Stig

Stig

Del på facebook
Del på linkedin
Del på whatsapp
Del på email

London – Top 10 til oplevelser i den engelske hovedstad

Er du på vej til London, så har du meget at glæde dig til. Byen er centrum i den britiske verden, og som imperiets hovedstad gennem århundreder har London fået inspiration fra kulturer over hele verden. Det sætter sit præg i byens gadebillede og på alle de eksotiske køkkener, du kan spise dig igennem på turen.

Buckingham Palace, Westminster, Big Ben og Tower Bridge er nogle af de mange vartegn i den engelske hovedstad, og du skal sikkert se de fleste af dem. Og så er der museerne, der er blandt verdens fineste. British Museums fantastiske samlinger er højdepunktet, men Imperial War Museum og Tower of London er andre populære valg.

Du kan også vælge at gå andre veje end til alle de mest berømte seværdigheder. Lev dig fx ind i et af byens mange kvarterer, eller tag en tur med London Underground og læg mærke til de mange ingeniørkunster, der er i verdens ældste undergrundsbane. En tur i Christopher Wrens fodspor er også noget, det giver spændende indtryk med de mange smukke kirker, han tegnede efter Londons store bybrand.

 

Her er 10 af de ting, der kan gøre din Londonrejse endnu bedre…

 

1. Bliv væk i British Museums imponerende samlinger
Hvad siger du til en samling på millioner af museumsgenstande fra kulturer over hele verden? Og hvad hvis alt det bedste fra samlingen er gratis at nyde? Så har du British Museum, der har alt fra egyptiske, græske og romerske skatte til en statue fra Påskeøen. Mange af de spændende ting er samlet ind i Det Britiske Imperium, hvor englænderne regerede en pæn del af verdens befolkning. Og det gjorde de godt, for her er nærmest alt, hvad hjertet kan begære af interessante og unikke kulturskatte.

 

2. Nyd en kop te i Leadenhall Market
Hvis du skal beskrive en stemning af det gamle London, så svarer Leadenhall Market nok meget godt til din beskrivelse. Stedet er en arkadebygning med overdækkede gader, der mødes under en stor kuppel. Markedet går tilbage til 1300-tallet, men de stemningsfulde bygninger, man i dag kan besøge, blev tegnet i 1881 af Sir Horace Jones. Sæt dig ned et sted, og nyd en kop te. Det er en god måde at nyde arkitekturen på og samtidig betragte de mange besøgende, der også er benovede over stedet.

 

3. Kom tæt på monarken foran Buckingham Palace
Det britiske kongehus er berømt over hele verden, som de som monarker har styret en god del af under Det Britiske Imperiums storhedstid. Slottet Buckingham Palace er monarkens residens, og det har det været siden 1837, hvor dronning Victoria besteg tronen for at regere til 1901. Man kan komme til slottets porte og tænke på, hvad monarken mon laver netop nu, og så kan man nyde omgivelserne, der bl.a. består af det imponerende monument, Victoria Memorial, der blev stillet op her i 1911.

 

4. Se det hele lidt fra oven
Ved bredden af Themsen lige i centrum af London står det 135 meter høje pariserhjul, London Eye. Og det er en oplevelse. Der kan være 25 personer i hver af kabinerne, der er omkring 30 minutter om en rundtur. Undervejs kommer man op, hvor hele London nærmest ligger for fødderne af en, og Palace of Westminster og Big Ben er bare to af de ting, der reduceres til fine modelbygninger, når man når toppen. Vil man endnu højere op, kan man tage til 72. etager i skyskraberen The Shard.

 

5. Brug en eftermiddag på Christopher Wren
I 1666 lagde en brand store dele af London øde, og der var 88 sognekirker mellem de ødelagte bygninger. Arkitekten Christopher Wren var 33 år på det tidspunkt, og han fik til opgave at tegne intet mindre end 51 nye kirker og en storslået katedral. Start fx ved Monument, der markerer brandens start, og gå derefter på kryds og tværs i gaderne nord for Themsen, hvor Wrens kirker ligger som perler på en snor. Slut af med mesterværker, St Paul’s Cathedral, og læg mærke til alle Wrens smukke detaljer alle steder.

 

6. Hyg dig på Borough Market
Borough Market er et stort, kendt og levende marked, og du bør tage forbi, når du er i London. Der er lækkerier fra hele verden i Borough Markets mange små boder, og stemningen er bare i top, uanset om du er ude efter indisk street food, håndlavet chokolade eller velsmagende frugt. Du kan tage maden med eller nyde den på en af markedets restauranter, hvor du fra siddende tilstand bør tage dig tid til et kig på de victorianske bygninger, markedet ligger i.

 

7. Find dine favoritter i National Gallery
Dürer, van Eyck, Leonardo, Michelangelo, Raphael, Tizian, Caravaggio, Rubens, Rembrandt, Vermeer, Degas, Monet og Van Gogh er bare få af de mange verdensberømte mestre, der gennem tiden har sat farver på vores verden gennem malerier. Og de er også blot få af de mange kunstnere, du kan opleve på National Gallery i London, der hører til et af verdens fineste kunstmuseer. Brug tid, og nyd værkerne i ro og mag. Det er uforglemmeligt…og endda en gratis oplevelse.

 

8. Tag en slapper i Kensington Gardens
Kensington Gardens er en dejlig park med store plæner og brede stier mellem træerne. Midt i byen og alligevel som en tur på landet. Og så er der mange ting at se undervejs som fx Albert Memorial, the Round Pond, the Serpentine Galleries, Princess Diana Memorial Fountain og selvfølgelig Kensington Palace, hvor prinsesse Diana boede. Vil du nyde flere grønne omgivelser, fortsætter du bare gennem Hyde Park til Green Park og St James’s Park.

 

9. Sejl en tur på Themsen
London Underground er en hurtig og nem måde at komme rundt i byen på, men udsigten ud ad vinduerne er altså ikke særlig spændende undervejs. Så kan man jo altid gå eller tage en bus, og det er gode idéer, men hvad med en tur på Themsen? Der er faktisk en masse stop langs floden mellem Hampton Court i vest og Woolwich Royal Arsenal i øst, hvor du kan tage flodbussen. Den sejler forbi mange af topseværdighederne i centrum i et roligt tempo, og så ser du byen i et nyt perspektiv.

 

10. Stå med et ben på hver halvkugle
Forstaden Greenwich ligger en kort tur mod øst fra London City, og turen dertil gennem Docklands er i sig selv interessant. I Greenwich ligger Royal Observatory, der definerer tiden Greenwich Mean Time. Og netop her ligger 0-længdegraden, og det er en sjov oplevelse at stå med det ene ben på den østlige halvkugle og det andet på det vestlige. Og bare rolig – når du har taget billedet af det, er der meget andet spændende at se i Greenwich; fx 1800-talsklipperen Cutty Sark og Old Royal Naval College.

Se på kortet

PDF Rejseguide

Læs mere som dette

Budapest udsigt
Rejseartikel
Stig

Budapest – Top 10 i Ungarns hovedstad

Budapest er en af Donaus perler, og dens storslåede historie starter tilbage i romertiden med militærposten Aquincum, som du fortsat kan se udgravede rester af. Siden da har en af de smukkeste byer i Centraleuropa bredt sig på begge sider af flodens løb. Du kan godt glæde dig.

Læs Mere »

Oplevelser i London

Er du på vej til London, har du meget at glæde dig til. Byen er centrum i den britiske verden, og som imperiets hovedstad gennem århundreder har London fået inspiration fra kulturer over hele verden. Det sætter sit præg i byens gadebillede og på alle de eksotiske køkkener, du kan spise dig igennem på turen.

Buckingham Palace, Westminster, Big Ben og Tower Bridge er nogle af de mange vartegn i den engelske hovedstad, og du skal sikkert se de fleste af dem. Og så er der museerne, der er blandt verdens fineste. British Museums fantastiske samlinger er højdepunktet, men Imperial War Museum og Tower of London er andre populære valg.

Du kan også vælge at gå andre veje end til alle de mest berømte seværdigheder. Lev dig fx ind i et af byens mange kvarterer, eller tag en tur med London Underground og læg mærke til de mange ingeniørkunster, der er i verdens ældste undergrundsbane. En tur i Christopher Wrens fodspor er også noget, det giver spændende indtryk med de mange smukke kirker, han tegnede efter Londons store bybrand.

Her er 10 af de ting, der kan gøre din Londonrejse endnu bedre…

Rejseguide London: vamados.dk/london

Er du på vej til London, har du meget at glæde dig til. Byen er centrum i den britiske verden, og som imperiets hovedstad gennem århundreder…

Modtag nyheder

Gå ikke glip af rabatter, inspiration og rejsenyt

Gå ikke glip af gode tilbud!

ER DU OPDATERET?

gå ikke glip af gode tilbud, rejsenyt og inspiration

TILMELD DIG VAMADOS NYHEDSBREV