Jönköping Rejseguide

Hovrättstorget

Hovrättstorget udgør Jönköpings historiske centrum og er et af de ældste bevarede torve i det sydlige Sverige. Torvet blev anlagt i forbindelse med, at Göta hovrätt blev flyttet til Jönköping i 1634, da byen blev administrativt centrum for hele det sydlige Sverige. Byplanen blev udformet efter 1600-tallets retningslinjer for rektangulære byanlæg med symmetriske gader og en central plads, hvor statsmagten og de juridiske institutioner kunne samles. Hovrättstorget blev derfor omgivet af retsbygninger, embedsboliger og repræsentative stenhuse, hvilket adskiller det fra mange andre svenske torve, der primært fungerede som handelspladser.

Efter den store brand i 1790, der ødelagde store dele af Jönköping, blev området omkring torvet genopført i sten og med bygninger i klassicistisk stil. Den mest markante bygning på pladsen er Göta hovrätt, som blev opført i 1650erne og i dag står som en af Sveriges ældste retsbygninger i kontinuerlig brug. Retsbygningen har en enkel, symmetrisk facade i barok stil med to etager, høje vinduer og valmtag dækket af tegl. Andre vigtige bygninger ved torvet er Jönköpings Rådhus fra slutningen af 1600-tallet og Kristine kyrka, der blev indviet i 1673 som byens hovedkirke.

I 1800- og 1900-tallene blev Hovrättstorget et centralt trafikknudepunkt, og flere af de oprindelige haver og gårdrum blev omlagt til gader og parkeringsarealer. I 1980erne blev torvet restaureret med granitbelægning og ny belysning for at understrege pladsens historiske karakter. I dag fungerer Hovrättstorget som et kulturelt og administrativt midtpunkt i Jönköping, og det er omgivet af nogle af byens mest betydningsfulde bygninger fra 1600- og 1700-tallene, der udgør en del af byens seværdigheder. Den oprindelige struktur fra stormagtstiden er stadig tydelig, og torvet vidner om Jönköpings rolle som regionalt centrum.

Jönköpings Rådhus

Jönköpings Rådhus, som ligger direkte ud til Hovrättstorget, blev opført omkring 1696 og er en af byens ældste offentlige bygninger. Det erstattede et tidligere rådhus, der blev ødelagt ved branden, som hærgede byen i 1612. Bygningen blev opført i mursten med pudset facade og helvalmet tag, og den repræsenterer overgangen mellem barok og tidlig klassicisme. Rådhuset blev i sin oprindelse brugt til rådstueret, arrest og byrådssal.

I 1780erne blev bygningen udvidet og fik en ny hovedindgang mod torvet. Samtidig blev arrestlokalerne fjernet, og byens administration overtog hele huset. I 1865 blev interiøret moderniseret, og facaden fik nye klassicistiske træk med gesimsbånd og pilastre. Bygningens plan er symmetrisk omkring en midterakse med rådhussal og trapperum, og konstruktionen afspejler 1700-tallets svenske byadministrative arkitektur.

I dag anvendes rådhuset primært til repræsentative formål og kulturarrangementer. Det indgår sammen med Hovrätten og den nærliggende Kristine kyrka i et sammenhængende bymiljø fra 1600- og 1700-tallene, som regnes for et af de bedst bevarede i det sydlige Sverige.

Kristine kyrka

Kristine kyrka ligger tæt på ved Hovrättstorget og er Jönköpings ældste bevarede kirke. Den blev opført mellem 1649 og 1673 efter tegninger af Nicodemus Tessin den ældre som en del af den nye byplan efter brandene i byen i begyndelsen af 1600-tallet. Kirken blev navngivet efter dronning Kristina, som på dette tidspunkt var Sveriges regent. Bygningen blev opført med kraftige murstensvægge, høje rundbuede vinduer og et tårn mod vest.

Kirken blev opført på et tidspunkt, hvor Jönköping var blevet udpeget som residensby for Göta hovrätt, og derfor fik den en monumental fremtoning i forhold til byens størrelse. I 1790 blev kirken hårdt ramt af brand, og store dele af interiøret gik tabt. Den blev genopbygget kort efter med bibeholdelse af den oprindelige struktur, men fik et enklere interiør. I 1890erne blev der foretaget en omfattende restaurering.

Kristine kyrka fungerer i dag som sognekirke for Jönköpings Kristina församling og er et centralt vartegn i bymidten. Den har plads til omkring 1.000 kirkegængere og bruges både til gudstjenester og koncerter. Kirkens arkitektur afspejler den svenske stormagtstids kombination af religiøs og statslig repræsentation og står som et vigtigt vidnesbyrd om 1600-tallets imponerende byggerier i Jönköping.

Jönköpings läns museum

Jönköpings läns museum blev grundlagt i 1901 som et regionalt kulturhistorisk museum for hele Jönköpings län. Den første faste samling blev opbygget af Jönköpings Fornminnesförening, som allerede siden 1870erne havde indsamlet arkæologiske fund, håndværk, kunst og lokalhistoriske genstande. Museet fik sin nuværende bygning ved Dag Hammarskjölds plats i 1956, tegnet af arkitekten Carl Nyrén, som her skabte et eksempel på modernistisk museumsarkitektur i Sverige.

Bygningen består af en lav, horisontal hovedfløj med store vinduespartier og fladt tag, hvor udstillingssalene er placeret omkring en central foyer. I 1992 blev museet udvidet med en ny fløj til administration og særudstillinger, og i 2007 gennemgik hele komplekset en større renovering med fokus på bevaringsforhold og publikumsfaciliteter. Arkitekturen repræsenterer svensk efterkrigstid, hvor funktionalitet og lysindfald var centrale idealer.

Museets samlinger spænder fra stenalderfund til moderne kunst. En stor del af samlingen er viet til maleren John Bauer, der blev født i Jönköping i 1882. Hans originale tegninger, skitser og illustrationer til Bland tomtar och troll udgør en hovedattraktion. Dertil kommer arkæologiske fund fra Småland, folkekunst, lokalhistoriske tekstiler og en omfattende fotosamling. Museet fungerer som både kunstmuseum og regionalt kulturhistorisk center med forskning, udstillinger og bevaringsarbejde for hele lenet.

Rådhusparken

Rådhusparken er et grønt område, der ligger centralt i Jönköping mellem søerne Vättern og Munksjön. Området blev udlagt som park i 1860erne, da byens gamle befæstningsarealer blev fjernet. Formålet var at skabe en repræsentativ bypark foran Residenset i midten af byen.

I 1890erne blev der tilføjet et musikpavillon og flere monumenter som blandt andet en statue af Fredrik Wetterstedt, der var tidligere udenrigsminister, og som havde forbindelser til Jönköping. Parkens udformning blev justeret flere gange i løbet af 1900-tallet, men den oprindelige struktur med åbne græsflader og udsigt mod Munksjön og Hamnkanalen er bevaret.

Residenset

Residenset ligger på Skolgatan ved Rådhusparken og fungerer som embedsbolig for landshøvdingen i Jönköpings län. Bygningen blev opført i 1800-tallet, delvist på fundamenter fra ældre bygninger, og repræsenterer datidens klassicistiske arkitektur med symmetrisk facade og pudset murværk. Den består af to etager over høj kælder med et mansardtag og en midtrisalit, der markerer hovedindgangen mod parken.

I de tidlige år blev residenset brugt både som bolig og til officielle repræsentationer for länets embedsmænd. Interiøret har bevaret flere originale elementer såsom stuklofter, paneler og kakkelovne fra 1800-tallet, og der er stadig receptioner og møder i repræsentative sale. Bygningen er omgivet af formelle haver, som forbinder den med Rådhusparken og byens administrative centrum. I dag anvendes Residenset udelukkende som landshövdingens officielle residens. Bygningens placering og arkitektur gør den til et centralt punkt i det historiske bymiljø omkring Rådhusparken.

Jönköpings rådhus

Jönköpings rådhus blev opført i perioden 1864–1867 og blev tegnet af arkitekten Fridolf Wijnbladh i nyrenæssancestil. Bygningen blev oprindeligt anvendt som Högre allmänna läroverket för gossar i Jönköping, og det var et uddannelsessted, der senere blev kendt som Per Brahegymnasiet. Stedet fungerede som skolebygning frem til 1913. I 1914 blev bygningen ombygget til rådhus efter tegninger af stadsarkitekt August Atterström og har siden da været kommunens administrative centrum.

Arkitekturen er præget af nyrenæssance med symmetriske facader, høje vinduer og markante gesimser. Den centrale facade er dekoreret med relieffer og ornamentik, der tydeligt viser inspiration fra italienske renæssancepalæer, mens sidefløjene fremstår mere enkle. Interiøret har store sale, repræsentative trapper og kontorer, som løbende er blevet moderniseret til administrative formål.

Per Brahegymnasiet

Per Brahegymnasiet er en uddannelsesinstitution, der ligger bag Residenset og fremstår som en markant, næsten slotsagtig bygning med gule pudsede facader og høje vinduer i hvid ornamentik. Skolebygningen blev opført i 1913 og er opkaldt efter Per Brahe den yngre, som i 1600-tallet havde stor betydning for Jönköpings udvikling. Bygningen er et eksempel på datidens imponsante skolearkitektur, hvor funktionelle undervisningsfaciliteter kombineres med repræsentative arkitektoniske detaljer.

Bygningen har en symmetrisk plan med en central hovedfløj og sidefløje, hvor trappeopgange og aulaer ligger i midten. Facaden giver bygningen et monumental præg, og aulaen og de centrale trapperum med højt til loftet og store vinduer understreger det storladne bygningsværk.

Sofiakyrkan

Sofiakyrkan blev opført mellem 1884 og 1888 som Jönköpings nye sognekirke i den voksende vestlige del af byen. Kirken blev tegnet af arkitekten Gustaf Dahl og opført i nygotisk stil i røde sten med detaljer i sandsten. Navnet blev givet til ære for dronning Sofia, der var hustru til kong Oscar II. Den erstattede den mindre, ældre bykirke og blev dimensioneret til byens voksende befolkning.

Bygningen er treskibet med høje spidsbuede vinduer, krydshvælv og et 72 meter højt tårn mod vest. Facadens struktur er inspireret af tyske kirker i teglstensgotik, og interiøret byder på et kirkerum med inventar fra 1880erne. Glasmalerierne blev fremstillet i München og installeret kort efter indvielsen. I 1940erne fik kirken et nyt orgel, og i 1970erne blev interiøret restaureret for at bringe farvesætningen tættere på det oprindelige udtryk.

Sofiakyrkan har siden opførelsen været et centralt vartegn i Jönköping. Den anvendes stadig til gudstjenester og koncerter og har plads til cirka 1.000 personer. Kirken udgør et hovedværk i sen-1800-tallets svenske nygotik og er bevaret i sin oprindelige arkitektoniske form. Den markerer byens vestlige profil og udgør en del af det historiske bybillede i denne del af byen.

Tändsticksmuseet

Tändsticksmuseet er et museum, der ligger i den tidligere Jönköpings Tändsticksfabrik, som blev opført i 1848 af industrimanden Johan Edvard Lundström. Fabrikken blev verdens første mekaniserede produktion af sikkerhedstændstikker og markerede begyndelsen på Sveriges moderne tændstikindustri. Bygningskomplekset står i industriel stil, og det bestod oprindeligt af produktionshaller, lagerbygninger og kontorfløje. Området er et af de tidligst bevarede industrielle anlæg i Sverige og repræsenterer den tekniske udvikling fra håndværksproduktion til maskinindustri.

Museet blev etableret i 1948 i fabrikkens tidligere kontorbygning for at markere 100-året for anlæggets grundlæggelse. Samlingerne omfatter maskiner, værktøj, etiketter, produktionsudstyr og arkivalier fra 1800- og 1900-tallene. Udstillingerne dokumenterer både de tekniske processer i tændstikproduktionen og de sociale forhold for arbejderne i Jönköpings industrivirksomheder. Fabrikken var i drift frem til 1970erne, hvorefter området blev bevaret som kulturmiljø.

I dag rummer Tändsticksområdet selve museet, butikker og kontorer, men bygningernes ydre fremstår stort set uændret fra 1800-tallet. Tändsticksmuseet fungerer som nationalt industrimuseum og formidler Jönköpings rolle som centrum for en del af den svenske eksportindustri i over hundrede år. Området er et af Sveriges bedst bevarede fabriksanlæg fra industrialiseringens begyndelse.