavende Wang-familie, som tjente deres formue på handel og embedsmandskarrierer.

    Komplekset består af flere sammenhængende gårdanlæg, de såkaldte siheyuan, som blev bygget i klassisk nordkinesisk stil med lukkede gårdrum omgivet af mure og bygninger i symmetrisk opbygning. De vigtigste dele kaldes Gaojiaya og Hongmenbu, og tilsammen rummer de hundredvis af rum fordelt på et stort antal gårde. Arkitekturen er præget af grå mursten, udskårne træpaneler, stendekorationer og detaljerede tagkonstruktioner, som afspejler både familiens rigdom og den traditionelle konfucianske samfundsorden.

    Wang Family Compound giver et enestående indblik i livet blandt Shanxis handelselite i kejsertiden. Shanxi var kendt for sine magtfulde købmænd og banker, og familier som Wang opførte imponerende residenskomplekser, der kombinerede bolig, administration og repræsentation. Indretningen af rummene fulgte strenge hierarkiske principper, hvor familiens ældste og mest betydningsfulde medlemmer boede i de mest prominente dele af anlægget, mens tjenestefolk og yngre familiemedlemmer havde mere tilbagetrukne områder.

    I dag er Wang Family Compound åbent for besøgende, og det fungerer som museum. De mange sale og gårdrum formidler både arkitekturhistorie og dagliglivets kultur i det gamle Kina. Sammen med den historiske by Pingyao og andre traditionelle residenskomplekser i Shanxi vidner anlægget om regionens økonomiske og kulturelle storhedstid under Ming- og Qing-dynastierne.

     

    Qiao Family Compound
    乔家大院
    Qiáojiā Dàyuàn

    Qiao Family Compound er et sted, der ligger i landsbyen Qiaojiabao i Qi i Shanxi-provinsen, hvilket er cirka 30 kilometer nord for byen Pingyao. Anlægget er et af de mest berømte traditionelle gårdkomplekser i Nordkina og blev opført fra midten af 1700-tallet under Qing-dynastiet af den velhavende Qiao-familie, som tjente sin formue på handel og finansvirksomhed.

    Komplekset blev opbygget som et stort, lukket system af gårde kaldet siheyuan, der tilsammen danner en næsten borglignende struktur omgivet af høje mure. Set ovenfra minder grundplanen om det kinesiske tegn for glæde, 喜, hvilket symboliserer lykke og fremgang. Anlægget rummer seks større gårdanlæg med i alt omkring 300 rum, der er forbundet af korridorer og portåbninger, som afspejler den strenge hierarkiske struktur i en traditionel storfamilie.

    Arkitekturen er kendetegnet ved grå mursten, elegante taglinjer og udsøgte dekorationer i træ, mursten og sten. Det er især de fint udskårne træpaneler, dørkarme og vinduesgitre, der viser et højt kunstnerisk niveau. Indvendigt kan man se møbler, kalligrafi, lanterner og hverdagsgenstande, som giver et levende indtryk af livet i en velstående handelsfamilie i Qing-tidens Kina. Indretningen afspejler konfucianske idealer om orden, respekt og familiens betydning.

    Qiao Family Compound er i dag museum og en af Shanxis mest besøgte seværdigheder. Stedet blev internationalt kendt som optagelsessted for Zhang Yimous film Raise the Red Lantern fra 1991, hvilket yderligere har øget interessen for anlægget. Sammen med andre store familiekomplekser i Shanxi vidner Qiao Family Compound om regionens rige handels- og banktraditioner og giver et enestående indblik i arkitektur, kultur og samfundsstruktur i det kejserlige Kina.

     

    Yanmenguan
    雁门关

    Yanmenguan er et bjergpas i det nordlige Shanxi, og her ligger et af de historisk vigtigste afsnit af Den Kinesiske Mur. Yanmenguan betyder Vildgåseporten og har i over 2.000 år været en strategisk nøgleposition på grænsen mellem det kinesiske landbrugsområde mod syd og de nomadiske stepper mod nord. Passet kontrollerede en af de vigtigste ruter gennem bjergene og var derfor af enorm militær betydning.

    Området blev befæstet allerede under De Stridende Staters Periode, men de synlige mure og fæstningsværker stammer hovedsageligt fra Ming-dynastiet, der regerede i perioden 1368–1644. Det var en periode, hvor Den Kinesiske Mur blev kraftigt udbygget for at beskytte riget mod angreb fra nord. Ved Yanmenguan slynger murdelene sig dramatisk hen over bjergkamme og stejle skråninger, afbrudt af vagttårne, porte og bastioner. Terrænet er barskt og illustrerer tydeligt, hvordan naturlige landskabstræk blev integreret i forsvarssystemet.

    Yanmenguan er også tæt knyttet til kinesisk historie og legender. Passet omtales i klassiske krøniker og folkeeventyr som skueplads for heroiske slag, blandt andet under Han- og Tang-dynastierne. Det blev betragtet som en af de vigtigste ni grænseporte i det nordlige Kina og symboliserer kampen for at forsvare rigets territorium. I dag fremstår Yanmenguan som et stemningsfuldt og mindre overfyldt alternativ til de mest kendte murafsnit nær Beijing. Man kan gå på de restaurerede mure, udforske portbygningerne og nyde udsigten over det dramatiske bjerglandskab.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Du er måske også interesseret i..