Site logo
Se på kortet
Introduktion

Slovenien er et land, der ligger smukt og godt på vejene mellem Balkan og Centraleuropa. Det forholdsvis lille land er domineret af smukke bjerglandskaber og de milde kyster mod Adriaterhavet. Korte afstande giver muligheder for at komme fra byer til bjerge og videre til havet på kort tid.

Ljubljana er Sloveniens hovedstad og udgør det økonomiske, politiske og kulturelle centrum i landet. For storbyturister byder hovedstaden Ljubljana på mange seværdigheder. Centrum af Ljubljana er hyggeligt og pittoresk med krogede og smalle gader, elegante kirker, smuk arkitektur, fine museer og byens borg på toppen.

De slovenske provinsbyer er hyggelige og alle sammen tæt på naturen. Større byer som Maribor og Celje ligger smukt ved floder, og de velbesøgte Koper og Piran ved landets Adriaterhavskyst. Her er der smalle gader, hyggelige pladser og skønne udsigter.

Den slovenske natur er også seværdig med mange perler rundt omkring i landet. Bled er blevet et af Sloveniens ikoner med det smukke sølandskab og øen med kirken på toppen. Rundt omkring tårnet bjergene sig op i horisonten. Der er også flere oplevelser under jorden. De imponerende grotter ved Postojna er fx UNESCO-verdensarv.

Helligdage & fridage
  • 1.-2. januar: Nytår/Novo leto
  • 8. februar: Prešeren Dag/Prešernov den
  • Dato varierer: Påskedag/Velika noč
  • Dato varierer: 2. påskedag/Velikonočni ponedeljek
  • 27. april: Opstand mod besættelsen/Dan upora proti okupatorju
  • 1. maj: 1. maj-festligheder/Praznik dela
  • Dato varierer: Pinsedag/Binkoštna nedelja
  • 8. juni: Primož Trubar Dag/Dan Primoža Trubarja
  • 25. juni: Statsdagen/Dan državnosti
  • 15. august: Mariæ Himmelfart/Marijino vnebovzetje
  • 31. oktober: Reformationsdagen/Dan reformacije
  • 1. november: Allehelgensdag/Dan spomina na mrtve
  • 23. november: Rudolf Maister Dag/Dan Rudolfa Maistra
  • 25. december: Juledag/Božič
  • 26. december: Uafhængigheds- og foreningsdag/Dan samostojnosti in enotnosti
Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Geografi
  • Areal: 20.273 km²
  • Højeste punkt: Triglav, 2.864 m
  • Længste flod: Sava, 940 km
  • Største sø: Cerkniško jezero, 38 km²
  • Grænser: Nord: Østrig. Syd: Kroatien. Øst: Ungarn. Vest: Italien, Adriaterhavet.
Kendte personer
  • Rihard Jakopič: Kunstmaler, 1869-1943
  • Rudolf Maister: Officer og digter, 1874-1934
  • Ivan Cankar: Forfatter, 1876-1918
  • Milan Kučan: Præsident, 1941-
  • Bojan Križaj: Skiløber, 1957-
  • Melania Trump: Model og præsidentfrue, 1970-
Praktisk info
  • Officielt navn: Republika Slovenija
  • Hovedstad: Ljubljana
  • Nationalsang: Zdravlijca
  • Sprog: Slovensk
  • Indbyggertal: 2.084.301 (2018)
  • Primær religion: Kristendom
  • Valuta: Euro (EUR)
  • Kører i: Højre side
  • Domæne: .si
  • Telefonkode: +386
  • Tidszone: CET (UTC+1)
  • Strøm og stik: 230 V/50 Hz, stiktype C, F