
New York
New York er en metropol, som også kaldes the Big Apple, og den er indbegrebet af USA og meget af det, USA står for af mangfoldighed, virkelyst og frihed. Det er en international storby, der tiltrækker turister fra hele verden hele året rundt, og der er altid noget spændende at se og opleve i den amerikanske by.
Ved indsejlingen til byen troner Frihedsgudinden som et symbol på de muligheder, USA altid har tilbudt immigranter og også de tilrejsende turister. Gudinden kan se over på Manhattans blanding af de utallige klassiske og moderne skyskrabere, hvis fundamenter er omgivet af den hektiske og spændingsfyldte stemning, der er en integreret del af megabyens travle og kosmopolitiske centrum.
Læs mere om New York

Frihedsgudinden
Statue of Liberty
Frihedsgudinden, Statue of Liberty, ligger på en lille ø i indsejlingen til New York. Den er for mange vartegn for og symbol på både New York og USA. Den 46 meter høje statue blev rejst i 1886, og den var en gave fra det franske folk i anledning af USA’s 100-års jubilæum. Den originale og meget mindre frihedsgudinde kan man se på en ø i Seinen i det centrale Paris.
Designet af den kolossale statue stod franske Frédéric Auguste Bartholdi for. Statuen forestiller den romerske gudinde Libertas, der er personificeringen af frihed. Gudinden bærer en fakkel i den ene hånd og et lovskrift i den anden. Herpå står der 4. juli 1776, der er datoen for den amerikanske uafhængighedserklæring. Ved statuens fødder ligger en brudt kæde som et fysisk symbol på en vunden frihed.
I dag kan man tage en tur rundt om statuen på toppen af den høje sokkel og nyde udsigten til New York og over havnen. Inde i den massive sokkel ligger et museum, hvor man kan se nærmere på opførelsen af Frihedsgudindens og monumentets historie. Der er også en begrænset adgang til gudindens krone, og indtil 1916 kunne man også besøge udsigtsplatformen omkring faklen.
Øen, som Frihedsgudinden står på, har heddet Liberty Island siden 1956. Førhen var den kendt som Bedloe’s Island, som var opkaldt efter Isaac Bedlow, der ejede den fra 1667. Den kom i 1700-tallet i byens ejerskab, og i 1800 blev den solgt til den føderale regering, som anlagde Fort Wood her som et af New Yorks fremskudte forsvarsværker. Fort Woods stjerneformede bastioner danner i dag den nederste base for Frihedsgudinden. Øen er formelt en del af Manhattan, og den er i dag fortsat ejet af USA's føderale regering.
Ellis Island
Ellis Island er en lille ø, der var stedet, hvor op mod en tredjedel af USA’s befolknings forfædre for første gang betrådte amerikansk jord. Faciliteterne på øen var et centralt modtagelsessted for immigranter i perioden 1892-1924, hvor der i alt kom flere end 22 millioner mennesker til øen.
De nuværende bygninger blev indviet i år 1900 i en fin fransk renæssancestil. Faciliteterne blev bygget til at kunne håndtere op til 5.000 mennesker om dagen, men gennem de følgende årtier blev øens kapacitet til stadighed udvidet.
1907 blev året, hvor flest immigranter ankom. Det blev til i alt over en million, og på blot en enkelt dag kom der 11.747 mennesker til stedet. I 1924 indførtes begrænsning på immigrationen til USA, og derved blev Ellis Islands funktion gradvist minimeret for endeligt at lukke i 1954.
Øen blev åbnet for besøgende i 1976, og man kan se stedets faciliteter og Ellis Islands historie på et besøg her. Man kan også opleve familieskildringer og immigranthistorier, der sætter den store indvandring til USA i perspektiv.
Ellis Island blev i sin tid opkaldt efter købmanden Samuel Ellis, der ejede øen i slutningen af 1700-tallet, og hvis arvinger solgte øen til staten New York.

Trenton
Trenton er hovedstad og en af de største byer i den amerikanske stat New Jersey. Dens historie startede, da engelske kvækere slog sig ned her i 1679. I 1719 blev byen kaldt Trenttowne efter William Trent, der havde erhvervet en stor del af områdets jord fra det første kvækerleders familie. Trenttowne blev senere forkortet til det nuværende Trenton. I 1776 blev Slaget ved Trenton udkæmpet i omkring byen, og det var George Washingtons første militære sejr under den amerikanske uafhængighedskrig.
Efter krigen ønskede New England og flere nordlige stater, at Trenton skulle være landets hovedstad, men syden forlangte, at hovedstaden skulle ligge syd for Mason-Dixon-linjen. Trenton blev i stedet New Jerseys hovedstad i 1790. Trenton voksede støt gennem 1800-tallet, hvor en del omkringliggende byen blev slået sammen med hovedstaden, og hvor jern- og stålindustrien gav mange arbejdspladser.
Læs mere om Trenton

Philadelphia
Philadelphia er en af USA's historisk vigtige byer, og den var endda landets hovedstad i årene 1790-1800. I byen ved Delaware River ligger der utallige seværdigheder og masser af tidlig amerikansk historie, der giver spændende indtryk fra tiden omkring den amerikanske revolution.
Det var i Philadelphia, den amerikanske uafhængighedserklæring fra Storbritannien blev vedtaget, og på den måde har byen en særlig status i USA's historie. Det kan man se nærmere på i Independence Hall, der dannede rammen for både erklæringen og for vedtagelsen af den amerikanske forfatning.
Philadelphia er også meget andet end tidlig amerikansk historie. I det moderne bycentrum står nogle af landets højeste bygninger udenfor New York og Chicago, og her er adskillige interessante museer med alt fra franske impressionister til spændende naturhistorie.
Læs mere om Phildelphia

Allentown
Allentown er en by i staten Pennsylvania. Den blev grundlagt i 1762 af William Allen, der var en fremtrædende Philadelphia-handelsmand og tidligere borgmester. Allentown hed oprindeligt Northampton Town, men blev senere opkaldt efter dens grundlægger. Byen spillede en væsentlig rolle under den amerikanske uafhængighedskrig, da den tjente som et skjulested for Liberty Bell for at beskytte den mod britiske styrker. I løbet af årene er Allentown vokset fra en lille kolonibebyggelse til en travl by, som er den tredjestørste i Pennsylvania.
I det 19. århundrede medførte Allentowns strategiske placering langs Lehigh-floden og opførelsen af Lehigh-kanalen en industriel vækst. Byen blev et center for jernproduktion, cementfremstilling og andre industrier, hvilket tiltrak en mangfoldig arbejdsstyrke, og økonomien udviklede sig. Etableringen af Allentown Iron Works i 1847 og åbningen af Lehigh Valley Railroad styrkede yderligere byens status som et industrielt kraftcenter, hvilket er let at se, når man besøger byen i dag og ser på dens historie.
Læs mere om Allentown

Albany
Albany er hovedstaden i staten New York. Det er en by med en rig historie, der går tilbage til starten af 1600-tallet. Området var oprindeligt beboet af Mohican- og Iroquois-stammerne, før den europæiske udforskning begyndte. I 1609 gjorde den engelske opdagelsesrejsende Henry Hudson krav på området for Nederlandene, hvilket førte til etableringen af Fort Nassau i 1614 og Fort Orange i 1624.
Disse handelsstationer tiltrak bosættere, og landsbyen Beverwijck blev grundlagt omkring Fort Orange. I 1664 tog englænderne kontrollen med stedet og omdøbte bosættelsen til Albany. Det skete til ære for hertugen af Albany, den fremtidige James II af England. Byen blev officielt chartret i 1686, hvilket gør den til en af de ældste kontinuerligt chartrede byer i USA.
Læs mere om Albany

Hartford
Hartford er hovedstad i den amerikanske stat Connecticut. Området blev udforsket i starten af 1600-tallet, og det Nederlandske Vestindiske Kompagni grundlagde Fort Hoop i den sydlige del af dagens Hartford. Engelske nybyggere kom hertil i 1635 og grundlagde den egentlige bosættelse, der i 1637 fik navnet Hartford. I 1662 blev byen hovedstad i kolonien Connecticut, og de følgende årtier og gennem 1700-tallet voksede byen til omkring 3.000 indbyggere.
Fra midten af 1800-tallet udviklede Hartford sig til af by med en betydelig industri, og blandt de mange virksomheder var Samuel Colts våbenproduktion og Albert Popes cykelfabrik. Udviklingen gav og flere indbyggere, og fra 13.500 borgere i 1850 steg tallet til næsten 80.000 i år 1900. Væksten fortsatte gennem 1900-tallet, hvor downtowns moderne skyline med kontorbygninger også blev bygget.
Læs mere om Hartford