Se på kortet
Wulin Square, Tiyuchang Road, 武林商圈 Xiacheng District, Hangzhou, Zhejiang, Kina
Læs om byen
Hangzhou er en af Kinas syv gamle hovedstæder, den blev grundlagt for flere end 2.000 år siden under Qin-dynastiet. I de første århundreder var byen en mindre bebyggelse, men efter anlæggelsen af bymurene i 591 tog udviklingen fart. Byen var således i det efterfølgende Tang-dynasti fra 600-900-tallene meget velstående, ikke mindst grundet sin befæstning og strategisk gode beliggenhed ved den sydlige ende af Den Store Kanal.
Hangzhous befolkning eksploderede til op mod en halv million i 1100-tallet, hvilken gjorde den til en af verdens største byer. Marco Polo besøgte Hangzhou i 1200-tallet, og han beskrev den som den utvivlsomt smukkeste i verden. Store dele af byens historiske bygninger blev ødelagt i 1800-tallet, men seværdighederne er fortsat så fine, at byen er en af de mest besøgte i Kina.
Forskellige bygningsværker blev anlagt gennem tiden, blandt andet dæmningen ved den berømte Vestsø, som i dag er et af byens store udflugtsmål. Mange kinesiske byer har en Vestsø, men den i Hangzhou er den ”rigtige” og mest berømte. Det var da også den, der var inspiration ved anlæggelsen af Kunmingsøen ved det kejserlige sommerpalads i Beijing.
Vestsøen er ganske stor, og den er delt af to større dæmninger, som er opkaldt efter digterne Su Dongpo og Bai Juyi, der virkede som mandaringer i Hangzhou. Dæmningerne er Su Di (Sū Dī/苏堤) og Bai Di (Bái Dī/白堤). Søen er 3,2 kilometer fra nord til syd og 2,8 kilometer fra øst til vest. Den strækker sig fra selve byen ud til skovklædte bakker, der ofte ligger i en stemningsfuld dis.
Topseværdigheder
Vestsøen
西湖
Vestsøen eller Xihu er en af de mest ikoniske seværdigheder i Hangzhou. Det er et sted, der er kendt for sin naturskønhed og for sin kulturelle betydning. Søen har blandt andet været en inspirationskilde for digtere og kunstnere gennem århundreder og har en særlig betydning i Kina. Vestsøen blev da også optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2011 på grund af dens indflydelse på havekunst.
Historisk set har Vestsøen været et vigtigt sted siden Tang-dynastiet, der regerede fra 618 til 907. Området omkring søen er fyldt med templer, pagoder, haver og kunstige øer, som alle bidrager til dens samlede skønhed. Søen er opdelt i fem sektioner med dæmninger og smalle gangbroer mellem de enkelte sektioner. Broerne og områdets stier giver gode muligheder for at udforske forskellige dele af området, og der venter storslåede oplevelser.
Arkitektonisk set er Vestsøen kendt for sine traditionelle kinesiske haver, som kombinerer naturlige elementer som vand, sten og planter med menneskeskabte opførelser som pavilloner og broer. Det skaber en harmonisk balance mellem natur og arkitektur, som netop er karakteristisk for kinesisk havekunst.
Vestsøen har en overflade på cirka 6,4 kvadratkilometer og strækker sig 3,2 kilometer fra nord til syd og 2,8 kilometer fra øst til vest. Søen er omgivet af blide bakker på nord-, vest- og sydsiden. Man kan nyde de smukke omgivelser og de bygningsmæssige højdepunkter som pagoderne Leifeng/雷峰塔 og Baochu/保俶塔 på henholdsvis syd- og nordbredden. Der er flere berømte templer som fx Lingyin/灵隐寺 og Jingci/净慈寺 i bjergene vest for søen.
Leifeng Pagode
雷峰塔
Leifeng Pagode er en smuk gammel pagode, der ligger ved bredden af Vestsøen i Hangzhou. Pagoden blev oprindeligt bygget i år 975 under Wuyue-dynastiet og er kendt for sin smukke arkitektur og beliggenhed. Pagoden kollapsede i 1924, men blev genopbygget i 2002 og er nu en populær turistattraktion. Leifeng-pagoden er også kendt for sin smukke udsigt over den berømte Vestsø og de omkringliggende bjerge.
Arkitektonisk set er pagoden et fremragende eksempel på traditionel kinesisk pagodearkitektur. Leifeng Pagode er fem etager høj og har en ottekantet form, som er typisk for kinesiske pagoder. Indvendigt er pagoden dekoreret med smukke vægmalerier og udskæringer, der skildrer buddhistiske historier og legender.
Baochu Pagode
保俶塔
Baochu Pagode er en pagode i Hangzhou, hvor den står som et af vartegnene ved den nordlige bred af Vestsøen. Pagodens lille base understøtter syv etager med et slankt og elegant udseende. Pagoden blev oprindeligt bygget i 963 med en højde på ni etager.
Den blev rekonstrueret i 1933 i den nuværende og lidt lavere version. Ved samme lejlighed fik den udskiftet sin lanterne på toppen, og den tidligere er udstillet tæt på pagoden. Pagoden blev bygget af mursten og sten og indeholder ingen intern trappe, hvilket ses i andre og større pagoder. Man kan gå en tur til bygningen på stien langs Vestsøens nordlige bred. Det er i sig selv en fin tur.
Navnet Baochu refererer til at beskytte Chu, som ifølge legenden var Qian Chu, den sidste konge af Wuyue. Historien fortæller, at en af Qian Chus præster fik bygget templet til at bede for hans sikre tilbagevenden fra en rejse, han havde taget til Kaifeng, der var en del af det nordlige Song-dynastiets område i det centrale Kina.
Lingyin Tempel
灵隐寺
Lingyin Tempel, hvis navn refererer til Templet for Sjælens Tilflugt, er et af de største og mest betydningsfulde buddhistiske templer i Kina. Det blev grundlagt i år 328 under det Østlige Jin-dynasti og har en lang historie med religiøs og kulturel betydning. Templet er omgivet af frodige skove og bjerge, hvilket giver det en fredfyldt og spirituel atmosfære.
Lingyin Tempel er kendt for sin imponerende arkitektur og de mange buddhistiske statuer, der findes i dets haller. Den mest bemærkelsesværdige er den store statue af Siddhartha Gautama, som er over 24 meter høj og lavet af træ dækket med guld. Templet er også spændende med dets mange klippeudskæringer, som dateres tilbage til de fem dynastiers og ti kongerigers periode. Disse udskæringer, som omfatter over 300 buddhistiske figurer, er spredt over bjerget Feilai Feng.
Jingci Tempel
净慈寺
Jingci Tempel er den næstvigtigste buddhistiske tempel omkring Vestsøen i Hangzhou. Templets hovedsal huser en statue af Sakyamuni Buddha og er omgivet af smukke haver og pavilloner. Templet blev bygget i 954 af kong Qian Chu af Wuyue-kongeriget til den berømte munk Yongming Yanshou.
Templet blev oprindeligt kaldt Huiri Yongming Tempel/慧日永明院, men omdøbt til dets nuværende navn under det sydlige Song-dynasti, hvor komplekset også blev udvidet. Jingci Tempel blev dog også ødelagt og genopbygget flere gange siden da, og den nuværende tempelbygning stammer fra 1980erne.
Liuhe Pagode
六和塔
Liuhe Pagode, der også kendes som de Seks Harmoniers Pagode, er en stor pagode ved bredden af Qiantang-floden. Pagoden blev oprindeligt bygget i år 970 under Wuyue-dynastiet, men ødelagt i 1121 for derefter at blive genopbygget i 1165 under det sydlige Song-dynasti.
Historisk set var Liuhe-pagoden et vigtigt religiøst og kulturelt monument i Hangzhou, der var hovedstad i Wuyue-dynastiet. Pagoden skulle ifølge overleveringen fungere som et slags fyrtårn for at hjælpe navigationen på floden og også for at berolige tidevandsbølgen i samme flod. Pagoden er da også blevet en populær turistattraktion med en smuk udsigt over Qiantang-floden og de omkringliggende bjerge.
Arkitektonisk set er de Seks Harmoniers Pagode et fremragende eksempel på traditionel kinesisk pagodearkitektur. Pagoden er cirka 60 meter og syv etager høj og har en ottekantet form, som er typisk for kinesiske pagoder. Indvendigt er pagoden dekoreret med smukke vægmalerier og udskæringer, der skildrer buddhistiske historier og legender. De indvendige syv etager snyder lidt i det udvendige design, hvor pagoden ser ud til at være tretten etager høj.
