Den Forbudte By

Den Forbudte By - en komplet historisk gåtur fra syd til nord

Den Forbudte By i Beijing er verdens største bevarede paladskompleks og en imponerende seværdighed, der emmer af Kinas store historie. Komplekset blev bygget i begyndelsen af 1400-tallet under Ming-kejseren Yongle. Over 980 bygninger strækker sig på et område på 72 hektarer, og de er omgivet af en seks meter høj mur og en 52 meter bred voldgrav. Her boede og regerede 24 kejsere gennem næsten 500 år, og de var i det store hele afskåret fra resten af verden bag røde mure og gyldne tage.

Navnet Den Forbudte By kommer af, at almindelige borgere ikke måtte træde ind. Det var kun udvalgte embedsmænd og medlemmer af kejserfamilien, der havde adgang. Det ændrede sig med ophævelsen af monarkiet og etableringen af republikken i Kina.

Efter Qing-dynastiets fald i 1912 fik Puyi lov til at blive boende i den indre del af paladset som en del af en aftale kaldet Den Fælles Deklaration, mens den ydre del blev overtaget af republikken. Puyi levede som en privat borger, men med kejserlig værdighed, visse privilegier og en lille stab af tjenere. I 1924 gennemførte den kinesiske krigsherre Feng Yuxiang et kup i Beijing og ophævede aftalen, hvorefter Puyi blev tvunget til at forlade paladset. Han fik kun få timer til at forlade paladset. Ifølge hans erindringer gik han gennem Shenwumen-porten i regnvejr, mens hans livvagter og tjenere bar kufferter med hastigt pakkede ejendele.

Allerede året efter, i 1925, åbnede Den Forbudte By officielt som Paladsmuseet Gùgōng Bówùyuàn (故宫博物院,). Mange af de kejserlige skatte blev ikke mindst i 1930erne og 1940erne flyttet til Nanjing og senere Taiwan, hvor National Palace Museum i Taipei i dag besidder en stor del af samlingen fra kejsernes forbudte by.

Symbolikken bag Den Forbudte By

Den Forbudte By er ikke blot et palads, men også et fysisk manifest af den kinesiske kejserideologi, hvor alt fra placering, farver og materialer til antallet af trin og figurer på taget har en dybere betydning. Det er vigtigt at vide, før vi begiver os på en tur gennem paladsområdet. Så bliver oplevelsen endnu bedre og rigere.

1. Akser og retninger

Hele komplekset er bygget på en nord-syd-akse. I kinesisk kosmologi er syd forbundet med varme, lys og liv, mens nord repræsenterer kulde og trussel. Derfor vender kejserens trone mod syd, som om han modtog solens kraft.

Byens midterakse strækker sig fra Yongdingmen-porten i syd til Klokke- og Trommetårnene i nord med Den Forbudte By som dens centrale punkt. Denne akse symboliserer kosmisk orden – kejseren er placeret som universets centrum, hvor himmel og jord mødes.

2. Farver

• Gul: Tagene er dækket af gule glaserede tegl – gul var kejserens farve, forbundet med jordelementet i de fem elementers lære, og farven symboliserede stabilitet.
• Rød: Væggene og søjlerne er røde, der er farven for lykke, velstand og magt.
• Blå, grøn og sort bruges kun sparsomt – ofte på dekorative bjælker – og symboliserer himmel, vækst og beskyttelse.

3. Tal og proportioner

Kinesisk numerologi gav stor vægt til ulige tal som symbol på yang (maskulin, himmelsk energi). Derfor er mange elementer gentaget i grupper af 3, 5 eller 9.

9 var kejserens tal, da det var det højeste encifrede tal. For eksempel er der 9 dørnagler i rækker af 9 på paladsets porte – i alt 81 på hver portfløj.

Afstanden mellem bygninger, antallet af trin på trapper og længden på terrasser følger også nøje fastlagte numeriske mønstre.

4. Symboler og motiver

• Dragen: Kejserens symbol. Den har fem kløer (fire for prinsers og tre for almindelige motiver) og ses overalt på vægge, søjler og troner.
• Føniksen: Kejserindens symbol, ofte afbildet sammen med dragen for at symbolisere harmoni mellem yin og yang.
• Flagermusen (udtales fu på kinesisk) er et ordspil på lykke, mens tranen symboliserer langt liv.
• Lotusblomsten repræsenterer renhed, og skyer symboliserer himmelsk gunst.

5. Kosmologi og byplanlægning

Den Forbudte By er opdelt i det ydre hof (den sydlige del), hvor kejseren regerede og holdt ceremonier, og det indre hof (den nordlige del), hvor han og hans familie boede. Denne opdeling følger kosmisk dualitet – syd repræsenterer yang (offentlig, aktiv), mens nord repræsenterer yin (privat, rolig).

Voldgrav og mure omslutter hele komplekset, hvilket både havde en praktisk forsvarsrolle og en symbolsk betydning. Den var, at kejserens magt er beskyttet og adskilt fra verden.

Så starter vi turen gennem paladsområdet

1. Tiān’ānmén (天安门) – Den Himmelske Freds Port

Vores rejse gennem Den Forbudte By begynder foran Tian’anmen, der er et af symbolerne på Kina både historisk og i dag. Porten blev oprindeligt bygget i 1420 under Ming-dynastiet og fungerede som ceremoniel hovedport til kejserbyen.

Navnet Den Himmelske Freds Port afspejler kejserens rolle som formidler mellem himlens vilje og jordens folk. Porten har fem buer, hvoraf midterpassagen var forbeholdt kejseren. De nærmeste passager var for prinser og høje embedsmænd, og de yderste var for soldater og tjenestefolk.

Over porten hænger i dag Maos portræt, der var en tilføjelse fra 1949. Før etableringen af den kinesiske republik var der et stort træskilt med kejserens egen indskrift. På Tian’anmens balkon annoncerede kejserne store beslutninger og militære sejre.

2. Duānmén (端门) – den formelle forport

Efter Tian’anmen følger Duanmen, der er en imponerende bygning med to etager. Den fungerede som en bufferzone og markerede overgangen fra den offentlige by til kejserens domæne.

Arkitektonisk er Duanmen et godt eksempel på traditionel kejserlig stil med røde vægge, gule glaserede tagsten og dekorative dragemotiver. Gul var kejserens farve, og de gule tegl måtte kun bruges af kejseren; alle andre bygninger i riget måtte bruge andre farver.

3. Wǔmén (午门) eller Meridianporten – den højeste af alle porte

Meridianporten er Den Forbudte Bys egentlige hovedindgang og den største portbygning i Kina med en højde på 38 meter. Den kaldes Wumen på kinesisk, hvilket betyder Porten ved den Midterste Meridianlinje eller blot Meridianporten, idet hele komplekset er bygget på en nord-syd-akse.

Bygningen har en U-form med tre gennemgange. Midterpassagen var alene for kejserens brug lige som det var tilfældet for øvrige porte, mens sidepassagerne blev brugt efter rang: Den østlige var for civile embedsmænd, mens den vestlige var for militære.

Historisk set havde porten også en dyster funktion. I Ming-dynastiet blev højtstående embedsmænd, der var blevet dømt, ført herud for at modtage deres straf – i visse tilfælde endda henrettelse.

4. Jīnshuǐ Hé (金水河) - Den Gyldne Vandflod - og Tàihé Mén

Efter Meridianporten åbner en enorm gårdsplads sig. Midt igennem løber Jinshuihe eller Den Gyldne Vandflod, der er en kunstig kanal formet som en buet drage – et symbol på kejsermagt. Den snor sig for at beskytte mod onde ånder, der ifølge kinesisk tro kun kan bevæge sig i lige linjer.

De fem hvide marmorbroer, der krydser floden, repræsenterer de fem konfucianske dyder: Humanitet, retfærdighed, etikette, visdom og trofasthed. Midterbroen var kejserens egen, og selv hans nærmeste ministre måtte ikke sætte fod på den.

Foran os rejser Taihemen sig, som betyder Den Højeste Harmonis Port. Det er den største port inden for det ydre hof. Herfra kunne man se lige ind til kompleksets hjerte.

5. Tàihé Diàn (太和殿) – Den Højeste Harmonis Hal

Vi træder nu ud på Den Højeste Harmonis Plads, der er et af Kinas mest ceremonielle rum med en størrelse på 30.000 kvadratmeter. Her blev kejserens store processioner opstillet ved højtider. Om vinteren var pladsen kold og blæsende, så der blev ofte placeret store metalfade med brænde for at varme rummet.

På pladsen ligger Den Højeste Harmonis Hal, der er Den Forbudte Bys største bygning og det højeste punkt i komplekset, når man ser bort fra portene. Bygningen står på tre lag marmorterrasser, som tilsammen er otte meter høje. Marmorrælingerne er rigt udskåret med drager, fønikser og skyer, hvilket som alt andet er en del af symbolikken i byggeriet.

Taget har ti mytologiske tagfigurer – det højeste antal tilladt i kejserlig arkitektur. De små figurer er ikke kun dekorative, men menes at beskytte bygningen mod brand og onde ånder.

Inde i hallen står den gyldne trone under Den Gyldne Tronbaldakin, Longzhu, dekoreret med drager, perler og skyer. Her modtog kejseren tribut fra hele riget. Alle bevægelser fra at knæle til at rejse sig var strengt koreograferede.

6. Zhōnghé Diàn (中和殿) – Den Centrale Harmonis Hal

Nord for Taihedian ligger Zhonghedian, der er en mindre bygning, som fungerede som et forberedelsesrum. Kejseren brugte den til at skifte tøj, modtage korte rapporter og meditere, inden han trådte ud foran hoffet. Rummet er udsmykket med dragestøtter og udskårne træbjælker, der symboliserer kejserens styrke.

7. Bǎohé Diàn (保和殿) – Hallen til Bevarelse af Harmoni

Baohedian er en bygning, der oprindeligt blev brugt til banketter for udenlandske dignitarer, mens den under Qing-dynastiet var centrum for den kejserlige embedseksamen. Her blev de bedste kandidater testet på deres viden om klassisk litteratur, historie og statsledelse. De vindende blev tildelt de mest prestigefyldte poster i riget.

Man kan se en stor marmorrampe på bagsiden eller den nordlige side af hallen. Rampen er udsmykket med dragemotiver, og den gjorde det muligt for kejserens bærestol at glide op til salen.

8. Qiánqīng Mén (乾清门) - Den Himmelske Renheds Port

Den Himmelske Renheds Port er det næste, vi møder, og den markerer grænsen til det private område eller kejserens gemakker. Den første bygning er Qiánqīng Gōng (乾清宫) eller Paladset for Himmelsk Renhed, der fungerede som kejserens bolig under Ming-dynastiet. Qing-kejserne flyttede senere deres gemakker til mindre og mere opvarmede rum bagved for at undgå Beijings kolde vintre.

Bag paladset ligger Jiāotài Diàn (交泰殿) eller Hallen for Union. Det er et kvadratisk rum, hvor himmel og jord symbolsk mødes. Her opbevaredes de kejserlige segl, der var de vigtigste symboler på magt i Kina.

Her finder vi også Kūnníng Gōng (坤宁宫) eller Paladset for Jordisk Ro, der oprindeligt var kejserindens bolig. Under Qing-dynastiet blev det omdannet til et tempel for shamanistiske ritualer for de manchuriske herskere.

9. Yùhuāyuán (御花园) - Den Kejserlige Have

Når vi har passeret de kejserlige gemakker, kommer vi til Den Kejserlige Have, der ligger som er en kontrast til de store, åbne pladser og haller i komplekset. I haven er der kunstigt anlagte klippeformationer, gamle fyrretræer, cypresser og en mosaik af småsten, der danner mønstre af flagermus (symbol på lykke) og traner (symbol på langt liv).

Midt i haven ligger Pavillonen for Tusind Efterårs Fred eller Qiānqiū Tíng (千秋亭), der var et sted, hvor kejseren og kejserinden kunne drikke te og nyde roen.

10. Shénwǔ Mén (神武门) – Den Guddommelige Magts Port

Efter Den Kejserlige Have kommer vi til Shenwumen, der var udgangen mod nord. Det er en port, der ofte blev brugt af kejseren, når han drog på jagt eller besøgte de kejserlige haver uden for paladsområdet. Porten vender direkte mod Jingshan Park, der er en kunstig bakke, som blev skabt af jorden fra paladsets voldgrav. Fra toppen kan man se hele Den Forbudte By og forstå dens perfekte symmetri.

Seværdigheder uden for syd-nord-aksen

Der er flere seværdige steder i sidebygningerne og mindre kendte områder af Den Forbudte By. Hele paladskomplekset er centreret omkring den akse, der går fra syd til nord, og alle de vigtigste bygninger ligger netop på denne linje.

Bygningerne uden for aksen havde mange forskellige funktioner – både praktiske, administrative og private – og de fleste besøgende overser dem, fordi hovedaksen med portene og ceremonisalene er så dominerende. Du kan selvfølgelig gå på eventyr i paladsområdet, og her er en oversigt over de vigtigste typer funktioner, sidebygningerne havde:

1. Administrations- og embedsmandskontorer

Placering: Primært i den østlige del af det ydre hof.
Funktion: Her lå ministeriernes kontorer, arkiver og modtagelsessale. For eksempel blev officielle dokumenter fra hele riget registreret og opbevaret i Zhāigōng (斋宫) eller Afholdenhedens Palads og andre kontorbygninger. Kejseren mødte sjældent her, men højtstående ministre og eunukker brugte disse bygninger til at organisere daglig regeringsførelse.

2. Tjenesteboliger og værksteder

Placering: I både østlige og vestlige sideområder.
Funktion: Boliger for eunukker, paladstjenere, håndværkere og vagtfolk. Værkstederne var blandt andet skrædderværksteder til kejserlige dragter, emaljeværksteder til cloisonné og reparationsværksteder for møbler og porcelæn.

3. Religiøse bygninger og ritualrum

Flere pavilloner og små sale uden for hovedaksen var dedikeret til buddhistiske eller daoistiske ritualer, der ofte tilpasset herskernes etniske baggrund. Under Qing-dynastiet fandtes også shamanistiske helligsteder i den vestlige del af paladset, især til brug for de manchuriske herskere.

4. Magasiner og skatkamre

Store lagerbygninger, ofte i aflukkede gårde, blev brugt til at opbevare kostbare genstande, våben, tekstiler, sølv og guld. Du kan i dag se skatkammeret Zhēnbǎo Guǎn (珍宝馆), der er en udstilling, men som oprindeligt var en række sikre opbevaringsrum for kejserlige værdigenstande. Udstillingen omfatter kejserlige juveler, segl, guld- og sølvgenstande, kostbare ure og religiøse artefakter, mange fra Qing-dynastiet.

5. Private haver og rekreative områder

Der lå flere mindre haver i sideområderne, især i den nordøstlige del, hvor kejserens såkaldte aftrædelsespalads, Níngshòu Gōng (宁寿宫) eller Paladset for Fredfyldt Langt Liv ligger. Her fandtes også pavilloner til te-ceremonier, læsning, musik og private møder.

6. Teaterbygninger

Der var flere teatre i Den Forbudte By. Mest kendt er Chàngyīn Gé (畅音阁), den kejserlige teaterbygning i den nordøstlige del, hvor Peking-opera blev opført for kejserfamilien. Teaterbygningen er tre etager høj og kunne iscenesætte komplekse scener med fx trapper, broer og røgeffekter.

7. Særlige dekorative anlæg

Der var også øvrige anlæg i paladskomplekset, som bestod af dekorationer. Mest berømt er Jiǔlóng Bì (九龙壁) eller De Ni Dragers Væg foran Níngshòu Gōng. Væggen er et mesterværk i glaserede tegl, der skulle beskytte mod onde ånder og vise kejserens magt. Mindre kendte er andre glaserede vægge og mosaikstier med symbolske motiver, som findes i flere sidegårde.

De Ni Dragers Væg er en ca. 30 meter lang og 3,5 meter høj mur, der er dækket af glaserede fliser i stærke farver. Den viser ni store drager i forskellige farver og stillinger, omgivet af bølger og skyer. I kinesisk arkitektur fungerer sådanne skærmvægge som beskyttelse mod onde ånder, der menes kun at bevæge sig i lige linjer. Der er en unik detalje i væggen. En af dragefliserne knækkede under opførelsen, og i stedet for at lave en ny, som ville have forsinket arbejdet, blev der brugt et stykke træ, malet og glaseret, som stadig kan ses i dag.

8. Klokketårn og Trommetårn

Der findes faktisk både et klokketårn, Zhōnglóu (钟楼), og et trommetårn, Gǔlóu (鼓楼), inde i Den Forbudte By, selvom de fleste turister mest kender de store klokke- og trommetårne i den gamle bydel nord for paladset. De to tårne ligger i den østlige fløj af komplekset, i nærheden af kejserens aftrædelsespalads, Níngshòu Gōng.

Klokketårnets klokke markerede vigtige tidspunkter i dagens gang, især ved daggry og ved lukketid af portene. Den blev også brugt ved ceremonielle lejligheder og i nødsituationer som advarselssignal. Arkitektonisk er bygningen høj og smal med en solid trækonstruktion, og klokken hænger i en åben etage øverst.

Trommetårnet ligger symmetrisk i forhold til Klokketårnet. Tårnets trommer blev slået ved solnedgang og ved særlige ceremonier. Trommeslag markerede også starten og afslutningen på vigtige ritualer og kunne signalere forskellige aktiviteter inde i paladset. Bygningen har store åbninger på øverste etage, så lyden kunne sprede sig.

Mens klokke- og trommetårnene uden for Den Forbudte By primært var for hele byen, var de indre tårne kun for kejserens hof og fulgte hoffets tidsplan. De fungerede som et internt ur i en tid, hvor solure og vandure stadig var i brug. Der var strenge regler for, hvornår og hvordan klokken og trommer måtte bruges – fejlslag kunne blive betragtet som en alvorlig forseelse.

Læs mere

Se alle Beijings seværdigheder