Det gamle romerske forum i Thessaloniki ligger stadig centralt i byen og danner i dag den nordlige akse af den gade, der starter ved Aristoteles Plads langs havet. Aksen blev skabt af arkitekten Ernest Hébrard i hans forslag til en ny byplan i 1918. Det romerske forum blev allerede etableret som den græske agora før romerne, men det nuværende udgravede anlæg stammer fra Romerrigets tid, hvor det blev bygget i 100-tallet.
Man kan i dag se de udgravede ruiner af gamle stoaer, romerske bade og et lille teater, hvor der bl.a. var gladiatorkampe. Man mener, at Forum og teatret var i brug til 500-tallet og muligvis også længere tid. De spændende fund, man har gjort ved det romerske forum, er udstillet på stedets museum.
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.