Gävle Rejseguide

Gävle Rådhus

Gävle Rådhus ligger centralt i Gävles centrum og fungerer som et markant symbol på byens historiske udvikling. Det nuværende rådhus blev opført i 1790erne efter tegninger af Erik Palmstedt, der også stod bag Stockholms Börshus. Bygningen blev rejst efter den store bybrand i 1776, hvor det tidligere rådhus var gået tabt. Arkitekturen blev udformet i senklassicistisk stil, med en symmetrisk facade og et højt midterparti med tårn. De oprindelige interiører rummede både byrådssal, domstol og arrestlokaler.

Rådhuset blev hårdt ramt af bybranden i 1869, men store dele af murværket overlevede, og bygningen blev genopført i sin tidligere form med enkelte moderniseringer. Indvendigt findes en række fine detaljer som herunder stuklofter, panelbeklædninger og et trappeløb i sten fra den oprindelige opførelse. Rådhuset fungerer fortsat som sæde for Gävle kommune og anvendes til repræsentative formål og til byrådsmøder. Det indgår som en del af helheden omkring Rådhusesplanaden, hvor de omkringliggende bygninger danner et samlet historisk bymiljø.

Rådhusesplanaden

Rådhusesplanaden er en af Gävles vigtigste gader og er et centralt byrum, der forbinder centrum med området ved Gavleån. Gaden blev anlagt efter bybranden i 1869, som ødelagde store dele af det gamle Gävle, og esplanaden indgik i den nye byplan, der blev udformet af arkitekten Rudolf Lilljeqvist. Planen fulgte tidens idealer for moderne byplanlægning med brede boulevarder, lige gadeforløb og symmetriske akser. Rådhusesplanaden fik navn efter Gävle Rådhus, der ligger på gaden, og den blev anlagt som en monumental akse gennem det genopbyggede centrum.

Den omkring 800 meter lange gade blev udformet med dobbelte træalléer, brostensbelægning og senere asfalterede kørebaner, flankeret af repræsentative stenbygninger i nyrenæssance og nyklassicistisk stil. Langs Rådhusesplanaden ligger flere af Gävles vigtigste offentlige og kommercielle bygninger, herunder Rådhuset, Gävle Teater og flere tidligere bank- og administrationsbygninger fra slutningen af 1800-tallet. I dag udgør gaden et samlingspunkt for byliv og arrangementer. Rådhusesplanaden blev i 1900-tallet udstyret med elektrisk belysning, fortovsbeplantning og senere cykelstier, men har bevaret sin historiske akse og bymæssige karakter, hvor man kan gå en dejlig spadseretur i dag i hele gadens længde.

Gävle Teater

Gävle Teater ligger på Rådhusesplanaden og blev indviet i 1878. Den blev tegnet af arkitekten Fredrik Olaus Lindström, der var en af Sveriges mest produktive teaterarkitekter i slutningen af 1800-tallet, Han stod bag flere tilsvarende bygninger andre steder i Sverige som fx Uppsala Teater og Örebro Teater. Bygningen blev opført i klassisk nyrenæssancestil med facade i pudsede sten og detaljer i sandsten, og den er et eksempel på den bølge af repræsentative kulturbygninger, der blev rejst i svenske provinshovedstæder efter industrialiseringen.

Arkitekturen er symmetrisk og et godt eksempel på et klassisk teater. Salen blev udformet i hesteskoform med parket, to balkoner og en scene. Loftet har stukrelieffer og oprindeligt oliebemalede motiver, og interiøret blev i 1901 moderniseret med ny belysning, sceneteknik og et forbedret varmesystem. Kapaciteten har gennem årene været omkring 400–500 pladser afhængigt af sceneopsætning. I 1950erne blev bygningen fredet som kulturhistorisk minde, og en gennemgribende renovering blev gennemført i 1984-1986, hvor sceneteknik og publikumsfaciliteter blev opdateret, men det oprindelige interiør blev genskabt med stor nøjagtighed.

Gävle Slott

Gävle Slott ligger ved Gavleåns sydlige bred og er residens for landshövdingen i Gävleborgs län. Slottet blev opført omkring 1590–1600 på initiativ af hertug Karl, den senere Karl IX, som ønskede et administrativt centrum for Norrland. Bygningen blev anlagt på en rektangulær grundplan med fire fløje omkring en gård og opført i sten med pudsede facader. Slottet havde oprindeligt karakter af en befæstet residens med tårne og mure, men blev i 1600-tallet ombygget til et repræsentativt palæ i tidens renæssancestil.

Efter flere brande og ombygninger fik slottet sit nuværende udseende i 1740erne, hvor arkitekten Carl Hårleman ledede ombygningen. Han fjernede de ældre tårne, tilføjede et højt mansardtag og lod facaderne få klassicistiske proportioner. Interiøret blev udstyret med sale og repræsentationsrum til administration og gæstebesøg. I 1800-tallet blev slottet atter moderniseret, og enkelte tilbygninger blev føjet til, men hovedformen forblev uændret.

I dag fungerer Gävle Slott fortsat som residens for lenets landshövding, men store dele af bygningen bruges til repræsentative formål og offentlige arrangementer. Slottet ligger omgivet af en park med alléer og plæner, som tidligere var en del af det oprindelige bastionsområde. Området har været centrum for byens administrative funktioner siden 1600-tallet, og bygningen udgør et af de bedst bevarede eksempler på svensk provinsarkitektur fra overgangstiden mellem renæssance og barok.

Gamla Gefle

Gamla Gefle er den ældste bevarede bydel i Gävle og et af de mest karakteristiske historiske bymiljøer i det nordlige Sverige. Området ligger syd for Gavleån mellem Hamiltongatan og Nedre Bergsgatan og udgør resterne af den by, som eksisterede før den store bybrand i 1869. Branden ødelagde størstedelen af Gävle, men Gamla Gefle undgik de værste flammer og bevarede dermed sin struktur fra 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Kvarteret består af et netværk af smalle, bugtede gader med lav træbebyggelse, som giver et klart billede af den svenske provinsby, som den så ud før industrialiseringen.

Bydelen står opført med små enfamilieshuse i træ, typisk med én eller to etager og farvesat i de traditionelle svenske pigmenter som okkergul, falurød og lysegrå. Husene står tæt på gaden med gårdrum bagved, og mange bygninger har bevaret deres originale grundplan, vinduer med sprosser, lave tage og håndhuggede tømmerkonstruktioner. De fleste bygninger stammer fra perioden 1780–1850 og repræsenterer en kombination af empire og gustaviansk byggeskik. Efter branden i 1869 besluttede byrådet, at Gamla Gefle skulle bevares som et minde om den gamle bystruktur, mens resten af Gävle blev genopført i sten med brede boulevarder og et retvinklet gadenet.

I dag rummer Gamla Gefle omkring 150 bevaringsværdige bygninger, hvoraf flere har fået nye funktioner som gallerier, caféer, håndværksbutikker og små museer. Blandt de mest kendte huse er Bönhuset, der er et tidligere missionshus fra 1850erne, og Länsmuseets kulturhus, som formidler bydelens historie gennem udstillinger og arkivalier. I området findes også rester af gamle pakhuse og små værksteder, der vidner om Gävles tid som handels- og søfartsby. De brolagte gader og små haver gør området til et levende friluftsmuseum, hvor både byplan og bygninger afspejler det borgerlige og håndværksprægede byliv fra 1800-tallet.

Heliga Trefaldighets kyrka

Heliga Trefaldighets kyrka er en kirke, der blev indviet i år 1654, og som blev bygget på fundamentet af en tidligere middelalderkirke, der blev ødelagt ved brand i 1569 og endeligt revet ned i 1605. Kirken ligger centralt i Gävle på et sted, hvor veje fra syd mod nord og vest mod indlandet mødtes, hvilket gjorde området til et knudepunkt allerede i byens tidlige tid. Efter branden i 1869, som ødelagde en del af byen, overlevede kirken i det store hele, og det gør den yderligere seværdig.

Arkitektonisk blev Heliga Trefaldighets kyrka opført i en stil og med proportioner, der afspejler 1600-tallets kirkebyggerier i Sverige. Kirkens hovedbygning omfatter langhus og sideskibe, mens tårnet, som indeholder kirkeklokkerne, blev tilføjet i slutningen af 1700-tallet. Taget og facaderne har gennemgået adskillige restaureringer og står fortsat smukt i bybilledet. Gennem tiden er interiøret i kirkerummet også blevet ændret, men det er et smukt og lyst rum med en imponerende altertavle og fine udsmykninger.

Järnvägsmuseet

Järnvägsmuseet i Gävle er Sveriges nationale jernbanemuseum, og det viser på spændende vis historien om tog- og jernbaneudvikling over mere end 150 år. Museet er indrettet i tidligere lokomotivværksteder og remiser tilknyttet Ostkustbanan. De originale bygninger blev taget i brug til udstilling af lokomotiver og vogne og har store porte og spor tilknyttet, hvilket muliggør den bedste visning af lokomotiver og rullende materiel. Museets samlinger omfatter damplokomotiver fra midten af 1800-tallet, elektriske lokomotiver, vogne, uniformer, modeller, dokumentation af jernbaneteknologi og meget andet.

Bygningskomplekset dækker et areal på omkring 16.000 kvadratmeter med remiser, værksteder og spor. Arkitekturen er funktionel med industrikarakter, hvor tykke murstensvægge og høje porte giver gode rammer for jernbanen i sit rette element. Blandt de ældre effekter står damplokomotivet SJ F1200, der blev bygget i 1914. Man kan også se SJ E10 fra 1947, der blev brugt til tung godstransport i de nordlige egne. Fra den elektriske æra vises blandt andet det kraftige malmlokomotiv DM3, som i flere årtier trak de tunge malmtog mellem Kiruna og Narvik, samt Rc1-lokomotivet fra 1960erne, der blev rygraden i det svenske fjerntrafiknet.

Länsmuseet Gävleborg

Länsmuseet Gävleborg er det centrale kulturhistoriske og kunstneriske museum for regionerne Hälsingland og Gästrikland. Museet blev oprettet i 1940 under navnet Gävle Museum efter en omfattende donation fra industrimagnaten Antonie Rettig, som ønskede at skabe et kulturcenter for regionen. Bygningen blev tegnet af Gävles stadsarkitekt Sven Wranér, og grundstenen blev lagt i 1938. Konstruktionen repræsenterer funktionalismens gennembrud i svensk museumsarkitektur med en klar, symmetrisk struktur, flade tage, horisontale vinduesbånd og en åben planløsning, der sikrede naturligt lys i udstillingssalene.

Museets samlinger rummer over 80.000 genstande, en million fotografier og et arkiv med omkring 10.000 kunstværker, hvilket gør det til et af Norrlands mest omfattende museer. De arkæologiske samlinger dokumenterer bosættelser i Gästrikland og Hälsingland fra stenalder til middelalder og inkluderer fund fra jernudvinding, gravfelter og runesten. En stor del af museets kunstsamling består af svenske værker fra 1600-tallet og frem, herunder malerier af Alexander Roslin, Anders Zorn, Bror Hjorth og Olle Baertling. Desuden findes et betydeligt antal værker af lokale kunstnere fra Gävleområdet, hvilket gør museet til et vigtigt center for regional kunsthistorie.

En af museets mest betydningsfulde permanente udstillinger er Smaken och kapitalet, der præsenterer Hedvig Ulfsparres tekstilsamling, der er en af Sveriges største private samlinger af vævninger, broderier og tekstiler fra 1800- og 1900-tallene. Her vises alt fra vævninger fra Hälsingland til moderne kunsthåndværk. Andre faste udstillinger omfatter Industrilandskapet, som beskriver Gävles udvikling som handels- og industriby, og Människor i rörelse, der fokuserer på migration og arbejdsliv i regionen. Museet rummer også en større keramiksamling med genstande fra Gefle Porslinsfabrik og Bobergs Fajansfabrik, der begge var centrale i svensk designhistorie i det 20. århundrede.

Fängelsemuseet i Gävle

Fängelsemuseet i Gävle ligger på Hamiltongatan i den tidligere länsfängelsebygning fra 1847 og i det tilhørende slottshäkte fra 1732. De to bygninger udgør tilsammen Sveriges mest komplette bevarede fængselsmiljø fra perioden, hvor den moderne fængselsinstitution blev indført. Länsfängelset blev opført efter tegninger af arkitekten Carl Fredrik Hjelm, der arbejdede ud fra tidens reformtanker om isolationssystem og moralforbedring gennem individuel afsoning. Bygningen har en rektangulær plan med to etager og centralt administrationsparti, der er omgivet af cellefløje og gårde.

Fængselsarkitekturen i Gävle er karakteriseret ved nyklassicistisk enkelhed og funktionel symmetri. Interiøret følger et såkaldt Philadelphia-system, hvor hver fange havde en celle med soveplads, bord, stol og sanitetsfaciliteter, og hvor bevægelsen var stærkt kontrolleret. Luftegårde og overvågningsposter blev integreret i bygningens struktur. I 1800-tallets midte fungerede anlægget som model for andre fængselsbyggerier i Norrland, og bygningen blev anvendt som länsfängelse indtil 1986.

Efter lukningen blev anlægget omdannet til museum, hvor både det gamle länsfängelse og slottshäktet indgår som udstillingsrum. I dag rummer Fängelsemuseet permanente udstillinger om kriminalitet, straf og retshistorie i Sverige fra 1700-tallet til moderne tid. Udstillingerne dokumenterer fangernes dagligliv, disciplinære metoder, reformtanker og bygningens funktion som statsligt instrument for kontrol. Cellemiljøerne er bevaret i original form med inventar og døre, og besøgende kan se både standardceller og isolationsrum. Slottshäktet, som er ældre og har lavere lofter og mindre celler, viser kontrasten mellem 1700-tallets og 1800-tallets fængselsfilosofi.

Gävlebocken

Gävlebocken er en årlig tradition i Gävle, hvor en stor julebuk af halm opstilles på Slottstorget. Skikken begyndte i 1966 på initiativ af Stig Gavlén, som ønskede at skabe en symbolsk julemarkering for byen. Den første buk blev bygget af Gävles brandvæsen og målte 13 meter i højden og 7 meter i længden. Konstruktionen bestod af et træskelet beklædt med halm, og dens proportioner er siden blevet standard for de fleste udgaver. Bukken indvies hvert år første søndag i advent og står fremme frem til nytår, hvis den ikke ødelægges før tid.

Gävlebocken har gennem årene fået international opmærksomhed på grund af de gentagne ildspåsættelser, som er blevet en del af dens historie. Den første brænding skete allerede nytårsnat 1966, og siden da er mere end halvdelen af bukkeopførelserne blevet ødelagt ved brand eller hærværk. For at modvirke dette har byen indført kameraovervågning, sikkerhedsvagter, brandhæmmende midler og forskellige konstruktionstyper. Trods forsøg på at beskytte den, er brandene blevet en markant del af Gävlebockens kulturarv.

Selve opbygningen udføres af to foreninger: Södra Gävle Gille, som står for den klassiske Gävlebock, og Naturvetenskapliga Föreningen vid Högskolan i Gävle, som siden 1986 bygger en mindre variant i en nærliggende del af byen. Den store buk placeres altid på samme sted ved Rådhusesplanaden, tæt på Gavleån og med Gävle Slott i baggrunden. Konstruktionen tager flere uger, og opstillingen overvåges af brandmyndigheder og frivillige. Gävlebocken har udviklet sig til et symbol for Gävle som by og bruges i markedsføring, turistkampagner og byens officielle logoer i julesæsonen.

Boulognerskogen

Boulognerskogen er Gävles største bypark og ligger langs Gavleån vest for centrum. Parken blev anlagt i midten af 1800-tallet som en del af byens grønne udviklingsplaner og har navn efter Bois de Boulogne i Paris, der inspirerede dens layout. Oprindeligt blev området brugt af byens vandværk og til isproduktion, men omkring 1865 begyndte etableringen af stier, broer og plantninger for at skabe et rekreativt område for byens borgere. Området dækker i dag over 50 hektarer og strækker sig fra det vestlige centrum ud mod friluftsområder og skovligt terræn.

Parkens struktur består af brede gangstier, broer over åen, store græsarealer og plantede træer som lind, eg, birk og bøg ordnet i lange alléer. En del af parken kaldet Boulognerskogens friluftsbad blev anlagt i 1930erne som et af Sveriges første offentlige udendørs badeanlæg med omklædningsbygninger, springtårn og sandstrand. Parken blev i 1960erne udvidet med løbestier og friluftsscene, og i dag findes der også andre faciliteter.