Site logo
Se på kortet
  • Xinjiekou, Changjiang Rd, 德基广场玄武区 Nanjing, Jiangsu, Kina

Læs om byen

Nanjing er hovedstad i den kinesiske Jiangsu-provins. Det er en by, hvis historie kan spores tilbage til de Stridende Staters Tid (475-221 f.Kr.), hvor en borg blev bygget af Yue-staten i 472 f.Kr. Efter Yue-staten blev overtaget af Chu-staten, blev en anden borg, kendt som Jinling, bygget for at kontrollere trafikken mellem floderne Yangtze og Qinhuai. Under Qin- og Han-dynastierne var Nanjing under jurisdiktionen af regionerne Moling og Danyang.

Byen, der dengang var kendt som Jianye, udviklede sig til et politisk og kulturelt centrum i det sydøstlige Kina under De Tre Kongedømmers periode, der varede fra år 220 til 280. Det skete, da Sun Quan gjorde den til hovedstad i Wu-kongeriget fra 229 til 280. I 317 blev byen igen valgt som hovedstad af Dong Jin-dynastiet, og den blev omdøbt til Jiankang i 313. Nanjing blev et tilflugtssted for nordlige familier i eksil og oplevede betydelig vækst og kulturel blomstring under de efterfølgende dynastier. Nanjing voksede til at blive verdens måske største by omkring år 1400, hvor der anslået boede cirka 500.000 mennesker her.

I 1800-tallet og 1900-tallet gennemgik Nanjing store forandringer. Byen blev et vigtigt handelscenter langs Yangtze og tiltrak både kinesiske og udenlandske handlende. I begyndelsen af 1900-tallet blev flodtrafikken øget, og byen blev kendt for sin travle havn og handelsaktiviteter. Nanjing blev igen hovedstad, og denne gang i Republikken Kina. Det skete første gang i 1912 efter Qing-dynastiets fald og oprettelsen af republikken. Dette var dog kun for en kort periode. Byen blev igen valgt som hovedstad i 1927 af Kuomintang under ledelse af Chiang Kai-shek. Nanjing forblev hovedstad indtil 1949, hvor kommunisterne under Mao Zedong overtog magten og etablerede Folkerepublikken Kina med Beijing som hovedstad.

Før og under Anden Verdenskrig blev Nanjing besat af japanske styrker, hvilket førte til omfattende ødelæggelser og lidelser for byens indbyggere. Det skete ikke mindst i forbindelse med Nanjing-massakren, der fandt sted fra december 1937 til januar 1938, efter at den japanske kejserlige hær havde erobret Nanjing, som dengang var hovedstaden i Republikken Kina. Over en periode på seks uger blev hundredtusinder af kinesiske civile og krigsfanger brutalt myrdet af de japanske soldater. Estimaterne for antallet af dræbte varierer, men de fleste kilder anslår, at mellem 100.000 og 300.000 mennesker blev dræbt. Derudover blev titusindvis af kvinder og børn voldtaget, og byen blev udsat for omfattende plyndringer og ødelæggelser. Massakren er blevet bredt dokumenteret og er fortsat et vigtigt emne i kinesisk historie og undervisning.

Efter afslutningen af Anden Verdenskrig og den japanske besættelse begyndte Nanjing en langsom genopbygning. I de følgende årtier blev Nanjing et vigtigt industrielt og kommercielt centrum under den kommunistiske regering. Byen oplevede hurtig vækst og modernisering, hvilket især var i 1980erne og 1990erne, da Kina begyndte at åbne sin økonomi og tiltrække udenlandske investeringer. Nanjing har også arbejdet på at bevare sin rige kulturelle arv, samtidig med at den udvikler sig til en moderne metropol. Byen er nu kendt for sine avancerede industrier, forskningsinstitutioner og historiske seværdigheder, hvilket gør den til et vigtigt kulturelt og finansielt center i det østlige Kina.

Topseværdigheder

    Nanjing Mausoleum

    Sun Yat-sens Mausoleum
    中山陵

    Sun Yat-sens Mausoleum er en af de mest ikoniske og historiske seværdigheder i Nanjing. Det er et mausoleum på højdedraget Purple Mountain, der ligger som en stor bypark i Nanjing. Mausoleet blev bygget til ære for Sun Yat-sen, der var grundlæggeren af Republikken Kina, og det er et vigtigt symbol på kinesisk modernisering og begyndelsen på det moderne Kina. Mausoleet er kendt for sin imponerende arkitektur og smukke omgivelser, og det tiltrækker mange besøgende hvert år.

    Sun Yat-sen blev født den 12. november 1866 i Guangdong-provinsen. Han var læge, revolutionær og en statsmand, der spillede en central rolle i at vælte Qing-dynastiet og grundlægge Republikken Kina. Han er i dag kendt som Kinas fader og er æret i både Folkerepublikken Kina og på Taiwan. Sun Yat-sen voksede op i en fattig bondefamilie og blev sendt til Hawaii, hvor han vestlige ideer og uddannelse påvirkede hans politiske synspunkter.

    Efter at have afsluttet sin medicinske uddannelse i Hong Kong, vendte han tilbage til Kina og begyndte at organisere revolutionære bevægelser mod Qing-dynastiet. I 1911 ledede han Xinhai-revolutionen, som førte til dynastiets fald. Sun Yat-sen blev den første midlertidige præsident for Republikken Kina i 1912, men måtte snart træde tilbage. Han fortsatte med at arbejde for Kinas enhed og modernisering indtil sin død den 12. marts 1925.

    Mausoleet blev designet af arkitekten Lü Yanzhi og opførelsen begyndte i januar 1926 og blev afsluttet i foråret 1929. Bygningen kombinerer elementer fra traditionel kinesisk arkitektur med moderne design, hvilket afspejler Sun Yat-sens vision om et moderne Kina. Mausoleet ligger på en bjergskråning og er omgivet af frodige skove og velplejede haver. Man kan gå op ad en lang trappe, der fører til hovedbygningen, hvor Sun Yat-sens sarkofag er placeret. Fra toppen af trappen er der en fantastisk udsigt over Nanjing og det omkringliggende landskab.

     

    Xiao Mausoleum
    明孝陵

    Xiao Mausoleum eller Ming Xiaoling på kinesisk er det andet berømte gravmæle, der ligger i Nanjing, som også huser Sun Yat-sens Mausoleum. Begge mausoleer ligger på sydsiden af Purple Mountain, der er et stort og grønt rekreativt område på et højdedrag umiddelbart øst for Nanjings centrum. Xiao Mausoleum er gravstedet for Zhu Yuanzhang, der var grundlægger af Ming-dynastiet, og derved er stedet vigtigt i den kinesiske historie. Mausoleet er da også blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

    Zhu Yuanzhang var kejserens personlige navn, og han var også kendt som Hongwu-kejseren. Ming-dynastiet regerede Kina fra 1368 til 1644, og Zhu Yuanzhang var kejser fra 1368 til 1398. Det imponerende gravmæle blev anlagt fra 1381, og det stod færdigt i 1405. Det menes, at 100.000 gennem årene hjalp til med at anlægge mausoleet. For at undgå gravrøvere siger overleveringen, at der udgik 13 identiske processioner fra 13 forskellige byporte i Nanjing i forbindelse med kejserens begravelse. Det skulle skjule mausoleet, hvor kejseren blev begravet.

    Når man træder ind i Xiaoling Mausoleum, mødes man først af den monumentale port, hvor besøgende traditionelt steg af deres heste som et tegn på respekt. Kort efter indgangen ser man en pavillon, der kendes som Si Fang Cheng. Her er der en stor stenplade, der bliver båret af en bixi, som er en legendarisk skildpadde-lignende skabning. Den blev rejst af kejser Zhu Di til ære for sin far. Fra pavillonen fortsætter man langs den 1.800 meter lange hellige vej, som er flankeret af flere par stenskulpturdyr, der symboliserer kejserens magt og dynastiets stabilitet. Disse dyr inkluderer løver, kameler og elefanter, der hver har deres egen symbolske betydning.

    Længere fremme på vejen passerer man to dekorative søjler kaldet Hua Biao, som er udsmykket med drager. Herefter ændrer vejen retning og bliver kendt som Weng Zhong, hvor der er stenskulpturer af ministre og generaler. Fortsætter man mod nord, når man til den centrale del af Xiaoling Mausoleum. Det er selve gravkomplekset, som er omgivet af frodige skove og velplejede haver. Mausoleet er da også kendt for sin storslåede arkitektur og harmoniske integration med det naturlige landskab.

     

    City Walls, Nanjing, Kina

    Nanjing Bymur
    南京城墙

    Nanjings bymur er et imponerende bygningsværk, der blev bygget under Ming-dynastiet af kejser Hongwu, der grundlagde dynastiet i 1368. Byggeriet af muren begyndte, da kejseren valgte Nanjing som rigets hovedstad, og det store byggeri blev afsluttet i 1386 og krævede arbejdskraft fra omkring 200.000 arbejdere. Muren blev bygget for at beskytte byen mod angreb og for at konsolidere kejserens magt. Den oprindelige mur strakte sig over cirka 35 kilometer og omsluttede et område på omkring 55 kvadratkilometer, hvilket gjorde den til en af de største bymure, der nogensinde er bygget i Kina. Muren blev konstrueret med omkring 350 millioner mursten, hvor hver mursten var indgraveret med navnet på den embedsmand, der var ansvarlig for dens kvalitet.

    Muren i Nanjing havde oprindeligt tretten byporte, men dette antal voksede til atten ved slutningen af Qing-dynastiet. De mest kendte porte inkluderer Zhonghua Port og Heping Port. Zhonghua-porten er en af de bedst bevarede af byens gamle porte og er kendt for sin komplekse struktur med flere lag af forsvar. Heping-porten er stadig i brug som en militærbarak og er derfor lukket for offentligheden. Der er også andre bevarede byporte som fx Hanzhongmen, der delvist er bevaret eller rekonstrueret.

    I dag er omkring 21 kilometer af den oprindelige bymur stadig intakt, hvilket gør den til en af de bedst bevarede gamle bymure i Kina. Muren er blevet et vigtigt kulturelt og historisk monument, og man kan gå eller cykle på toppen af muren og nyde den fantastiske udsigt over Nanjing og dens omgivelser. Flere sektioner af muren som fx dem ved søen Xuanwu og Purple Mountain tilbyder naturskønne ruter og er populære ruter for både lokale og turister, der vil opleve det kolossale bygningsværk og stemningen på denne del af Nanjing.

Andre seværdigheder

    Nanjing, Kina

    Nanjing Fuzimiao
    南京夫子庙

    Nanjing Fuzimiao, der også kendes som Confucius-templet, er et tempel, hvis historie går tilbage til år 1034 under Song-dynastiet. Templet blev oprindeligt bygget for at ære og tilbede den store kinesiske filosof og lærer Confucius. Det nuværende tempel er dog ikke originalt, idet komplekset gennem århundrederne har gennemgået flere ødelæggelser og genopbygninger. I 1937 blev templet næsten fuldstændig ødelagt af japanske styrker under deres invasion af Nanjing og Kina. Efter krigen blev templet genopbygget med støtte fra den lokale regering og blev genåbnet i 1984.

    Arkitekturen i Nanjing Fuzimiao er en smuk blanding af stilarter fra Ming- og Qing-dynastierne. Templet består af flere bygninger og pavilloner, der ligger omkring en central gårdsplads. Pavillionen Dacheng er en af de mest imponerende bygninger i komplekset. Hallen er kendt for sine høje søjler, udsmykkede tage og detaljerede udskæringer, der afspejler den traditionelle kinesiske arkitektur. Foran templet flyder Qinhuai-floden, og på dens sydlige bred ligger Kinas længste skærmvæg, der er smukt udsmykket, 110 meter lang og bygget af mursten. Området omkring templet er også kendt for sine smalle gader og traditionelle bygninger, der giver besøgende en følelse af at træde tilbage i tiden.

     

    Nanjing Massacre Memorial, Nanjing, Kina

    Memorial Hall of the Victims in Nanjing Massacre by Japanese Invaders
    侵華日軍南京大屠殺遇難同胞紀念館

    Memorial Hall of the Victims in Nanjing Massacre by Japanese Invaders er et museum, der mindes de mennesker, der blev dræbt under Nanjing-massakren af den kejserlige japanske hær i og omkring Kinas daværende hovedstad, Nanjing, efter dens fald den 13. december 1937. Museet ligger i den sydvestlige del af Nanjings centrum i nærheden af et sted, hvor tusindvis af lig blev begravet i forbindelse med massakren.

    Mindehallen blev åbnet i 1985, og museet består af både indendørs og udendørs udstillinger om massakren og dens ofre. Udendørs kan man blandt andet se den store statue Family Ruined, som symboliserer den ødelæggelse og lidelse, som massakren medførte. Inden for er der en omfattende udstilling, der dokumenterer massakrens rædsler og dens historiske kontekst. Massakren menes at have medført døden for mellem 100.000 og 300.000 kinesere, og dertil kommer andre ofre for fx voldtægter og plyndringer.

     

    Nanjing, Kina

    Jiming Tempel
    鸡鸣寺

    Jiming Tempel er et buddhistisk tempel Nanjing. Dets historie går tilbage til grundlæggelsen i 527, og derved er det et af de templer i byen. Det nuværende tempelanlæg stammer fra Ming-dynastiets tid, hvor kejser Hongwu byggede det. Templet blev dog ødelagt under Taipingoprøret i midten af 1800-tallet, men det blev genopbygget efter den urolige tid.

    Templet er seværdigt med en fin atmosfære og arkitektur med flere pavilloner og haller. Den mest karakteristiske del af Jiming Tempel er kompleksets syvetagers pagode, der rager godt op over landskabet og resten af bygningerne. Pagoden ligger med smuk udsigt over søen Xuanwu og kan ses som en del af Nanjings skyline med byens moderne skyskrabere som kontrast.

     

    Linggu Tempel
    灵谷寺

    Linggu Tempel er et buddhistisk tempel, der oprindeligt blev bygget i 515 under Liang-dynastiet. Templet ligger i Purple Mountain-området, hvor man også kan besøge andre af Nanjings store seværdigheder. Oprindeligt lå templet ved foden af Purple Mountain, men det blev flyttet til sin nuværende placering af kejser Hongwu, der var grundlæggeren af Ming-dynastiet. Templet blev senere ødelagt under ikke mindst Qing-dynastiets tid, og det blev genopbygget under kejser Tongzhis regeringstid. Linggu Tempel er kendt for sin rolige og naturskønne beliggenhed midt i gamle træer og blomster, der skaber en fredfyldt atmosfære.

    Arkitekturen i Linggu Tempel er værd at lægge mærke til ved et besøg i tempelanlægget. En af de mest kendte bygninger er Wuliang Hall fra 1381. Hallen er 22 meter høj og 53 meter bred og blev bygget helt uden brug af træ eller søm. Man kan også se Linggu Pagode, der blev bygget mellem 1930 og 1932 til minde om de soldater, der mistede livet under den såkaldte Nordlige Ekspedition i 1926-1928, hvor Chiang Kai-sheks nationale revolutionære hær fordrev en række lokale krigsherrer i det nordlige Kina. Pagoden, der blev designet af den amerikanske arkitekt Henry K. Murphy, er ni etager høj. Templet huser også Xuanzang Memorial Hall, der er dedikeret den berømte munk fra Tang-dynastiet Xuanzang.

     

    Qinhuai
    秦淮河

    Qinhuai er en flod, der gennemløber Nanjing. Floden er en biflod til Yangtze, og den har en længde på 110 kilometer. Qinhuai-floden er en populær seværdighed i Nanjing, og den er kendt for sine naturskønne omgivelser og seværdigheder, man kan se langs bredderne.

    Langs Qinhuai kan man fx se Confucius-templet Nanjing Fuzimiao/南京夫子庙, som er et vigtigt kulturelt og religiøst sted i byen. Templet er omgivet af traditionelle bygninger og butikker, der sælger lokale håndværk og souvenirs. Området er især smukt om aftenen, når det er oplyst af lanterner, og det er et dejligt sted for bådture, hvor man rigtigt kan nyde den skønne atmosfære.

    Man kan også se Nanjings kolossale bymure langs flodens løb. Det er også på denne strækning, den imponerende byport Zhonghua står. Byporten er en af de bedst bevarede dele af Nanjings gamle bymur, og fra den er der en fantastisk udsigt over floden og byen. Området omkring Zhonghua Gate er også et sted med restauranter og tecaféer, hvor man kan smage på lokale retter og nyde udsigten.

    Mange andre seværdigheder som residenser, berømte haver, broer og historiske anlæg kan man se på en spadseretur langs Qinhuai, men en bådtur, der sejler fra området ved Nanjing Fuzimiao, er den bedste måde at nyde sceneriet. Det foregår med traditionelle kinesiske både prydet med farverige lanterner, som sejler roligt på vandet og giver en fredfyldt og malerisk oplevelse.

     

    Præsidentpaladset
    總統府

    Præsidentpaladset er et bygningskompleks i Nanjing, der var den officielle residens for flere kinesiske ledere fra 1368 til 1949. I dag er paladset indrettet som et museum, der dokumenterer Kinas moderne historie, China Modern History Museum/中国近代史遗址博物馆. Paladset er kendt for sin blanding af vestlig og kinesisk arkitektur og for museets interessante udstillinger. Ved et besøg kan man udforske de forskellige bygninger og haver og få et indblik i Kinas politiske historie.

    Præsidentpaladset har en lang og kompleks historie, der strækker sig over flere århundreder. Oprindeligt blev det bygget under Ming-dynastiet i det 14. århundrede, hvor paladset tjente som residens for prinsen af Han. Under Qing-dynastiet blev det omdannet til kontor for generalguvernøren i Liangjiang-området, som omfattede dagens Jiangsu, Shanghai, Anhui og Jiangxi. I 1853 blev paladset besat af Taiping-oprørerne og omdannet til det luksuriøse og såkaldte Himmelske Konges Palads. Efter Xinhai-revolutionen i 1911 blev Sun Yat-sen indsat som midlertidig præsident for Republikken Kina i paladset, og fra 1927 til 1949 fungerede paladset som hovedkvarter for den kinesiske regering under Chiang Kai-shek. Komplekset blev museum efter oprettelsen af Folkerepublikken Kina.

    Arkitekturen og opbygningen af Præsidentpaladset er interessant. Byggeriet er en fascinerende blanding af traditionelle kinesiske og vestlige stilarter, og det har blandt andet en central akse og to haveanlæg. Den centrale akse huser de vigtigste regeringsbygninger som fx Zichao Tower, som blev bygget i 1934 og er et tidligt eksempel på moderne kinesisk arkitektur. Den vestlige have kendes som Xuyuan Garden og er en typisk sydkinesisk have med smukke pavilloner, stenbåde og traditionelle bygninger. Den østlige have indeholder flere bygninger som fx Tao Lin Er Gong Shrine.

    På paladsets museum kan man lære om Kinas moderne historie gennem dets omfattende udstillinger, der giver en dybdegående indsigt i de politiske og militære begivenheder, der har formet landet. Man kan vælge at fokusere på nogle dele af landets moderne historie eller få en generel introduktion til Kinas udvikling. Man kan se historiske steder som Office of the Provisional President, hvor Sun Yat-sen holdt sit første regeringsmøde i 1912. Præsidentpaladset er således ikke kun et arkitektonisk interessant sted, men også et levende vidnesbyrd om Kinas transformation fra historiske dynastier til moderne tid.

Ture fra byen

    Suzhou, Kina

    Sūzhōu
    苏州

    Suzhou er en by i den kinesiske Jiangsu-provins. Det er en by med en lang historie, som startede med Suzhous grundlæggelse i 514 f.Kr. af general Wu Zixu på ordre fra kong He Lu af Wu-staten. Suzhou blev hurtigt et vigtigt center for handel og kultur i Yangtze-flodens delta. Under Tang-dynastiet (618-907 e.Kr.) blev byen et vitalt økonomisk center takket være anlæggelsen af den store kanal, som forbandt Suzhou med andre store byer i Kina. I løbet af Song-dynastiet, der regerede 960-1279, oplevede Suzhou en blomstringstid, hvor byen blev kendt for sin landbrugsproduktion, håndværk og handel.

    I Ming- og Qing-dynastierne, der var på Kinas trone fra 1368 til 1911, fortsatte Suzhou med at udvikle sig som et kulturelt og økonomisk centrum. Byen blev berømt for sine silkefabrikker og for sine klassiske kinesiske haver, som tiltrak lærde og kunstnere fra hele landet. Suzhou fik tilnavnet "paradiset på jorden" på grund af sin naturlige skønhed og velstående økonomi, og det kan man tydeligt se på dagens moderne by, som stadig er præget af dens mange smukke historiske anlæg.

    Læs mere om Suzhou

     

    Hangzhou Sø

    Hángzhōu
    杭州

    Hangzhou er en af Kinas syv gamle hovedstæder, den blev grundlagt for flere end 2.000 år siden under Qin-dynastiet. I de første århundreder var byen en mindre bebyggelse, men efter anlæggelsen af bymurene i 591 tog udviklingen fart. Byen var således i det efterfølgende Tang-dynasti fra 600-900-tallene meget velstående, ikke mindst grundet sin befæstning og strategisk gode beliggenhed ved den sydlige ende af Den Store Kanal.

    Hangzhous befolkning eksploderede til op mod en halv million i 1100-tallet, hvilken gjorde den til en af verdens største byer. Marco Polo besøgte Hangzhou i 1200-tallet, og han beskrev den som den utvivlsomt smukkeste i verden. Store dele af byens historiske bygninger blev ødelagt i 1800-tallet, men seværdighederne er fortsat så fine, at byen er en af de mest besøgte i Kina.

    Læs mere om Hangzhou

Tilmeld dig vores nyhedsbrev