Canadas jernbanehoteller

Jernbanehoteller i Canada: En rejse fra Atlanterhavet til Stillehavet

I slutningen af 1800-tallet stod Canada over for en kolossal opgave: at binde nationens østlige og vestlige egne sammen. Jernbanen blev svaret, og selskaber som Canadian Pacific Railway og Grand Trunk Railway så en unik mulighed – ikke bare for at transportere varer og passagerer, men for at skabe luksuriøse rejseoplevelser, der kunne konkurrere med Europas bedste.

Resultatet blev en række overdådige jernbanehoteller bygget i Châteauesque-stilen, som var inspireret af franske renæssanceslotte med stejle skifertage, spir, tårne og rigt dekorerede facader. Der blev dog også bygget hoteller i andre stilarter som fx italiensk inspireret arkitektur.

Det første større jernbanehotel var Windsor Hotel i Montréal, som åbnede i 1878. Windsor blev dog ikke ejet af et jernbaneselskab, men formålet var at servicere passagerer fra Windsor Station. Det første af jernbaneselskabernes egne hotelbyggerier åbnede ti år efter Windsor Hotel. Det skete den 16. maj 1888, hvor Canadian Pacific Railway slog dørene op til Hotel Vancouver.

Størstedelen af Canadas store jernbanehoteller blev bygget af tre jernbaneselskaber, Canadian National Railway, Canadian Pacific Railway og Grand Trunk Railway. Dog blev et par jernbanehoteller bygget og drevet af andre selskaber. Hotellernes størrelse og udsmykning varierede også en del, og det skyldtes ikke mindst byernes størrelse og det trafikvolumen, der var på tværs af landets provinser.

De mange hoteller blev bevidst placeret ved strategiske jernbaneknudepunkter eller naturskønne destinationer. Det gode er, at hotellerne stadig ligger i byer og landskaber, hvor de er blevet unikke vartegn. Vores rejse begynder i det fransktalende øst og bevæger sig tværs over prærien, gennem bjergene og til sidst ud til Stillehavets bredder. Vi besøger de mest berømte hoteller.

De østligste provinser

Canadian National Railway byggede flere hoteller i den østlige del af Canada. De talte blandt andet Hotel Charlottetown fra 1931 i Charlottetown, Prince Edward Island, som CNR opførte som erstatning for det i 1929 nedbrændte Victoria Hotel.

Selskabet byggede også det næsten samtidige The Nova Scotian i Halifax i 1928-1930. Hotellet fik navnet Halifax’ Grande Dame, og det blev etableret som en del af et projekt, som også indeholdt en ny banegård og en terminal for oceangående skibe.

I Halifax kan man også se Lord Nelson Hotel, der blev bygget af Dominion Atlantic Railway, og som åbnede i 1927. Jernbanen var en del af Canadian Pacific Railway, og hotellet blev bygget og drevet som mange af landets øvrige store jernbanehoteller. Lord Nelson blev dog opført i en mere enkel stil end de mere dekorerede i fransk château-stil.

I New Brunswick kan man i Saint Andrews ved grænsen til USA se tudorstil-hotellet The Algonquin. Det ligger som et stort slot i den relativt lille by. Det oprindelige hotel blev ikke opført af et jernbaneselskab, men derimod købt i 1903 af Canadian Pacific Railway, der opførte det nuværende hotel efter en brand i 1914.

Quebec City – Fairmont Le Château Frontenac (1893)

Château Frontenac blev bygget af CPR som en del af deres strategi for at tiltrække velhavende turister fra Storbritannien og USA. Det ligger på den historiske klippe Cap Diamant med udsigt over St. Lawrence-floden. Arkitekten Bruce Price gav hotellet en dramatisk silhuet, hvor stejle kobbertage, tårne og karnapper næsten får det til at ligne et eventyrslot.

Hotellet har gennem tiden været et kulturelt og politisk knudepunkt – under 2. verdenskrig mødtes Churchill og Roosevelt her til de berømte Quebec-konferencer i 1943 og 1944. I dag er det et UNESCO-vartegn og et af verdens mest fotograferede hoteller.

Montréal – Fairmont The Queen Elizabeth (1958)

The Queen Elizabeth i Montréal er taget med på denne liste for rejsens skyld, men det noget nyere hotel end de øvrige er et markant brud med de slotlignende hoteller. The Queen Elizabeth blev bygget i en modernistisk stil direkte oven på Gare Centrale de Montréal. Den funktionalistiske beton- og glasfacade skjuler dog overdådige interiører.

I 1969 blev hotellet verdenskendt, da John Lennon og Yoko Ono afholdt deres berømte Bed-In for Peace i suite 1742 og indspillede sangen Give Peace a Chance her. Hotellet har siden gennemgået omfattende renoveringer for at bevare sin status som et af byens mest ikoniske overnatningssteder.

Montréal – Place Viger (1898)

Place Viger er en bygning, der blev åbnet som en banegård og et jernbanehotel i 1898. Place Viger blev designet af Bruce Price for Canadian Pacific Railway, og det var landets eneste kombinerede hotel og station. Arkitekturen var fransk châteaustil, og Place Viger blev anset som et mere fransk-canadisk modstykke til Windsor Hotel, der ikke mindst henvendte sig til et engelsktalende publikum.

Place Viger havde et luksushotel indrettet over stationssalene i nederste etage. Hotellet måtte dog dreje nøglen om og lukke i 1935, hvilket skyldtes, at Montréal kommercielle centrum havde flyttet sig, og at tidens depression ramte økonomien. Efter lukningen blev hotellet indrettet som kontorbygning, og opførelsen står stadig som sådan i Montréals gader.

Montréal – Windsor Hotel (1878)

Windsor Hotel blev åbnet i 1878 som det første store luksuriøse hotel i Canada, og det var således et forbillede for mange af de følgende årtiers byggerier. Montréal var Canadas største by og det finansielle centrum, og Windsor Hotel blev opført som symbol på byens vækst og økonomi.

Gæster kom til hotellet fra den nærliggende banegård Gare Windsor, der blev designet af Bruce Price, som senere tegnede byens Place Viger-hotel. I starten af 1900-tallet blev hotellet udbygget, men efter en brand i 1957 måtte man rive den oprindelige del fra 1878 ned. I 1981 lukkede hotellet, og i dag ligger Le Windsor som en kontorbygning i den tidligere udbygning.

Ottawa – Fairmont Château Laurier (1912)

Château Laurier blev opført af Grand Trunk Railway som et monument over nationens hovedstad. Det blev tegnet af arkitekterne Ross and Macdonald, og den kalkstensbeklædte facade, de stejle tage og bygningens tårne passer perfekt ind i Ottawas parlamentskvarter.

Hotellet åbnede under tragiske omstændigheder, idet dets mæcen, Charles Melville Hays, druknede på Titanic blot to uger før indvielsen. Indvendigt finder man storslåede sale med marmor, krystal og træudskæringer – en tidløs luksus, der stadig tiltrækker både statsoverhoveder og turister.

Toronto – Fairmont Royal York (1929)

Da det åbnede, var Royal York med sine 28 etager den højeste bygning i hele det britiske imperium. Hotellet blev tegnet af Ross and Macdonald og opført direkte over for Union Station, så jernbanerejsende kunne gå tørskoet til deres værelser via en underjordisk passage.

Royal York var et teknologisk vidunder for sin tid. Det havde blandt andet indendørs pool, hospitalsafdeling og 1.048 værelser med aircondition, der var en luksus uden sidestykke i 1920erne. Det grønne kobbertag og den massive, trappeformede facade er stadig et vartegn for Toronto.

Winnipeg – Fort Garry Hotel (1913)

Fort Garry Hotel blev bygget af Grand Trunk Pacific Railway som en luksusindgangsport til prærien. Hotellets stil er inspireret af de franske slotte i Loire-dalen, men det blev bygget i en robust, canadisk fortolkning.

Fort Garry blev kendt som et vigtigt socialt centrum, hvor forretningsfolk, kunstnere og politikere mødtes. En vedvarende lokal legende fortæller om et spøgelse i værelse 202 – en kvinde i hvid kjole, der efter sigende begik selvmord i 1920erne.

Regina - Hotel Saskatchewan (1927)

Hotel Saskatchewan er et stort hotelbyggeri i Regina. Det blev opført af Canadian Pacific Railway og åbnet i 1927 som det første store jernbanehotel i byen. Selskabet Grand Trunk Pacific Railway startet byggeriet af Château Qu'Appelle i skotsk baronial stil i 1913, men på trods af blandt andet færdige postkort med hotellet på blev det ikke færdigbygget. Den byggede del af Château Qu'Appelle blev revet ned i 1922.

Hotel Saskatchewan blev ikke opført i den franske slotsstil, der kendtes fra tidligere byggerier. I slutningen af 1920erne var man hovedsageligt overgået til et mere enkelt og billigere design med udgangspunkt i klassicisme. Dette gjorde dog ikke, at indretningen ikke var luksuriøs som Reginas fineste hotel.

Saskatoon – The Bessborough (1935)

The Bessborough er et hotel, der ofte bliver kaldt The Castle on the River på grund af sin placering ved South Saskatchewan River. Hotellet var et af de sidste store jernbanehoteller bygget under depressionen, og det blev opført af Canadian National Railway.

Bessborough kombinerer Tudor-gotiske elementer med Châteauesque-pragt, og dets kobbertage og tårne er et ikon i Saskatoon. Navnet er en hyldest til John Buchan, Lord Bessborough, der var Canadas generalguvernør ved åbningen.

Edmonton – Fairmont Hotel Macdonald (1915)

Grand Trunk Pacific Railway åbnede Hotel Macdonald i Edmonton den 5. juli 1915. Hotellet blev opkaldt efter den første canadiske premierminister, Sir John A. Macdonald, og stilen var luksuriøs som de øvrige store jernbanehoteller i landet.

Arkitektfirmaet Ross and MacFarlane designede Hotel Macdonald med inspiration fra franske renæssanceslotte, hvilket tydeligt ses i bybilledet på den imponerende bygning i dag. Som et slot har hotellet gennem historien taget imod gæster som blandt andre den engelske kongefamilie på deres tur i Canada i 1939.

Calgary – Fairmont Palliser Palliser Hotel (1914)

I 1880erne ekspanderede Canadian Pacific Railway mod vest, og det bragte omsætning og besøgende med sig. Calgary var et stop på vejen mod selskabets Banff Springs Hotel, og byrådet så gerne, at Canadian Pacific Railway opførte et stort hotel i Calgary også. Byrådet gav skattefritagelse, men jernbaneselskabet skulle blandt modkravene brolægge dele af 9th Avenue ved byggeriet.

Opførelsen blev startet i 1911, og hotellet åbnede den 1. juni 1914, opkaldt efter John Palliser, der udforskede regionen i midten af 1800-tallet. Arkitekten Lawrence Gotch tegnede det store edwardianske hotel i et look af Chicago-skolens arkitektur. I 1929 blev hotellet forhøjet med fire etager, hvilket gjorde det til byens højeste opførelse.

Banff – Fairmont Banff Springs (1888 / ombygget 1928)

Banff Springs Hotel er et af CPR’s mest berømte projekter, placeret midt i Rocky Mountains. Arkitekten Bruce Price’s oprindelige træbygning blev senere erstattet af en imponerende stenbygning i skotsk baronial stil, tegnet af Walter Painter.

Banff Springs blev markedsført som The Castle in the Rockies og var tænkt som et luksuriøst tilflugtssted for den internationale elite. I dag er hotellets placering ved Bow River og omgivet af snedækkede tinder noget af det mest ikoniske i canadisk turisme.

Lake Louise – Fairmont Château Lake Louise (1890 og 1920erne)

Château Lake Louise blev opført for at imødekomme den voksende alpinturisme i de canadiske Rocky Mountains. De tidlige versioner af hotellet var træbygninger, men efter en brand i 1924 blev en ny fløj i betonkonstruktion opført.

Med sin udsigt over den turkise Lake Louise og Victoria Glacier er hotellet indbegrebet af postkortskønhed. Det blev et centrum for vintersport og bjergbestigning, og mange af Canadas første skiinstruktører arbejdede her.

Vancouver – Fairmont Hotel Vancouver (1939)

Hotel Vancouver blev åbnet i 1939 med en højde på 112 meter, der gjorde bygningen til den højeste i den canadiske storby. Det var arkitekterne John Smith Archibald og John Schofield, der tegnede hotellet, og det skete i den franske châteaustil, som var blevet anvendt til mange jernbanehoteller i landet.

Det var Canadian National Railway, der opførte Hotel Vancouver. Byggestarten fandt allerede sted i 1929, men grundet depressionen i 1930erne, trak det ud med at finde midlerne til den planlagte færdiggørelse. Initiativet til opførelsen fremkom i 1920erne, og jernbaneselskabet byggede hotellet og banegården Pacific Central Station efter en aftale med byen, som forpligtede til at nogle infrastrukturarbejder for at få Canadian National Railway to at vælge Vancouver som vestlig endestation.

Victoria – Fairmont Empress (1908)

Slutpunktet for vores rejse ligger i Victorias indre havn mod vest ved Stillehavet på Vancouver Island. The Empress blev bygget af Canadian Pacific Railway og tegnet af Francis Rattenbury i en edwardiansk variant af Châteauesque-stilen. Den frodige facade er klædt i efeu, og den store lobby er kendt for sin Afternoon Tea-tradition, der har været en fast del af hotellets liv siden åbningen.

The Empress har huset kongelige, filmstjerner og politiske ledere – og står stadig som et af Canadas mest elskede historiske hoteller. Det er samtidigt også det vestligste af Canadas store og berømte hoteller fra jernbanernes guldalder, som bragte turister fra by og by til nogle af de smukkeste steder i den canadiske natur.